In reply to The Storyteller (msg #119):

Alffrida kigger interesseret op og ned af Plet.

"Plet, du har nu fået en menneskekrop. Men hvis du skal klare dig i den store verden bliver du nødt til at lære vores tunge at kende. Det bliver nok en smal sag for en intelligent Mu..person som dig. En af vores skrivere vil lære dig italiensk hvis du ønsker det? Desuden så er verdenen et hårdt og brutalt sted også for en stor og stærk Mu..Person som dig. Man har brug for sølv for at overleve!"

Alffrida overrækker plet en læderpung hvori der ligger 5 pund sølv.

"Her er lidt kapital at starte på når du skal ud og opleve verdenen. Du er altid velkommen til at kigge forbi igen hvis du skulle støde på uoverkommelige problemer eller hvis du blot savner vores lille dejlige dal. Rejs vel min søn."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #118):

Det er en aftale. Jeg har aftalt at mødes med Robert imorgen. Så fortæller jeg ham, at vi vil hjælpe ham, men at der vil være en pris.

Plet ser uudgrundeligt på Alffrida og svarer (hun forstår på grund af ringen):

"Min Skaber, jeg har allerede spildt nok af mit liv her på bakken. Jeg ved ikke hvor mange år jeg har jeg til at udføre mit forehavende. Jeg vil drage afsted endnu i aften. VERDEN VENTER!"

Og ved aftentide drager Plet afsted iført bondetøj, en vandrestav og fem pund sølv...

Nogle måneder efter, en kold decembermorgen, banker Adele på Alffridas dør.

"Min frøken - skibet som ikke vugger på bølgerne. Det er ankommet til Brindisi".

In reply to The Storyteller (msg #129):

"Glimrende arbejde Adele. Gør kæren klar. Jeg kunne godt bruge lidt selskab ind til Brindisi. Vil de gøre mig den ære?"

Alffrida beordre også en af de få tilbageværende vikinger med. Hun kan bedst lide at blive ekskorteret. Man ved aldrig hvad der er af landevejsrøvere på denne tid af året.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #130)

Dette ville nok være en opgave, hvor Ferran ville insistere på at eskortere sin frue. Med ulvehundene.....

In reply to Ferran the Hunter (msg #131):

Det ville Alffrida sætte pris på... dog vil hundene nok ikke kendes ved hende ;-)

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #132):

Hundene er trænet mest muligt til at accepterer en magis tilstedeværelse. De er faktisk trænet til at holde vagt i vores tower.....

Nede ved havnen er der en ring af søfolk og drenge omkring skibet - en pragtfuld kogge der ganske rigtigt er upåvirket af bølgernes lette skvulpen. Folkene bliver holdt væk en en stor nubisk sømand - i sig selv lidt af et syn. Da nubieren ser Alffrida og Ferran, vinker han dem frem - Adele prøver at liste sig med men bliver skubbet tilbage. De to bliver ledt ned i skibets bug, og ind i det mest fantastiske alkymistiske laboratorium Alffrida nogensinde har set. Der er dusinvis af glasinstrumenter som Alffrida aldrig har hørt om, og de ser alle ud til at være blæst af de dygtigste glaspustere i venedig. I en mægtig egetræsstol sidder en frygtelig skikkelse - det ligner en mørkebrun mumie, men ved nærmere eftersyn kan de to se at det er et menneske som er blevet brændt hensides uigenkendelighed. Alt er væk - hår, ører, næse, øjenlåg, negle, genitalier. Det resterende kød synes dog at være vokset så godt sammen det er muligt, og to øjne stirrer meditativt ud i rummet - den ene pupil truer med at opsluge øjet, den anden er lille som et knappenålshovede. Skikkelsen suger på en lang opiumspibe, mens den siger med en stemme hensides graven:

