Thaumont 2, 1025 AC

Den tidlige forårssol afgiver overraskende meget varme hvis man er i læ og står op af en murstensmur. Det er præcist hvad Feliks gjorde denne solskinsrige dag. Han stod op af en resterne af en murstensmur og mærkede solen varme hans krop. Han så ud over Yalu-flodens mudrede vande og forsøgte at ignorere den snes bure der stod langs Yalu-flodens bredder og som indeholdt slaverne. Feliks var ikke helt sikker på hvordan han havde det med hans fars forretning, for på den ene side vidste han at han skulle være slavehandler og overtage forretningen og på den anden side så følte han ingen kærlighed over for sin far. Der var måske heller ingen grund til det for hans far behandlede ham jo ikke godt og efter Feliks mors død var det kun blevet værrere ...

... <i>"shshsshsshsshshshshshshshshshshshshshshhhtvr fdsdahdwddafgnamæbnaneersshsshshshss" ....</i>

Der var det igen. Feliks rystede på sit hoved for at samle sig. Der var nogen dage hvor den hvisken var stærkere end andre og han forstod det ikke.
This message was last edited by the GM at 19:21, Tue 11 June 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 1):

Feliks kan mærke spørgsmålene begynde at trænge sig på. Hvad er det for en hvisken? Hvad vil den med ham? Hvorfor lige ham? Men også andre spørgsmål.  Er det rigtigt at sælge slaver? Hvorfor elsker hans far ham ikke? Hvorfor kaldte hans mor ham Vanja? Hvad vil Feliks med sit liv?

Store spørgsmål, som Feliks ikke har råd til at gå at spekulere over.

Den unge mand begynder at lede efter en ting i sin pung. På det sidste har han været utroligt fummelfingret. Han kan ikke finde ting, eller også så taber han dem. Flere spørgsmål....

Feliks begynder at blive febrilsk. Endelig kan han mærke sine fingre lukke sig om den rod, som en gammel kone solgte ham i den sidste by, de handlede i. Rodet farver hans tunge og tænder blå, når han tygger den, men til gengæld så bliver den hvisken og alle spørgsmålene dæmpet. Feliks bliver lidt følelseskold, hvilket gør arbejdet og livet lidt nemmere.

Efter nogle minutter begynder roden at virke. Feliks trækker vejret dybt ind og lettet for bekymringer og med en behagelig summen i kroppen, går han hen til burene for at gøre sit arbejde med at sørge for at varerne har det godt.

Feliks står mellem burerne og ser på den menneskelige last spærret inde. De er knækket og har ingen glød tilbage i deres øjne. De er blevet hentet højere oppe af Yalu-floden og så fragtet hertil men hvis de engang var mennesker så er de det ikke mere. Uden håb knækker alle hurtigt.

Han ser op og ser hans far komme hen imod Feliks. Svedende og beskidt og som altid fulgt af hans mest betroede livvagt Cekel, denne store slavebestyrer og halvork som har været i Igors tjeneste i over et årti.

"Der var du! Ved Thanatos du er jo umulig at finde når man har brug for dig. Har du hørt det? Har du hørt de hode nyheder?! Så svar mig dog din retarderede nar!" Han pruster lidt som han når frem. Han er ikke så hurtigt som han var før men er ikke blevet mere venlig med årene.

In reply to Igor Sokolov (msg # 4):

Nej mester. Jeg har intet hørt.

Feliks prøver ikke at vise nogle følelser. Hans far hader følelser......

"Det er lige hvad vi har ventet på! De síger de udøde går mod Gum eller i det mindste er i området. Greven er ved at samle sin hær, men vi ...ja vi ....vi skal være der før ham. Forstår du det? Du tager til Gum og hvis Greven eller hans mænd kommer så smiler du og støtter ham. Historien er at vi overvejer at udvide forretningen til Gum og købe land der. Greven vil elske det så længe det giver penge. Men det du i virkeligheden skal er at observere de udøde. Hvordan de bevæger sig. Hvordan de opfører sig. Og så fortæller du mig om det bagefter. Er det forstået eller er du fatsvag som altid?"
This message was last edited by the player at 18:42, Tue 11 June 2013.

In reply to Igor Sokolov (msg # 6):

Feliks ved bedre end at spørge for meget.

"Ja mester. Jeg tager afsted med det samme. "

Roden synes at have mistet lidt af sin effekt, og summelyden er højere end nogensinde før, imens Feliks pakker sine få ejendele på den hest, som Igor plejer at låne ham.

Uden at kigge sig tilbage rider Feliks mod Gum.

Rejsen vil føre den unge Feliks fra Olonov og mod syd til Renoya ved Hawk Lakes bredder. Herfra vil rejsen tage ham over land mod vest til Kaluno og til sidst videre til Gum. Han har aldrig været i Gum før, men han har faktisk aldrig set så meget andet en Olonov.

"ssppsspsspsvaassshhhaasssddd"

Olonov var fyldt af rygter da han forlod byen og selvom han måske undrer sig over hans fars fascination af de udøde så giver rejsen på landevejen ham en frihed og et pusterum som han sjældent har haft. Han presser ikke hesten alvorligt men passerer de store moser ved Hawk Lakes nordlige bred hvor han kan se sommerfugle og guldsmede flyve rundt i den varme sol.

Efter nogen timer ser han Renoya i det fjerne. En lille landsby som er ligedels afhængig af landbrug som af fiskeriet på søen. Et smukt lille sted som har lidt voldsomt gennem de sidste par år under de konstante grænsestridigheder mellem Grev Artym af Rezel og Grev Odo af Tür. Han er på en bakke lige nord for byen og ser pludselig foran ham et mindre skue. Hele 20 af Hules ryttere synes at tage en pause ved søens bred. Nogen hviler sig mens een - deres leder hvis man skal tro på dragtens overdådige farver - synes at tale med en ung dreng på Feliks egen alder.

In reply to The Storyteller (msg # 8):

Feliks vil gerne ind og se nærmere på landsbyen, og iøvrigt kan han ikke undgå soldaterne, selvom de gør ham nervøs. Han sporer sin ganger og rider roligt ned mod landsbyen.

OOC

Helt i orden, men jeg venter lige til Marc har haft sit moment. Så er det at jeres karakterer jo heeeeelt tilfældigt møder hinanden.

In reply to The Storyteller (msg # 10):

OOC: selvfølgelig...

----------------------

OOC

Spring Season 1025 AC

Hvad ønsker Feliks at foretage sig i de næste tre måneder? Bare grove træk og så generere jeg nye storslåede og ynkelige eventyr til den unge knægt.

OOC

Jeg begynder blot på at digte. Så kan du give lyd mht ideer til den unge Feliks.

__________________________

Få dage efter at have forladt Kaluno vender Feliks retur til Olonov. Byen er et sørgeligt syn. Beskidt og mudret. De fleste bygninger er af bjælker med den sædvanlige træskærerkunst på facaderne. Tagene er af tørv eller stråtækte. Kun enkelte bygninger er af sten og det er templer eller bygninger ejet af rigmænd. Byen er beliggende ved den mudrede brune Yalu Flod hvor at Igor Sokolov har sin forretning, og det er med underligt tungt hjerte at Feliks ser sin far stå ved burene og være ved at give ordre til de ansatte.

Det overrasker Feliks voldsomt da faren ser op og rent faktisk smiler som han skynder sig over imod Feliks

Spring Season, 1025 AC

"Der er du min dreng!" Han klapper Feliks på låret og ser op på drengen der stadig sidder på hesten "Ved alle Udødelige hvor er det godt du er her! Jaaa .... rygterne er kommet dig i forkøbet! Heltene fra Gum? Bedste ven med baronens søn?" Det er lige før at faren hopper på stedet af glæde "Det havde jeg sgu ikke regnet med! Jeg ved jeg sagde du skulle fedte dig ind men det der ... det er ved Thanatos genialt!! Det er den bedste investering jeg har lavet nogensinde! Nå .. men du må være træt. Kom min dreng. Ned fra hesten og kom ind i teltet. Der er vand .. nej .. du er jo en mand nu .. du skal have vin! Kom og fortæl alt du har fundet ud af!"

Han vender sig om og går over mod teltet mens han råber på tjenerne om at bringe den gode vin frem til hans kriger-søn.
This message was last edited by the player at 07:00, Mon 15 July 2013.

In reply to Igor Sokolov (msg # 14):

Feliks er overrasket over den hjertelige velkomst, og som en lille hundehvalp som kun alt for sjældent får ros, følger han villigt efter sin fader ind i teltet.

Han glemmer helt sine manerer og tager plads i en stol overfor sin faders stol, inden Igor har givet ham tilladelse til det.

Feliks havde dog ikke glemt sin opgave. Så inden han forlod Demyan, så havde Feliks spurgt sig for og indsamlet så mange oplysninger om de udøde, som det var muligt.

OOC:
Diplomacy rul: 10 - både for at samle oplysninger samt ikke fremstå for underlig.....

På mystisk vis så slår Igor ikke Feliks da han sætter sig uden at blive spurgt. Faktisk så serverer han vin for Feliks mens han konstant taler om hvilket 'mesterværk' det var at Feliks blev ven med Demyan. Faktisk roser Igor sig selv flere gange for 'hans skarpe vid og klare forsyn' og lytter med stor interesse til Feliks rapport om de Udøde.

Men derefter forsvinder hans nyfundne interesse for sin søn. Han er ikke så modbydelig som tidligere, men synes at have indset at der er nytte i at have 'det seksuelle affald' som en del af forretningen. Hans dalende interesse viser sig nok snarere fordi at Demyan siges at have rejst ud af byen resulterende i at Igor ikke kan blive set med sin søn (og dermed Demyan).

En ny mand er nu en del af Igors inderkreds, nemlig dradzianeren Tariq. En sygelig tynd mand med indfaldende øjne og usund hud der aldrig taler til nogen men som Felisk til tider ser hviskende til Igor.

Men efter nogen uger hidkalder Igor Feliks til sit telt ved flodbredden. Her i svalende skygge sidder de og taler over lidt vin og vand mens man kan høre støn og skrig fra menneskehandelen uden for teltet. Igor synes mere dyster end ellers og studerer Feliks meget nøje.

"Du er jo ved at blive en mand nu, knægt, og du har jo bevist at du måske har lidt mere omløb i hovedet end jeg havde regnet med." Han læner sig tilbage i sin stol og kradser sig i sine skægstubbe "Jeg har en opgave til dig. Jeg har brug for en hold mænd .. menneskejægere .. de bedste af de bedste, og det er her du kommer ind i billedet. Tag de mænd du har brug for. Drag til Ugar-stammens land oppe af floden og find det hold der. Du ved at der er nogen syge stoddere deroppe og jeg vil have de sygeste. Du skal finde dem, hyre dem og lade dem møde her. Kan du klare det ... " han læner sig frem " ... for din gamle far?"

In reply to Igor Sokolov (msg # 17):

Taknemlig for at kunne hjælpe Igor, tænker Feliks slet ikke over, hvor sindsyg den plan lyder.

"Selvfølgelig Ig..... Fader.... Hvor meget må disse jægere koste? Og hvad skal jeg fortælle dem,at de skal jage?"

Igor skærer ansigt da Feliks kalder ham fader, men formår at smile anstrengt og svare forholdsvist høfligt på Felisk spørgsmål "De er ligeglade med hvad de jager så længe de bliver betalt. Vi er villig til at betale op til 300 guld-mønter per mand du hyrer, med mulighed for bonus for job veludført. Varighed vil måske være en måned." Det slår Feliks at Igor sagde vi er villige og ikke hans sædvanlige jeg er villig. Hvor foregår dog her? "Med hensyn til hvad det er de skal jage så fortæller jeg dem det når tiden kommer og ikke før. Forstået, knægt?!"

