Efter dette sidste brev overgaar korrespondencen til Gasparus sekretaer, som tager sig af detaljerne.

Adele vil gerne bruge en saeson paa at laere Lothar accounting skill, men hun vil betales enten tre boender Vis eller seks dukater for besvaeret.

Adele får 3 bønder Mentem-vis, og Lothar sætter sig entusiastisk ved pulten og er en god lille - men meget spørgende, og gammelklog - skoledreng.

Så vidt jeg husker har Lothar allerede brugt alle sine sæsoner inden Tribunalemødet, så det kommer til at blive efter vi spiller næste gang...

OOC:

Lige en lille kommentar: de fe-væsner som lyser op i jeres bibliotek har ingen forbindelse til ild-elementet. De er ganske almindelige skov-feer, som kun kan lyse op ved hjælp at de ild-fluer som de fanger.

OOC

Du har ret. Lothar har brugt sine sæsoner så Adele må vente til der er tid. Lothar får brug for det...

Selvfølgelig er det feer. Lothar render blot rundt og bilder sig selv ind det er ildånder. Eller hvad nu hvis han tror det er "politiske flygtninge" fra det onde onde fe-hof? :-)

OOC:

Selvfølgeligt er det da ild-elementarer!

Som nævnt har Lothar brugt sine sæsoner, men vi kan prøve at få gang i lidt rollespil med et rådsmøde, hvor I lægger planer for det vigtige Tribunalemøde i Venezia :)

I slutningen af 1144 overvejer Lothar hvilke Covenants han skal skrive til med henblik på at bytte bøger. Det falder ham pludseligt ind at Caminus har foreslået at bytte kopier af jeres bøger for deres rune-indridsede redskaber. Han tænker hmmm.... er det værd at overveje?

Lothar er i syv sind. Det er en sag som han har haft ofte med sin Rectora som i første omgang virkede afvisende. Men mon man bør komme Caminus i møde, og tilbyde dem en Tractatii for et redskab? Mulighederne er mange, og mens at Lothar tænker over sagen så korresponderer han med:

1) Ilgiz på Krim. En kort beskrivelse af hvad der er sket siden sidst i Rom Tribunalet. Lothar har det næsten skidt med at han ikke forgifter brevet - det er jo en del af deres lille "leg" - men Lothar har endnu ikke fået etableret sig som giftblander. Lothar undskylder for dette i brevet velvidende at Ilgiz vil tro det er en fælde og vil være endnu mere forsigtig når han læser brevet.

2) Aetimedos fra Konstantinopel. Et mere hjerteligt brev og skrevet på græsk. Igen sidste nyt fra Rom Tribunalet.

3) Gasparus af Harco. Dette er en rapport om det sidste års søgen efter nøgletal i regnskaberne. Lothar lirer tal af fra sin hukommelse uden at tænke over at Gasparus sikkert får tics da han indser at Lothar har en fotografisk hukommelse. Lothar gør sit bedste for at pointere hvor Huset Mercere kommer for tæt på at bryde Loven og hvor der kan sættes ind. Ikke noget særligt - bare en liste over de vigtigste 311 indsatsområder inden næste akkreditering.

4) Lothar forfatter et brev til sin Parens hjemme i Expeditione Paganus Septentrio. I brevet fortæller Lothar om hvorledes Ouroboros har etableret sig. Brevet omhandler de ting som Lothar finder vigtigst det vil sige ting såsom Biblioteket, Labs og .. nå ja .. Biblioteket igen. Andre sager såsom drager, vilde magyarer og dæmon-inficerede øer nævnes meget sporadisk.

5) Fatima i Venedig. Takker for gæstfrihed og roser hende for hvad hun har gjort ved huset. Dvæler i meget lange passager ved husets vindueskamme uden rigtig at fortælle hvorfor. Men kommer til sidst med en indkøbsseddel og beder hende om at sende tingene til Ouroboros (grej til et Gift Laboratorium).

Da brevskriveriet endelig er overstået er Lothar sært afslappet og går nynnende rundt i Biblioteket. Han er venlig overfor skrivere og illuminatorer men har endnu ikke lært deres navne.

Til sidst så får han en ide og sætter sig til skriverpulten igen og skriver til Caminus:

"Ærede Venner,

Vi takker for Jeres venskab og for Jeres tilbud om hjælp udi rune-redskaber. Vi står desværre i en situation hvor vi ikke endnu har etableret Biblioteket fuldt ud og vi kan derfor ikke til fulde udnytte Jeres storslåede tilbud.

