Re: The Saga of Alffrida of Bonisagus
Nede ved havnen er der en ring af søfolk og drenge omkring skibet - en pragtfuld kogge der ganske rigtigt er upåvirket af bølgernes lette skvulpen. Folkene bliver holdt væk en en stor nubisk sømand - i sig selv lidt af et syn. Da nubieren ser Alffrida og Ferran, vinker han dem frem - Adele prøver at liste sig med men bliver skubbet tilbage. De to bliver ledt ned i skibets bug, og ind i det mest fantastiske alkymistiske laboratorium Alffrida nogensinde har set. Der er dusinvis af glasinstrumenter som Alffrida aldrig har hørt om, og de ser alle ud til at være blæst af de dygtigste glaspustere i venedig. I en mægtig egetræsstol sidder en frygtelig skikkelse - det ligner en mørkebrun mumie, men ved nærmere eftersyn kan de to se at det er et menneske som er blevet brændt hensides uigenkendelighed. Alt er væk - hår, ører, næse, øjenlåg, negle, genitalier. Det resterende kød synes dog at være vokset så godt sammen det er muligt, og to øjne stirrer meditativt ud i rummet - den ene pupil truer med at opsluge øjet, den anden er lille som et knappenålshovede. Skikkelsen suger på en lang opiumspibe, mens den siger med en stemme hensides graven:
"Dragen kom med solen i ryggen. Hun holdt vingerne tæt ind til kroppen, så jeg ikke kunne høre vindens blafren i dem. Faldt som en sten. Jeg hørte hende for sent, kastede min lanse i hendes skulder, men allerede da omsluttede flammerne mig. Verden forsvandt omkring mig, og jeg så Demiurgen. Jeg så hvordan han skabte verden, ikke med intention, men som en fejl. Jeg så hans uendelige sorg over sin fejltagelse. Siden har jeg ledt efter måder hvorpå vi kan rette fejlen. Ligesom man kan lutre metaller, kan man lutre sin sjæl. Metallet bliver et spejlbillede på ens sjæl. Når sjælen er perfekt, vil den forlade denne verden. Alt andet som Alkymi kan give dig - rigdom, magt, udødelighed - er blot glasperler til at more børn".
Skikkelsen retter sit blik på de to og synes for første gang at bemærke deres tilstedeværelse:
"Ferran, jeg ser at du har passet godt på den unge frøken. Faktisk ser jeg at hun er i bedre end god stand. Jeg er dig tak skyldig - du har tjent mig vel. Og unge frøken - jeg håber at du har læst flittigt i den bog jeg har sendt dig - Om Metallernes Lutren?"
This message was last edited by the GM at 08:31, Tue 20 Sept 2011.