Her følger man Isabels projekter og eventyr.

Kuthona, 4709 AR

At være baronesse er en større byrde end den unge Isabel havde forestillet sig. Rådet forventer hun tager beslutninger om baroniets udvikling. Indbyggerne er stadig delt i to lejre - dem fra Issia og dem fra Rostland - men formår dog at holde en form for våbenhvile. Tropperne omkring hende er loyale overfor Hus Medevyed.

Og så er der Gabriel ...

Hun kan dufte ham og høre hans stemme. Hun ved at han altid kredser om hende. Han giver hende sommerfugle i maven, men har han det mon på samme måde? Nej. Det kan han ikke have. Det MÅ han ikke have. Det er jo forkert. Det er unaturligt. Det er .. det er fantastisk.

Og hver aften drages hun af mønten. Mønten med deres ansigter på. Denne mystiske fremmede og gamle mønt. Den ligger i skrinet ved siden af hendes seng, og hver aften drager den hende ... mere og mere og mere ...

In reply to The Storyteller (msg # 2):

En sen aften hvor Isabel og Gabriel har noget tid for sig selv finder Isabel mønten frem og viser den til Gabriel...

"Kære broder... En blind tigger gav mig denne mønt da vi var i storbyen... jeg ved ikke hvad det betyder, men det slog mig at afblidningerne på mønter minder utrolig meget om os! Jeg havde overvejet at vise Theon mønten og høre ham hvordan han tyder det. Han ved jo utrolig meget om næsten alting og så har han jo mange forbindelser til hele den store verden. Men inden jeg viste ham den ville jeg lige høre dig om råd, broder."

In reply to Isabel (msg # 3):

Gabriel nærstuderer mønten igennem længere tid inden han kigger længseltfuldt på sin søster...

"Dette er uden tvivl et tegn... men på hvad tør jeg ikke gisne på. Vi er jo blot børn af en almindelig familie med en hård skæbne. Det er ikke den type mennesker man plejer at finde afbilledet på mønter. Jeg tror det er en god ide at spørge Theon til råds. Han kan måske finde ud af hvor mønten stammer fra og ikke mindst hvem der er afbilledet på mønten."

In reply to Gabriel (msg # 4):

OOC: Blot en lille note. Efter vores tur til hovedstaden hvor Isabel blev advaret omkring mulige gift angreb har hun lært sig at detecte poison. Det er en spell som hun vil benytte sig meget flittigt af eftersom hun kan kaste den ubegrænset. Derudover har hun udskiftet sin Doom spell med comprehend languages. Jeg tænkte at det som leder ville være mere handy i længden.

Abadius, 4710 AR

En budbringer - en lille dreng ridende på en bryggerhest - kommer fra gårdene mod nord, fortællende om flygtninge der er noget Thornburgs jorde mod nord. Drengen er blevet sendt af gårdene, som slet ikke ved hvad de skal gøre med de mange flygtninge - drenger hævder der er hundredevis af dem - og nu beder han om hjælp.

Den forkølede lille dreng på måske 8 år falder på knæ i tronsalen, mens han knuger sin lille uldhue i sine hænder og snøfter.

"Hjælp os, baronesse. Hjælp os. Vi ... vi ... der er så mange .. de dør. De dør som fluer!"
This message was last edited by the GM at 17:55, Sun 14 Oct 2012.

In reply to The Storyteller (msg # 6):

Isabel samler straks dem fra rådet som er til rådighed (Gabriel er ihvertfald) og 25 soldater og drager nordpå. På vejen op mod flygtningene tænker Isabel om det mon bliver nødvendigt at claime nyt land før det egentlig var planlagt!

In reply to Gabriel (msg # 4):

Theon vender efter nogle dage tilbage til Isabel med hendes værdifulde mønt. Hun kan ikke helt vænnet sig til, at denne hendes tidligere kampfælle, nu virkelig behandler og tiltaler hende som en baronesse.

Ærede Baronesse. Jeg har studeret Deres mønt, og følgende er, hvad jeg har fundet frem til:


Det er dog nemmere at bestemme dens oprindelsessted, og det er det fjerne og tabte kongerige Iobaria i det sagnomspundne Casmaron.