"Dragen kom med solen i ryggen. Hun holdt vingerne tæt ind til kroppen, så jeg ikke kunne høre vindens blafren i dem. Faldt som en sten. Jeg hørte hende for sent, kastede min lanse i hendes skulder, men allerede da omsluttede flammerne mig. Verden forsvandt omkring mig, og jeg så Demiurgen. Jeg så hvordan han skabte verden, ikke med intention, men som en fejl. Jeg så hans uendelige sorg over sin fejltagelse. Siden har jeg ledt efter måder hvorpå vi kan rette fejlen. Ligesom man kan lutre metaller, kan man lutre sin sjæl. Metallet bliver et spejlbillede på ens sjæl. Når sjælen er perfekt, vil den forlade denne verden. Alt andet som Alkymi kan give dig - rigdom, magt, udødelighed - er blot glasperler til at more børn".

Skikkelsen retter sit blik på de to og synes for første gang at bemærke deres tilstedeværelse:

"Ferran, jeg ser at du har passet godt på den unge frøken. Faktisk ser jeg at hun er i bedre end god stand. Jeg er dig tak skyldig - du har tjent mig vel. Og unge frøken - jeg håber at du har læst flittigt i den bog jeg har sendt dig - Om Metallernes Lutren?"


This message was last edited by the GM at 08:31, Tue 20 Sept 2011.

In reply to The Storyteller (msg #134):

Alffrida har svært ved at fjerne blikket fra det helt fantastiske laboratorium. Alle de fantastiske eksperimenter der kunne udføres. Alffrida får skubbet dagdrømmene ud af hovedet og fæstner blikket på, hvad hun formoder, er toulouse.

"Jeg har fået læst lidt i den fine bog, som du åbenbart har sendt til mig. Den er yderst interressant. Jeg har desværre ikke fået læst så meget som jeg ville. Jeg har haft meget travlt de sidste par år med at få vores covenant op ad stå og min forskning i longivity potions som kan bevare fertiliteten hos modtageren."

Alffrida holder en lille kunstpause inden hun fortsætter.

"Men nu er den første svære tid færdig. Vi har fået ansat en formidabel administrator, som har fjernet meget arbejde fra mine skuldre. Så nu vil jeg have masser af tid til at fordybe mig i min forskning. Og her kommer du ind i billedet. Jeg er nemlig sulten efter at lære alle alkymiens hemligheder. Og jeg har fået fortalt at der kun var én rette at opsøge hvis man ville suge sådan viden til sig. Dig mester!"

Michels øjne gløder som kul som han ser ind i Alffridas sjæl.

"Ungdommens overmod. Jeg vil gerne tage dig som discipel, men traditionen kræver at du først viser dit værd. Bryg mig en flaske med Indus-olie. Når flasken er færdig, vil min båd være tilbage her i havnen. Lad mig nu være alene med mine tanker."

Alffrida gransker sin erindring, men har ingen anelse om hvad Indus-olie er!

In reply to The Storyteller (msg #136):

Alffrida kigger et øjeblik på Michel inden hun taler...

"Jeg takker mange gange for udfordringen. Jeg vil gøre alt i min magt for at finde en måde at lave denne Indus-olie. Jeg vil ikke skuffe dem Mester."

Alffrida bukker høfligt og trækker sig ud af kahytten i stor hast mens hun fortsat bryder hovedet med hvad denne Indus olie er... hun er overbevist om at den ikke stod beskrevet i hendes bog, men omvendt har hun jo heller ikke studeret den rigtig i detalje endnu.

På vej hjem i kæren er Alffrida meget tavs. Først da de er flere timer rejse væk fra Brindisi vender hun hovedet mod Ferran.

"Ferran, jeg kan forstå at de kender denne Michel! Må jeg spørge hvor de kender ham fra?"

En redcap ankommer til covenantet i januar 1141 med et brev fra Lothar til sin Rectora.

