De bevæger sig ned i mosen. Der hvor undergrunden bliver blødere og hvor tuer stikker op af de små vandhuller med brunt brakvand. Der hvor myg sværmer og frøer kvækker. En mose fyldt med træer og buske og forræderisk undergrund.

Rytterne er sendt ud på flanken, hundene glammer og mænd larmer som de vader i vand til knæene. Der er en følelse af at de nærmer sig deres bytte.

Et lavt murværk stikker op af det brune vand. Et gammelt gærre måske? Måske resterne af et hus. Alles sanser er skærpet her i det sene aftenlys. Der hvor alt er badet i et rødt lys og skyggerne er lange.

Pludselig råber stifinderne og hundeførerne op ...

____________________

Rul Perception.

Shivira rolled 29 using 1d20+15. Perception.

Aredlon rolled 12 using 1d20+5. Perception

Lyden af kvindeskrig fra et sted længere fremme. Et sted i moradset og i mosen. Et kvindeskrig - langtrukken, desperat og hysterisk der forsætter og forsætter og forsætter ...

Shivira sætter i løb. Som hun løber trækker hun sit skjold og sin pisk.

Aredlon kaster Gravity Bow idet han hører skriget og sætter i løb efter sin søster. Han er ikke pansret så han vinder hurtigt ind på hende.

Pludselig sætter Shivira i løb frem fulgt af stifindere. Regnor og Aredlon ser forvirret ud og ved intet om hvad der foregår. Yuri er bare lykkelig for at være nede af hesten - et rædselsdyr der sikkert kommer fra et andet plan.

"Shivira? Hvor løber I hen?"

Følg mig lille ven

Yuri løber gladeligt væk fra de frygtelige firbenede bæster!

Han er normalt hurtig - hans små ben går som trommestikker - men sumpvandet går ham til halsen og han kommer ikke så hurtigt frem. Gurgle gurgle.

Hver gang Yuri er ved at synke helt ned i sumpvandet, mærker han en hånd der tager fat i nakken på ham og hiver ham med.

Den høje elver Aredlon virker væsentligt stærkere end hans lange slanke lemmer giver udtryk af.

Yuri mister helt tidsfornemmelsen som han løber gennem sumpen.

Omkring ham - små øer af jord og tæt græs, lange siv, den nedgående sol der sender orangerødt lys gennem piletræernes hængende kroner, en tæt sky af myg over hans hovede...

Han synes at det virker som dage, at han har løbet gennem det tykke rådne vand....

Shivira og nogle stifindere er de første der når frem, mens de andre når frem blot få minutter efter.

De står ved breden af en lille sø dækket af åkander og andemad. Et stort forvitret og nærmest truende egetræ står med sine store rødder ude i vandet. Et stort øje er ridset ind i barken på træet i ca. 2 meters højde, og en række lerkrukker står ved foden af træet. Der ligger også reb og nogle grumt udseende knive, metalpiske og kroge ved foden af træet. Reb er bundet om pløkker der er hamret ned jorden. En hammer ligger henkastet ved siden af pløkkerne og I kan se at der er blod på hammeren.

Ude i søen ligger Sviga flydende med ansigtet nedad og er ved langsomt at glide nedunder vandets overflade.

Og ved siden af hende står en stor-skrigende Niska i vand til livet. Hendes hår klæber ind til hende og halvt dækker hendes ansigt. Hendes tøj er gennemblødt og itureven. Blodigt og vådt. Hun bløder fra utallige snit, skrammer og grufuldt udseende hug. Hun gisper, skriger, gylper vand op alt i mens at hun skriger hysterisk. Hun ser ud som om hun har været under vandets overflade flere gange. Hendes øjne stirrer vanvittigt frem for sig og er uden fokus. Hendes blodige hænder knuger om en blodig algedækket sten ...

Shivira bevæger sig ud i vandet. Hun holder sin pisk løst i hånden som hun nærmer sig Niske.
Hendes sanser bliver tunet ind på synet foran hende og hun prøver om hun kan mærke onskab eller rester af onde auraer.


---------

Detect evil

Imens ser Aredlon sig omkring. Han spejder rundt i skovbrynet mens han trækker en pil og lægger den på sin bue.

Shiviras syn snævrer sig ind og hun ser auraer omkring alt. Sviga der nu glider ned under vandet har en aura af ondskab om sig der nu er ved at forsvinde som hendes sjæl hentes af Pharasma. Niska har ikke en aura af ondskab over sig, mens at søen og det store egetræ og stedet generelt lyser af ondskab der næsten giver Shivira kvalme.

Niska skriger og skriger og skriger ...

Aredlon ser rundt. Pilen er på buen og han er parat til at sætte en pil i alt der er mistænkeligt. Niska skrig distraherer ham dog noget. Regnor hopper ud i vandet sammen med to stifindere for at hjælpe med at få Niska og Sviga ind til breden.

Mens Aredlon står på breden kaster han detect magic på Niska som jo var den oprindelige plan.

Shivira nærmer sig Niska

Niska.. se på mig. Læg stenen ned. Hvad er der sket?

Niska synes i shock. Hun ryster over det hele og reagerer kun langsomt på hvad Shivira siger. Står blot og stirrer ud i luften og hendes mund åbnes og lukkes igen og igen som en fisk på land. Hendesskrig dør ud ...

Aredlon mumler sine arkane ord og besværgelser og aner både Beskyttelsesmagi og Fortryllelsesmagi over hende (Abjuration & Enchantment/Charm).

"Hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun .... hun ... hun .... hun .... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun .. hun ... hun ... hun ... hun ... hun ... hun ..."

På elversproget siger Aredlon

Pas på søster. Hun er beskyttet af magiske besværgelser
This message was last edited by the player at 07:20, Wed 06 Feb 2013.

Men Shivira er allerede på vagt. Hun ved at en ondskabsfuld aura fra en præstinde til en ond gud ikke forsvinder sådan lige med det samme, men kan tage minutter, timer eller dage at forsvinde. Derfor tror hun ikke at Sviga er den værste af to onder i denne sag.

Men Shivira nærmer sig fortsat Niska.

Niska læg stenen. Fortæl mig hvad der er sket.

Niska synes ikke at være i stand til at svare. Sårene på hendes krop er grufulde og grumme og hun står blot og ryster. Knuger krampagtig stenen i hånden mens tårer, mosevand og blod glider ned af hendes ansigt. Hendes øjne flakker rundt fyldt med smerte og frygt.

Yuri bevæger sig en passant om bag ved Niska, mens han lader som om han kigger undersøgende på træet.

OOC: Hvis Niska pludseligt går i aktion, er han parat til at lave move and attack.

Niska står og ryster og får så pludseligt et klart øjeblik hvor hun fokuserer på Shivira, med rædsel, frygt og sorg i sine øjne.

"Undskyld ... un .. undskyld .. jeg ... jeg var .. så .. blind ... hun ... hvorfor .. hvorfor så jeg det ikke?"

Hun rækker venstre hånd frem mod Shivira og slipper stenen der med et plask forsvinder ned under overfladen. Hun tager et skridt, men kraftanstrengelsen er for meget for hende, hun vender det hvide ud af øjnene og besvimer og begynder at glide ned under vandet ...