Re: The Chronicles of Deymian
"Vladimir min frænde. Jeg kan knap nok udtrykke hvor ubelejlig denne konflikt mellem dig og Moderkirken er. Som du ved er den hele Zuyevos officielle kirke. Og samtidigt også den kirke, som jeg personligt bekender mig til. Men jeg må også indrømme, at jeg på det sidste er blevet stærkt skuffet over Moderkirken. Den måde, hvorpå alle dens præster forlod Archinsk i den mørkeste stund. Og de sidste år i Rezel, hvor ingen præster opdagede, at Kulikovos udøde ikke alene vandrede blandt dem, men også regerede provinsen! Jeg må sige, at hvis vi mennesker i sandhed er Gudernes redskaber, så er dine Fire magtfulde, for de har skabt et fantastisk instrument i dig. Du er min ven, og jeg lover at jeg vil beskytte dig og din flok til Lovens yderste grænse.
For at tale om noget ganske andet... da jeg var dreng, rejste jeg en sommer hele Rezel rundt med en gammel fører kaldet Rûn. Han lærte mig Rezel at kende på nye måder. Folket, jorden, vandet og himmelen over Rezel. Da vi nåede frem til Yalu-flodens mægtige bredder, satte han sig på hug en sidste gang. Jeg blinkede, og da jeg igen så, var der en stor stenstøtte i hans sted. Som om han var vendt tilbage til jorden. Hvis du ønsker at lære Rezel bedre at kende, så opsøg denne stenstøtte. Jeg kan indtegne her på kortet hvor den står!"