Demyan opretter ligeledes et rekrutteringkontor i Bryansk.

Han søger unge friske mænd, der ved hvordan man gebærder sig i naturen, og som kan skyde en bue.

Mange frivillige vil nok komme fra Rezel og Øvre Rezel, men han lader også mænd fra Archinsk indrullere.

Krigerne vil blive sendt til Demyans områder i det sydvestlige Archinsk, hvor de vil blive bespist og trænet.

OOC: Demyan betaler 3 GB for at hyre en enhed af (tohundredehalvtres) elite scouts. De vil være trænede omtrent to sæsoner senere.


This message was last edited by the player at 07:49, Sat 04 Oct 2014.

Et svar fra Luka Verenov ankommer ugen efter

"Til Demyan af Den Sorte Høg

Deres ordre er modtaget og vil blive udført. Jeg vil sørge for at der er hurtige løbere der er kendt med stierne der står parat ved Mezem, således at de kan bringe beskeder rundt for Dem når De lander.

Det bliver godt med krig. Alt for længe har vi lader sværdet hvile, og Rezel behøver sværdet.

Deres tjener

Luka Verenov"

Samtidig skrider hvervningen frem. Det er ikke et problem at finde frivillige, men det er et problem at finde frivillige der ikke er udmagrede og svage. Men det lykkedes alligevel for Demyan at hverve nok folk til at han nu for første gang i sit liv har en rigtig hær. Desværre er det svært at træne dem når han ikke har Tito og Luka med sig ... livet er hårdt ...
This message was last edited by the GM at 09:14, Thu 02 Oct 2014.

Demyan sender bud om at Tito Pulin skal drage til Archinsk for at træne de nye krigere, så snart det er muligt.

OOC: var det ikke Luka Verenov som var blevet gift? Sorry ;-)

(Arrgh ... hader de skide NPCer

Rettet)

Demyan står en forårs morgen og ser på sine krigere, der træner. De er dygtige til at skyde med buer, men forfærdelige med sværd. Han håber aldrig at han må se dem i nærkamp.

Han sætter sig på hug og begraver sine bløde hænder i den sorte rige muld. Hans muld. Han ser ud over de bølgende marker og mærker en pludselig glæde. Tænk at han besidder alt dette land. Og krigerne, der vil kæmpe hans sag - ihvertfald så længe han kan betale dem. Og derhjemme venter Yulia... Han kan ikke vænne sig til at dele seng med hende, men han føler en samhørighed med hende. Hun er også adelig og uendeligt ambitiøs. Og hvis Guder vil det, vil hun snart skænke ham en arving....

Sommer, 1029 AC

Demyan befinder sig ved sommerens begyndelse i Archinsk, hvor han har trænet sine tropper. Nyheder om brande i bosættelserne langs Yalu-floden i Øvre Rezel når Demyan, samtidig med at det rygtes at hans far har hyret lejetropper.

Det er derfor med en hvis bekymring at en gesandt fra hans fader ankommer til Archinsk, og beder om fortræde.

Demyan beder sin tjener om at lade gesandten vente. Han bider sine negle mens den kolde sved springer frem overalt på hans krop.

Han havde følt det, som om han var udenfor sin fars rækkevidde. Som om han var herre over sin egen verden.

Pludseligt føler han sig hensat til sit Høge-borgen, hvor han håbede på at blive ignoreret af sin far, fremfor de tilfældige øretæver.

Da gensanten bliver sendt ind, prøver Demyan forgæves ikke at virke som en lille dreng, der venter på øretæver. Han synes at krybe sammen, som han spørger:

"Krigen, den er her, er den ikke? Det er nu slaget skal stå? Blod imod blod? Fader mod søn."


OOC: 21:52, Today: Demyan rolled 10 using 1d20. critial miss.

21:51, Today: Demyan rolled 8 using 1d20+7. bluff roll to seem unaffected.