In reply to Igor Sokolov (msg # 19):

Det er forstået fader. Jeg går igang med at samle et hold med det samme. Hvor mange jægere vil du maximalt have, at jeg hyrer?

Feliks spekulerer allerede på, hvilke af Igors folk, som han stoler nok på til at ledsage ham op mod nord. Han vil fokusere på eventuelle folk, som han har et godt forhold til (hvis nogen overhovedet). Dernæst vil han overveje de folk, som er mest pligtopfyldende overfor Igor. De virkelig syge og sardistiske vil Feliks undgå, for de skræmmer ham.

Feliks vil også overveje, om der er nogle af slaverne, som han kan tage med. Hvis der er nogle med gode evner som krigere eller stifindere.

Feliks ser også sit snit til at udnytte Igors goodwill. Hvis en af slaverne synes at vide noget om det tidligere Zuyevo, Kulikovo eller kampene her i området, så vil Feliks tage denne slave med, for at benytte turen til forsøge at gøre sig gode venner med personen. Feliks vil nemlig gerne lære noget mere om områdets fortid, for på denne måde måske at finde nogle svar på de besynderlige drømme og syner, som han har haft her på det sidste.

Igor ryster på hovedet og ser pludselig irriteret ud over Feliks spørgsmål, men siger til sidst at et halvt dusin bør være nok.

Som Felisk forsøger at finde ud af hvem der skal med på turen så slår det ham at han egentlig ikke har et godt forhold til nogen som helst af hans faders ansatte og at han reelt intet ved om slaverne. Han ved ikke hvilke slaver der er kendt i områderne, hvad de lavede før eller hvem der er våbenkyndige. Feliks har ført opsyn med dem, talt dem op, måske ligefrem lappet dem lidt sammen, men han ved reelt intet om dem.

Til gengæld mener han dog at han vil kunne stole på Drez, en halv-ork, og Demovitch, en sur tvær mand fra Tunguska, for de to er meget loyale overfor Igor.

In reply to The Storyteller (msg # 21):

Feliks kalder de to mænd til sig.

Min fader har betroet mig en vigtig opgave. Jeg skal finde de bedste menneskejægere i ork stammen mod nord. Jeg må tage de folk med, som jeg har brug for. Jeg er sikker på, at I to vil kunne hjælpe mig med at løse denne opgave. I må straks gå igang med at pakke de nødvendige forsyninger. Drez jeg regner med, at du kan virke som tolk.

Hvis I mener, at vi har brug for ekstra folk, hvad enten det er krigere eller en guide, så sig til. Vi må gøre, hvad vi kan for at få løst opgaven, og vi tager afsted senest i morgen tidlig ved solopgang.

Hvad siger I? Nogle spørgsmål eller kommentarer?

Feliks prøver at lyde selvsikker og bestemt, men i virkeligheden aner han slet ikke, hvordan han skal løse denne opgave.....

OOC : Philip du ruller bare Bluff, Diplomacy eller sense Motive, som du føler det nødvendigt.

Tre dage senere befinder Feliks og hans følge sig på vej mod nord af Yalu-floden på en lille flodbåd. Hans manglende erfaring synes ikke at være et problem for hans to mænd synes at være mere end vante til den slags rejser, og skulle de tænkte dårligt om Feliks så skjuler de det yderst godt. Omvendt er de ikke snaksalige, men synes at holde sig for sig selv om aftenen når båden ligger til ved breden. Felisk kan høre deres grove stemmer men når han nærmer sig bålet så dør deres smålatter og dårlige vittigheder ud og bliver erstattet af høfligt snak om .. nå ja .. ingenting.

Det er underligt at glide mod nord. Han har hørt rygter om at Yaluflodens udspring er at finde ved verdens nordligste punkt, fra områder i det fjerne Hyperborea som er så fjernt fra den kendte verden at kun navnet er kendt.

På den østlige bred ses de eneløse Yazak-stepper. I ny og næ er der en lille lund, en ruin eller et lille husmandssted, men det er og bliver et øde sted kun for de hærdede og hårdføre.

Mod vest ser han land der engang var Zuyevos østligste grænse. Han har hørt navnene før fra hans mor og han prøver at huske hendes historier, men han ved der er meget han har glemt. Navne på provinser som Sharya, Vyatka og Kostyn. Landskabet er fladt lige som på den østlige side af floden, men alligevel er det anderledes. Der er flere lunde er. Flere bakker. Der synes også som om der er mere liv, men det er blot en skygge af hvordan det var før. Ruinerne af landsbyer og forsvarsværker viser at der engang var mere liv og mest af alt - at der engang var et rige som her faldt og styrtede i grus. Uanset hvad så ser han blot få mennesker på breden men hvorfor skulle de også ville blive set? Der er orker der jager på disse kanter og kun få tør udfordre skæbnen.

Efter nogen dage er det tydeligt de nu er i Ugarernes land. De primitive kors på den østlige bred og de mange farverige vimpler bundet til korsene viser det. Snart ser de den første Varg-rytter på breden som holder øje med båden uden at hilse. Ved aftentide forsvinder han og næste dag ser Feliks længere fremme af floden Ugarernes handelsstation. En samling af hytter, telte, burer og indhegninger som udgør stammens såkaldte hovedstad. Røgsøjler stiger mod den blå himmel og stanken af ork-sved driver med vinden i retning af båden. Feliks kan se ork-børn lege i floden eller kæmpe med trævåben på breden. Et lille gruppe har samlet sig ved bådebroerne hvor 5 eller 6 flodpramme ligger til og der foregår en livlig handel på land. Det lille følge er primært orker men Felisk genkeder orken Bazt, Huset Sokolovs repræsentant blandt Ugarerne. Han er en høj fed ork med voldsomt underbid med en hang til får (på alle måder). Han står iklædt skind og silke og hæver sine hænder som hilsen mens hans stemme når Feliks og hans følge. "VÆR HILSET UNGE SOKOLOV!"

In reply to The Storyteller (msg # 23):

Feliks prøver at forblive i rollen som den selvsikre magtfulde unge mand af stor vigtighed.... (han ruller 11 på bluff/diplomacy)

Vor mand Bazt godt at se dem igen. Øhhh... Du har arrangeret en lille velkomst komite, kan jeg se. Det er ... gys.... meget fint.

Feliks skæver bekymret mod alle de store farlige orker. Den første sveddråbe springer frem på hans pande og flere følger tæt efter....

Vi kommer i et... øhhhhh... meget vigtigt ærinde for min fader. Den ...... store Igor Sokolov. Host host. Ingen tid at spilde nej. Slet ikke. Vi skal ... rømme rømme... hurtigt tilbage. Kan vi gå et sted hen for at gøre forretninger?

Først nu kikker Feliks Bazt i øjnene....

Med store armbevægelser fører Bazt og følget Feliks ind gennem lejren hvor små ork-unger løber ved siden af følget og glor nysgerrig på den unge Feliks. Ingen virker truende overfor Feliks og de synes faktisk at være vant til at mennesker kommer for at handle. Lejren er beskidt og der lugter voldsomt fra madbålene. Kød hænger til tørre på store stativer hvor tusinder af fluer synes at sværme lystigt omkring dem. Solen bager ned på alle og der høres til tider brummen og høje hyl fra de indhegninger hvor de har deres Varger. Feliks suger alt til sig og der er intet der gør ham synderlig tryg - og hovederne på stager gør det ikke nemmere for ham. Alt i alt tænker han at der må være over tusinde orker i denne lejr.

Bazt fører ham ind i en gruppe telte hvor Sokolovs banner hænger uden for og lidt at stanken fra lejren forsvinder da de kommer ind i det store centrale telt. Teltet er faktisk overraskende vel-møbleret. Store tæpper på jorden. Nogen møbler. Et stativ hvorfra der hænger en bordoux-rød scale mail i tydelig ork-stil. Der er duftlys over alt herinde. Der er karafler med vin. Store puder man kan hvile sig i og sidde på. Der er også to får klædt i silke men Felisk prøver ikke at tænke nærmere over det.

Bazt slår sig ned i pudderne og tager nogen druer som en lille slavedreng holder frem på i en træskål.

"Hvor er det godt at se den unge Sokolov træde i sin faders fodspor. Det varmer mit hjerte. Jeg kan se De kommer til at gøre Deres fader stolt og Huset ære. Men hvad bringer dem her til Ugarernes land?"

In reply to Bazt (msg # 26):

Feliks er ikke sikker på, om han bliver glad for Bazt' komplimenter, men han glemmer ikke sin opgave.

Min fader har betroet mig at finde ungarernes bedste jægere til en opgave, der maksimalt kommer til at tage en måneds tid. De nærmere detaljer, kender kun min fader. Jeg ved kun, at jeg skal bringe de bedste menneskejægere, jeg kan finde, med tilbage til min fader.

Kender du nogen?

Bazt ser længe på Felisk mens han kærligt aer et får. "Den slags ting er ikke billige, og slet ikke hvis vi skal finde folk som kan arbejde i menneske-land uden at vække for meget opsigt. Hvad har vi i tankerne?"

In reply to Bazt (msg # 28):

Min fader bad udtrykkeligt om de bedste af de bedste. Han nævnte også, at de skal være.... Øhhhhhh...... meget engagerede i menneskejagt, men han sagde intet om, at de ikke må tiltrække sig opmærksomhed.

Hvad er der af muligheder, og hvor meget kan de koste?. Et halv dusin folk burde være nok.

Bazt nikkede eftertænksomt hvorefter de mest intense 14 dage i Feliks' unge liv fulgte.

Ugarerne består af klaner og hver klan fremførte sine ypperste jægere. Hver klan forsøgte at vinde Sokolovs gunst og vinde æren ved at tjene Sokolov. Det kom bag på den unge Feliks som indtil da havde set orker som grufulde væsener af rendyrket Ondskab. Den del var vel sådan set sandt - klanerne ville med glæde servere Feliks han egne øjenæbler hvis han havde været en fjende. Men Huset Sokolov nød stor anseelse blandt Ugarerne. Samtidig så lærte Feliks deres skikke. Hvordan man spytter og hoster. Hvordan man viser afsky og hvordan man viser respekt. Hvem man tiltaler først. Hvordan man sidder, spiser og fiser. Hvilken hånd man bruger til hvad. Pludselig blev orker til levende individer med komplekse stammeritualer. De var stadig Ondskab, men der var en dybde i dem der kom bag på den unge Feliks, og alt imens forhandlerne forsatte rådgav og støttede den store Bazt den unge Feliks med råd, anekdoter og fortællinger på mesterlig vis.

Det tog 14 dage med endeløse forhandlinger at finde frem til de rigtige jægere. Det var ikke Ugarer men i stedet Skuda. Skuda-stammen var blevet tvunget på flugt fra Yazak-stepperne af både Ugarerne og de andre ork-stammer, og til sidst var de nået til Zuyevo østlige grænse. Her gav Zuyevos sidste Czar, Sergei I, dem land i provinsen Vyatka som de kunne bosætte sig i mod at de gik i krigstjeneste hos Czaren. Men i årene der fulgte med Grænsekrigene og endelig Hules invasion led Skuda-folket flere og flere tab, og til sidst - da Zuyevo faldt - opgav de de jorde som de havde fået og blev lejesvende for den højestbydende. En lille gruppe at disse Skuda havde åbenbart sluttet sig til Ugarerne hvor en halv snes jægere fra dette vilde rytterfolk nu kom i tjeneste hos Sokolov.

