1130-1133:

Dragano af Mercere ankommer til Covenantet Expeditione Paganus Septentrio for at overtale Jovan af Huset Bonisagus til at kopiere hans mesterværk Summae of The Changeling Species. Efter lang tids overtalelse, lykkes det, men bogen bliver stjålet af den fyrsten af den Mørke Sommer. Det lykkes Alffrida, Dragano og Lothar at vinde bogen tilbage under en rejse til Arcadia.

1134-1137:

De tre magi beslutter sig for at grundlægge et nyt Covenant Ouroboros, i Piaggio som er en dal i Puglia. Den første tid er besværlig, da deres nye autokrat Giovanni bliver myrdet under et natligt angreb. Det lykkes dog de unge magi at slutte fred med de ånder, som hjemsøger deres bakke. To nye magi, Gregorius af Miscellanea og Menkrax af Tytalus, slutter sig til Covenantet.
This message was last edited by the GM at 17:22, Sat 22 Oct 2011.

April 1138 - Januar 1140.

Her er en lille opsummering af, hvad der sker i det Mytiske Europa fra april 1138 til januar 1140. I kan bruge denne tråd til at diskutere Covenantets overordnede planer i denne tid: longevity potions, hvilke lab texts som skal anskaffes, hvilke specialister som skal hyres o.s.v. I løbet af de næste dage vil jeg så starte en tråd for hver af jeres magi og companions - her kan vi diskutere personlige planer.


År 1138: Befrielsen.

I starten af året bliver rygtet bekræftet: Kejser Lothar den tredje er død under rejsen tilbage over alperne. Tyskland bliver kastet ud i en blodig borgerkrig, men Italien kan for en stund få fred for kejserlig indblanding. Med forårets komme fortsætter krigen mellem Roger II og Ranulf, hertug af Puglia. Men kampene står mod nord i Capua og Puglia, langt fra Piaggio. Freden sænker sig endeligt i området, bønderne kigger forsigtigt frem fra deres hvidklinede huse og handelen begynder at blomstre igen. I dalen og i Covenantet er moralen høj - der er blevet sejlet klar af skærene og lensherren Robert og de lærde mænd fra Bologna har vist deres handlekraft ved at jage og dræbe varulven.


År 1139: Ranulf dør.

I foråret 1139 dør Ranulf af en mystisk sygdom. Lothar af Guernicus modtager et brev fra Invictus med indholdet "Situationen er nu normaliseret. Vi vil begynde vores søgen efter Atilla". Ranulfs støtter overgiver sig, og Roger II genindsætter sin søn Roger som hertug i Puglia. Han slæber også liget af Ranulf, sin nærmest livslange rival, ud af katedralen i Troia og kaster det i en grøft. I løbet af sommeren drager pave Innocent II mod syd med en stor hær for et presse den exkommunikerede Roger II, men kongens søn lægger baghold for de pavelige tropper og tager paven selv som gidsel. En våbenhvile kommer i stand, hvor paven udråber Roger II som konge over Cabria og Puglia. Freden kommer til det sicilianske kongerige.


Januar 1140: Et nyt eventyr starter for Ouroboros medlemmer....

Januar 1140:

Covenantet bliver angrebet af Tordos den Sorte, en Tytalus som ridder på en mareridtsganger. Det lykkes de fem magi at overvinde Tordos, med hjælp fra ridder Robert.

Januar 1140-1141:

Denne periode er præget af fred og studier.

Januar 1141:

Dragano tilbringer adskillige måneder i Levanten i 1140. I denne tid skaber han kontakt til en jøde i Alexandria, som handler med sjældne bøger. Simon 'bogjøden' servicerer Dragano glimrende på lagenerne, men kan også fortælle at han har haft et særdeles interessant værk mellem hænderne. Året forinden kom en fattig fisker til ham og fortalte, at han en aften var forlist på en klippeø langt ud for Alexandria. Her havde fiskeren fundet et skrin, der indeholdt hundreder af tæt beskrevne ark af vellum. Simon afhændede disse ark, som var på latin og åbenlyst beskrev okkulte emner. På den første side var skitseret en slange, som skifter ham.