The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 22 using 1d20+9. Sense Motive.
(man kan vel gå ud fra at Demyan virkelig føler sig tilbage ved hans fars hof, og at hans sanser derfor er skærpede. Overlevelsesinstinkt og alt det der ...)
____________

Gesandten ser overrasket ud. Faktisk så overrasket at han for en kort stund står med åben mund, og ligner en fisk på land, mens at hans øjne flakker rundt i lokalet for at se om det er et skuespil. Gesandten er en mand som Demyan ej har set før. Manden er slank og nobel i sin positur (nogen ville nok mene noget hoven), med rødt krøllet hår og et lille fip-skæg i samme farve. Hans øjne er hårde (men lige nu afslører de hvor overrasket han er) og grå, og han er klædt i silke, bomuld og ringbrynje i sorte farver. Og det er måske det er det går op for Demyan - selv i hans paniske tilstand - at hans far aldrig ville have haft en sådan mand ved sit hof. Med al sandsynlighed kan denne gesandt jo ligefrem læse og skrive. Og sammen med hans klædedragt, intelligensen i hans øjne og hans velbørstede hår, så hænger det bare ikke sammen. Så rammer duften af gesandtens parfume Demyans næsebor, og Demyan er nu ikke blot panisk men også forvirret over hvordan denne gesandt kan overleve ved hans fars hof.

Gesandten rømmer sig, fatter sig og bukker let, før han åbner munden. Accenten placerer ham i området tæt ved Aska-passet (blandt andet måden de trækker på deres r'er)."Nej, Deres Nåde. Ikke med mindre De da selv ønsker krig?" Gesandten smiler forsigtigt og lyder venlig på den falske måde "Deres fader, Baronen, ønsker ikke at føre krig mere end højst nødvendigt, men Deres fader, Baronen, er skuffet. De har endnu ikke vist Deres lyst og iver for at støtte Deres fader, Baronens, retfærdige krav på Tür. De skal ikke fortvivle, min Herre, for Deres fader ved De er en kujon, og beder mig fortælle Dem at De ikke selv behøver møde til krig. Men Deres fader, Baronen, forventer at De yder hvad der er påkrævet af en vassal, og at De derfor begynder at betale skat til Deres fader, Baronen. På den måde kan De undgå at skulle behøve at møde til krig, og samtidig opfylder De kravene til en vassal." Gesandten smiler et ulvesmil.
This message was lightly edited by the GM at 11:45, Sun 23 Nov 2014.

Demyan ånder lettet op og glider tilbage i sit sæde. Han klapper sin jagthund på hovedet og kigger en stund ind i ildstedets flammer.

"Betale vassal-skatter... nej min ven, det bliver ikke nødvendigt."

Han ser op på gensandten med et kryptisk smil.


This message was last edited by the player at 19:54, Mon 24 Nov 2014.

"Og hvorfor så ikke det? De vil vel ikke sige at De ligefrem har en hær som de vil gå i felten med, og støtte Deres fader, Baronen?"

"Selvfølgeligt vil jeg da støtte min fader mod de hunde fra Tür. I dette øjeblik er jeg ved at træne over hundrede glimrende krigere. Hundrede krigere er da udmærket for en sølle Boyar, er det ikke? Inden sæsonen er ovre, vil de være parate til krig. I slutningen af sommeren vil jeg stille med i dem i Rezel, eller på slagmarken hvis krigen allerede er begyndt."


This message was last edited by the player at 22:49, Mon 24 Nov 2014.

Gesandten ser noget forvirret ud, men ser sig nødsaget til at nikke, anerkende Demyans tilbud og fortrækker sig med ordene "Der vil blive sendt bud, min Herre".

