De forlod markedet i stilhed. Tito var meget stolt over halskæden han havde købt og sad ofte smilende og så på den. Halskædens vedhæng forestillede en mand med et kæmpe lem og den kloge kone der havde solgt den havde fortalt ham den ville velsigne et ægteskab med mange børn. Vladimir sad med sit nye værktøj og så frem til at bruge det når han kom. Den eneste der ikke havde fået noget ud af turen var Demyan. Der var ingen lejetropper at få, Klanen hjemsøgte hans land, handelsfolkene hadede ham og hans far var gift med en kvinde der dansede med babyer på sine fødder (hvis man altså skulle tro på rygterne). Det var ikke nemt at være boyar, og han var begyndt at mistænke at det ikke ville blive nemmere når han engang blev baron.

Hvis han altså blev det.

Han kunne ikke lade være med at studere Achinsk som de passerede mens de flød op af Yalu-floden. De brændte landsbyer og hængte mennesker var tydelige tegn på det nyligt nedkæmpede oprør. Truslen om oprør lå altid i luften nu. Det var svært at forstå at dette land nogensinde havde været stabilt. Hvordan havde de gjort det? Borokov-brødrene .. før de var ophøjet til Udødelige. Det var svært at forstå og forestille sig. Endnu sværere at forestille sig at dette land nogensinde skulle blive helt igen.

______________________

OOC

Har I nogen planer for hjemturen? Vil I stoppe i Achinsk? Vil I direkte hjem til Øvre Rezel? Vil I standse i Olonov/Rezel?

"Vladimir, vil du stoppe i Achinsk? Ellers vil jeg gerne hurtigt tilbage til Øvre Rezel og organisere forsvaret mod Klanen.

Jeg frygter hvordan det vil gå de næste måneder, nu hvor vi ikke kunne rekruttere lejesoldater…

Vi kan stoppe i Olonov og hente de sølvvåben som jeg har bestilt fra smedjerne. Så har vi i det mindste våben der kan skade de udyr!

Udover de smukke våben du har smedet."

Drengen vender sin sølvklinge i solens skær og glæder sig til at den vil trække lykantrop-blod.


This message was last edited by the player at 21:57, Wed 15 Jan 2014.

In reply to Demyan (msg # 2):

"Lad os bare komme hjem i en fart. Klanen venter på os og de skal ikke vente forgæves. Med feliks ved vores side og et par gode krigere skal vi nok gøre livet surt for klanen. Vi jager dem ned en ad gangen om nødvendigt."

"Vel talt min ven."

Vi standser i Olonov og henter de ti stridkøller der er belagt med alkymistisk sølv, samt de halvtres sølvpile.

Vi køber også så meget fint stål og alkymistisk sølv som Vladmir har tid til at smede de næste måneder.

Og så vender vi tilbage til Øvre Rezel. Her vil drengene begynde en guerilla-krig mod Klanen…

Rejsen hjem fører dem tilbage mod nord op af den store Yalu-flod. Det er ikke umiddelbart nemt at sejle mod strømmen men skipperen kender Yalu-floden ind og ud efter at have sejlet på den i over fire årtier. De sejler forbi Achinsk og kan mærke Kulikovos klamme greb om landet. En unaturlig tåge lægger sig over floden og dæmper alle lyde. Den spiller et pus med folks sanser. Ting bevæger sig i tågen, lyde kan høres men aldrig helt bestemmes hvor fra de kommer, det føles som om væsener glider forbi de rejsense og der altid er noget i udkanten af ens synsfelt. Derude hvor fantasi og virkeligheden glider sammen og skaber en unaturlig vederstyggelighed.

Der er da følget sejler stille forbi Kulikovo at de mærker det. Det lille 'bump' der får båden til at vugge. Alle folk sidder pludselig helt stille i båden, og så kan de høre lyden af ting der glider gennem vandet og støder mod båden igen.
___________

Rul Perception, og fortæl endelig hvad jeres characters gør.

Demyan griber fast i båden med den ene hånd og i sin krigshammer med den anden.

"Vær parate mænd!"

19:25, Today: Demyan rolled 9 using 1d20+7. perception check.

In reply to Demyan (msg # 6):

Vladimir griber sit spyd og kigger udover det mørke vand...

11:47, Today: Vladimir rolled 17 using 1d20+4. perception.

Alle stod og spejdede ud over Yalu-flodens store vande. Prammen var indhyldet i fugtig tåge og alle kunne høre at der var noget i vandet og mærke hvordan det skrabede imod prammens bund. Prammen vuggede stille igen. Demyan så ud i tågen men kunne ikke se noget. Der var ingen skygger at se i tågen og det var umuligt for ham at skimte noget i det mudrede vand. Vladimir bevægede sig langsomt hen til kanten af båden og så ned i vandet. Det mørke vand spillede uden tvivl øjnene et pus men alligevel .. jo .. han så det. Omridset af et stort væsen større en prammen liggende under vandoverfladen, et svagt pulserende grønligt skær kunne skimtes omkring den under vandet. Hist og her kunne dens sorte rådne læderagtige tykke hud ses dukke op over overfladen og vride sig makabert. Grålige benkroge kunne ses på dens tykke hud og pludselig lød der et skrig bag drengene.

Vladimir og Demyan snurrede omkring, skipperen skreg, Tito bandede og den ene soldat væltede bagover og ned bag en trækasse på dækket. Skriget kom fra den anden kriger som hang i luften ca 2 meter over dækket fanget af tykke sorte rådne fangarme viklet ind i søgræs og mudder. Han vred og snoede sig og skreg som benkrogene bed sig ind i hans hud og de stærke fangarme knuste hans krop og rustning. Alle kunne høre metallet knage og knogler blive knust. Hans skrig blev kort dæmpet da en fangarm lave sig over hans ansigt for derefter med en syg flænsende lyd flå ansigtet af soldaten, afslærende knogler, kød og muskler. Hans skrig kunne høres langt oppe af floden, mens hans øjne rullede vanvittigt. Så en lyd af "noget" der gik i stykker som hans krop blev revet over i to og hans indvolde og blod faldt i en regn ned over dækket, før hans kropsdele blev revet ned under Yalu-flodens sorte vand. Der var nu kun store ringe i det sorte vand og en dyb stilhed der lå over floden, som bæstet på ny lagde sig på lur på bunden af den store flod.
__________________________

Beklager mit sørgelige forsøg på at lave blodige beskrivelser. Jeg har set for meget South Park på det sidste og har ikke Karstens fantastiske evner til at beskrive ting.

Demyan står som forstenet et øjeblik, men genvinder hurtigt fatningen.

"Mænd, vær parate til hvis udyret vender tilbage! På benene, kriger!"

Da det bliver klart at væsnet har fået mættet sin sult, får han sømændene til at rense dækket.

Derefter samler han besætningen til en kort bøn om at krigerens sjæl må nå sit rette Plan.

10:10, Today: Demyan rolled 16 using 1d20+6. will roll to remain cool.

Det er da en fed beskrivelse! Hårrejsende og klam :-D

Stille forsætter rejsen mod nord tilbage mod Øvre Rezel. Pramskipperen mumler ofte om at snart vil al rejse mod syd være blokeret og umulig hvis Kulikovo sådan forsætter med at sprede sin forbandelse over landet. Stille mumler han bønner og Demyan og Vladimir kan ikke lade være med at studse over at skipperen synes at mumle bønner til De Fire.

Og en varm sommerdag går de i land ved Feliks handelsstation i Øvre Rezel. Kulikovo synes meget langt borte i dette fredelige og varme land hvor de gamle træer står grønne og ædle og rager højt op mod den blå himmel.