Magen til skræmmende gruppe af udskud havde Feliks aldrig set, men der var ingen tvivl om at de bedre ville gå ubemærket hen blandt mennesker end en gruppe orker ville. Skrin med guld-dvina skiftede hænder og der blev svoret på klinger og spist salt for at sikre deres troskab. Selv Bazt virkede meget tilfreds med udfaldet.

In reply to The Storyteller (msg # 30):

Feliks benytter lejligheden til at lære orkernes kultur at kende,  og Bazt finder Feliks værende en dygtig student af det guterale ork sprog. Da forhandlingerne er ovre,  takker Feliks Bazt mange tak for hans hjælp og lover ham, at rose ham højt til skyerne hjemme hos Igor.

Selvom Feliks nu har fået et mere nuanceret syn på orkerne, så skræmmer de stadig livet af ham, så da det er taktfuldt nok,  vil Feliks skynde sig hjem. Hvis Skuda jægerne tager afsted med det samme, så tilbyder Feliks selvfølgelig, at de kan følges ad. Og så vil Feliks benytte lejligheden til at lære mere om dette folk....

In reply to The Storyteller (msg # 30):

Feliks benytter lejligheden til at lære orkernes kultur at kende,  og Bazt finder Feliks værende en dygtig student af det guterale ork sprog. Da forhandlingerne er ovre,  takker Feliks Bazt mange tak for hans hjælp og lover ham, at rose ham højt til skyerne hjemme hos Igor.

Selvom Feliks nu har fået et mere nuanceret syn på orkerne, så skræmmer de stadig livet af ham, så da det er taktfuldt nok,  vil Feliks skynde sig hjem. Hvis Skuda jægerne tager afsted med det samme, så tilbyder Feliks selvfølgelig, at de kan følges ad. Og så vil Feliks benytte lejligheden til at lære mere om dette folk....

Skuda-jægerne tager samme flodpram som Feliks. Det tager dem nogen dage at gøre sig klar til afrejse og i den tid begynder Felisk' nysgerrighed at gøre sig gældende overfor disse store krigere. Nu er Felisk ikke en lærd mand og havde han været lærd så havde han måske bedre kunne placere den viden som han i tiden op til afrejsen og under selve hjemrejsen får opsamlet.

Hvad han dog hurtigt lærer er at Skuda-folkene kommer oprindelig fra Yazak-stepperne mod øst. Deres legender fortæller at da de først slog sig ned på stepperne blev de venlig modtaget af en race af intelligente landskildpadder som lærte dem om magi og fåreavl. Senere forsvandt disse landskildpadder og ingen kender deres skæbne. Skuda-folket blev langsomt fordrevet fra stepperne af orker og gobliner indtil de nåede til Zuyevo hvor de gik i krigstjeneste og til gengæld fik land. Desværre varede deres lykke kun godt for efter at Zaren var blevet ophævet til Udødelig og Zarinaen blev snigmyrdet oplevede Zuyevo et stadig pres på Østgrænsen og til sidst angreb først det Yachemidiske Imperium og skabte Den Zybirske Mark ud af Prinsedømmet Zybirsk hvorefter Hule invaderede og knuste resterne af det allerede splittede Zuyevo. Nu er Skuda-folket reduceret til lejesvende og menneskejægere og tanken om at få et nyt hjemland virker uvirkeligt og fjernt. De tilbad tidligere den Udødelige ved navn Wotan som en Himmelgud, men efter at have mistet alt er folk ved at gå bort fra hans lære og tilbeder i stedet de Uødelige ved navn Hel (som en gudinde for Underverdenen) og Karaash i hans aspekt som Krigsgud.

Summer, 1025 AC

Feliks nåede ej at tilbringe lang tid i Olonov. Flodens folk havde valgt Olonov til at huse det årlige Sommermarked og drengen havde set frem til at se alle disse folk samlet på et sted og høre historier fra nær og fjern. Men Guderne - eller hans far - ville det anderledes for tilbage blandt Ugarerne blev høvding Odai Blood-Fang endnu engang far. Det var i sig selv ikke noget at bide mærke i hvis det altså ikke var fordi at den grådige og meget paranoide Odai denne gang lod barnet leve og ikke - som det ellers var en vane for ham - spiste barnet.

Shamanerne anså det som et særdeles godt varsel selv om nogen mente at Odais konkubine Blueeyes var en heks der havde forhekset ham. Uanset hvad så sendte Igor Sokolov sin søn, Feliks, op af floden med gaver i form af røgelse, silke og ædle træsorter til Odai. Bazt var tilfreds med dette og syntedes oprigtig glad for at se den unge dreng i Ugarernes land igen. At på denne måde at komme med gaver til høvdingen på dette tidspunkt kunne kun gøre båndet mellem Ugarerne og Hus Sokolov stærkere og endnu engang befæste Husets position blandt orkerne.

Feliks oplevede altså nu - måske lidt mod sin vilje - hvordan orker fester. Det foregik ved dage lange drukorgier hvor alle kneppede alle og hvor en fest blev målt ud fra hvor mange der blev slået ihjel. At festen varede over 14 dage, at over 100 slaver blev slået ihjel (og spist) og at hele 26 orker af nobel byrd blev dræbt eller døde i sit eget bræk, gjorde at festen gik over i Ugarernes historie. At de så samtidig ikke skriver deres handlinger ned men i stedet lader deres shamaner og historiefortællere berette om hvad der skete gjorde kun det hele bedre, for alle vidste med sikkerhed at deres gerninger med hunnerne, deres styrkeprøver og deres drukture ville blive fortalt igen og igen med sådan en iver at det hele var blevet mangedoblet flere gange.

Men den observante Feliks så og hørte også andet. Der var frygten for Odais konkubine Blueeyes. Der var frygten for at Odai var ved at blive gammel og svag. Det var en eventuel svaghed som andre klaner med glæde ville udnytte hvis Oday viste svaghed. Der var fortællingerne om at ork-stammerne længere mod nord havde haft gesandter fra de frygtede White Orcs sidste vinter. Der var fortællinger om en fæl drage der herskede over dele af Yazak-stepperne. Der var snak om at Hules årlige stipendier til ork-stammerne ikke længere var så høje som de havde været tidligere og nogen klaner talte om at Hule ikke længere kunne tillade sig at bestemme hvem og hvornår orkerne kunne angribe. Der var tale om hvor det bedste jagtbytte var. Hvor de bedste vilde varger boede. Der var tale om at mystiske krigere fra Sharya-provinsen på den vestlige side af Yalu-bugten var begyndt at angribe Ugarerne når de sendte slavejægere over floden - og at disse krigere var dygtige og kæmpede med stort mod.

Felisk blev hos Ugarerne næsten hele sommeren og lærte meget af dem og om dem. De var så sandelige farlige væsener men også med et æres-kodeks der på deres egen måde var mere omfattende end hvad Felisk ellers så i Rezel. Bazt var også en dygtig lærermester som gav sig tid til Feliks. Lærte ham sætninger og ord på ork. Ja .. Bazt lod sågar drengen selv føre forhandlinger om små ting.

Det var derfor på mange måder en mere stærk dreng der vendte retur til Olonov da sommeren gik på hæld. En dreng der var en anelse mere selvsikker nu hvor både hans far og Bazt gav ham flere betroede opgaver. En dreng hvis krop var blevet hærdet af det hårdere liv blandt Ugarerne. Måske næste gang han kom til Ugarerne ville de lade ham prøve at ride på en Varg. Måske ... kun måske ...
This message was last edited by the GM at 20:12, Mon 19 Aug 2013.

Fall, 1025 AC

Hjemkomsten til Olonov bragte forandringer i Feliks liv. Det var tydeligt at Igor ikke var villig til at afgive magten, men alligevel så lod han nu drengen sidde med ved rådsmøderne. Her styrede Igor diktatorisk og bag ham sad altid den mystiske Niyazi. Der blev ikke talt om de menneskejægere som Feliks havde rekruteret i blandt Ugarerne, og de var intet steds at se i Olonov så de måtte være blevet sendt videre af Igor selv.

Men Igor havde projekter.

For det første ønskede han opføre en stor lagerbygning i Olonov som til dels skulle kunne rumme de mange slaver. De hårde vintre gav for stort underskud når folk døde i deres bure udendørs.

For det andet ønskede han at se om der var muligheder for at udvide Husets besiddelser, og her så han to muligheder. Enten så undersøgte man mulighederne for at etablere sig i Øvre Rezel eller også så udvidede man i selve Rezel og det ville betyde at man fik påvirket Baronen til at lave love der favoriserede Hus Sokolov på bekostning af Freetraders Guild. Og da var det der skete noget uventet - en dag så han op og så direkte på sin søn og bad om hans mening om de forskellige projekter.

Alle øjne i rummet var nu på den unge dreng, og pludselig kunne Feliks høre hvisken i sine ører igen.

In reply to The Storyteller (msg # 35):

Feliks er overrasket over sin faders opmærksomhed. Han mærker alle blikkene på sig. Men efter tiden hos ugarerne så er opmærksomheden fra Igor og alle hans lakajer ikke så invaliderende længere....

Jeg tænker..... Hvorfor nøjes? Hvorfor ikke udvide både her i Rezel og samtidig også i øvre Rezel? Vinteren nærmer sig. Det er en brilliant ide at bygge noget ly til vores.... varer... Men at udvide forretningerne om vinteren især i øvre Rezel er ikke det mest gunstige tidspunkt.

Med din tilladelse fader, så vil jeg benytte vinteren til at udvikle min forbindelse til den unge arving til Baroniet Rezel. Finde ud af, om det er en god ide at knytte os tættere til Rezel. Samtidig vil jeg også begynde at planlægge en ekspedition til øvre Rezel for at udforske mulighederne for at udvide vores forretninger i det område.

Feliks forslag modtages godt af hans far som nikker samtykkende og tydeligvis er stolt over "hvordan han endelig har fået formet den dreng" som han udtrykker det. At der skal knyttes tættere bånd til Rezel gennem Demyan er noget som Igor er glad for. Der er ingen tvivl om at social advancement er vigtigt for ham da Sokolov jo trods alt er et nystartet Hus og familien ingen fortid har af nædvneværdig betydning.

Men jo mere at Igor smiler og klapper sin søn på skuldrene, jo mere at Igor begynder at vise knægten frem for sine forbindelser, jo mere at han taler om "en dag snart" at tage Feliks med på bordel så at Feliks "kan blive en mand", jo mere hvisker stemmerne. Hovedpine en normalt for din unge Feliks nu og enkelte gange afbrydes forretningsmøder på grund af at Feliks får næseblod. Det er som om at jo mere at hans far nærmer sig drengen, jo værre bliver stemmerne i Feliks hoved - og jo mere at Feliks slapper af i nærheden af sin far, jo sværre bliver det at forstå stemmerne.

Imens alt dette står på begynder arbejdet på lagerbygningen, men det er tvivlsomt om den når at stå klar til vinteren. Arbejdet skrider kun langsomt frem og Igor lader derfor Niyazi føre opsyn med arbejdet.

In reply to The Storyteller (msg # 37):

Feliks synes derfor, at han er endu mere snu. For udover, at han har en god undskyldning for at omgås Demyan uden at frygte sin faders modvilje, så kan han samtidig undgå at være for meget sammen med sin fader, som tilsyneladende er skyld i Feliks' hovedpine.

Sidst på efteråret tager Feliks derfor mod Castle Black Hawk....