Legenderne fortæller, at Mutantes - grundlæggeren for Draganos tradition - nedskrev sine erfaringer ud i metamorfosens kunst. Dette værk, som blev omtalt som 'Slangens Ham' blev tabt for Ordenen under ukendte omstændigheder. Hvis de ark, som fiskeren fandt, virkeligt er 'Slangens Ham' vil de indeholde traditionens ældste og inderste hemmeligheder.

Simon bogjøden kendte dog ikke bogens værdi og havde den ikke mellem hænderne i lang tid. Han fandt en køber - en ung kvinde som kaldte sig Fatima - som afhændede den for syv pund sølv. Simon har prøvet at finde kvinden, men uden held. Han har dog lovet straks at skrive til Dragano, hvis han får nys om hvor kvinden eller bogen befinder sig.

Dragano har fået besked på fra sit Hus, at denne bog er hans højeste prioritet. Han har fået et skrin med værdier til at forhandle med. Skrinet indeholder fem små uslebne diamanter, som hver har en værdi af ca. ti pund sølv, samt fem bønder Creo Vis og fem bønder Corpus Vis. Dragano er også blevet foreslået at indvolvere sine Sodales, hvis han kommer på sporet af bogen - ingen ved hvilke kræfter eller intentioner denne 'Fatima' har......

Gregorius, dragano, alffrida og menkrax drager til Alexandria for at finde det tabte værk. Harco tilbyder deres covenant to summae fra harcos bibliotek (efter jeres valg) hvis værket bliver bragt tilbage i sikkerhed. De fire magi tager en dhow over middelhavet, men bliver undervejs angrebet af en tyve meter lang ti-armet blæksprutte. Sprutten forvolder store skader på skib og besætning (får blandt andet kastet en af magiernes normanniske sværdkrigere overbords) men til sidst får magierne jaget sprutten på flugt. Gregorius skyder lynkiler gennem dens fangarme, menkrax tapper dens magiske might, og dragano skrumper den indtil den kun er fire meter lang. Alffrida kaster sig ned i lastrummet og skriger som en lille pige. Sprutten har dog bidt hul i bunden af skibet med sit væmmelige næb. Gregorius der er herbam-specialist, får lappet hullet til sømændenes store overraskelse og glæde (de er faktisk så glade at de ikke forsøger at brænde de fire magi på bålet).

I alexandria mødes de fire magi med simon bogjøden, som er draganos lille bøsseven. Han fortæller at han har skabt kontakt med fatima, som vil møde dem på kaffehuset "den sidste oase" ved næste nymåne. De fire magi planlægger at menkrax og gregorius holder vagt udenfor, mens dragano og alffrida forhandler med fatima. Den unge pige viser sig at være behageligt selskab, og vil gerne afhænde værket (som hun dog af sikkerhedsmæssige grunde ikke har medbragt). Pludseligt bliver forhandlingerne afbrudt, da fire tilmaskede snigmorder hashishinere angriber med krubsabler. De dræber kaffehusets nubiske vagt, og tildeler alffrida et slemt sår i højre arm. En snigskytte udenfor kaffehuset skyder også gregorius med en pil i ryggen inden magusen vender sig om og kaster sig vandrestav gennem bueskytten (praktisk formular). Alffrida tager kontrol over en af snigmordernes krop, og tvinger ham til at angribe de andre. Dragano får forvandlet to snigmordere til tudser, og den sidste stikker af.

