Abadius, 4710 AR

Isabel og sit følge bevæger sig mod nord af snedækkede og isglatte veje, krydsende tilfrosne vandløb mens sneen fyger dem i ansigtet. Man kan se og høre fodfolkene puste af anstrengelse, og hestene er også lettere skræmte over det usikre underlag. Isabels nye ganger - den hun fik som gave af Baron Varn - er dog næsten overnaturlig sikker på sine ben.

Det er bidende koldt da følget standser på en bakketop og ser ud over en klynge af gårde hvor et rædselsfuldt syn møder dem.

Hundredevis af flygtninge er samlet på den frosne jord. Skrigende, grædende, jamrende og klynkende. Bønder forsøger desperat at dele klude og tæpper ud til dem, og få gang i bål, men der er ingen rigtig beskyttelse mod elementernes rasen. Gårde og lader er blevet åbnet, men der er ikke plads til alle.

Som Isabel og hendes følge kommer tættere på bliver hun mødt af tiggende forfrosne hænder der rækkes frem i mod hende. Sultne mødre med døde babyer i deres arme der med vanvittige øjne ikke indser at deres børn er døde. Flygtninge der tigger om mad, tæpper, nåde og enkelte tigger om en hurtig død.

En gammel kone sidder fredfyldt og død midt på en mark fastfrossen til jorden. En mand skriger af sorg som han forsøger at grave en grav til sin kone og barn, mens hans hænder og fingre nu kun er blodige stumper af at grave i den frosne jord.

En bonde står og ser fortabt ud midt i det hele. Overvældet af mængden af lidelse der nu er på hans jorde. Står omgivet af alle flygtninge mens han mumler for sig selv "... så mange ... så mange ... alt for mange ..."
This message was last updated by the GM at 07:57, Wed 31 Oct 2012.

Urs drager også med, ridende temmeligt usikkert på en grå bryggerhest.

Han er iklædt tykt vintertøj, sin ringbrynjeskjorte, sit store sværd og taske med glaskolber og sære typer pulver.


This message was last edited by the player at 10:40, Mon 15 Oct 2012.

Yuri spejder forude, iklædt en hvid kappe hvorunder han gemmer sine mange knive.

De andre ser ham fra tid til anden som han signalerer tilbage med heftige og totalt uforståelige håndtegn.

Han holder sig langt væk fra hestene, som han sender lynende blikke med hans sære gullige øjne.

In reply to The Storyteller (msg # 4):

Da Isabel ser det gruopvækkende scenarie giver hun straks Gabriel ordre til at tage tilbage til Thorneburg med 10 mand. De skal hente så mange telte, varme tæpper og feltrationer som der overhovedet kan undværes fra byen.

"Gabriel rid hurtigt... disse mennesker kan ikke ikke klare mange dage i denne kulde uden ly for vind og vejr og noget at spise. "

Alt hvad rytterne og gruppen har medbragt af feltrationer bliver straks delt ud til dem der set mest sultne ud... primært børn. Isabel ved at man kan leve længe uden mad dog ikke vand. Derfor går ud straks igang med at kreere masser af rent vand med sin create water spell. Derudover prøver hun at berolige masserne med nogle bevingede ord om at alt nok skal blive godt og hjælpen er på vej (diplomacy) og dem er helt hysteriske (hvis der er nogle) intimidere hun til at slappe af så de ikke skaber massehysteri (Intimidate)...


13:51, Today: Isabel rolled 20 using 1d20+12. Intimidate.
13:51, Today: Isabel rolled 13 using 1d20. Diplomacy.
13:50, Today: Isabel rolled 13 using 1d20+12. Diplomacy.

OOC: he he diplomatiet går ikke rigtig sin gang (ruller en 5 alt i alt)... hun er nok for rystet til at være særlig diplomatisk. Tilgengæld bliver de hysteriske hurtigt sat på plads ;-)
This message was last edited by the player at 11:54, Mon 15 Oct 2012.