Men som et tegn på vores Gode Vilje så vil vi høre om I kunne tænke Jer et eksemplar af en Tractatii skrevet af Jeres undertegnede. Et lille værk med yderst farlig viden som måske - og måske ikke - vil komme Jer til gode.

Det drejer sig om "Super Atrum Procer" og rummer en hvis viden om det frygtede Faerie Realm. Vid at denne viden er farlig og kan eventuel korrumpere Jeres Sjæl og Sind. Den står opført i vores Codex Infestus af åbenlyse årsager, men jeg mistænker at I vil kunne finde den brugbar nu hvor I bor ved Udkanten af vores Ærede Ordens besiddelser.

Hvis I skulle føle Jer inspireret til at gengælde denne gave, med et af Jeres fremragende Rune-redskaber så er I velkomne. Enhver gave som I måtte sende vil blot være med til at overbevise min vise Rectora om vigtigheden om en alliance mellem vores Covenants.

Sidst men ikke mindst så tilbyder jeg endnu engang mine tjenester ud i Loven, hvis Jeres Covenant skulle have brug for det.

Deres ærbødige ven,

Lothar af Guernicus"

Måneden efter Tribunale mødet modtager Lothar to, et fra Ilgiz og et fra Aetimaedos.

Hvilket et vil han læse først?

Brevet fra Ilgiz læses først men med STOR forsigtighed. En pen bruges til at åbne brevet. Ingen dele af Lothars krop rør ved brevet. Et klæde holdes op for Lothars mund. Ilden i pejsen oplyser rummet og er parat til at modtage brevet efter læsning, hvis nu det er forgiftet.

Derefter læses brevet fra Aetimaedos på en nogetm ere afslappet måde ...

Da Lothar læser Ilgiz brev, opdager han at giftblanderen ikke har deltaget i Novgorods tribunalemøde, faktisk overhovedet ikke nævner det:

"Min frænde Lothar,

meget er sket siden du forlod mit laboratorie. Som du ved var jeg meget skuffet over arsenikkens muligheder, da det er let for den menneskelige krop at opbygge tolerance overfor denne. Men dette forår blev jeg ganske syg, da jeg drak fra min graverede kobberkop. Det viste sig at være det grønlige lag af verdigris, som fremkaldte mine symptomer! De sidste måneder har jeg brugt til at opkoncentrere disse egenskaber og har nu skabt en gift, som kan dræbe i minutiøse mængder (eller også er de lokale fæstebønder bare mere skrøbelige i disse dage). Giften kan absorberes gennem huden og har desuden en smuuuk grøn farve. Hvis jeg ikke hører fra dig igen, ved jeg at min gift har passeret prøven.

Din ven til døden deler vores veje,

Ilgiz."

Lothar opdager at kanten af brevet har et særligt grønt skær, og han kaster det straks i ilden.

Lothar fniser mens han læser brevet og smider det hastigt i ilden. Han overvejer hvor sundt det mon er at blive ved med at skrive med denne Ilgiz, men må jo indse at det kan være essentielt for at beskytte Biblioteket og især at beskytte læserne mod dem selv ...

Lothar falder herefter i staver over skyerne i en dags tid før han kaster sig over brevet fra Aetimaedos. Denne gang slapper Lothar mere af. Han husker stadig de dejlige og behagelige samtaler han havde med den gamle Magus, og skammer sig faktisk over sit eget oldgræske som han anser som værende mangelfuldt.

_______


OOC

Jeg kan meget godt lide forestillingen om at Lothar har været så pisse-irriterende at have rendende rundt i Harco at de har taget en af deres elever som alligevel skulle straffes, og derefter sat dem i en båd på en sø i tre måneder. Sikkert til stor nydelse for Lothar, men til sand rædsel for den stakkels elev der for evigt vil være matret af sine oplevelser.

Meeeen ... Area Knowledge (Harco) er nok mere relevant. Ikke så meget til at kende området (for Lothar har vel næppe forladt sine lokaler) men nok mere fordi Area Knowledge også gør at man kender til alle personer af betydning i området ("Åhhh ... Jean af Lorraine ... ja, ja da ... det er hende der er kassemester med ansvar for Levanten ikke sandt? Hende der altid går i blåt og har en forkærlighed for appelsiner?").

