Re: The Saga of Menkrax of Tytalus
In reply to Robert of Piaggio (msg #43):
Ahhh Herr Robert. Kom endelig indenfor.
Menrax lader robert passere ind i hans kammer.
Jeg har hørt frøken Adeles genfortælle deres svar, og det har vi grint meget af. Julemidddag... Vi aner jo slet ikke, hvorledes man laver mad, så De skal ikke ønske Dem at blive bespist af os. Fabrikation af smuds på Deres broder... Som lærde mænd fra Bologna er sandheden for os overordentlig vigtig. Det er en sag, vi tager meget seriøst, og derfor kan og vil vi ikke fabrikere den. End ikke for Dem. De må klare Deres egne problemer med Deres broder uden vores hjælp.
Så der, hvor vi står nu, er, at der ingen aftale er. Vi fortsætter med at betale vores skatter. Og De.... Kan fortsat nyde deres "velsignede" arm....
Nu inden De hidser Dem op, vil jeg forsøge at forklare Dem essensen i denne problem stilling. Jeg har allerede nu brugt et halvt år, af min sparsomme tid i denne verden på Deres lille problem. Løsningen vil tage endnu et halvt år af min tid samt sjældne ingredienser til et net sum af mindst 100 pund sølv. Dette er alt ialt en overordentlig stor sum. Som jeg formoder, at De ikke sidder inde med?
Til gengæld er Deres arm forbandet af de sataniske magter. Jeg har forstået, at De ganske ingen kontrol har over Deres arm? At Deres egne frænder blev hugget ned for Deres hånd ude på Fulks ø? Kan man mon komme i himlen med sådan en forbandelse?
Lidt hurtig beregning giver ganske vist, at 5 pund sølv om året de næste mange generationer klart overgår vores umiddelbare udgifter. Men hvis nu Deres arm bevirker, at De bliver dræbt eller værre endnu lyst i band i den næste krig om få år? Så vil De ønske, at De havde indgået denne aftale.
De finder os måske urimelige? At vi udnytter Deres sårbare tilstand? Måske. Men hvad De beder os om, er heller ikke ufarligt for os. Og denne udfordring vil kun binde Dem og Deres familie tættere sammen med os lærde i fremtiden. De føler, kan jeg forstå, at alskens ulykkker har ramt Dem, siden vi kom til. Men jeg vil bede Dem huske på alle de gode ting, som er fuldt med. Uden vores hjælp under krigen kunne De ikke have vundet ære, jorde og allierede. Og de sidste eventyr på Fulks ø har De også forstået at udnytte til at vinde land. Vi har hjulpet Deres afkom til verden. Vi har hjulpet med varulven og den sorte rytter.
Kære ridder Robert. Vi vil Dem intet ondt. Faktisk gør vi vores ypperste for at værne om Deres helbred. De har stærke allierede i os. Og det vil vi forblive med at være i fremtiden. Måske de mister den umiddelbare indtægt ved vores tilstedeværelse. Men tænk på, at ingen ved, hvad fremtiden kan bringe, men at De trods alt står stærkere med os ved Deres side.
Og kære Herr Robert. Vi står ved Deres side. Deres hemmelighed er sikker hos os. Hvad enten De og jeg underskriver en aftale i dag eller ej....