Fatima tilbyder de fire magi at de kan skjule sig i hendes bolig. Om natten i den lille villa hidkalder menkrax ånden dilios, en af de tre hundrede som kæmpede under kong leonidas. Alffrida laver et beskyttelsesritual som botcher, med det resultat at hun som den eneste ikke kan krydse dørkammen til sit rum. Gregorius ligger besvimet grundet smerterne da pilen blev trukket ud. Dragano får et natligt besøg af en nøgen fatima, som viser sig at være en vampyr som vil drikke hans blod. En kamp bryder ud, hvor fatima får halsen skåret over af menkrax, som er besat af dilios, dragano bliver slået ud af fatimas osmanniske vagt, og menkrax stikker vagten ihjel med sin store kniv. Derefter bruger de fire deres magi til at opdage, at bogen befinder sig under jorden under et af rummene i villaen. Under nogle falske gulvbrædder finder de en gang ned til et lille hulesystem. Her finder de et rum fyldt med papyrusruller. Menkrax kigger ind i rummet, og ser med sin second sight en horribel slange / vampyrskabning, som usynligt ligger på lur med en kæmpe krumsabel. Væsnet kaster sig over menkrax, og tildeler ham et voldsomt sår på benet. Menkrax kaster sin tælleprås over i papyrusrullerne, og væsnet prøver at slukke ilden, men er samtidigt halvt lammet af sin frygt for ilden. Menkrax og alffrida forlader rummet, og laver en ward så væsnet ikke kan undslippe rummet, der nu står i lys lue. Væsnet brænder inde og møder sin endeligt død.....

De fire magi samler kræfter og drager tilbage til apulien med værket og andre nuvundne skatte :)
This message was last edited by the GM at 17:34, Sat 22 Oct 2011.

Januar 1141 - April 1142

Denne periode er præget af fred i Apulien. Der er heller ikke de store begivenheder i den hermetiske verden.

April 1142:

Det startede med et møde i de sene aftentide i Ouroboros' Rådssal. Til stede var Alffrida, Gregorius, Adele, Fatima og Robert. Mødet omhandlede det snarlige angreb på Fulks ø, for Ferran havde netop returneret med nyt og havde tegnet et kort over øen. Fatima kunne tyde det arabiske tegn på væggen i klippehulen, men det bragte ingen forslag til hvorledes man skulle komme igennem væggen.

På mødet blev det besluttet at enhver tanke om et frontaltangreb var formålsløst, så den eneste adgang til øen var gennem klippehulen, men skærene omkring øen ville gøre dette svært. Derfor blev det besluttet at købe en galej i Brindisi og hyre søfolk der. Samtidig ville Alffrida ikke deltage i angrebet, men mente at illuminatoren Vito burde deltage da han kunne genkende bøgerne som Ouroboros havde mistet tidligere.

I dagene der fulgte stod Adele for indkøb af galej og hvervning af mandskab. Galejens tidligere kaptajn, Guido, blev hyret, og en dag stod galejen til søs. Ombord var Gregorious, Vito, Robert og hans krigsmænd. Planen var at ligge til ved en af de små øer der var i farvandet tæt på Fulks ø, og i ly af mørket ro ind til Fulks ø og gå i land i grotten.

Guido viste sig at være en alkoholiseret idiot, og Robert måtte finde hårde ord frem at holde Guido samlet. Desværre viste det sig senere at man ej kunne stole på denne sydlandske åndsamøbe ...

Heldet var med os og vi blev ikke opdaget af en af Fulks galejer, og vi lagde til ved en af de små klippeøer. Her hvilede vi os, mens at Gregorius hidkaldte en tæt tåge der ville kunne skjule vores tre robåde fra årvågne vagtposter. Da natten kom roede vi mod Fulks ø, med en klar plan om at med overraskelsesmomentet på vores side, så kunne vi erobre borgen, og brænde piratbyen af. Hvordan kunne det gå galt? Vi var jo omkring 30 mand og de var kun lidt over 500 blodtørstige, snedige, djævelske pirater.

Herefter gik alt galt.

Tågen skjulte os godt nok fra vagtposterne i starten, men vi kunne ikke styre bådene og en af vores tre robåde blev knust mod skærene og trods redningsforsøg druknede stort set alle dem der havde været ombord. Lyden tiltrak også opmærksomhed og der blev råbt alarm i borgen.

Vi nåede ind i hulen og fik samlet mændene, og med Roberts opmuntrende ord "NO PRISONERS!" så var vi parate til at nedkæmpe alt de kunne sende imod os. Da vi ikke kunne løse gåden om hvordan vi kunne få åbnet den hemmelige dør med det arabiske tegn på, brugte Gregorius sine magiske evner til at dele porten så vi andre kunne komme igennem.

