In reply to The Storyteller (msg # 49):

Gabriel råber til sine mænd "SHIELD FORMATION!!!" Samtidig stiller han sig ud på flanken af sine mænd så han er klar til at kaste sig først ind i kampen. Han prøver at se hvem er orkerne er deres leder og så prøver han at intimidere ham... måske kan han tiltrække hans opmærksomhed på den måde.


OOC: Gabriel ruller 23 på sit intimidate så det kan måske være der er et par orker der laver nogle små petite pøller i deres underdrenge...
This message was last edited by the player at 17:13, Mon 05 Nov 2012.

OOC: Ogrer ikke orker ;)

In reply to Urs (msg # 51):

Nu skal du ikke give ham gode ideer :-)

OOC

Der står faktisk ogres ....
This message was last edited by the GM at 18:43, Wed 07 Nov 2012.

In reply to The Storyteller (msg # 53):

Han starter faktisk med at skrive Ork... at han så skifter mening senere holder ikke. Jeg må gå ud fra at det er det første han skriver der står til troende :-)

This message was deleted by the player at 11:16, Tue 06 Nov 2012.

"Det er ved at blive sent, ridder Gabriel. Vi må videre hvis vi skal nå klosteret i aften."

Lady Inasha har ret. Gabriel ser op mod himmelen med de mørke skyer. Det regner stadig men er aftaget lidt. Omkring ham er mændene ved at være kommet sig nok til nu tydeligt at vise de blot vil væk herfra. Ogrene er intetsteds at se .. de er forsvundet ind i skoven og forhåbenligt tilbage til bjergene hvor de kom fra.

In reply to The Storyteller (msg # 57):

Inde vi drager videre giver vi dog de døde mænd en så værdig begravelse som muligt. De døde Ogres efterlades hvor de døde. Gabriel kravler op på vognen og kigger udover de trætte mænd.

"Om 20 år når jeg fortæller mine børn om dette slag vil jeg med stolthed i stemmen kunne fortælle at jeg havde æren af at kæmpe side om side med jer alle. I stod fast i pløret selv da i stod ansigt til ansigt med den visse død uden at kny. Og ikke nok med det så fandt i det bedste frem i jer selv og jog selve døden på flugt. Jeg er stolt af alle disse stærke mænd som står foran mig idag. Enhver general som får jer under sin kommando skal anse ham selv for at være heldig. Husk altid på det mænd."

Herefter drager de alle videre til fods undtagen Inasha som Gabriel anbringer på sin trofaste ganger. Gabriel kigger op på hende fra tid til anden. Han er blevet fascineret af denne kvinde. Han kan ikke forklare hvorfor udover hun selvfølgelig er en skønhed at beskue...

Rejsen foregår i tavshed. Mændene hoster sagte og de sårede bider smerten i sig. Lady Inasha rider på Gabriels ganger og væbneren Isak holder en respektfuld afstand til Gabriel og adelskvinden. Spændingen imellem dem kan mærkes. Men intet bliver sagt imellem dem. Hendes smukke ansigt er skjult i hendes store rejse-kutte. Hendes holdning er rank og stolt.

De er sent på aftenen da de forlader skoven og befinder sig på siden af en dal. Bjergene rejser sig majestætisk og mystisk mod øst. Tindingerne dækket af sne og indhyldet i skyer. Dalen og dens sider er frie for sne og det er her at klosteret ligger. En grim klods af sten og mørtel der minder mere om et fængsel end et kloster. Lyden af klosterers klokke blander sig med lyden af klokkerne på gedeflokken som I passerer. Den indavlede beskidte gedehytte bukkerxsig for Lady Inasha men mere af frygt end af lyst.

I standser måske en snes meter fra klosteret hvor dets porte åbnes. Han kan se en landsby i bunden af dalen med et manor. Hele stedet virker så trøstesløs og trist.

En gruppe nonner kommer ud af klosterets port klædt i brune grove ordensdragter. Deres håndled og hals viklet ind i sorte klæder. Deres ansigter er uden mimik og deres øjne ser tomme ud. Abedissen ser hårdt på Inasha som dtiger af hesten. Hun standser kort ud for Gabriel som om hun vil sige noget, og så begynder hun at gå mod klosterets porte. Det er som om hvert skridt hun tager dræner hende for liv og lyst. Men hun holder ryggen rank da hun går forbi abedissen som ser koldt på Gabriel før både hun og følget træder ind af porten til klosteret. Porten lukkes tungt bag dem. Lyden af porten runger i Gabriels ører længe ...

The Monastery of the Hollow Shell er mere et fængsel end noget andet

This message was last edited by the GM at 21:53, Wed 07 Nov 2012.

OOC

Har Gabriel nogen planer på tilbagevejen eller tager han den direkte vej til Thorneburg efter at have afleveret tropperne ved dalens manor? Dræber han alle nonnerne og stikker af med tøsen og lever lykkeligt til hans dages ende?