Det er en nærmest umulig opgave at skabe orden ud af det kaos der hersker. Med Gabriel og 10 mænd sendt retur mod Thornburg så er der i det mindste håb - hvis de når retur til nattetide. For vejene er glatte og mørket kommer tidligt til The Kamelands.

Isabels ord falder for døve øre, men de frygter hende og bukker meget for at undgå hendes vrede.

Mens at Isabel og til en hvis grad også elverne gør hvad de kan for at organisere den primitive flygtningelejr der er ved at opstå, så bevæger Yuri og Urs sig i udkanten af bebyggelserne.

____________

OOC

Yuri & Urs - rul Perception
This message was last edited by the GM at 08:22, Fri 26 Oct 2012.

Shivira og Aredlon hjælper baronessen og de tilbageværende folk med at skaffe ly og varme til flygtningene.

Shivira udspørger folk om hvad der er sket, hvorfor er de på flugt. Det lader til at være ret presserende...

Yuri er distraheret over hestenes vrinsken.

Men Urs er fokuseret, og hans skarpe animalistiske sanser afsøger omgivelserne....


OOC:

Yuri kaster 12 på sit perception check mens Urs kaster 26.

Urs knæler i sneen. Han fokuserer på sporene i sneen foran ham. Han kan høre flygtningene i et par hundrede meter bag ham, men han lukker lyden af deres klynken ude.

I stedet så ser han på sporene i sneen. Ulvespor ... de har været tæt på ... måske har Curhanus Tainted Tears gjort dem mere modige, men de har været tæt på. Skræmmende nok så får Urs en fornemmelse af at de har spejdet her. Gør ulve det? Og hvorfor får Urs en følelse af at de er leder af den store ulv. Den store ulv der sætter spor der er fire gange større end de andre ulves spor ...

Urs beder Yuri om at advare de andre mens han selv holder vagt på denne flanke.

Shavira opdager pludseligt Yuris lille grimme hovede der dukker op bag en sneklædt sten.

"Spor efter et ulvekobbel på jeres venstre flanke. Ledet af en stoooor vuffer - måske dire wolf."

Yuri forsvinder og begynder at holde øje på den højre flanke.

Shivira gyser ved synet af den underlige dreng  -  det er som om hendes urinstinkter fortæller hende at hun skal slå ham ihjel.... men det kan ikke være rigtigt - han er jo bare et lille barn.

Men hun tager advarslen til sig og signalerer stille til Aredlon og skynder sig hen til Isabel og varskor også hende.

Mens Yuri er løbet tilbage så spejder Urs ud i snevejret. Det er begyndt at blive mørkt og snevejret er begyndt at tage til. Sigtbarheden er ved at blive dårlig, men så aner Urs mørke skygger der er svagt synlige i det grufulde vejr. En mørk skikkelse træder varsomt frem - en større end nogen anden ulv Urs har set før. Næsten så stor som Urs selv træder ulven frem med sænket hoved. Dens ånde kan ses som en lille sky fra dens snude og mund. Dens gule øjne lyser med et underligt skær, og Urs indser at der er flere ulve i natten bag den. Den fokuserer på Urs og blotter sine sine store tænder, og taler så på et hæst groft Taldane der lyder underligt arkaisk.

Urs drikker sin mutagen mens han lytter opmærksomt. Forvandler sig til et kæmpe behåret bæst.

Han knuger en extract of enlarge person i sin venstre hånd.

"Lyt til mig mennezke ... jeg er Howl-of-the-North-Wind, og det er dit held at jeg er her zom budbringer for min Frue. Derfor kommer du til at leve.

Dette land tilhører min Frue, og hendez vrede er uden nåde for mennezker på hendez jorde.

Vid at min Frue dog vil vize jer nåde i hendez umådelige vizdom. Erkend hendez overherredømme, opgiv jerez kolonizering af hendes land, og ær hende.

