Re: Scene 9.1 - The Trial
Feliks træder frem for forsamlingen. Han har en klump i halsen men finder sit mod frem. Med klar stemme begynder han at tale...
Ærede medborgere i Øvre Rezel.
Jeg står foran jer skyldig i drab. Det kan og vil jeg ikke benægte.
Jeg har dræbt Igor Sokolov. Den mand, som jeg hele mit liv har troet var min fader, men som ikke var min fader.
Igor Sokolov var min faders bror. Han fortalte mig med sine egne ord, at han fik arrangeret drabet på min fader, fordi han begærede min moder. Han begik brodermord. Og han udnyttede en sørgende og sårbar enkekvinde efterladt med et spædbarn i en kaotisk tid, hvor civilisationen smuldrede omkring hende......
Alle disse forfærdelige sandheder spyttede Igor Sokolov ud i mit ansigt. Han kaldte mig en vederstyggelighed og gav mig skylden for, at min moder begik selvmord af skam, da hun blev med Igors barn. Fordi jeg mindede hende om hendes store kærlighed. Fordi jeg stod i vejen imellem ham og hans lykke.
Feliks holder en pause.
Jeg har dræbt min morbroder. Og jeg gjorde det i vrede. Det er forkert, og jeg er ikke stolt af det.
Men det var ikke en uskyldig mand, jeg slog ihjel.
Det var min faders morder.
Det var min moders banemand.
Det var den mand, som jeg hele min opvækst har frygtet. Fordi han hadede mig, fordi jeg stod imellem ham og min moder. Min egen moder.
Jeg har dræbt min morbroder, men han var en ond mand. En hadsk mand, der levede af at sælge andre mennesker, som var de kvæg. Og som intet godt har gjort i hele sit liv.
Feliks holder på ny en pause.
Jeg har brudt loven og dræbt en mand. Men ved de udødelige så fortjente Igor Sokolov at blive straffet for alt det onde, han har gjort i denne verden.
Han fortjente det, fordi han dræbte min fader, sin egen broder.
Og jeg ville have været en ringere mand, hvis jeg ikke havde hævnet min fader.
Feliks står og kigger ned i plankerne på den forhøjning, som Demyan har fået oprejst til lejligheden. Så kigger han op igen.
Jeg har brudt loven. Og det var forkert. Derfor står jeg foran jer i dag. Og derfor vil jeg lade jer bestemme min skæbne.
Feliks bliver stående med bøjet hoved foran folkemængden resten af retsagen, medmindre nogen byder ham at sætte sig ned.