Vito og Roberts muslimske bueskytter sneg sig i forvejen og snart fandt vi et stort lagerrum under borgen, og så begyndte nedslagtningen. Vito er overraskende ferm til brug af kniven og synes at have en fordel mod Hit Location - Throat & Vitals. En ren massakre på vagtmandskabet fulgte og Robert viste en ikke synderlig ridderlig side af sig selv, da han lod sine bueskytter skyde vagtkaptajnen, istedet for at tage imod hans udfordring om tvekamp.

Gregorius brugte magi til at lukke porten der førte fra kælderen og op til borgen, og mens at vores mænd forstærkede porten indefra, så drog vores "helte" ned i dybet for at finde Hulemesteren.

Vi fandt ham ...

Men først fandt vi en mishandlet vagthund som Robert ville fælde med sit sværd for at give den fred. Desværre var den en Hellhound hvis ånde kunne forvandle hele rum til napalm-eksplosioner, og hvis ånde fik en af Ouroboros' normanniske sværdkrigere til at blive til en levende fakkel. Bæstet blev dog nedkæmpet, især grundet Gregorious' Broom of the Wind-spell.

Vi bevægede os videre ned i dybet og stødte på den første af Hulemesterens tre læder-gimps. Havde det ikke været for Gregorius "rustningssalve" så havde Robert været død, men igen viste den blodtørstige satan, Vito, sit værd og nedlagde Gimp #1.

Her efter fandt vi torturkammeret, og tre fanger der alle var blevet opereret på. Det er rigtig - Hulemesterens opererede på hans fanger for at stjælde deres vitalitet, styrke, mod, skønhed osv. Da vi anede at dette betød at vi kunne svække Hulemesteren ved at slå fangerne ihjel og erved bryde den symbolske forbindelse der var imellem dem og Hulemesteren, så bad vi fadervor med fangerne og slog der derefter ihjel.

Desværre viste det sig at Gimp #1 ikke var død, men nu var opstået fra de døde for at få sin hævn. Her brugte Gregorious in Lightning-spell (hvilket førte til at vi fremover gik med persille i ørerne og huskede at lukke øjnene), og Gimp #1 blev til en rygende askehob, hvor en smølfestørrelse Imp fløj op fra.

Vi forsøgte at forfølge den og undgik med nød og næppe den fælde der var blevet lagt for os.

Til sidst fandt vi Hulemesteren og hans Imp samt hans Gimp #2 og #3 i Hulemesterens Rædselskøkken, hvor han tilberedte sine fanger. En ret brutal kamp fulgte som fik os til at bløde MEGET, men kampen blev ikke gjort nemmere af at Robert mistede kontrol over sin sværdarm, som begyndte at hugge løs på sine frænder. Den slags ting kan godt ødelægge humøret.

Da kampen var overstået og vi var sikre på at manden ret faktisk VAR død, så plyndrede vi hans skatkammer (senge af sølv og guld), tog hans Imp med i en krukke og stjal hans kannibal-kogebog (Codex Infestus!), hvorefter vi vendte tilbage til vores krigsmænd.

Vi gik igang med at overføre byttet til vores robåde, og samtidig lykkedes det os at finde Ouroboros' bøger som Vito tog i sin taske. Men der var problemer. Porten ville snart falde for deres rambuk, og de havde kørt deres ballistaer i stilling således at de kunne ramme os når vi forlod hulen. Så efter lidt macho-pral så udfordrede Robert og Fulk hinanden til tvekamp. Det ansås på det tidspunkt som den eneste måde at overleve på, for hverken løgne om at den byzantinske flåde ville ankomme ved daggry eller det at fremvise Hulemesterens hoved havde haft megen indflydelse.

En drabelig kamp fulgte, som nok mere skal ses som et studie i menneskelig udholdenhed og ikke så meget som et tegn på Roberts kampevne. Men uanset hvad så lykkedes det Robert at overvinde Fulk og tage ham som gidsel. Dette var nok til at piraterne blev splittet indbyrdes og i al det kaos der fulgte så roede vi som besatte ud mod havet på trods af ballistaer-spyd og pile der haglede ned over os.