"Ærede Søster og Rectora,

Hvor bringer det mig en stor glæde at høre at I alle overlevede den spændende rejse til Alexandria! Den lyder fantastisk og eventyrlig, og jeg kan forstå at I har medbragt skatte - og personer - fra Levanten. Det er jo helt eventyrligt at tænke på at I har været så eksotiske steder, og jeg håber I har tager prøver fra alle disse væsener som du har skrevet om.

Men netop denne vampyrinde Fatima gør mig nysgerrig. Hendes tilstedeværelse i Covenantet kan kun give os problemer rent juridisk hvis hun er Diabolist, men jeg kan forstå hun i stedet tilhører en Setisk Kult, og så er det jo i orden. Men hendes behov for blod kan bringe os i problemer med den mundane verden, for vi vil jo nødigt have at Kirken kommer til vores Porte, vil vi vel?

Jeg har derfor tænkt over en mulighed.

Vi er i besiddelse af en bolig i Venedig. Venedig er samtidig en fjendtlig by for vores forbandede rivaler synes at holde hof i den by. Kunne denne Fatima blive vores Senechal i Venedig? Hvis hun rejser frem og tilbage ofte vil vi kunne få nyheder fra Venedig om vores rivaler. Da Venedig er samlingspunkt for alverdens mystisk fra nær og fjern vil der være større sandsynlighed for at hun kan finde magiske væsener at dræne i den by, end hun vil have for at finde bytte i vores lille dal. Vi må ikke direkte angribe vores rivaler eller deres grogs hvis de har værdi for Covenantet - men det vil være rart at have en kyndig og kompetent kvinde i Venedig.

Alternativt kunne hun vise sit værd ved at blive brugt til at fælde Roberts broder, og på den måde bevise sit værd. Men ud fra hvad du skriver så synes det som om hun allerede har gjort det.

Det var mine tanker. Alt gør vel. Kommer hjem om et års tid.

Deres

Lothar

PS. Send flere penge."

__________

OOC

Undskyld jeg sådan afbrød tråden med dette brev. Men det var bare et forslag. Fatima vil være en gevinst i Venedig. Det vil give Morten nogen spændende eventyr i den by. Hans companion vil kunne rejse frem og tilbage ofte (skal vi til at investere i et skib?) og være med der hvor eventyret dikterer det. Bare nogen tanker.
This message was last edited by the player at 21:27, Tue 20 Sept 2011.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #137):

"Ærede rectora. Det har aldrig været min hensigt at lyve for Dem.
Det var Michel som reddede mig, da ilden var ved at tage mit liv. Det var Michel, som jeg har tjent de sidste par år, og som jeg hjulpet med at finde sjældne ingredienser. Og det var Michel, som udvalgte Dem, som sin potentielle elev, hvorfor han sendte mig til Dem for at passe på Dem. Han forbød mig at fortælle Dem sandheden, og da jeg skylder ham mit liv kunne jeg ikke bryde dette forbud.
Jeg nyder at tjene Dem i Ouroboros, og jeg håber, at De fortsat vil gøre brug af mine tjenester. Hvis De føler Dem svigtet og ikke ønsker at se mig mere, så forstår jeg. Men jeg har og vil altid tjene Dem loyalt."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #120):

OOC: Beklager. Menkrax har ingen vim vis på lager...

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #140):

Så må vi bytte noget hos de kære Harco. Det bliver en dyr ring ;-)

In reply to Ferran the Hunter (msg #139):

Alffrida kigger på Ferran et kort øjeblik...

"Ferran, jeg forventer ikke at du skal fortælle mig alt. Du må godt have dine hemmeligheder. Jeg blev blot nysgerrig over at du kendte denne legende ud i alkymien. Jeg anser det skam kun som en ære at den gode Michel har sendt mig en beskytter."

Alffrida sender et blidt smil til Ferran, hvorefter hun hendes blik begynder at betragte landskabet. Alffrida siger ikke mere på hele turen til Ouroboros.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #120):

Kort tid efter raidet mod Fulks ø kommer Menkrax op til Alfrida.

