DESNUS, 4711 AR
"Dag nr. 1 af eksperimentet. Mine forsøgsobjekter bevæger sig mod laboratoriet - de gamle elverruiner.
Jeg har ingen illusioner - det eneste som driver dem væk fra deres jagtmarker og deres forfædres begravelsespladser er frygten for mine kløer...
Om få måneder vil jeg vide om det er muligt at drive Ondskaben fra Søen ud af dem - gennem hårdt arbejde og daglig rutine.
Hvis det lykkes vil det redde Folket - men frem for alt vil det være et stort gennembrud for Videnskaben.
Jeg ser de skællede rygge bære på deres få ejendele, som vi bevæger os op gennem deltaet... Hvad er det jeg har sat i gang?"
Øglefolket bryder op fra deres gamle boplads og begiver sig mod elvernes ruiner. De anser området som frygtindgydende og fremmed. Der er nærmest umuligt at få dem op til selve tårnruinerne, men i stedet foretrækker de at være ved foden af klippeformationen hvor floden har sit udspring.
Stammen begynder et nyt liv, men moralen er lav og Urs ved det blot er et spørgsmål om tid før der kommer en udfordrer - eller at han dør med et spyd gennem halsen.