Trodz hende og hendez vrede vil udzlette alle.

Indtil da så vid at Vinteren er hendez. Frygt hende - og frygt mig. Huzk mig mennezke og huzk mine ord."

Howl-of-the-North-Wind trækker sig langsomt tilbage ind i sneen og bliver på næsten overnaturlig vis væk i sneen og forsvinder helt. Skræmmende nok sletter sneen med det samme dens spor.

Og så begynder ulvene i den sene vintereftermiddag at hyle ude i snevejret. Hyle for at hylde deres leder - deres konge. Deres konge beskyttet af Fruen over Fruer.

Urs holder vagt endnu en halv time, indtil hans mutagen ophører, og går så tilbage til sine frænder og fortæller alle detaljer om sit møde med Ulve-kongen.

Snefaldet tager til og bliver til en hel storm. En storm der synes at huse et utal af ulve. Man ser dem aldrig helt, men i stedet er de i periferien af ens synsfelt. Som om man ved de er der uden helt at kunne se dem. Men man kan høre dem - selv over stormens rasen kan man høre deres tuden og hylen.

Lader, skure, udhuse og gårde bliver fyldt med flygtninge men der er så mange af dem, at det er umuligt at huse dem alle. I stedet så overlades de til elementernes rasen. Bål på pladserne foran gårde går ud af vinden, og man kan altid høre folks skrig, hulken og bønner til guder, mens rædslen for at blive spist af ulvene reducerer selv voksne mænd til rystende skygger af dem selv.

Da Gabriel ankommer med forsyninger er det langt over midnat - vejr og vind har gjort transport nærmest umuligt, og det er en nærmest overmenneskelig anstrengelse at nå fra Thorneburg til gårdene. Forsyninger som mad og tæpper fordeles hastigt og så godt som det er muligt. Imens holder skræmte Hus Medevyed tropper vagt - kan det virkelig passe der er så mange ulve i området? Det kan da ikke passe!

Men ulvene angriber ikke - måske med vilje, måske holdt væk af tropperne og heltenes tilstedeværelse. Da det bliver morgen, og solen forsigtigt og magtesløs ser frem bag de mørke skyer er ulvene - og alle spor af dem - væk. Ikke alle flygtninge overlevede natten dog. Nogen døde af vejr og vind, andre opgav bare og lagde sig til at dø, andre blev drevet til vanvid af ulvenes hyl og vindens rasen af de vandrede ud i natten og omkom der. Deres forfrosne lig kan man grave frem af snedyngerne.

Denne scene afsluttes torsdag eftermiddag. I er velkomne til at lade jeres karakterer gøre noget indtil da, men scenen er - i mine øjne - forbi. Den tjente flere formål: (1) at vise hvordan vinteren er en nådesløs modstander i disse egne, (2) introducere ulvenes konge Howl-of-the-North-Wind, (3) introducere Fruen, (4) vise konsekvensen af at I lod Regnor få sin Afrosia, (5) vise hvilken dum skid Danil den Brændte er, og (5) give Isabel - og de andre karakterer - en mulighed for at vise hvem og hvad de er.

For det interessante bliver jo at finde ud af hvad hulen I så gør ved flygtninge, men det er jo en diskussion som I kan tage i tronrummet tilbage i Thorneburg.

Der er selvfølgelig en lang række muligheder, og nogen af dem er:

1) Sende dem videre mod syd, og ikke pisse Danil mere af .
2) Beholde dem og lade dem bygge gårde .
3) Lade dem bosætte sig i Thorneburg.
4) Sælge dme som slaver til Minov mod syd.
This message was last edited by the GM at 08:24, Fri 26 Oct 2012.

øøøh..

Er det bare mig der er mega langsom og halvblind, men hvad havde alt det her med Danil at gøre??? Kom flygtningene fra hans land? Er det ham der er ulven? Eller er han fruen? Eller er der noget du har glemt at fortælle?