In reply to The Storyteller (msg # 60):

Efter at have overdraget hvad der er tilbage af militsen så overnatter Gabriel og hans mænd en enkelt nat på den lokale Inn. Han føler at de alle har fortjent en dags hvile og en rigtig seng før turen går hjemad mod Thorneburg.

Den efterfølgende dag drager de så direkte mod Thorneburg.

Kroen er ganske god, men selvom sengen er blød og tør - en glædelig forandring i forhold til de sidste dage, så finder Gabriel ingen hvile. Hans tanker går til Inasha som befinder sig i samme dal som ham, men i en hel anden verden.

Næste dag drager de videre. Væbner Isak aner hvad der sker i hans Herres hoved, og holder derfor lav profil som de rider ud af dalen. Bag Gabriel kan han høre klosterets klokke ringe og i et kort sekund spiller hans øjne nok et pus med ham, for han synes at kunne ane Inasha med flagrende hår stå på klosterets mur.

Men snart kommer de ind i Gronzi Forest og dalen og klosteret kan ikke længere ses. Deres rejse hjem er uden store begivenheder, og foråret er begyndt at mærkes. Men Gabriel er ikke til stede for hans tanker er langt væk, og da han endelig ser sit Thorneburg igen da er det med blandede følelser.

Neth, 4710 AR

Det er rædselsfuldt at være Gabriel. Alle som an støder ind i taler om vigtigheden af at Isabel snart bliver gift, og man taler om hvem der er "gode partier". Vreden og rædslen for at se Isabel med en anden mand gør Gabriel rasende, og samtidig også skamfuld - for de følelser han har er jo forkerte.

Nu går året på hæld, og efteråret er kommet til Thorneburg. Snakken om Isabel og giftemål vil forsætte henover vinteren, men i det mindste kan der ikke ske meget når først sneen har lagt sig over Thorneburg og gjort rejser nærmest umuligt.

En dag ankommer der et sendebud. En gammel tigger der siger at han har rejst i to måneder for at bringe Gabriel et budskab.

Det er et lille brev, og det er tydeligt at det ikke har været åbnet på sin lange færd. Papiret er tyndt og ser ud som om det er revet ud af en bog, og skriften er smuk, feminin og meget lille.

"Kære Ridder,

Alt er så mørkt her og der er intet håb. Jeg prøver at huske på Deres ord på vores rejse sammen. Ord om at der altid var håb og at der ville komme forandringer. Jeg ved ikke om jeg når at se disse forandringer og jeg ved ikke om jeg kan holde fast i det håb som De indgød mig. Måske det er forkert af mig at skrive dette brev, men måske det at skrive dette brev gør at jeg ikke føler De er så langt væk. De presser mig dagligt, og jeg tror ikke jeg kan holde stand meget længere. Måske der vil være mere glæde i det næste liv.

Deres for evigt

Inasha"

In reply to The Storyteller (msg # 63):

Gabriel går straks igang med at skrive et brev...


"Min Inasha,

du må ikke opgive håbet. Jeg vil ikke kunne bære hvis du tog det ultimative skridt. Det ville være et kæmpe tab for mig og ikke mindst denne verden hvis en skønhed som dem gik bort alt for tidligt. Ting kan altid blive vendt på hovedet og det kan ske hurtigere end man tror det muligt. Hvis jeg hører fra der igen så vil jeg være en lykkelig mand og jeg vil love dig at ting vil ske som måske ændre udfaldet af vores alles skæbner. Måske ikke den efterfølgende dag, uge eller måned, men snebolden vil begynde at rulle.

Deres,
Gabriel"

Gabriel vedlægge en tørret blomst, som har ligget nogle dage under et kæmpe historisk bind som omhandler de fleste berømte slag i denne del af verden. Blomsten er meget almindelig på de bløde bakker uden for Thorneburg og har en lidt sødelig krydret duft.

Gozran, 4711 AR

Der kommer nyt til Gabriel at een af mændene på vagtjeneste i slottet er død. Han begik selvmord ved at stikke et bor gennem øret og ind i sin hjerne. Han blev fundet død bag et snedkerværksted på slottet her til morgen efter at have stået vagt hele natten i kælderen efter ordre fra Master of Coins, Loki.

Sammenlagt har 24 soldater stået vagt i kælderen siden ordren blev givet.

In reply to The Storyteller (msg # 65):

Gabriel beslutter sig for at undersøge selvmordsstedet. Det er trods alt en alternativ måde at begå selvmord på hvis man er træt af livet. Noget eller nogen må have ført hans hånd direkte eller inderekte. Han har en god ide om hvad der gemte sig under Thorneburg castle før det blev bygget. Han mindes selv den ondskab der boede i The staglord og hans patetiske følge.