Der går næppe mere end en uge, før at en ny gesandt ankommet til Archinsk, og beder om fortræde. Det er faktisk første gang at den unge baron nogensinde har talt med en fra Tür, og nu står der pludselig en ældre gråhåret mand med stort skæg og endnu større hænder, samt hans unge tjener med en trækasse i hånden. Han ser træt ud og rejsens støv hænger som et fint gråt lag på den ældre mands klædedragt. Han rømmer sig "Min Herre. De må forstå det ikke er nemt at stå her i dag. Vores to Huse har altid været fjender, men det ved De jo kun alt for godt. Mit navn er Vodnan, og jeg repræsenterer Baronen af Tür. Jeg ved at mit Hus har koster Deres Hus blod, sved og tårer, men tiderne har forandret sig. Kulikovo strækker sin klamme dødningehånd over det ganske land, men også dødelige tjener Kulikovo. Vi har god grund til at tro at Deres fader, Baronen af Rezel, har allieret sig med Kulikovo. Vi beder Dem derfor om ikke at komme Deres fader til hjælp i den kommende krig, men i stedet bryde med Deres fader og støtte Tür. De undrer Dem måske hvordan vi kender til krigsplanerne. Det gør vi af flere grunde, men den grund De måske bedst kan forholde Dem til er denne ..." manden knipser med fingrene, og hans tjener sætter kassen på bordet, åbner den og træder i skridt tilbage. Stanken fra Demyans fars gesandts hoved fylder lokalet "Han fortalte han havde talt med Dem. Alle knækker før eller siden ...."

Demyan tænker på faderens nye hustru. På hendes blege, kolde hud, og på baronens pludselige helbredelse. På den døde zone, som spreder sig i Rezels gamle skov.

Han tænker også på Jakov, den eneste som gav ham varme og visdom gennem hans barndom. Jakov, som baronen murede inde. På sin barndom af øretæver og ydmygelser...

"Vodnan, jeg forstår at det ikke er let for Dem at stå her i dag. Jeg respekterer Dem for deres mod. De behøver ikke frygte for Deres liv, mens de er hos mig.

De beder mig om at bryde båndet til min lensherre og fader. At bryde Høgenes mest grundlæggende motto: Vi tjener, men vi spørger ikke.

De siger at min fader står i ledtog med Kulikovo. At han er de udødes håndlangere. Hvor er deres bevis?"

Demyan holder nøje øje med gensandtens reaktion...

OOC: Demyan bruger sin inspiration ability og kaster sammenlagt 25 på sit sense motive check.

14:29, Today: Demyan rolled 1 using 1d6. inspiration.

14:29, Today: Demyan rolled 24 using 1d20+9. sense motive.

Deymian holder meget nøje øje med gesandten mens han taler. Deymian har aldrig mødt denne mand før (og enhver sand Rezel-borger ved at man aldrig kan stole på en fra Tür), men han kan ikke lade være med at fornemme at gesandten er en sandfærdig og hæderlig mand. Gesandten synes også nervøs, men om det er fordi han står foran Deymian, eller om det er fordi han har noget skjule, det ved Deymian ikke.

"Vi har spioner i Rezel, min Herre. Jeg håber De forstår at jeg ikke kan give Dem navnene på vores spioner, da jeg mener De er en hæderlig mand, som vil føle sig forpligtet til at give informationerne videre til Deres fader, Baronen." Han rømmer sig og forsætter "Vores spioner fortæller os at Deres fars hustru er styret af Kulikovo, og at Deres far er styret af denne kvinde. Jeg har ingen dokumenter hvor det står nedfældet. Det er blot den naturlige konklusion af flere års spionage. Små spor hist og her, som hver i sær kan bortforklares, men til sammen giver et større og mere frygteligt billede. Samtidig er Deres fader i alliance med Hus Razid - arvtageren efter Hus Sokolov. Vi ved nu at Razid er fra Dradze, og trænet ud mørk magi af selveste Alluman den Sorte. Vi ved vist begge to godt hvor nemt at disse dradzianske hunde har ved sort magi - det ligger i deres blod!" Han ser på Demyan for at vurdere reaktionen, før han så rømmer sig igen og forsætter "Hvis De alligevel ønsker at støtte Deres fader, så accepterer vi selvfølgelig dette, og håber at De må finde nok hæder på slagmarken til at vaske vanæren af Deres familienavn."
________________