Læs HISTORY OF A KINGDOM for Abadius, 4710 AR.

Hverken Ulven eller Fruen er Danil, men flygtningene kommer fra jorde som nu tilhører Danil. Jeg så godt at Shivira ville udspørge flygtningene og undskyld jeg ikke beskrev hvad de fortalte hende, men jeg troede du havde læst det. Sorry, Morten.
This message was last edited by the GM at 08:25, Fri 26 Oct 2012.

In reply to The Storyteller (msg # 22):

Sorry - mig have overset det ;)

Kan vi ikke godt være enige om at 1 og 4 er helt uacceptable for et CG rige???

Men Shivira og Aredlon er ikke enige om hvad der skal ske med dem. Shivira synes at de overlevende selv skal vælge, hvad de gør. Hvis de vil bygge gårde og slå sig ned i området omkring Thornburg, så må de gerne det. Hvis de hellere vil flytte ind i byen, så må de også det. Og hvis de helst vil drage videre, så er det helt op til dem selv. Så længe de gør det de selv har lyst til er der mindre chance for balade med dem (så har hof inkvisisatoren talt....)
Aredlon derimod mener at de vil gøre mest gavn som bønder, for det er trods alt hvad de er i forvejen. Aredlon har dog hørt noget om at mennesker udvikler magisk talent tidligt i deres liv og udvikler det meget hurtigt. Derfor er han interesseret i om der er nogen af børnene, specielt dem der er blevet forældreløse, der har magiske talenter. Men det er ikke noget han lige kan gøre en kold vinteraften på en mark. Derfor vil han sørge for at alle de børn der er blevet forældreløse bliver taget med tilbage til Thornburg, hvor han vil sørge for at de i det mindste får mad og en varm seng hver dag. Afhængigt af hvor mange det drejer sig om, så vil han begynde at give dem en uddannelse (man er ikke Magister for ingenting.).

Urs mener også helt bestemt at bønderne skal have lov til at bosætte sig i Isabels rige.

Men han mener ikke at vi skal lade dem bosætte sig på hidtil uopdyrkede områder - det vil være at spytte Fruen i ansigtet.

Og det skal vi ikke gøre før vi ved hvor magtfuld hun er....



OOC:

Er jeg den eneste som synes at konceptet "hemmeligt bryllup" er gået lidt tabt i skyndingen? ;)


This message was last edited by the player at 10:02, Wed 17 Oct 2012.

In reply to Urs (msg # 25):

Isabel vil selvfølgelig også give nytilflytterne valget enten at flytte til Thorneburg (selvom det er en by forstiller jeg mig at der også er landområder der bliver opdyrket nær byen) eller bosætte sig i det hex som vi allerede har opdyrket. Mon ikke der plads til lidt flere bønder i det hex.

Isabel bryder sig ikke meget og denne 'fruen' og den talende ulv. Hun må åbenlyst være en magtfuld druide. Der er ingen tvivl om at vi bliver nødt til at opsøge hende så hurtigt som muligt så vores indbyggere ikke skal forfølges af diverse ulveflokke hele året rundt. Spørgsmålet er blot hvordan vi får hende i tale? Og hvad hun mon vil kræve for at lade vores folk være i fred? Alt har som regel en pris.

In reply to Isabel (msg # 26):

Dimitri vil gøre, hvad han kan i Abadars navn - PRISET HAN VÆRE TIL EVIG TID - for de mange flygtninge. Selvfølgelig skal de slå sig ned i Thorneburg. Til de ni helveder med Danil og hans slyngler!

In reply to Isabel (msg # 26):

Theon er hel grædefærdig over meneskets brutale adfærd. Nogle gange er der ikke stor forskel på dyr og folk. Han gør alt, hvad han kan for de mange flygtninge.

Og selvfølgelig skal flygtningene bo i Thorneburg, hvis de ønsker det. Theon er ikke bange for den slyngel Danil.