Lothar åbner brevet fra Aetimaedos:

"Min Sodales og Ven Lothar,

meget er hændt siden du sidst satte fod i Byernes By. Sommerens Tribunalemøde er netop afsluttet - et af de mest storm-ombruste møder som jeg kan huske i mit lange liv! Du erindrer sikkert at Stephanos af Huset Jerebiton var ved at male en fresco med motiv af Prometeus, som bringer ilden til mennesket. Denne fresco blev set af flere uindviede, og har nu vakt stor furore i den mundane verden - dels på grund af dens skønhed og særegne stil, dels på grund af dens komplette mangel på kristne referencer. De mundane kunstnere her i byen taler nu ikke om andet end antikkens storhed!

Den herboende Quesitor Felix har på vegne af Ordenen anlagt sag mod Stephanos for at blande sig i de mundanes verden. Stephanos er blevet dømt til at destruere frescoen samt ikke længere at fremvise værker for uindviede. Han har anket sagen til Comitia Praetorium, så du vil lære sagens detaljer at kende ved næste Tribunalemøde. Jeg behøver ikke at sige at dette er en sag som Hus Jerebiton føler stærkt omkring!

Ellers går livet sin daglige gang her i Byen. I efteråret led jeg under en svær brok....."

Resten af brevet fortager sig i en sky af lidt for detaljerede beskrivelser af den aldrende magus mange kropslige skavanker. Lothar rynker sine store bryn da han læser om denne appelsag.

Lothar funderer meget over sagen. Han er rimelig sikker på at Loven godt kunne tolkes således at frescoen ville være en indblanden i den mundane verden. Men samtidig så ser Lothar faldgruber i denne leflen for Den Kristne Gud. Er Hus Mercere ikke dedikeret til Merkur? Er Huset Bjoenaer ikke dedikeret til glemte germanske og nordiske guder? Er hele Ordenen i sin grundvold ikke hedensk? Bør kunst censureres fordi Den Kristne Tro er dominerende over hele Europa?

Lothar begynder at gennemgå alle appelsager i Ordens historie for at se om der er fortilfælde. Om der er sager der kan danne præcedens. Om det er muligt at hjælpe Huset Jerbiton i denne sag. Lothar deler dog ikke sin interesse i denne sag med andre - foreløbigt - men holder kortene tæt til kroppen.

Men han er fast besluttet på at hjælpe Huset Jerbiton og Stephanos - hans kunstværker er jo berømt vidt omkring og en mand af hans talent skal ikke tæmmes.
This message was last edited by the player at 23:07, Sun 11 Mar 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #103):

"Kære Lothar, jeg har nu talt med Vito, din bibliotekar med V. Han fortæller at han godt vil arbejde med bogen, men at det er dig som styrer hans arbejde og hvilke bøger som skal transkriberes og illumineres. Kan jeg regne med at du vil tage dig af at få skabt et mesterværk til vores bibliotek? det er jo en uhyre sjælden bog som vil vække opsigt og skaffe mere berømmelse til dit, øhh jeg mener vores bibliotek".

"Hvordan er i øvrigt kvaliteten af vores skrivere? vil de kunne kopiere en tekst i god kvalitete?"
This message was last edited by the player at 09:10, Thu 15 Mar 2012.

Lothar ser op fra sin havregrød og ser lidt fraværende ud som han forsøger at finde tilbage til Ourobouros fra sit Mind Palace. Da han finder tilbage kommer der lidt mere liv i hans flakkende øjne:

"Vito? ... hvem .. svinehyrden? Nej, altså det går altså ikke min kære Dragano. Den slags ting har vi folk til. I stedet for at omgås svinehyrder og stalddrenge burde du altså koncentrere dig om dine studier. Studier er vigtige for os Magi. Jamen det behøver jeg jo slet ikke at fortælle dig for det burde du af alle jo vide .. dig som er en Mercere med Gaaaaaaven! Jaa .. næ .. jo ... hmm .. hvor .. hvad .. nå jo ... en bog siger du? Hvor spændende .. hvorfor har du ikke fortalt om den bog noget før?

Hvis du ønsker den kopieret har du da udfyldt blanketterne? Det er altså meeeget vigtigt at du forstår forretningsgangen på dette sted. Du har været for længe i Levanten min ven. Men .. skidt pyt .. denne gang lader jeg dig slippe men så må du også huske det næste gang!

Godt .. her ... tag denne seddel og giv det til en af vores skrivere og sig han skal kopiere bogen. Dernæst giv denne seddel til vores illuminator. Han er sådan en dygtig ung mand og denne seddel giver dit værk førsteprioritet. Jeg kan dog ikke huske hvad han hedder ... noget med V ja .. hmm .. Vizzo .. Viggo .. Vitone ... Vi .. hmm .. hvad var det nu .. noget med V ja .. ja .. tror jeg .. tror bestemt det er noget med V ..."