Deymian ruller jo Sense Motive DC 25. Han fornemmer at gesandten taler sandt, og at gesandten samtidig også er en hædersmand. Normalt en umulighed da han jo er fra Tür, men en gang skal jo være den første. Samtidig aner Deymian et unaturligt og usundt voldsomt had til folk fra Dradze. Om disse resultater skyldes Sense Motive DC 25, eller om gesandten har rullet Bluff DC 26+ må tiden så vise ... ;)

Demyan ser længe på Vodnan og nikker så.

"Jeg tror på at De taler sandt. Men jeg må have bevis inden jeg bryder båndet til min lensherre og fader.

Jeg vil drage til hans hof og klargøre denne sag. Hvis nogle af Deres spioner vil kontakte mig der, vil jeg ikke afsløre dem. Jeg sværger ved Vanya's spyd.

Alle informationer som de har, vil være brugbare. Vær venlig at del dem med mig!"

Vodnan studerer Demyan kort før han kløer sig i skægget og nikker "Meget vel. Jeg er nødt til at vende sagen med min Herre, men skulle det ske at De drager til Rezel, så kan det være at de bliver kontaktet af en af vores mænd. Og så håber jeg at De vil være forsigtig i Rezel - De er måske fjenden, men i det mindste er det en fornøjelse at være Deres modstander. Må vi fortrække os?"

"Drag bort i fred, Vodnan. Tænk, det kan være at en dag vil komme, hvor vores baronier ikke længere er i krig."

De næste dage vil Demyan finde ud af, hvad der er kilden til flammerne langs Øvre Rezel.

Forhåbentligt vil budbringere ankomme, men han vil også udspørge rejsende, der kommer derfra.

Han vil også forberede sin egen rejse til Rezel. Han vil sælge gruppens magiske pladerustning, og vil fortrylle et bælte, der forstærker hans helbred (constitution +2).

Han vil også researche et pulver, der gør ham i stand til at fornemme tilstedeværelsen af udøde (extract of detect undead).

Han tester selvfølgeligt pulveret ved at indfange en zombie, og så skulle teste bag hvilken dør hans minions har gemt den.

OOC: jeg forestiller mig at Demyans alchemical extracts er hvidt pulver, som han snorter.

Han gemmer så sine forberedte ekstrakter i små hemmeligt kamre i sine ringe :)

Han vil researche detect undead fra en scroll. Det må være til at finde sådan en scroll i et rige der er så overløbet af udøde!

This message was last edited by the player at 12:11, Sat 29 Nov 2014.

Demyan husker, at gesandten fra Tür jo har halshugget gesandten fra Rezel. At hans fader stadigt venter på svar. Han skriver:

"Til baronen af Rezel, betvinger af udøde og forsvarer af Lokis kirke.

Ærede fader, det vil være mig en glæde at gøre min pligt som boyar og støtte din krig mod hundene fra Tür.

Skriv blot om du ønsker guldbarrer, eller forsyninger og de lange lige pile fra Øvre Rezels stærke træer.

Med højagtelse, Demyan, baron af Archinsk og boyar af Øvre Rezel."

OOC: Demyan ønsker ikke at provokere sin far til at angribe Øvre Rezel. Men han ønsker heller ikke at hans krigere skal bløde for en sag, som han ikke tror på...


This message was last edited by the player at 17:40, Mon 29 Dec 2014.

Det er hen mod høsttide, som Feliks og Vladimir ankommer til Bryansk.

Overalt står kornet på markerne gyldent og tungt af de mange aks. Nogle steder er bønderne allerede begyndt at høste med gamle slidte segl. Men landets frodighed kan ikke dække over de altomfattende ødelæggelser, som er tydelige overalt. Det synes som om de udøde horder har væltet hver en sten og afbrændt hvert et stykke træ. Kun uendeligt langsomt synes Archinsk indbyggere at få provinsen på fode igen. Og mange af indbyggerne synes at være udsultede børn eller oldinge - så mange af de kampduelige mænd er faldet for de udødes knoglede hænder. Kun kragerne er fede efter det sidste års katastrofer...