"Ærede rectora. Jeg har nu færdiggjort et ritual til at hidkalde Hipta, Dionysos' amme. Jeg er overbevist om, at hun vil kunne ophæve vor herremands forbandelse. Men ritualet vil koste 6 vim vis. Jeg har ikke selv disse vis, og jeg er ikke parat til at bruge to sæsoner til at høste denne mængde vis, så jeg vil foreslå, at vi beder frøken Adele om at veksle af vor fælles vis.

Er du enig?"

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #143):

Alffrida ser rystet ud et kort øjeblik, som en bokser som lige har fået en uppercut af Mike Tyson... inden hun udbryder

"6 bønder Vim Vis, men men det svare jo til 12 bønder vis når vi skal bytte os til det. Det er mere end en fjerdedel af vores lager. 1141, var som du ved, et meget dyrt år."

Alffrida ryster chokket af sig og siger:

"Det bliver dyrt for herremanden hvis han vil slippe for den forbandelse. Hvis covenantet skal levere Vis til dette, så skal den kære herremand fraskrive sig retten til at opkræve skat fra os. Adele vil udfærdige de rette dokumenter hvis herremanden acceptere dette. Nægter han vil jeg foreslå at du ikke bruger mere tid på dette projekt."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #144):

"Ærede rectora. Jeg forstår fuldstændigt din reaktion. Men jeg tror, at herremanden forventer, at vi hjælper ham med dette problem som en del af betalingen for hans deltagelse i togtet mod Fulk. Frøken Adele havde tilsyneladende lovet ham dette, og han blev ganske fortørnet, da jeg nævnte, at der ville være en pris at betale. Jeg frygter, at han vil reagerer irrationelt, hvis vi hæver prisen, og vi har jo desværre stadig brug for hans velvilje.
Lad os høre frøken Adele, hvad hun siger."

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #145):

Alffrida kigger lidt på Menkrax inden hun svarer...

"For det første har Robert fået sin betaling for raided på Fulk's fort. Han har fået en stor portion sølv, men hvad der er endnu vigtigere så er han kommet endnu tættere på sin herre, hvilket uden tvivl vil være meget mere værd i det lange løb for robert en nogle få pund sølv. Hvis Robert spiller sin kort rigtigt kan han blive rigere end han nogensinde havde drømt om. For det andet
lovede vi ikke herremanden at vi kunne løse hans problem. Vi lovede at vi ville løse hans problem hvis vi kunne. Dvs. vi har altid muligheden for at fortælle Robert at godt nok er vi lærde mennesker fra Bologna, men vi kan ikke udrette mirakler... det er jo trods alt en infernalsk velsignelse han har pådraget sig."

Alffrida kigger lidt skælmsk på Menkrax inden hun fortsætter

"Det er muligt du har ret i at det måske vil støde Robert hvis han skal opgive retten til at inddrive skat fra os. Og vi har jo ikke lyst til at støde ham. Men du kunne jo fortælle ham at du bliver nødt til at anskaffe sjældne ingredienser fra det fjerne østen, som skal bruges til at fjerne denne infernalske velsignelse, som jo selvfølgelig er ekstraordinær ubehagelig. Disse ingredienser vil selvfølgelig være ekstremt kostbare og meget svære at opdrive. I både rejseudgifter og anskaffelses pris kunne vi jo nemt komme op og bruge 60 pund sølv, hvilket tilfældigvis nok er det man skulle betale for 12 Vim vis hvis man købte dem i ly af mørket i det nærmeste Mercere hus. Dvs. der er to muligheder; den lette er at fortælle Robert at han desværre må leve med sin velsignelse indtil guderne tilgiver ham hans synder. Eller du kan fortælle ham at det bliver ekstremt kostbart at løse hans problem og at du på ingen måde har midlerne til at gøre dette, men at han kan forhandle med Adele om prisen for at anskaffe de ingredienser som du har brug for. I begge situationer slipper du for at forhandle med Robert, hvilket nok er bedst, da han jo er en utålmodig og noget ilter herre. "

Alffrida kigger spørgende på Menkrax... inden hun slutter af med at sige:

"Hvad du selv vil have i arbejdsløn kan du blot nævne overfor Adele og så finder hun nok en måde at skjule det i opgørelsen af de sjældne ingredienser..."