OOC

Feliks tilbringer altså Vinter Sæson på Castle Black Hawk hvis Demyan accepterer at have gæster?

Perfekt! :)

Winter, 1025 AC

Feliks hørte Demyan lukke den tunge egetræsdør bag Feliks og pludselig var Feliks alene med den gamle Mester Yakov. Ilden knitrede i den store pejs og lyste rummet op, men alligevel var rummet bidende koldt. Rummet var også fyldt med underlige ting som Demyan aldrig havde set før. Tørrede urter hang fra loftsbjælkerne og på bordene flød det med pergamentsruller, blækpletter og gamle bøger. Der var fodkoldt og de tynde kohuder der fungerede som tæpper gav ikke megen varme.

Yakov selv var en gammel mand, med langt gråt hår og skæg og store buskede øjenbryn der til tider skjulte hans øjne. Han bevægede sig nærmest i ryk, som en nervøs mus der fiser rundt på gulvet og vred hans hænder for at holde varmen. Klædt i lag på lag af rober og tæpper, med klude viklet om hans fødder, to halstørklæder og en nathue. Demyan havde omtalt denne mand med stor ærefrygt men Yakov virkede nærmest ynkelig her i dette fyldte tårnkammer.

"Javel, ja. Så De er den unge Mester Sokolov? Det glæder mig at møde Dem for Mester Demyan har omtalt Dem med megen varme i den senere tid." Den gamle mand smilte og slog mølleslag og bevægede sig lidt tættere på ildstedet for at varme sin røv. "Og jeg beklager mine ydmyg gemakker. Baronen bruger ikke mange penge på folk der ej kan kæmpe eller på folk der kan læse og skrive." Han smilte igen som om han undskyldte på baronens vegne. "Men hvorledes kan jeg hjælpe Dem? De vil måske tage plads her ved ildstedet? Jeg vil ikke anbefale det for De vil have det bedre hvis De bare bliver ved med at bevæge Dem."

In reply to Yakov (msg # 40):

Feliks kigger sig usikkert omkring. Han prøver også at finde ud af, om han tør stole på gamlingen, men opgiver. Istedet vælger han at stole på sin ven Demyan.

Feliks begynder langsomt at fortælle. Først om stemmerne. Så om fænomenerne med flyvende genstande. Han fortæller også om hans evner med små bønner (cantrips.....).

Da Feliks først er kommet igang, kan han slet ikke stoppe igen, da det er så enorm en befrielse endelig at få sat ord på alle sine oplevelser og følelser, så han fortæller alt. Også om sine syner/drømme i landsbyen Gum, og hovedpinen i Igors nærhed.

Han fortæller alt.....

Mens at Feliks talte lyttede Yakov. I ny og næ nikkede han, gryntede lidt eller hoppede lidt på stedet for at holde varmen. Han fortrak ikke en mine mens han lyttede og til tider rørte han i gryden der han på et stativ i pejsen. Tiden gik og mørket faldt på mens at drengen talte og til sidst sad de tilbage i halvmørket. Feliks var udmattet efter den lange snak og da han var færdig sad de to længe i tavshed inden at Yakov endelig tog ordet da han hældte noget fra gryden op i en lille skål og rakte den dampende skål til Feliks "Suppe, min dreng?" Han smilte og forsatte så "Det er da en spændende historie som du fortæller mig. Der er to muligheder - enten er du ved at blive sindssyg og så vil du ende i en dårekiste før eller siden, eller også er du blevet udvalgt. Nu kender jeg dig jo ikke men fra hvad du fortæller mig så er du udvalgt. Til hvad og hvorfor ved jeg ikke ... men jeg tror jeg ved hvordan vi finder ud af det. En lille prøve - overlever du den prøve så ved vi at du er udvalgt, og hvis du dør så . nå ja... så ved vi du ikke var udvalgt." Han hælder lidt suppe op til sig selv og ser på drengen "Men spis dog min dreng. Suppe er ikke noget værd hvis den er kold.."
This message was last edited by the player at 15:55, Tue 27 Aug 2013.

In reply to Yakov (msg # 42):

"En prøve? Hvis jeg overlever,er jeg udvalgt? Øhhh hvad snakker du om?"

Feliks har helt glemt suppen.

Yakov tog en tår af sin suppe som han vist fandt for varm hvis man skulle tro på hans ansigtsudtråk og de tårer han fik i øjnene. Da han havde sundet sig så han forundret på drengen "Hvad? Nå .. ja .. den udvalgte .. ja ..." Han rømmere sig og så strengt på drengen "Hør. Hvem er det af os to der er den lærde?! Nu skal du vist til at stole på mig og ikke stille så mange spørgsmål! Nå ... en lille mil fra borgen her ligger der en gammel mølle. Den er forladt og jeg vil have du skal tilbringe natten der alene. Hvis min teori passer så kan jeg svare på flere spørgsmål i morgen, og er du død så har vi jo fået svar på hvad der er galt. Se ... " Yakov smiler stolt " ... det er da en fantastisk plan. Helt brilliant ligefrem, hvis jeg selv skal sige det."
This message was last edited by the player at 15:53, Tue 27 Aug 2013.

In reply to Yakov (msg # 44):

Feliks er vant til autoritære personer,så han spørger ikke yderligere.

Han leder dog straks efter Demyan for at høre ham, om den gamle mand er helt klar i hovedet. Det er jo vinter og derfor direkte livsfarligt for en spinkel knøs at prøve at overnatte ude helt alene.....

In reply to Yakov (msg # 44):

Feliks lytter til Demyans råd og pakker masser af tæpper og skind samt sin kølle og skjold, lys,  fakler og brænde samt lidt mad.

Herefter drager Feliks mod møllen, efter at han har fået en grundig beskrivelse af vejen derud.

Kulden gik gennem marv og ben og det var svært at se stien mod den gamle mølle på grund af snefygningen. Men selvom stien næsten var helt væk så kunne Feliks se møllen ude i det fjerne. En stor mørk silhuet mod en mørkegrå himmel hvor store mørke skyer varslede mere sne i nat.

Jo tættere Feliks kom på møllen jo mere kunne han mærke knuden i sin mave. Der var intet rart eller godt over denne gamle mølle der stod forladt og faldefærdig midt i det snedækkede landsskab. Lyden af skodder der smækkede i i vinden kunne høres over lyden af vinden og Feliks fingre var næste stivfrosne da han tog i dørhåndtaget og åbnede den knirkende dør og trådte ind i den iskolde mørke mølle. Møllens indre med det store stillestående maskineri der nu gik hele vejen op i mølletårnet var knap synlig i mørket men der måtte være hul i taget for det sneede ganske let inden i møllen. Gulvet i møllen var fyldt med gammelt affald, rådne melsække, visne blade, reb og værktøj, og Feliks kunne høre lyden af de mange mus der løb henover gulvet og over ham på de frie bjælker. Han så op igen og kunne se stierne op fortabe sig i mørket over ham ...

In reply to The Storyteller (msg # 47):

Feliks får straks tændt en fakkel, så han kan orientere sig bedre. Næste prioritet er et bål - helst i et ildsted.....

Faklen var svær at få liv i og da det endelig lykkedes efter at mørket fra møllens indre syntes at have sneget sig ind på den lille dreng, så var det et sølle resultat. Det var som om at flammerne næsten ingen magt havde og konstant var tæt på at gå ud. I det flakkende skær fra faklen kunne Feliks se et rum fyldt med ragelse. Det var umuligt for ham at få et overblik over hvad kasserne og sækkene indeholdte og faktisk var det svært for at overskue hele stueetagen af møllen. Centralt i rummet var selve møllehjulet og alt maskineriet der rejste sig mod taget i møllen og forsvandt der oppe et sted i mørket. Loftsbjælker gik på kryds og tværs og uden at kunne fuldt ud overskue det hele så syntes Feliks at kunne se at der var mindst to etager oven over ham. Stierne og trapperne op til de andre to etager var i dårlig stand og selv med Feliks beskedne vægt kunne han være i tvivl om hvorvidt trinene kunne bære ham.

Han bevægede sig dybere ind i rummet og måtte indse at der var ikke en pejs som så. Møllen havde aldrig været beregnet til beboelse så en pejs i møllen var utænkelig. Men han fandt et lille ildsted og en esse. Det kunne godt virke som om at mølleren i sin tid selv havde leget grovsmed for at kunne udbedre sin mølle og maskineriet. Feliks forsøgte at tænde ild i ildstedet men på samme måde som at faklen var svær at få liv i så var ildstedet det samme. Flammerne havde ingen magt herinde og der kom næsten ingen varme fra ilden da det endelig lykkedes. Han satte sig på gulvet ved siden af ildstedet og så sig omkring i al rodet. Der lugtede grimt herinde ...

________________________

Det er op til dig hvad den stakkels knægt skal lave nu. Uanset hvad skal du lave et Perception check.

In reply to The Storyteller (msg # 49):

Feliks pakker sig ind i tæpper og skind og prøver at forberede sig på en meget lang og meget kold nat.

Han kigger sig nervøst omkring (Perception 14)

Tiden synes at snegle sig afsted og i ny og næ kommer Feliks lidt brænde på bålet men det giver ingen varme og det er som om at mørket bare venter på at bålet dør ud. Mørket synes næsten levende ...

Feliks rækker ud efter en pind for at lægge den på bålet da en dreng pludselig stikker sit hoved ud af mørket. Han har været udsat for vold. Størknet sort blod dækker hans ligblege blålige hud. Han er tynd, udmagret og ranglet og måske omkring de 10 år gammel. Eller rettere - han var 10 år gammel ... for drengen er død. Feliks ved det med det samme. Drengen ser på Feliks med store bange øjne. Hans mund åbner sig men bevæger sig ikke men alligevel kan Feliks høre drengens spæde hviskende stemme der synes at komme fra et sted meget langt væk ..."Han kan ikke lide ild"

In reply to The Storyteller (msg # 51):

Feliks kigger på spøgelset som forstenet og ænser ikke den våde varme der breder sig i hans bukser.....

Drengen kravler ud af mørket. Hans krop er smadret. Hans ben knækkede i uhyggelige vinkler. Hans fingre knust og enkelte revet af. Når han kravler så kan Feliks se brækkede knogler forsøge at bryde gennem drengens blege hud. Drengen kravler over mod ildstedet og synes draget af ilden som langsomt synes at være ved at dø ud. Han vender sig mod Feliks på en sygelig måde kun muligt grundet de mange brækkede lemmer og ser på Feliks "Han kan ikke lide ild".

In reply to The Storyteller (msg # 53):

Feliks ville løbe skrigende, hvis ellers hans ben ville lystre ham. Istedet fremstammer han.;

"Hveeem hader ild? ".....

Hans stemme er uhyggeligt pibende her i møllen.

"Det gør far." drengen ser sig omkring og hver gang han bevæger hovedet kan Feliks høre en syg knækkende lyd fra spøgelsets hals og han gyser da spøgelses blodindsmurte hår et kort øjeblik falder således at Feliks kan se det store hul i den lille drengs kranie.

"Har du set mors halskæde?" drengen ser på Feliks "Den passer på mig".

In reply to The Storyteller (msg # 55):

Feliks erindrer ikke at have set en halskæde.

"Jeg har ikke set nogen halskæde desværre. Hvad er der sket med dig? Har din far gjort dette ved dig? "

Feliks gyser, som han peger på drengens hoved og krop.