Han giver derfor vagt personalet ordre om at de ikke skal bevæge sig alene ned i de dybeste kældre i Thorneburg castle. Det skal fra nu af altid gøres i hold af tre og kun hvis det er strengt nødvendigt. Derudover er der ingen grund til at der står vagter fast nede i kælderen. Men han placerer tilgengæld to vagter ved hver nedgang til slottets dungeons.

Det er et ynkeligt beskidt sted som manden valgte som sit sidste sted i denne verden. Et lille hjørne bag et håndværkerskur hvor der lugter lidt af mug og høvlspåner. Liget er fjernet men ingen har vasket blodet væk fra brostenene endnu.

___________________

Perception

___________________

Vagtkaptajnen har fulgt Gabriels ordre og trukket vagterne væk fra den dybeste kælder. Vagtkaptajnen virker trykket og nervøs og bider af sine mænd der nu frygter kælderen. Gabriel kan tydeligt mærke nervøsiteten blandt mændene.

Gabriel sidder på hug på brostenene og ser sig omkring, da vagtkaptajnen læner sig ind til Gabriel og hvisker:

"Jeg har tre af mine mænd der siger de har hovedpine og at de tør sove om natten. De har alle tre været i kælderen. De andre der har været i kælderen har ingen klager."

In reply to The Storyteller (msg # 67):

Gabriel rolled 9 using 1d20+7. Perception.

Gabriel ser ikke andet end det størknede blod, da hans tanker allerede er andetsteds...

"Kaptajn. Lad 6 raske mænd overvåge de syge indtil deres hovedpine er overstået. Og hold alle spidse genstande langt væk fra dem. Server kun mad for dem som kan spises med slev. Tilkald desuden den lærde præst Dimitri. Måske er han i stand til at fordrive det onde fra mændene."

Gabriel kigger endnu engang på de mørke blodspor.

"Og Kaptajn. Hvis de syge mænd bare giver antydningen af ikke længere at have kontrol over deres egne handlinger, så bind dem til et leje. Jeg vil ikke miste flere mænd!"

Vagtkaptajnen nikker og ordren bliver udført. Over de næste tre dage bliver 4 mand bundet til deres lejer og pacifiseret med reb og kæder. Dimitri våger over dem nat og dag og tilser disse fire matrede mænd. De synes som tabt i deres egen verden .. skrigende af rædsel, talende om stemmer og skygger uden at sammenhængen kan forstås, badet i sved og med blanke øjne. Dimitris tilkalder endda præstinden Galina og sammen påkalder de både Pharasma og Abadar, men mændenes sind synes at være sprængt for evig tid.

De andre vagter der stod i kælderen er rystede og skræmte, men ingen udviser symptomer.

Desnus, 4711 AR

De første solstråler der falder ind i Gabriels værelse rammer ind sær lille skikkelse, der står ubevægelig i midten af rummet.

Det er Yuri med sit vandretøj, en anonym grå kappe og hans lille magiske rygsæk. Goblinen kaster pungen med de 1000 guldmønter på Gabriels seng.

"Vi får brug for dem på rejsen. Hold du dem."


This message was last edited by the GM at 19:30, Fri 15 Feb 2013.

In reply to Yuri (msg # 70):

Gabriel kigger på den lille mand med taknemmelighed i øjnene.

"Tak min ven. Lad os mødes i Olegsburg om en uge. Jeg vil sørge for tøj og rustning til ungmøen. Hun må ikke skille sig ud når vi atter vender hjem. Vi køber forsyninger til turen hos Oleg inden vi drager fra Olegsburg."

Gabriel kigger ud på Thorneburgs townsquare fra sit vindue og ser pludselig en smule sørgmodig ud.

"Jeg vil meddele baronessen at jeg straks tager til Olegsburg og opland for at planlægge hvilke forsvarsværker der vil være passende til vores nye by. Det burde kunne give mig en god nok undskyldning for at være væk fra byen et rum stykke tid. Jeg regner ikke med at du behøves at snakke med andre end Urs. En spymaster har jo et noget større lebensraum."

Da Gabriel igen vender sig om er den lille sære skabning væk.

Yuri drager afsted til Olegsstadt, hvor han venter indtil Gabriel ankommer.

In reply to Yuri (msg # 73):

Da solen kaster sine første varme røde stråler på en dybblå himmel sadler Gabriel op på sin gæve ganger. Han ridder stolt mod porten efterfulgt af sine rangers, som nu skal udstationeres i Olegsburg. Gabriel leder sine mænd langs den nyanlagte vej mod Olegsburg, mens hans blik skuer ud over de grønne bakker og de klynger af træer som igen rejser deres kroner mod lyset efter en lang og hård vinter.

I sin oppakning har han ekstra udstyr med til sig selv og den kvinde han vil redde fra en grusom skæbne. Det består af gammel slidt rejsetøj til to, en gammel chainmail, en studded leather armor og et brugt kortsværd. Alt sammen noget han har købt for en slik af en gennemrejsende handelsmand.