Feliks og Vladimir bliver indkvarteret på Bryansk borgen, hvor de har deres faste gæsteværelser. Hen mod aftentide mødes de med Demyan i hans rådskammer, i et af borgens højeste tårne. Kammeret er spartansk indrettet, med et kæmpe egetræsbord i midten, helt dækket af kort, skitser og noter. Fordi det er Demyans bord, ligger alle papirerne selvfølgeligt i perfekt orden, og alle de nedskrevne linier er snorlige. Demyan selv er iført en smuk mørkeblå silkedragt i Huleansk design. Han viser sig aldrig offentligt i Huleansk klædedragt, men han nyder det dekadente snit og de fine mønstre. På den ene væg hænger et stort blankpoleret sølvspejl, hvor den unge adelsmand spejler sig, når han tror ingen kigger.

"Mine frænder! Jeg kan som sædvanligt ikke takke jer nok for at have hjulpet jer mod de udøde. Her i Bryansk er jeg omringet af snigmordere, sykofanter samt korrupte og uduelige bureaukrater. I er de eneste som jeg kan stole på, de eneste som jeg kan kalde venner.

Jeg har hørt fra en diplomat fra Tür, at min faders hustru er en udød udsendt fra Kulikovo. Jeg må indrømme, at det passer glimrende med de rygter jeg har hørt. Unge kvinder der forsvinder, min faders pludselige mirakuløse helbredelse, de udøde som Razid handler i. Jeg tror at Kulikovo forsøger at korrumpere Rezel indefra. Det piner mig at de udøde besudler mine forfædres hellige jord, og med min faders velsignelse.

Min fader vil indenfor kort tid drage i krig mod Tür. Så vil han og hans krigere i flere måneder være låst i et dødeligt favntag med Türs styrker. Derfor må vi slå til nu. Jeg foreslår at vi tre drager til Olonov med Vladimirs nye ven inkvisitoren, med Luka Verenov og en håndfuld mænd. Jeg vil holde resten af mine tohundrede og halvtres krigere skjult i nærheden af Høgeborgen, i tilfælde af at vi må sætte hårdt mod hårdt. Og så vil vi sammen undersøge situationen og om nødvendigt rense Rezel for de udøde!

Hvad siger I, mine frænder?"




This message was last edited by the player at 18:28, Tue 06 Jan 2015.

"Jeg kan se mistroen i jeres øjne... jeg forstår jer godt.

Jeg planlægger at forråde min baron og lensherre, som jeg har frivilligt sværget troskab til.

Min egen fader, som har skænket mig et helt len. Som har skænket mig livet.

Men Kulikovo selv har ham i sin hule hånd. Rezel, vores barndoms land, bløder. Bønderne lider og skovene visner.

Hvad vil I have jeg skal gøre? Skal jeg bare vende det blinde øje til? Kan jeg redde landet uden at begå forræderi?

Hvorfor er det mig som skal redde landet? Måske skal jeg bare vaske mine hænder og bede til Guderne?

Måske er det en prøvelse - Guderne vil redde Rezel hvis jeg forbliver tro...?"



This message was last edited by the player at 12:35, Sun 11 Jan 2015.

Feliks kigger forfærdet på sin ven. Ikke på grund af Demyans tale om forræderi, men på grund af frygt. Hvad den unge adelsmand foreslår; at begive sig ind midt i fjendeland, hvor Feliks er en eftersøgt mand pga sit fadermord, og hvor de potentielt bliver omringet af udøde; synes måske modigt endog ædelt, da motivet er at rense landet og redde befolkningen, men først og fremmest er det overordentligt risikabelt....