Drengen knækker hals som han ser på Feliks men stivner så og ser skræmt op. For et sted oppe i mørket kan Feliks høre store tunge fodtrin der får støv til at falde ned. Det store maskineri i møllen går i gang og lyden er forfærdelig som de store hjul begynder at kværne. Feliks sætter hånden på gulvet og hører det knase og trækker den hastigt igen. Et tyndt lag af rimfrost breder sig fra gulvet og op af vægge og stolper og går ilden til at sprutte. Drengen ser på Feliks med sine store sorte øjne og siger igen med åben mund og ingen bevægelse "Gem dig. Han er på vej!" Over dem knager loftet under vægten af den tunge møller der går igen.

In reply to The Storyteller (msg # 57):

Feliks ved, at møllen giver læ for den værste kulde, og at Feliks vil dø uden. Han beslutter, at blive.  Han rejser sig og fatter sin kølle og skjold.  Og venter.....

"Gem dig!" siger drengen skræmt mens han trykker sig ind i skyggerne. Møllen larmer og mølleren træder tungt på den rådne trappe "HVOR ER DUUU KNÆÆÆÆÆGT!!" brøler mølleren og hans stemme kan høres over larmen.

Drengens rædsel er til at mærke på.

In reply to The Storyteller (msg # 59):

Feliks bevæger sig ikke men begynder at bede en bøn til moderkirkens guder .....
This message was last edited by the player at 10:30, Wed 28 Aug 2013.

Feliks står med skjold og kølle parat til at mølleren kommer ned af trappen og ud af mørket. Feliks kan mærke rædslen sprede sig i hans krop som han ser den store møllers forbrændte krop komme ned af trappen der nu er hel hvid af rimfrost.

Mølleren er en stor mand med grove træk. Voldsomme ar fra brandsår dækker hans ansigt og blotlægger hans tænder. Han ser sig omkring for at finde sin søn. Hans øjne er sorte, lige som hans fingerspidser og og mund er. Han standser da han i stedet for at finde sin søn ser en fremmed dreng stå i hans mølle. "HVEM ER DU?!"

In reply to The Storyteller (msg # 61):

Jeg er Feliks Sokolov. Hvem er du? (skælve skælve....)

Måske hørte mølleren ham, men det var svært at gennemskue. Alt hvad han gjorde var at se på Feliks og åbne munden og afsløre et bundløst sort hul "HOLD KÆFT KÆLLING! HVOR ER HAN? DU SKAL IKKE PRØVE AT BESKYTTE HAM IGEN!!" Det var som om at mølleren så Feliks som en anden end den han var. Mølleren så sig om i den mørke mølle og råbte så "KOM SÅ FREM DIN LORT!!". Den matrede dreng var forsvundet ind i skyggerne. Feliks kunne lige skimte ham bag en kasse henne ved de store møllehjul.

________________________

Rul WILL. Effekten indtræder da mælleren råber til Feliks og kalder ham en kælling.

In reply to The Storyteller (msg # 63):

Will save: 9

Da Feliks ikke klarer sit WILL-save så er han nu Frightened.

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
Frightened:
A frightened creature flees from the source of its fear as best as it can. If unable to flee, it may fight. A frightened creature takes a -2 penalty on all attack rolls, saving throws, skill checks, and ability checks. A frightened creature can use special abilities, including spells, to flee; indeed, the creature must use such means if they are the only way to escape.
Frightened is like shaken, except that the creature must flee if possible. Panicked is a more extreme stage of fear.

---

__________________

Mølleren vender sig væk fra Feliks og med en håndbevægelse sender han en spand flyvende gennem luften så den med et brag splintres mod væggen. Det er nok til at spøgelses-drengen skriger og hans hjertesskærende skrig går gennem marv og ben på dne rædselsslagende Feliks. "HAH! DER ER DU DIN MØGUNGE!" brøler mølleren og griber ned bag en kasse og hiver den skrigende maltrakterede unge frem.

Uden for hyler vinden og sneen falder. Møllens store vinger drejer rundt og maskineriet larmer inden for hvor alt er dækket af rimfrost og flammerne er ved at dø.

In reply to The Storyteller (msg # 65):

OOC: Hvor lang tid flygter Feliks ud i vinternatten? Eller står mølleren i vejen for ham, så Feliks er nødt til at flygte op i møllen?

Feliks løb mod døren efterladende den skrigende dreng bag sig. Han greb i døren men den ville ikke gå op! Det var som om at ingen kræfter af denne verden kunne få den op til trods for hvor meget at Feliks hev og flåede i døren. Han kunne mærke kulden gennem døren, høre de store sus fra møllens vinger og enkelte snefnug føg ind igennem revnerne i døren.

Bag ham kunne han høre skrigene. Brutale, skingre skrig fra en skræmt dreng og hans hadske far. Feliks vendte sig om tids nok til at se den lille dreng blive presset ned i det store møllehjul af mølleren. En knasende uhyggelig lyd som Feliks aldrig ville glemme kunne høres i hele møllen. Selv møllevingerne stod stille i et kort sekund før at møllehjulet for alvor fik knust drengens små knogler. Feliks kunne se drengens arme stikke op. Små hænder der greb ud i luften. Den store møller over ham der holder ham nede. Blod der sprøjtede op. "BARE ROLIG, SO! DET ER SNART DIN TUR!!" råbte mølleren til Feliks - hans øjne sorte som natten og hans mund bare et stort tomt gab.
This message was last edited by the GM at 05:25, Fri 30 Aug 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 67):

Feliks river panisk i døren til ingen verdens nytte. Han vender sig, og synet presser ham tilbage om mod døren. Rimfrosten trænger igennem hans tøj og giver ham forfrysninger, men han ænser det ikke. Hans hjerne registrerer kun en ting: rædslen og at han ikke kan komme væk fra dens kilde.



OOC: rimelig nasty splatter horror.....

Drengens arme rykker forsat hver gang at møllehjulet drejer rundt mens hans skrig er forsvundet. Mølleren ånder tungt og retter sig så langsomt op. Der lyder små knæk da han langsomt og velovervejet tilter hovedet fra side til side. Så sukker han "Han var selv ude om det - og det er du også. Er du klar, so?" Stemmen er ond og skræmmende rolig. Der lyder små lyde fra møllehjulet hver gang det knuser drengens knogler lidt mere.

_______________________

Rul Perception.

Du er ikke længere Frightened - i game effect altså. Personligt ville jeg nok være lidt voldsomt bekymret for situationen hvis jeg oplevede den slags ting. Bare lidt.

In reply to The Storyteller (msg # 69):

Perception : 3

OOC : Vi ville stadig være bange,  Philip, og det er derfor, at vi kun har npc klasser. Feliks er en pc.  En helt i sin vorden.....

OOC

Hvad taler du om? Jeg er en lvl 1406 Wizard (God Archetype) der bare har forklædt mig som sygeplejeskestuderende ...

Sejt Perception-check. Det går jo fint.

The Storyteller rolled 9 using 1d20-1. Miller's Touch.
____________________________________

Mølleren vendte sig om. Hans arrede ansigt var fortrukket i noget der kunne være et grumt og selvtilfredst smil. Hans øjne var blot sorte kugler men han stirrede stift på Feliks. Pludselig gik han frem mod Feliks, hans tænder blottede, kastende med de kasser og møbler der stod i vejen for ham. Han greb ud efter Feliks hals med sine store barkede blege hænder der føltes kolde og våde og med de nat-sorte fingerspidser. Men overlevelsesdriften tog over og Feliks dukkede sig for møllerens store hænder og undgik ham. Trådte et skridt væk fra døren og mølleren som langsomt vendte sig mod Feliks og hvæsede "Hvor tror du at du skal hen, so?!"

In reply to The Storyteller (msg # 71):

Feliks langer ud efter mølleren. Køllen rammer tungt og godt:

To hit: naturlig 20 ialt AC 19. Confirmations rul: AC 18.

Damage 2 x (1d6 -1) = 8 i skade.

Køllen ramte tungt og godt og Feliks følte modet vælde op i ham men ikke længe. Hans sejrsikre smil stivnede som det var tydeligt at Mølleren på ingen måde blev såret at Feliks kølleslag.

I stedet stirrede mølleren på ham og råbte ham så ind i hovedet "HVAD LAVER DU DIN SÆK!? DIN LILLE ..." og smækkede Feliks en lussing. Det var som om pusten blev hevet ud af Feliks. Som om at møllerens iskolde hånd drænede ham for energi.

_______________________
The Storyteller rolled 14 using 1d20-1. Miller's Touch. HIT (Touch Attack)

Feliks er Fatigued.

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
Fatigued:
A fatigued character can neither run nor charge and takes a –2 penalty to  Strength and Dexterity. Doing anything that would normally cause fatigue causes the fatigued character to become exhausted. After 8 hours of complete rest, fatigued characters are no longer fatigued.

---

This message was last edited by the GM at 20:21, Fri 30 Aug 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 73):

Feliks er ved at panikke. Istedet gemmer han sig bag sit skjold, imens hans hjerne arbejder på højtryk. (Fight total défense)

Feliks kommer i tanke om, at drengen sagde, at hans moders halskæde beskyttede ham. Feliks kigger sig omkring efter halskæde, imens han cirkler prustende væk fra mølleren i et forsøg på at holde afstand og helst objekter imellem ham selv og mølleren.

Mølleren følger efter ham. Skubber til Feliks. Skubber mens han pruster og stønner. Griner hult mens han igen og igen bliver ved med at håne Feliks som han tydeligvis ser som en anden "Kom nu ... se hvor svag du er .. du er elendig ... ligesom din søn var ... svag ... svag og uduelig ... din mad er elendig ... du er kdelig at kneppe .. kom så .. kæmp .. bare kæmp .. du ved det morer mig .. kom så ..." Mølleren er stærk men det er som om han er stærkere når det er overfor genstandene i denne mølle, men ikke så stærkt over for Feliks. Det slår Feliks at mølleren og ham er fanget i hver deres verden og det er derfor mølleren ikke kan ramme Feliks med sin fulde styrke.

Det suser i Feliks ører .. en hvæsen, en hvisken, en sukken, en jamren, krigslarm og så pludselig et enkelt ord "ildstedet" der dukker op igen og igen som at Feliks bevæger sig rundt.

In reply to The Storyteller (msg # 75):

Feliks bevæger sig mod ildstedet.

Feliks trækker sig langsomt mod ildstedet. Øjne opspilede af rædsel som mølleren kommer imod ham og pludselig sender møllerens baghåndslussing Feliks flyvende bagud og henover ildstedet så at gnister flyver op i luften og ilden syder. Feliks rammer tungt trævæggen bag ildstedet og glider ned på gulvet. Al luften er pumpet ud af ham og hele hans krop gør ondt. Da han ser op og ser at slaget var så kraftigt at hans krop slog hul i væggen afslørende et hulrum. Han gyser .. ikke kun på grund af mølleren der slikker sig om munden mens han bevæger sig over imod Feliks .. men også på grund af det skelet der nu er fadet halvt ud af hulrummet. Skelettet har stadig langt tjavset mørkt hår og rester af sit tøj. Mus hopper ud af hullet og løber pibende rundt i rummet. Og så er det at Feliks ser et lille halssmykke som skelettet stadig holder fast i. Det er et billigt smykke. Formet som en due og det er - måske - af sølv, selvom det nu er misfarvet.

_____________

The Storyteller rolled 15 using 1d20. Bull Rush. Klarer slaget med 5 hvilket betyder Feliks ryger/flyver 10 fod eller 3 meter tilbage.
This message was last edited by the GM at 07:49, Sat 31 Aug 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 77):

Feliks griber smykket g flår det ud af skelettets hånd. Han kommer stønnende på benene, og idet mølleren farer frem mod Feliks, støder han sin hånd frem knugende smykket og skriger af sine lungers fulde kraft:

"Vig bort dit uhyre. Forsvind fra dette sted og brænd for evigt i helvede dit monster!"

