At regruppere (4)
Med elveren døende bag sig forsvinder Caan ud i mørket og forlader Væverens hus tilfreds med aftenens blodsudgydelser. Han bevæger sig gennem gyderne i Altaruk og undgår tiggere, skøger og anden bærme der er ude på dette tidspunkt. Til sidst når han frem til Syndens Have, hvor at Fruen lader sine skøger pleje den sårede Caan, men at hun skumlende ser på at Caan bløder på hendes silkepuder.
"Det kommer til at koste ekstra denne gang", siger hun som hun vender sig om og trækker sig tilbage for natten.
De næste to dage går med at pleje såren i Caans arm. En lille ragmager mandsling tager sig af såret og bliver betalt af Fruen som Caan tydelig kan mærke er noget misfornøjet med situationen, men som Caan samtidig også føler ikke vil forråde Caan eller Kythion. Det er mere det at i Syndens Have er blod på silkepuder en dårlig forretning som skræmmer kunder væk og det går altså ikke ...
Kythion derimod er ikke returneret, og Caan kan ikke lade være med at føle en hvis uro og bekymring for sin eneste rigtige ven i denne verden.
I de sene nattetimer to dage efter at Caan er returneret fra sin natlige eskapade, vågner Caan ved uro i bordellet. Det er svært at bevæge sig grundet den varme kvindekrop der smyger sig op at Caan, og i et kort sekund føler Caan en trang til at mærke efter om skøgen har fødder eller ej. Men heldigvis kan Caan se dem i skæret fra det lille stearinlys der står på bordet.
Men uroen kommer ude fra indergården hvor at han kan høre Fruen give ordre og kvinder der hviner lidt. Der er ingen lyd af kamp overhovedet. Kun generel uro. Gruppen af mennesker bevæger sig ind på værelset ved siden af og Caan kan svagt høre der bliver talt og udstedt ordre derinde fra ... og så hører han det ...
Kythions stemme ...
"Sp..sp... sp... sp ... spu ..u ..u..u.uu...uffen .. SP ..U..UU...SPUUUUFF!!"
Caan kan høre rædslen i Kythions stemme.
This message was last edited by the GM at 18:36, Tue 17 Jan 2012.