Men Guido var stukket af med vores galej ...

Os der havde overlevet skjulte os i et døgn på en nærliggende ø før at vi den næste nat i ly af mørket roede tilbage i retning af piratbyen - lige direkte ind i fjendens hjemstavn. Her kaprede vi en sørøver-galej der lå i havnen, hvilket blev gjort muligt i særdeleshed af den lille blodtørstige niding Vito og hans knive.

På ren mirakuløs vis lykkedes vores plan og efter to dages sejllads nåede vi Brindisi, hvor Vito og Gregorius drog mod Ouroboros med det samme, sammen med skattene. I mellem tiden så fedtede Robert for sin lensherre og biskoppen af Brindisi og forsøgte at fremstå som helten i hele denne affære.

Da Fulk var blevet henrettet drog Robert tilbage til Piaggio, hvor byttet blev fordelt og alle var lykkelige.

Bytte:

Små 600 pund sølv.
Krydderier.
Silke.
Ouroboros' bøger er returneret til Ouroboros.
Kogebogen med kannibal-retter.
Roberts lensherre tildelte ham et ekstra len som belønning (det len hvor landsbyen hvor vi kæmpede mod Attila ligger i).

Fremtid:

Find Guido den snog og kølhal ham!
This message was last edited by the GM at 17:39, Sat 22 Oct 2011.

April 1142 - Juli 1143:

Det er tydeligt hvordan Puglia blomstrer, handelsmæssigt og kulturelt. Det er som om alle har glemt de hårde år under krigen mod kejser Lothar. Denne periode er præget af fred og studier i Piaggio.

I løbet af sommeren 1142 ankommer arkitekten Leonard med et mindre følge. Han måler jeres bakke op med største præcision, og kortlægger solens rejse over himlen. Efter en måneds intenst arbejde er han færdig, og udviser sin tilfredshed over projektet. Han vil vende tilbage med tegningerne i løbet af et år eller to, hvor arbejdet så kan påbegyndes. Leonard vil modtage den første tranche på 500 dukater når I har blåstemplet tegningerne.

Nyheder fjernt fra: Under en kampagne mod Antioch er herskeren over Byzans, Johannes den anden, blevet dødeligt såret af en forgiftet pil. Han overdrager tronen til sin søn Manuel den første.
This message was last edited by the GM at 11:34, Sun 23 Oct 2011.

I sommeren 1142 kommer et større gejstligt følge til Piaggio og etablerer sig i den lille landsbykirke. De holder etusinde messer for at frelse ridder Roberts sjæl. Den lille dal bliver forvandlet i sommermånederne - hundredevis af pilgrimme kommer til dalen for at overhøre messerne og få en mulighed for at se de hellige relikvier.

I disse måneder er alt en kende anderledes - kordrengenes salmer lyder endnu smukkere, de vilde blomster har stærkere farver og den intense syditalienske sol kærtegner i stedet for at brænde. En fred og fordragelighed sænker sig over dalen - arvefjender som ikke har talt med hinanden i årtier falder hinanden om halsen, katte leger med mus uden at skade dem, knive mister deres skarphed i skuffen, ingen dyr bliver slagtet og intet kød spist. Hyrder har endda set får og ulve gå side om side i bakkerne!

Gregorius drager væk fra dalen i disse måneder, da alt den hellighed gør ham fysisk dårlig. Menkrax har store problemer med at få søvn, da han med sin second sight/hearing kan høre de vildfarne små fede kerubber der konstant trutter tonløst i deres bronzehorn....

Juli 1143:

Alffrida bliver af sin mester Michele de Toulouse pålagt at finde ti drageskæl til alkymistiske studier. Undersøgelser i covenantets bibliotek afslører at en drage kaldet Zornitsa for hundrede år siden beboede dalen Valko i bulgernes land. Tre af Ouroboros magi, Alffrida, Dragano og Lothar sejler til Thessaloniki, hvor de hyrer en ung rejsende købmand Cyril til at bringe dem til dalen. Det viser sig dog at købmandens dreng er blevet kidnappet af landevejsrøvere, som nu tvinger ham til at lokke uanende rejsende i baghold. Vores helte bekæmper dog banditterne og genforener fader og søn.