Ringen skriger hysterisk i Feliks' hoved:

SELVMORD!!! ER I SINDSYGE???? SELVMORD!!!!! ARRRGGGGHHHH!!!! ÅÅÅHHHHHHH!!!!!

Så bliver den stille. Selvom Feliks ikke tror, at en magisk ring som sådan kan besvime, så er han ret sikker på, at det er lige, hvad der er sket.

Feliks kigger på Demyan. Han synker engang, selvom hans mund er tør som en ørken af frygt for sit liv.

Øhhh, Demyan min ven og baron. Du ved, at jeg vil følge dig, hvor end du går. Ikke på grund af din titel men på grund af vores venskab, og fordi du ville gøre det samme for mig.

Din plan lyder meget ædel, også selvom forræderi kan blive resultatet deraf, men den lyder også meget risikabel.

For det første så er jeg sandsynligvis stadig eftersøgt for drabet på min fader.

Loki kirken vil sikkert også gerne have fat i bjørnen, hvis lejligheden byder sig.

Feliks kigger på Vladimir, inden han fortsætter.

For det andet så bør du overveje, om det ikke er for risikabelt at tage til Rezel uden din hær i ryggen. Hvis din fader virkelig ønsker at genvinde kontrollen over Øvre Rezel, så risikerer du, at han bliver for fristet af din ubeskyttede tilstedeværelse. Du risikerer at blive sat i husarrest i Høgeborgen. Eller værre.....

Jeg siger ikke, at du intet skal gøre. Og heller ikke, at jeg ikke tager med dig. Men måske skulle vi genoverveje planen.

Vi kan enten rejse in cognito. Eller, som jeg foreslog, i front for dine styrker under påskud af, at du ønsker at støtte dine faders kampagne mod Tyr.
This message was last edited by the player at 18:41, Sun 11 Jan 2015.

In reply to Feliks Sokolov (msg # 284):

"Tror efterhånden moderkirken er et større problem for mig end Loki kirken. De har allerede truet mig på livet én gang.

Men jeg giver Feliks ret i at vi må rejse til Rezel forklædt. Men vores ansigter er heller ikke så kendte i Rezel så det burde kunne lade sig gøre at lave en forklædning der kan skjule os. Og så har vi stadig relikviet. Det vil gøre ondt på kullikovos planer hvis vi aktiverer det i Rezel. Men bjørnen er klar til at tage til Rezel og vriste det fra de udødes hænder... "

"Mine frænder, jeg er så glad for at I vil støtte mig. Selv om jeg ved at min plan er meget farlig!

Jeg giver jer ret i, at I hellere må holde lav profil. Jeg foreslår, at jeg drager til Olonov som lokkedue, under påskud af at ville forhandle afgifter til min lensherre. Det vil give mig en god mulighed for at undersøge situationen på Høge-borgen. Hvis min fader eller baronessen forsøger at pågribe mig eller dræbe mig, vil det i det mindste tegne linierne op - så ved vi hvor vi står!

I mellemtiden undersøger I Olonov by og den gamle skov, som er ved at visne. I har Korsfarerens kranie og inkvisitoren til at hjælpe jer. Og ved Øvre Rezels sydlige grænse vil Luka Verenov og mine over tohundrede krigere vente. De er kun en halv dags rejse fra Olonov og Høgeborgen, så vi kan sætte dem ind hvis det virkeligt går galt. Desuden - sidst jeg var i Olonov, var befolkning tæt på åbent oprør. Hvis det bliver nødvendigt, kan vi måske overtale befolkningen til at støtte os!

Jeg ved godt at det er en desperat plan. Men tiden er rigtig nu - min fader og hans flere hundrede krigere vil være borte og forhåbentlig låst i strid med Türs styrker. Hvis vi tøver vil han være tilbage i Høgeborgen. Og forestil jer hvis han skulle overvinde Tür og bringe endnu et baroni under Kulikovos kontrol!"

OOC: har jeg lige foreslået at vi splitter os op?

Det virker jo totalt selvmorderisk! Let's go :)