Et brændende skær blænder Feliks og sender ham til jorden hvor alt bliver mørkt. Som han besvimer kan han høre møllerens rædselsskrig og mærke en varm følelse omslutte ham. Følelsen af en mors uendelige kærlighed til sin søn. Og så bliver der mørkt og han forsvinder.

Han fryser og kan dårligt bevæge sig. Alt gør ondt på ham. Alt. Han åbner langsomt øjnene og kan se svagt sollys komme ind igennem revnerne i møllens vægge. Der er helt stille og langt over ham - oppe i toppen af møllen - kan han høre duer og se en enkelt hvid due blafre medsine vinger.

Tiden synes at stå stille. Han kan mærk sit hjerte slå. Og så kan han høre fodtrin i sneen uden for at døren blive åbnet langsomt af Yakovs stav.

Yakov er klædt i overdreven mængder af skind og tæpper for at holde varmen og han ser sig omkring i møllen og brummer lidt. Så ser han Feliks og nikker langsomt "Er du død, min dreng?"

Yakov lagde hovedet på skrå da Feliks rallede svagt og var tydeligvis ikke overbevist om Feliks reaktion. Han tog en lille flaske frem og stænkede indholdet der mindede om vand på Feliks mens han selv skyndsomst trådte et skridt tilbage. Feliks vågnede let op da det kolde vand ramte ham. "Hmm .. du skriger ikke eller bryder i brand .. meget interessant." Yakov knep øjnene sammen og så på Feliks "Jeg prøver igen. Er du død, min dreng? Jeg ved jo hvordan de døde kan skjule deres sande natur." Han virkede meget mistroisk.

In reply to Yakov (msg # 80):

Ralle ralle. Jo jeg er i live, men ikke pga dig gamle særling.....

"Hmm .. jeg aner en hvis modstand?" Pludselig svinger den gamle mand sin stav ned mod Feliks hoved men rammer langt ved siden af den skrigende dreng. "Så lig dog stille! Det er for din egen skyld!" siger Yakov med en overraskende ro mens han svinger sin stav ned mod Feliks igen. Feliks forsøger at få sit skjold op men det er for sent og alt bliver sort for ham som staven rammer ham og alt bliver til måner og stjerner ...

____________________

Surprise runde
The Storyteller, on behalf of Yakov, rolled 3 using 1d20+1. Quarterstaff bash (nonlethal). (MISS)

Runde 1
The Storyteller, on behalf of Yakov, rolled 16 using 1d20+5. Initiative.
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 15 using 1d20+1. Initiative.

The Storyteller, on behalf of Yakov, rolled 13 using 1d20+1. Quarterstaff Bash (nonlethal). (HIT)
The Storyteller, on behalf of Yakov, rolled 6 using 1d6+2. Quarterstaff (nonlethal). (6hp skade nonlethal - Feliks er bevidstløs)
This message was last edited by the player at 19:07, Sat 31 Aug 2013.

SPRING, 1126 AC

Feliks hiver efter vejret mens han forsøger at få styr på sig selv. Smagen af bræk vil ikke forsvinde og han væmmes ved sig selv. Regnen begynder at falde på den unge dreng oh blander sig med hans tårer. Hele hans krop gør ondt, og så mærker han en beroligende hånd på hans skulder.

Det giver et gip i ham og han ser op. En kæmpe af en mand står og tårner over Feliks. Manden er gammel med tusinder af furer i hans ansigt som næsten synes skjult bag et kæmpemæssigt skæg. Han er klædt i grove klæder. En fattig mand synes han. Han er også iklædt et stort bjørneskind hvor bjørnens hoved synes at hvile på toppen af mandens hoved. Hans hænder, krogede af begyndende gigt, synes større end møllehjul selvom at Feliks godt ved det næppe er tilfældet. Han har sat sin kurv med brombær, hindbær og vilde skovjordbær på jorden og står og hviler sig op af hans vandrestav.

"Træk vejret, Feliks Sokolov. Træk vejret roligt. Det er overstået nu". Mandens stemme er en dyb baryton og sær melodiøs. Varm grænsende til kærlig og alligevel autoritær på en sær stilfærdig vis.

(Den gamle mand i skoven)

This message was last edited by the player at 17:32, Thu 19 Sept 2013.

OOC

Beklager at jeg fører historien videre uden du har haft mulighed for at svare, men jeg jeg tænker du har travlt for tiden så jeg prøver at gøre det i Feliks' ånd.

Sig til hvis der er noget der skal ændres.
_________________

Feliks åbnede og lukkede munden nogen gange. Hvordan kunne den gamle mand kende hans navn? Hvem var han egentlig? Men der var noget om mandens udstråling og berøring der fik ham til at slappe af. Blive rolig. Træke vejret dybt. Feliks kom på benene, måske ved egen hjælp og måske ved den gamle mands hjælp - Feliks var usikker på hvordan faktisk.

Den gamle mand smilede lidt forsagt, slap Feliks og samlede sin kurv op igen. "Bare lad goblinen ligge. Landet vil tage sig af ham." Der var noget over måden han sagde Landet der fik Feliks til at studse. "Skal vi få dig tilbage til dine venner? Jeg kan forstå du har en ven der hedder Vladimir, ikke sandt?" Manden lød næsten bønfaldende. Som om at Vladimir var ventet, savnet, ønsket. Pludselig så manden mere gammel og svagelig ud end før. Hvert skridt gennem skoven tilbage til rejseselskabet virkede pinefuld for den gamle mand. Han pustede og stønnede og var stiv i sine led. Han beklagede sig ikke på noget tidspunkt. Feliks så på ham mens de gik tilbage. Manden var en kæmpe af en mand, men tydeligvis ikke så stor og stærk som tidligere. Han må have været fantastisk som yngre, tænkte Feliks mens han standsede nogen gange for at manden kunne følge med Feliks' unge fjed.

Det regnede forsat sagte. En af de forårsregne hvor man kan mærke regnen og friskheden uden man egentlig bliver våd ...

SUMMER, 1126 AC

Feliks ser sig omkring i ruinen, som har været hans hjem de sidste måneder. Den svage brise rammer hans ansigt, og farverne på træerne omkring ham minder ham om at efteråret er på vej. Han skutter sig lidt, da han pludselig får en kuldegysning. Han har en knude i maven, og en følelse af tab som han ikke kan ryste af sig. Han ved at hans lærermester er væk, og han aldrig skal se ham mere. Det er som når man vågner efter en drøm, hvor man desperat forsøger at holde fast i hvad man så og hørte. En umulig opgave for minderne fra drømmen fortager sig hurtigt, og efterlader kun følelserne inden i en.

.........

Feliks havde budt sin ven, Vladimir, en god rejse som de havde forladt De Fortabtes Landsby. Han vidste ikke hvorfor han følte sig draget til at rejse videre, og ikke vende tilbage til bygden hvor han ville bygge sin handelsstation. Der var blot noget i ham der tvang ham til at forlade Vladimir og drage dybere ind i den fjerneste del af Øvre Rezel. De store skove og det hårde terræn havde ikke gjort Feliks’ færd nem og han kendte ikke sit mål. Dag efter dag drag han af sted, og gang på gang for han vild. Gang på gang indså han at havde gået i ring eller divergeret fra ruten mod hans mål – hvad hans mål så end var.

Det eneste selskab han havde, var stemmerne i hans hoved, der tvang ham til at gå videre selv når han var ved at opgive. Han forstod ikke altid ordene som synes at drukne i havet af stemmer da alle talte i hans hoved. De tvang ham videre – opmuntrede, spottede, hvæsede, sang – indtil han kollapsede grædende i skoven.

Der var her at hans lærermester havde fundet ham. Manden var stærk, og rank, og på alder med Feliks’ far. Han havde aldrig lært lærermesterens navn at kende, og navnet var også underordnet. Manden var jo død. Feliks vidste det. Manden vidste det. Ingen grund til at tale om det og det blev aldrig nævnt. I et forladt og sammenstyrtet tårn som engang havde rejst sig knejsende på en bakke og skuet ud over Yazakstepperne fra skovens kant, trænede Feliks uden pause. Hans smerter, lidelser og pinsler blev ikke hørt af hans lærermester. Dag efter dag trænede de på den overgroede gårdsplads eller på de ramponerede mure i krigskunst og våbenbrug. Lyden af kamp kunne igen høres give genlyd mellem murene hvor de to levede og trænede. De lange lyse sommeraftener var fyldt med samtaler om hvordan man ledte mænd i kamp, om hvad krig gjorde ved folk, og hvad vigtigst er – hvorfor man kæmper. ”Frihed er noget alle søger ...” fortalte lærermesteren Feliks igen og igen ”... man higer efter den, drømmer om den, taler om den, kæmper for den, ofrer for den – men man overgiver sig aldrig for at få den! For så er det ikke frihed. Intet er så meget værd at man vil ofre sin frihed til fordel for slaveriets lænker.” Feliks hørte om dem der havde kæmpet på disse mure og på mure som disse. Om et Rige der var bygget på en drøm, men som faldt på grund af menneskets ærgerrighed. Om Rigets sidste dage hvor de få havde stået mod de mange, og hvor moralsk mod kun blev fundet alt for sjældent. Der var nætter hvor Feliks ikke kunne sove men lå og vendte og drejede sig på grund af alt det han havde hørt. Det var som om han hver dag blev tvunget til at suge mere og mere viden til sig til han til sidst brød skrigende sammen og lå sammenkrøllet i borggården og hulkede som et lille barn. Han skreg på sin mor der for længst var død. Han skreg om nåde, om en pause, om stilhed. Og hver gang samlede hans lærermester ham op og så på ham med bedrøvede øjne før han tvang Feliks til at træne krigskunst igen. Han trænede til hans lemmer var så tunge at han ej kunne løfte hverken våben og skjold, men hans lærermester mødte ham kun med ordene om at ”Det er sindet der fører våbenet – ikke din arm!”

Dag ud og dag ind forsatte det uden pause eller hvil, og omkring dem begyndte skovens grønne blade at blive til svage nuancer af rød, brun og gul. Sommerens varme blev til efterårets fugtige kulde, aftenerne blev kortere og lys blev til mørke. En dag da bladene begyndte at falde af træernes grene og falde til jorden så stoppede hans lærermester midt i træningen. Der blev stille i gården mellem murene. Han stod og så på Feliks med det samme triste blik i hans øjne. ”Du er klar” var hans ord, som han borede sværdet ned i den hårde jord. Han vendte sig om og gik væk fra Feliks. For hvert skridt han gik, blev han mere og mere uklar og pludselig var han væk, efterladende Feliks alene på den overgroede plads. Feliks lukkede øjnene og kunne mærke at tårer pressede sig på. Han følte sig forladt og alene. Da han åbnede dem var sværdet der stadigt, men mindet om lærermesteren var begyndt at forsvinde. Han kunne huske ham, men ikke detaljer. Desperat forsøgte han at holde fast i noget om ham. Bare et eller andet. Hans stemme. Hans hår. Hans øjne. Men Feliks kunne mærke det forsvinde som om det hele var en drøm. Han vidste han kunne erindre tingene, men sproget havde bare ikke ordene til at beskrive det.

.......

Feliks ser sig omkring i ruinen som har været hans hjem de sidste måneder. Den svage brise rammer hans ansigt og farverne på træerne omkring ham minder ham om at efteråret er på vej. Han skutter sig lidt da han pludselig får en kuldegysning. Han har en knude i maven og en følelse af tab som han ikke kan ryste af sig. Han ved at hans lærermester er væk og han aldrig skal se ham mere.