Iobaria blev grundlagt af Ulfen eventyrere og bosættere fra Lands of The Lindorm Kings. På samme måde som de bosatte sig i det der blev Issia, så drog andre længere mod øst og ind i Casmaron. Her bosatte de sig ved den nordlige del af det store indhav, Castrovin Sea, og skabte et smukt kongerige der var kendt vidt og bredt.

Men det hele endte da en mystisk pest udryddede stort set alle i 2742 AR - altså for næsten 2000 år siden. De overlevende flygtede mod vest og ind i Issia, hvor de heldige slog sig ned og de uheldige blev jaget og dræbt af Issianere der frygtede at sygdommen skulle brede sig ind i Issia.

Nu er Iobaria blot et fjernt minde. Ingen rejser der til og ingen rejsende kommer mod vest mere.


Hvis De ønsker det, kan jeg opsøge mere lærte folk end jeg, Deres ydmyge tjener, for at lære mere om dette Iobaria. De skal blot sige til.


Herefter afleverer Theon mønten til Isabel og trækker sig tilbage, så hun kan være alene med sine tanker....

In reply to Theon (msg # 8):

"Tak Theon... det kaster en smule lys over dette mysterie. Dog må jeg formode er der en eller anden forbindelse mellem mig og personen på mønten. For hvorfor skulle en blind gammel mand ellers give mig denne mønt. Det må være et tegn. Det er jeg sikker på. Hvis du kender nogen som måske har større kendskab til antikke mønter så må du meget gerne forhøre dig hos dem."

Ved frokosttid sidder Isabel ved langbordet, da hun mærker en tilstedeværelse under bænken.

Hun ser ned og opdager Yuri som kigger op under hendes skørter med savl i mundvigen.

Yuri ser hende ind i øjnene og giver hende en lille sammenrullet seddel, hvorpå der med ubehjælpelig barneskrift er skrevet ti navne.

"Det er navnene på nogle af Medvejevs tropper, som planlægger mytteri. De vil sikkert overbevise de andre halfems i løbet af dage. Bare giv ordren, så vil Shivira og jeg tage os af dem.

Iøvrigt så vokser hadet mod de nye dagligt. Det vil ikke vare længe før der ruller hoveder..... hi hi hi hi"

In reply to Yuri (msg # 10):

Isabel giver straks ordre til at pågribe de 'skyldige' til et forhør. Dog får Yuri og Shivira strenge ordre til at forhøret ikke skal efterlade alt for tydelige mærker...
Hvis de erklærer sig skyldige i deres forbrydelse så vil vi holde dem fanget i vores dungeons indtil den resterende del af hæren er hjemsendt. Herefter vil det være op til den familie (kan ikke huske navnet) som har lånt os deres krigere hvad der skal ske med dem. Indrømmer de ikke deres forbrydelse vil de blive sendt hjem til fods uden rustninger og våben, men med feltrationer til 3 dage.

Isabel vil derefter drage ud i byen for at samle de ledende borgere fra de fraktioner som er oppe at toppes i byen. På dette forsonings møde vil Isabel prøve at overbevise dem om at de ikke længere kun tilhører deres gamle kulturelle fraktioner, men at de nu også er borgere i Thorneburg. Og for at denne del af riget skal blomstre og gøre alle rige er det vigtigt at borgerne holder sammen mod de reelle eksterne fjender og ikke mundhugges indbyrdes.

OOC: Isabel laver en 17 på sit diplomacy tjek...
This message was last edited by the player at 09:03, Fri 26 Oct 2012.

Vi har selv en garnision nu, ikke? Hvad typer tropper er det, og hvor mange?

Hvis på gribelsen forløber vel, så skal Shivira vel til at lave nogle intimidate checks. Godt vi har en inquisitor i byen ;)

Det var det helt rigtige tidspunkt at opføre barakker og få en byvagt. I det mindste er det mænd loyale overfor Thorneburg der anholder de to toneangivende mytterister.