In reply to Lothar of Guernicus (msg #105):

Dragano udfylder blanketten til víto og skriveren........

Og Lothar smiler .. endelig forstår folk hvorledes et Bibliotek skal styres ...

__________

OOC

:)

Lothar undersøger tribunaleprotokollerne for at finde fortilfælde til Stephanos sag. Han opdager at Jerebiton og Guernicus siden Ordenens grundlæggelse har været omsluttet i en dans af lignende retssager. Der er ikke nogen tommelfingerregel for, hvordan retssagerne falder ud, det synes mere at afhænge af lokale omstændigheder.

Lothar finder dog nogle interessante argumenter, som gennem tidens løb er blevet brugt til forsvare Jerebiton magi. Blandt andet et argument at Jerebiton kunstnerne magiske evne er tæt knyttet til deres inspiration - hvis de bliver tvunget til at gemme deres kunst af vejen, vil de miste inspirationen og derved blive frarøvet magisk kraft. Lothar finder ej heller nogle konkrete eksempler på, hvordan Jerebiton magi varigt har influeret den mundane verden gennem kunst - de synes indtil videre mere at have skabt modefænomener blandt mundane kunstnere og mæcener.

OOC

Af ren nysgerrighed. Jeg ved at Lothar kommer til at høre om sagen til næste Tribunalemøde da han er en Quasitor, men vil Huset Jerbiton hyre en advocatii til at føre sagen som Lothar så hører eller sidder de bare som en flok støvede mænd og gennemæser sagens (7 år) gamle akter??

Står jo lidt og har lyst til at Lothar melder sig som Jerbitons forsvarer, men ved ikke om det strider imod procedurerne ... og Lothar elsker jo procedurer ... men ender jo altid i ballade alligevel .. åh, hvor er livet hårdt ...

OOC:

Det strider ikke mod procedurerne - hvis Lothar ønsker at forsvare Stephanos kanhan skrive ham et brev!

Eftersom Lothar bruger det meste af et år på at sætte sig ind i Harcos regnskaber (og desuden bruger rituel magi på at memorisere hvert et bogstav, streg og fluelort) får han en unik indsigt i Covenantets finanser.

For det første bliver han svimmel over hvor meget sølv og Vis der strømmer gennem Harco på et enkelt år. Typisk er bare overskuddet på mellem tusinde og totusinde pund sølv, og mellem halvtres og hundrede bønder Vis.

Til gengæld forstår han nu også, at det er dette overskud, som får Huset Merceres hjul til at dreje. Huset har enorme udgifter - tænk på hvor dyrt det er at bringe hundrede Redcaps ud til de fjerneste hjørner af verdenen! Poster som reelt dækker over mundan og hermetisk bestikkelse (til dels beskyttelsespenge) vejer også tungt.

Så selv om Lothar stadigt er af den opfattelse, at Harco er kræmmere, så kan han nu bedre sætte deres grådighed ind i en sammenhæng...

Onesiphorus som besøger Ouroboros er meget interesseret i at se det berømte bibliotek, som Lothar har beskrevet for ham i deres korrespondence.

Han er imponeret over omfanget af covenantets bibliotek og skriptorium, men kommenterer at bygningerne temmeligt uinspirerende.

Han kommenterer også at Ouroboros gæstefaciliteter er meget begrænsede - under sit besøg bor han i Mercer Huset i Luggio.

Lothar giver ham klart ret i at det er uinspirerende og fortæller om planerne for Biblioteket. Om hvordan det nye Bibliotek vil være en fryd for øjet. En arkitektonisk perle. Men mest af alt så tillader Lothar sig at fortælle om hans egne drømme. Om et stort kort over det Mytiske Europa hvor figurerne på kortet synes at være levende. Hvor små skibe sejler på de store have og dyr synes levende på kortet. Om kalkmalerier der bliver levende for den der beskuer. Om gæste-gemakker der bliver knudepunktet hvor Magi kan knytte tættere bånd over langborde. Alle de drømme som Lothar har men aom han sikkert aldrig får ført ud i livet. Dette erkender Lothar sukkende ...

Onesiphorus er faktisk oprigtigt imponeret over Lothars visioner og de grundrids som Lothar viser ham.

Ham klapper bibliotekaren på skulderen og forsikrer ham om at det nok skal blive realiseret.

"Tænk blot på hvor meget Ouroboros har nået på kun ti år" siger den skæggede smed!

This message was last edited by the GM at 10:04, Thu 05 Apr 2012.