OCC: Hvar det ikke 5 pund sølv som man ville kunne få for en pawn vis hos hus Mercere? Altså hvis man ville gøre noget så uhelligt som at sælge Vis.

Adele vil mere end gerne komme med foreslag:

"Jeg fortalte ridder Robert, at I lærde mænd og kvinder ville gøre hvad I kunne for at hjælpe ham, men jeg gav ingen garantier. Jeg kan nu se at det vil kræve langt flere ressourcer at hjælpe ham, end jeg umiddelbart havde troet. Men eftersom Menkrax allerede har brugt to sæsoner på at opfinde en formular der kan hjælpe ham, kan vi ligeså godt fuldende projektet. Og prøve at få det bedste ud af det.

Jeg foreslår at vi fortæller Robert at det grundet den infernalske indflydelse vil være involvere en stor risiko at uddrive den onde ånd - både for ham og for os. Grundet denne ekstreme fare (som vi ikke kunne forudse) samt omfattende materielle udgifter vil vi til gengæld for at hjælpe ham bede ham om at underskrive, at vi kan benytte Ouroboros områder uden leje så længe hans blodlinie besidder områderne. Nøjagtigt som Alffrida foreslår. Dette vil på sigt spare os meget sølv.

Til betaling for dig Menkrax foreslår jeg at vi bruger Ouroboros eget skattekammer. Vi har trods alt meget sølv for tiden. Hvad siger I?"


OOC:

Jo når vis i skjul af mørket bliver byttet for sølv er det typisk en form vis for fem pund sølv.
This message was last edited by the GM at 09:51, Thu 13 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #147):

Hvis ridder robert går med til det så vil Alffrida aige top!

Ja hvis Menkrax har brug for et par poser sølv så siger han bare til!

Da Alffrida kigger nærmere i "On the Purifications of Metals" finder hun en beskrivelse af Indus olie. Det er en særlig art olie, som Alexander den stores soldater bragte med tilbage fra den fjerne østen. Olien er æterisk, og fordamper hurtigt, men er til gengæld stærkt brændbar. Den kræver adskillige sjældne ingredienser, som I dog kan skaffe i Brindisi uden uoverstigelige vanskeligheder.

Det svære er dog at kombinere disse ingredienser i de rette forhold, under de rette omstændigheder. Ens lab total vil være på ars intelligence + philosophiae (alchemiae) skill (dvs. 5 for Alffrida). Hvis man har lab total på 5 eller derunder, vil man ikke kunne skabe Indus olie uden at eksperimentere. Hvis man har lab total på 6, vil man kunne skabe olien på tre sæsoner. Hvis man har lab total på 7 vil det tage 2 sæsoner, og hvis man har 8 eller derover kan man skabe olien på een sæson (regler fra Art and Academe modulet). Dette er den tid det tager at lave een enkelt flaske.

Givet disse vanskeligheder vil Alffrida måske overveje at eksperimentere?
This message was last edited by the GM at 14:30, Sun 16 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #149):

Alffrida er frisk på at eksperimentere... hun har jo inventive genius :-)

Dog vil hun stadig bruge 2 sæsoner på at nærlæse sin alchemy bog ret så enthusiastisk, da hun mener at hun mangler en smule mere basal viden.

Så i 42 vil hun:

Lave et styk longivity potion
læse i sin alchemy bog i 2 sæsoner (enthusiastic - i feel lucky punk)
den sidste sæson vil hun begynde at eksperimentere med noget indusolie