Re: Rejsen begynder
I bevæger jer gennem de smalle gyder i fattigkvarteret i ly af mørket. Skrig genlyder omkring jer og scener af barbari og grusomhed ser I udspillet for jeres øjne. Det er som om verdenen er blevet vanvittig og at rygterne om Nibenays sår får fundamentet i folks liv til at bryde sammen, og slippe alskens ondskab løs. Familier udslettet grundet gamle fejder. Grupper af røvere der drikker sig fulde i risvin mens de voldtager halv-døde kvinder. En gruppe af sindssyge tiggere løber gennem de smalle gyder og passager vildt hylende og med hoveder på stager. Folk danser syngende og i kædedans omkring en skrigende byvagt som de har sat ild til, så I kan lugte hans krop og hår brænde. Bål er påsat og passager, gyder og gader er barrikaderet.
Caan tager føringen og prøver at få jer mod den nærmeste port. Det er vel meget naturligt for han vel den der mest føler sig hjemme i bag Nibenays mure og blandt denne syndens by med dets utal af bordeller, knejper og skide-huller. Men turmulten omkring ham og anarkiet i en by der normalt er rendyrket kaos synes næsten at tage pusten fra ham og forvirre ham. En enkelt gang hopper en lille gruppe af overfaldsmænd frem fra skyggerne og råber noget om "ELVEREN! TAG ELVEREN!", mens de kaster sig over ham. Caans spidse ører har afsløret hans aner, og hans vrede vel ingen ende tage over at blive kaldt for elver.
Kythions stav reagerer dog hurtigere end Caan kan, og først knæskallen og derefter kæben smadres på overfaldsmanden før at Caan kan nå at trække sin krigsplejle. Der gøres kort proces faktisk på resten af overfaldsmændene - krigsplejlen og staven finder deres mål gang på gang og dødstallet for nattens uroligheder stiger med et par stykker.
I når forpustet frem til Mekillot-porten. Dens store massive mure og agafari-portene beslået med metal er et spektakulært syn. Det er mængden af lig også. Åbenbart har grupper af paniske indbyggere forsøgt at storme porten inden fra - enten for at undslippe vanviddet og myrderierne, eller for at komme væk fra paranoiaen der har grebet byen. De nåede dog ikke langt i deres forhavende. Bueskytter og slynge-folk gjorde kort proces på dem.
Caan bander sagte, da han kommer til at tænke på at der også var Tigger-porten. Hvorfor tænkte han ikke på den? Den ville måske være nemmere at komme ud af. Men det er for sent nu. Tigger-porten ligger mod syd - bag The Hill og Elver-markedet og fattigkvarteret, med alle myrderierne. Der er kun Mekillot-porten nu eller også må I opgive jeres forehavende.
I kan se en gruppe på ca. 10 byvagter på pladsen ved Mekillot-porten, mens flere er på bymurene. Nogen af dem er sårede. Andre har været mere heldige. De går rundt blandt mængden af døde og sårede og gør kort proces. Finder de nogen der ikke er døde, men som enten er sårede eller forsøger at spille døde, så gør en obsidan-kølle eller et spyd kort proces. I kan høre gurglen, tiggen og skrig fra de sårede, men der er ingen nåde.
En Templar - hendes inix-rustning smukt farvet i gult og grønt ser på blodbadet. Hendes ansigt fortrækker ikke en mine som hun træder en døende mand på halsen med sin støvle og kvæler ham langsomt, pinefuldt og nærmest legende. I kan svagt høre hende rose Vagt-kommandøren - en arret mul med slangetatoveringer på hele hans overkrop - for hans indsats.
(TEMPLAR): "Udemærket, Noxas. Den Alt-Ophøjede Og Evigt Nådige Mester vil rose dig for din indsats her i nat. Snart vil Ataheyus' Slange-Legion nå byen og hjælpe med at knuse al modstand, og så kan du og dine mænd slappe af igen."
(NOXAS): "Hmmh! Det er muligt, men jeg håber Ataheyus får fart på for ellers så kommer han til at finde Porten åbne og løbet over ende!"
(TEMPLAR): "Min kære Noxas - den slags ting er blasfemi og forræderi. Og du er da ingen forræder er du vel?"
(NOXAS): "Spar mig for dine trusler, Templar. Du har ikke råd til at miste mig i nat alligevel. Dræb mig hvis du vil når Legionen kommer, men indtil da så lad mig gøre mit arbejde i fred."
Hun ser vredt på ham, og da manden under hendes støvle er holdt op med at vride sig og hans arme der har kradset desperat på hendes støvleskaft falder slapt ned på jorden, så fnyser hun og går vuggende tilbage til Port-bygningen og forsvinder ind i den.
Vagtkommandøren Noxas ser efter hende og ryster opgivende på hovedet.
This message was last edited by the GM at 20:50, Thu 01 Dec 2011.