Han sukker og tager sin rygsæk og sin lærermesters sværd på ryggen, og ser sig om i ruinerne en sidste gang. Over ham driver store skyer hastigt forbi og han kan se trækfugle flyve over ham.

Så vender han sig om og forsvinder ind i skoven for at finde tilbage til bygden.

Og ruinen står igen tom og forladt tilbage. Et levn fra en tabt og svunden tid.

_____________________

OOC

Feliks eventyr har taget hele sommer-sæsonen, så han er derfor først retur til bygden til efteråret. Da han både har skulle få en ny klasse, få ability score raises og omtræne et feat så synes jeg at tre måneder er mere end passende.

Angående Ability Scores så har du fået STR +4, DEX +2, CON +2, INT +0, WIS +2 og CHA +2 (ialt 12 point mere).

Og Feliks' lærermesters sværd er et Masterwork Longsword
This message was last edited by the GM at 17:47, Thu 03 Oct 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 85):

Da Feliks dukker op igen hen på sensommeren, så er han tydeligt forandret. Han virker mere selvsikker. Hans blik er mindre flakkende. Han krop har også ændret sig fra at være spinkle til nu at have fået mere muskulatur.

På sig har han nu også altid et lidt anderledes langsværd: Bladet er bredere end standard, og der er en lang blod-rille ned langs centrum af klingen. Skæftet er forlænget, så det virker nemmere at fatte med to hænder, og på skæfteknobben er de fire's hellige tegn.....

Feliks er også begyndt at bære pænere klæder. Hvis han altså ikke er iklædt sin "speciel fremstillet" læderbrynje (Masterwork...). Det forlyder også, at han har forhørt sig, om der er nogen i øvre Rezel, som kan lave ham et stort skjold af Dark wood.

Vinter, 1026 AC

Som landet lægger dækket af et tykt lag sne så modtager Feliks en dag et brev med kurer der er kommet ned af floden fra Ugarernes land. Kureren drager med det samme videre til Olonov i Rezel, efterladende brevet som bærer Bazt's segl.

Feliks læser brevet i sin kolde hytte. Et lille flakkende lys er den eneste lyskilde som Feliks har. Hans frosne fingre har svært ved at holde brevet. Han gyser lidt da han pakker sig selv endnu mere ind i de store skind og pelse han har om sig.

"Til mine unge Herre.

Det glæder mig at De har fået Deres egen station. Alle de Uødelige ved at det var på tide, for alene i Deres tid blandt Ugarerne viste De sig mere end kyndig når det gjaldt handel.

Men jeg skriver ikke ud af høflighed eller med ønske om at smigre Dem. Som De læser dette brev er kureren under ordre på at nå Olonov og advare baronen om uvejsskyerne der samler sig i horisonten.

Som De ved betaler Hule tribut til de store ork-stammer langs Yalu-floden. Det er et beskedent beløb, men nok til at ork-stammerne ikke angriber menneskernes provinser langs Yalu-floden.

Sendningen er gået tabt. Den flåde af flodbåde der var guldet til Ugarerne ned af Yalu-floden blev overfaldet af mennesker fra Sharya-provinsen. Vi ved ikke hvem de var, eller hvem de sværger troskab til, men uanset hvad så har det opilnet Ugarerne til kamp. Jeg skriver dette brev med stor fare for mit liv, men jeg kan forsikre Dem om at Ugarerne har kaldt til krigsråd. Jeg kender ej målet for deres krigsfærd, men der er en risiko for at de vil angribe mod Rezel - og derved gå gennem Deres område.

Gør Dem de overvejelser og forberedelser De må finde nødvendige. Jeg kan ej skrive mere.

Deres ærbødige tjener

Bazt"

Feliks lukker øjnene og sukker. Ikke nok med at der ikke er nogen der synes at kunne lave et Darkwood Shield - nu også dette?

In reply to The Storyteller (msg # 87):

Feliks forfatter hurtigt et brev til hver af sine venner, Vladimir og Demyan, hvor han informere dem om de forestående problemer.

HVIS vinteren tillader det, så vil han får brevene bragt ud til sine to venner hurtigst muligt. Og HVIS det er muligt opfordrer Feliks til at de mødes mhp krigsråd.

I mellemtiden vil Feliks gå i tænkebox og overveje sine muligheder....

OOC: I denne sæson benytter Feliks sine to Boons: Gone Native og Way of the Lands, fordi Feliks bruger tid på at spekulere på de ting han lærte om ugarernes kultur, og hvordan han evt kan bruge det i bestræbelserne på at undgå et blodbad. Og samtidig overvejer han nøje, hvorledes geografien i øvre Rezel kan vendes til en taktisk fordel. Iøvrigt er der ikke megen handel om vinteren.
This message was last edited by the player at 18:11, Sun 13 Oct 2013.

(Olonov, vinteren 1026 AC)

"Jamen er det ikke min søn? Hjemvendt fra sine egne storslåede handelseventyr?" Sarkasmen var bidende. Hans rådgivere så på Feliks der netop var kommet ind i rummet og forlod så skønsomst rummet. Den eneste der blev tilbage var den mystiske Razid.

Igor ventede med at tale til de andre havde forladt rummet gør han forsatte. "Hvad bringer dig herned? Mine folk fortæller mig at du ikke har fået slået kløerne i området endnu - hvorfor ikke?" Han kneb øjnene sammen "Har du mistet modet, knægt?"
This message was last edited by the player at 21:29, Sun 27 Oct 2013.

Feliks krymber sig reflektorisk under sin faders sarkasme, men med det samme stiger stemmerne i hans hoved, og Feliks erkender, at han ikke behøver at frygte sin fader. Han retter sig op igen og kigger sin fader i øjnene for først gang som en mand.

Fader. Jeg kommer ikke for at undskylde, hvilket jeg iøvrigt heller ikke føler behov for. Jeg kommer for at rådføre mig med dig.

Som du allerede må vide, så er Ugarerne på krigsstien. De vil hævne sig, da Sharya krigere har stjålet deres tribut fra Hule. Dette vil gå ud over til dels øvre Rezel, men også Rezel og de øvrige baronnier.

Jeg tror på, at der er en chance for at tale fornuft med Ugarernes høvding. Måske få ham overtalt til at skåne Rezel og øvre Rezel. Men dette vil kræve guld. Masser af guld.

Derfor er jeg her. For at rådføre mig med dig om denne plan og for at spørge dig, om hus Sokolov ikke bør spæde til denne bestikkelse?

Igor så på Feliks som om det var første gang han rigtig havde set på ham. Han målte ham fra top til tå og nikkede så langsomt "Måske de skovbønder gør dig godt. Du er jo begyndt at kunne tænke - hvad sker der, min dreng? Har du fået en frille?" Han lagde hovedet på skrå og sukkede så "Men hvad skal vi gøre. Vi er et fattigt Hus, min dreng. Men jeg kan se fornuften i det - du skal få dit guld. Og overlever du din færd - så har jeg noget jeg synes du har fortjent at se." Han sendte Feliks et skælmsk smil der gjorde Feliks utilpas.

Og fik stemmerne i Feliks hovede til at summe endnu mere...
__________________________
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 20 using 1d20+8. Diplomacy.
This message was last edited by the player at 21:05, Sun 27 Oct 2013.

[Language unknown: "Lar Entsheain"] sagde Igors mystiske rådgiver. Det var første gang at Feliks havde hørt mandens silkebløde stemme [Language unknown: "Isme hosta ieti ditin t staest'encwastha. Pr oøiou ainousdin ... theinteen ... noelwi unurta nilowi!"] Manden skuede olmt til Feliks.
This message was last updated by the player at 21:28, Sun 27 Oct 2013.

[Language unknown: "Noøek, thuee are. Wilna e moder i iæma she nti."] Igor smilte igen til Feliks og lagde en hånd på drengens skulder "Du og jeg ... vi bliver ustoppelige!"
This message was last updated by the player at 21:29, Sun 27 Oct 2013.

Feliks har så travlt med at komme ud og finde sine venner, at han har nemt ved at lave som om, at han ikke forstod den sidste ordveksling.

Tilbage i den bidende kulde prøver han at finde Vladimir, så de sammen kan tage hen til Demyan i Høgeborgen.

Der er en ekspedition mod nord, der skal planlægges.....

Det tager tid mens at Igors skrivere og talkyndige fremskaffer al guldet og sølvet. Der er papirer der skal skrives under på, mønter der skal vejes og alt skal krydskontrolleres. Feliks far holder øje med hele processen, mens han skiftevis skuler mistænksomt på knægten og smiler gladeligt til ham. Det er Razid der dog bekymrer Feliks mest - mest på grund af mandens fravær ...

Feliks går på markedet for at forberede turen:

Han vil lede efter en Chain shirt, der passer ham. Ekstra vintertøj og soveskind og -tæpper. Et ekstra skjold - stort og af træ. Feliks håber snart, at han finder et af Darkwood... Feliks vil også købe sig en bardiche, hvis det er muligt, samt en composite long bow. Hvis sidstnævnte har en styrke bonus og fås til en god pris, så vil Feliks gerne købe dette.

Deruover finder Feliks også en række andre nyttige ting...

OOC: Arbejder lige på en liste...

OOC

Basalt set kan du købe alt, men (og vi DMer elsker det ord 'men') der er nogen ting du skal huske på.

Olonov er et provinshul i en provins der er et hul. Om vinteren er det 'Poul og Nulle i Hullet'-hul.

Du kan ikke købe et Darkwood Shield fordi der er ikke Darkwood i Rezel. Der er Darkwood i Øvre Rezel, men Øvre Rezel er et endnu større hul end Rezel og derfor er der ingen rustningssmede i Øvre Rezel - endnu altså.

(Jeg undskylder at have placeret kampagnen i et hul)

Du kan sagtens købe en Bardiche. Det passet 'kulturelt' også til det billede vi har skabt af Zuyevo i al almindelighed.

Composite Longbow er noget anderledes. Nu kommer der en ren husregel som mest er baseret på historie-nørderi møder Fantasy, og man kan altid diskutere om mine tanker er gode eller er, men:

Shortbow er en jagtbue brugt af bønder og lignende i Zuyevo.

Longbow er en krigsbue brugt af krigere i Zuyevo.

Composite Shortbow er en rytterbue og skal derfor findes i Dradze, Yachemediske Imperium og på Yazak-stepperne.

Composite Longbow er en elverbue. Dette primært fordi den har længere Range og vil gøre at elverne bliver slået fast som "De Ultimate Bueskytter".

Crossbows er kommet for at blive fordi det er nemt at stikke et armbrøst i hånden på en idiot-bonde og sige "point and shoot".

Selvfølgelig kan 'teknologi' krydse grænser, men den bedste chance for Feliks er at få en Composite Shortbow fra orkerne. "De stærke ork-buer".

(Undskyld hvis jeg ødelægger jeres tanker om buer og har I andre tanker så del dem gernem ed mig under OOC-tråden .. hvor denne post nok burde have været)

Feliks køber følgende:

Bardiche -13 gp
Stort træ skjold som reserve -7 GP
Chain shirt -100 GP
Waterproof Bulls eye lanterne - 17 gp
Waterproof Hooded lanterne - 12 GP
Compas -10 GP
10 pints og lampoil - 1 GP
masterwork survival kit -50 GP
Pathfinder kit - 12 GP
Orakels kit -9 GP
Rope 100 ft  -2 GP
Cold Weather outfit -8 GP
Snow shoes - 5 GP

Vi har jo allerede nogle heste og muldyr .
This message was last edited by the player at 13:45, Thu 31 Oct 2013.