Mens de lider deres skæbne i den improviserede fangekælder, så samler Isabel de ledende borgere fra de stridende faktioner. Hendes veltalenhed får dæmpet gemytterne, men det er tydeligt at det kommer til at tage år før de stoler på hinanden. Rostlændingene der bosatte sig her fra begyndelsen kan ikke udstå issianerne, for "man kan ikke stole på folk der nedstammer fra barbarer!". Issianerne der ligeledes slog sig ned her i starten er fortørnet over at deres forfædre kaldes for barbarer, og betegner rostlændingene som "bløde og slappe og uden ære". Ingen af grupperne stoler på de sidst ankomne og anklager dem for hekseri og mener de er forbandede - at de bragte en varulv til byen der slog både en issianer og en rostlænding ihjel gør det ikke nemmere. De sidst ankomne som nu er ved at skabe sig et liv i Thorneburg, siger at de andre ikke vil "lukke dem ind", men i de i stedet er blevet henvist til at bo det dårligste sted, og at de diskrimineres i deres dagligdag.

Isabel har hovedpine da to dages råben i den nybyggede Town Hall er overstået.

In reply to The Storyteller (msg # 13):

Gabriel indfinder sig i Isabels gemakker en sen aftentime...

"Søster..."

Det er er tydeligt at det ord næsten frembringe en smerte i gabriel som uden tvivl er større end den mytteristerne i øjeblikket oplever i Thorneburgs fangekældre...

" Vi bliver nødt til at få Medyev tropper ud af byen. Så længe de er her vil der være en stor chance for mytteri. De er sure over nogle af deres kammerater er blevet fængslet og har alt for meget tid i deres barakker til at konspirere. Lad mig tage størstedelen af tropperne og tage på en mission uden for byen. Hvis de kommer væk fra byen og får svunget deres sværdarm så glemmer de alt om mytteri. Jeg forestiller mig at lede dem op omkring Oleg tradepost for at patruljere resten af vinteren for derefter at føre dem hjem igen. Vores nye byvagt skal nok holde byen beskyttet imens. Jeg vil drage afsted ved daggry hvis du giver ordren."

In reply to Gabriel (msg # 14):

Isabel kigger forstående på sin broder...

"Gabriel det lyder som en god ide at føre disse mænd ud af byen. Dog er jeg bekymret for din sikkerhed. Tag 4-5 mænd med som du kan stole på og forsvind fra styrkerne hvis der er den mindste optræk til mytteri iblandt dem. Der er ingen grund til at risikere livet for disse illoyale mænd. Jeg vil straks sende et brev til Medyev om at deres mænd vender tilbage til foråret."

Næste morgen vågner Isabel op og ser direkte ind i Yuris grimme ansigt.

Han hænger med hovedet ned af fra en af tværbjælkerne fra hendes store himmelseng som en stor grim flagermus.

Det sære væsen rækker smilende fem sammenrullede dokumenter frem.

Det er bekendelser på højforrædderi - med underskrifter.

In reply to Yuri (msg # 16):

Isabel takker det lille sære væsen og beder skabningen om at banke på næste gang han træder ind i hendes gemakker... der skulle nødigt ske ulykker.


Isabel går straks igang med at skrive et brev til Medyev familien.

"Ærede Herre,
 Vi takker mange gange for deres generøse donation i form af modige og kamphærdet tropper. De har ydet deres yderste for at beskytte Thorneburg i den første svære tid. Når de læser dette brev vil min broder Gabriel være på vej til deres eders jorder med jeres styrker.

Jeg må dog med den største beklagelse meddele at vi har anholdt 10 af jeres soldater, da de planlagde et kup mod Thorneburg. Fem af disse folk har allerede tilstået deres forfærdelige forbrydelse. Da det er deres eders soldater synes jeg det er passende at deres skæbner må ligge i deres hænder. Vi vil være villige til at eksortere disse forbrydere til jeres jorde så I kan uddele en passende straf. Hvis deres eder synes det vil være for besværligt så vil vi selvfølgelig selv udstede en dom og afstraffelse i Thorneburg over disse mænd. Straffen for høj forrædderi er selvfølgelig døden.

Med de ærbødigste hilsner
Baronesse Isabel"

Brevet sendes afsted med kurer på en hurtig ganger så snart det er skrevet.

"Isabel min kære veninde. Mistanken var fuldt begrundet. Alle fem har tilstået at de ville opfordre til oprør og flygte til River Kingdoms med hvad de kunne plyndre her."