Dalen Valko viser sig at være stærkt influeret af den magiske aura der opstår, når drage-efterladenskaber strømmer i den flod, som flyder fra bjergene og gennemskærer dalen. Landsbyboerne er indavlede og mistænksomme, men de tre magi får hjælp fra den landsforviste Igor, en pukkelryg fra Karpatherne, der finder tryghed i den magiske aura. Igor fortæller at dalen bebos af ikke mindre end to drager, Zornitsa og hendes pubertære unge som blæser på ældgamle aftaler om at landsbyboerne giver dragerne to geder om året mod at dragerne iøvrigt lader gederne i fred. Landsbyboerne er nu blevet så utilfredse over at den unge drage spiser deres geder, at de har sendt bud efter dragedræberen Ognyan og hans slæng.

De tre magi slår lejr på den skovbeklædte dal-side, og bruger dagene på at indsamle informationer samt at skaffe drageskæl. Ifølge lokal folklore beskytter drageskæl dem som bærer dem om halsen, så mange af dalens beboere bærer skjult sådanne amuletter. Blandt andet tjener Dragano et drageskæl ved at stille landsbypræstens sodomistiske lyster, og de tre magi tjener endnu et drageskæl ved at hjælpe en ungarnsk fertilitets-troldmand med at beskytte høsten ved at slå infernalske væsner tilbage i en drømmeverden. Dog, da de tre magi indser at de ikke kan skaffe flere end syv drageskæl, tager de dragen ved hornene og giver den et besøg på den snedækkede top af det højeste bjerg i bjergkæden. Dragen bliver rasende da den hører at landsbyboerne har tilkaldt dragejægere, men tilbyder at skåne landsbyen samt give magierne de resterende tre skæl, hvis de forhindrer dragejægerne i at nå frem til dalen.

Vores helte lokker dragejægerne i baghold i en kløft, hvor de oversvømmer dem med vand fra en magisk skabt dæmning. Dog - lederen Ognyan overlever og sniger som om aftenen ind på de tre magis lejr, hvor han sætter Alffrida en kniv for struben. Dragano prøver at redde Alffrida ved at forvandle dragejægeren til en tudse, men krigeren når først at lægge en frygteligt snit på kvindens hals. Det lykkes dog til sidst at stoppe blødningerne, og heltene drager sejrrigt tilbage til Ouroboros. På vejen tilbage ser de dog kæmpe røgsøjler stige op fra dalen - tilsyneladende overholdt dragen ikke sit løfte om at skåne dalen....

This message was last edited by the GM at 11:11, Sat 24 Mar 2012.

Sommer 1144:

Tribunalemøde i Venedig.

Ouroboros hus i byen bliver angrebet en sen nattetimer, men snigmorderne slås på flugt.

Dragano opdager, at rødhue-aspiranten Lucia er hans datter.

Da Lucia rører ved Drømmefangeren - et pre-hermetisk artefakt - slynges alle deltagerne i Tribunalemødet ind i pigens mareridt.

Det lykkes Ouroboros helte at finde pigen i drømmen og vække hende, og de redder således dagen.

This message was last edited by the GM at 17:13, Thu 09 Aug 2012.

Sommer 1145:

Ouroboros helte drager til Antioch for at redde magi, som er blevet overfaldet af Selsjuk-banditter.

De opdager et tempel, som synes at stamme tilbage fra faraonernes tid.

I templet bekæmper de den monstrøse Ammut - halvt flodhest, halvt krokodille - og møder Djabenusiri som er det sidste medlem af vampyrklanen Osiris Børn.

Sammen med Djabenusiri destruerer heltene Sjæle-æderen, som er et ældgammelt artefakt, som vampyrklanen Seths Følgere har søgt i årtusinder.