OOC
Super - se Private Message

Feliks skriver et brev til sin fader:

Ærede fader.

Vores mission er en delvis succes.

Vi har sikret freden og fremtidige løfter om lukrativ handel. Til gengæld så forventer Ugarernes høvding en årlig tribut på 1 GB, og mine venner og jeg er hans gæster for resten af vinteren. Mindst….

Jeg håber, at dette resultat ikke skuffer Dem for meget.

Vi blev mødt af en betragtelig mængde uvilje fra visse fraktioner af ugarernes "hof", hvorfor høvding Odai Bloodfang ikke kunne have krævet mindre uden at bringe sin egen position i fare.

Hvis De ikke er tilfreds med resultatet, og min sårbare situation bringer forretningen i uføre, så forstår og respekterer jeg, hvad beslutninger De end foretager. Også selvom disse beslutninger vil bringe mit liv i fare.

Deres for altid loyale søn

Feliks Sokolov.

Feliks beder Tito sørge for, at brevet kommer frem til Igor Sokolov.

OOC

Hvad vil Feliks gøre i Spring Season 1027 AC?

In reply to The Storyteller (msg # 101):

Hvor lang tid blev vi hos ugarerne?

Vinter sæson 1026

Hvad gør Feliks i Forår 1027 AC?

Han befinder sig i Olonov efter at have rejst til Olonov sammen med Demyan. Vladimir befinder i Øvre Rezel.

Iøvrigt så har Feliks stadigt 3.5 GB som skulle bruges til at forhandle med Ugarerne.

Men da vi ikke behøver betale guld til dem for at bevare freden (fordi vi reddede Odai under jagten) så kan Feliks jo bruge guldet til andre formål…

Tilbage i Olonov opsøger Feliks Igor. Han vil give faderen en opdatering om missionen til ugarerne. Feliks vil være ærlig omkring det resterende guld men vil forsøge at overtale sin fader til at investere guldet i Feliks' forretning oppe i Øvre Rezel…….

Foråret, 1027 AC

Feliks tager afsked med Demyan og drager gennem Olonov for at tale med sin fader. Foråret er behageligt og selv om der stadig er små istapper der hænger fra hustagene her og der så er vejret overraskende lunt.

Feliks bliver til sin store overraskelse modtaget med åbne arme af hans far. Faktisk bliver han ikke svinet til af faren een eneste gang. I stedet så er faren lykkelig for Feliks' diplomatiske succes og muligheden for at udvide handelshusets position hos Ugarerne. Da faren hører om at Odai Bloodfang har givet venskabsgaver til Feliks synes manden næsten at være ved at besvime af benovelse. Flere gange slår han Feliks anerkendende på ryggen, smiler stort og varmt til ham og den unge Feliks føler sig faktisk anerkendt og nærmest .. ja, nærmest elsket .. af faren.

Det lader til at pine faren at skulle afgive penge til udvidelse af Feliks handelshus. Ikke at han ikke kan se fornuften i det, men Feliks argumenter synes bare ikke virke på faren (Diplomacy 13). Hvad det skyldes kan Feliks bare ikke regne ud - måske er det farens sædvanlige afstandstagen til sin søn, eller faren føler sig truet af sønnens succes, eller også er faren blot grådig som sædvanlig? (Sense Motive 10) . Det lykkedes dog allernådigst at få listet hele [1.5 GB] ud af faren der nærmest græder som pengene vristes ud af hans kolde hænder.

Men det er ikke alt. Faren fortæller også om Baronens mirakuløse helbredelse grundet healeren Ludmilla som nu er blevet Baronens nye hustru. Ifølge faren er hun ufattelig smuk ("en rigtig lille fræk godte" som han siger) og meget generøs. Tilsyneladende er hun også involveret i noget ganske nyt for Rezel - nemlig godtgørende arbejde. Hun prøver at hjælpe unge piger fra trange kår fra at komme i uføre ved at tilbyde dem arbejde på Høge-borgen. Joo .. det er skam nye tider her i Rezel.
This message was last edited by the GM at 08:55, Sat 04 Jan 2014.

Feliks er nærmest beruset af sin faders komplimenter. Og ganske tilfreds med at have lokket lidt guld ud af den gamle gnier.

Feliks er også nysgerrig efter at møde Demyans nye moder, men ønsker ikke at forstyrre sin ven så tidligt efter deres hjemkomst.

Desuden er der penge at tjene i øvre Rezel, så Feliks bruger de næste to uger til at handle varer mhp videresalg i øvre Rezel. Han vil investere omtrent 1000 gp og bruger tiden på at forhandle de bedste handler hjem.

Det er jo den bedste del: Forhandlingen. Når Feliks glemmer sine hæmninger og usikkerhed men bliver benhård og kynisk beregnende…

17:13, Today: Feliks Sokolov rolled 18 using 1d20+9. profession: Merchant.
17:13, Today: Feliks Sokolov rolled 10 using 1d20+7. Sense motive.
17:13, Today: Feliks Sokolov rolled 14 using 1d20+7. Appraise.

Dernæst tager han til Øvre Rezel, hvor han bruger foråret på at rejse rundt og sælge sine varer:

17:16, Today: Feliks Sokolov rolled 18 using 1d20+9. Profession: Merchant.
17:15, Today: Feliks Sokolov rolled 8 using 1d20. Crit: Sense motive.
17:15, Today: Feliks Sokolov rolled 27 using 1d20+7. Sense motive. - Naturlig 20'er!!!
17:15, Today: Feliks Sokolov rolled 21 using 1d20+7. appraise.

OOC: Det er op til dig kære DM (vurderet på ovenstående rul og eventuelle NPC rul) at vurdere, om Feliks' investering på 1000 gp er en god eller dårlig forretning. Skal Feliks rulle mod survival for at se, om eventuelle ulykker på hans rejse, spolerer hans forretninger?

Derudover så bruger Feliks på sin rejse tid, energi og penge til at etablere forretningsforbindelser og infrastruktur, så hans handelshus kan vokse. Han er særlig opmærksom på i sine forhandlinger at fokusere på de mange fordele, som den lokale befolkning opnår ved at samarbejde med et stærkt og veletableret handelshus. Feliks vil dog ikke lægge skjul på, at der selvfølgelig også skal tjenes penge….

OOC: Hvordan er det nu man ruller for Rule Holding? Hvilke bonusser har vi? Hvordan bruger man RP? Det koster et GB ikk'?

OOC: jeg har skrevet nogle sandkasse regler ind (ooc tråden message 267).

Feliks kan ikke uden videre rule holding i Øvre Rezel, da de frihandlende har monopolet lige nu.

Dvs. at han skal først conteste holding og dernæst rule holding. Begge dele koster hver 1 GB eller 5 RP.

Han kan både conteste og rule i een sæson (da han har tre actions han kan fordele mellem regent og character actions).

Alternativt kan han måske rejse til goblinernes land og rule holding der? Bare et foreslag :-)

Tak, Marc. Har sat reglerne ind i en ny tråd så de er nemmere at finde. Jeg venter med at skrive en opsummering af Feliks' sæson indtil at du har brugt alle dine handlinger.

This message was deleted by the player at 20:48, Sat 04 Jan 2014.

I løbet af foråret 1027 AC satte den unge Feliks Sokolov sig for at realisere sin drøm om at skabe sit eget handelshus. Den unge mand pressede sig selv til det yderste i et forsøg på at udkonkurrere Free Traders Guild og sætte sig tungt på Øvre Rezel. Han måtte ikke fejle for det ville være uudholdeligt at skulle se sin far i øjnene og fortælle faren at han havde fejlet. "En Sokolov fejler aldrig!" som faren så ofte havde fortalt ham gennem hans barneår. Måske hadede Feliks sin far, men det var som om at han nu forsigtigt begyndte at forstå farens ord - fiasko ville være utænkeligt. Kun succes var tilladt.

Starten af Thaumont blev tilbragt i Olonov hvor Feliks arbejdede hektisk for at få stablet en ny handelsekspedition på benene. Hvis han skulle kunne vinde Øvre Rezel så måtte han vise befolkningen i området at han og hans Hus kunne tilbyde varer som de ikke kunne få andet steds fra. Søvn var en mangelvare for den unge købmand der brugte mindst lige så lang tid på at overtale/tigge sin far om at bruge sine forbindelser til at støtte Feliks, som på at organisere ekspeditionen.

I midten af Thaumont accepterede den gamle Igor Sokolov at forsøge at gøre sin indflydelse gældende og støtte sin søn. Glad (og måske noget forundret) drog den unge købmand afsted mod Øvre Rezel med et håb om at gentage successen fra tidligere. I det flade grænseland i den sydlige del af Øvre Rezel gik handelen godt for ham. Befolkningen mindede nok mere om indbyggerne i Rezel end i resten af Øvre Rezel, og enkelte gange støtte Feliks på Loki-missionærer der langsomt (men sikkert) bredte deres Loki-tro i området. Det store samtaleemne i området var dog hvorledes Bjørnen og Boyar Demyan havde overvundet de is-tudser som havde hærget området siden sidste vinter - selvom at der gik rygter om at størrere og mere hærdede is-tudser forsat fandtes i De Sorte Bakker.

I Flaurmont begav Feliks og hans handelskaravane sig dybere ind i Øvre Rezel og fulgte den rute som han havde taget sidst. Handelen forløb godt og Feliks begyndte at være ved godt mod. Hvorend han kom frem blev han budt velkommen med åbne arme og mange steder holdt de ellers meget private indbyggere sig ikke fra at prise Feliks' varer. Folk var begyndt at se Feliks som "ham man gik til" når man manglede noget, for her følte folk sig ikke snydt. Det var ærlig handel hvor begge parter gik tilfredse derfra. De natte-gobliner som havde plaget i området var blevet udryddet af Bjørnen og Boyar Demyan i et voldsomt slag der allerede nu var begyndt at afføde viser fra de ganske musikalsk anlagte folk i Øvre Rezel ("Ind i Mørket gik Lyset" var nok den mest populære grundet det nemme omkvæd "Hug Hug Hug, Stik Stik Stik").

Problemerne opstod da karavanen begav sig mod vest i et forsøg på at nå bebyggelserne langs Yalu-floden (Modificeret Survival DC 7). Det var en almindelig aften hvor karavanen havde gjort holdt efter en hård dags march på de smalle stier som man her i Øvre Rezel kaldte for "veje". Den lille gruppe slappede af og var ved at lave bål da var-grisen angreb. Hylende for den mod karavanen og alle våben prellede af på den. Det var kun ved at tage flugten (efterladende en del pakdyr hvis jammerlige skrig kunne høres længe) at Feliks overlevede med blot en del af hans varer. Rystet over dette angreb fra en gruppering han ikke havde forventet i Øvre Rezel og irriteret over tabet af så mange gode varer, nåede han frem til det han anså som værende hjertet af Øvre Rezel. Nemlig de bebyggelser der lå mellem Bjørnens gård og Yalu-floden. Her tog handelen også til men det var tydeligt at der ville være tab på ekspeditionen. Nu gjaldt det bare om at mindske tabet. Feliks kunne mærke modet forsvinde langsomt dag for dag, og han begyndte at frygte at konkurrencen mod Free Traders Guild også ville være tabt.

Det var tydeligt at Free Traders Guild nemlig ikke ville opgive deres position i Øvre Rezel. Feliks havde presset dem længe nok, og presser man nok så er der nødt til at komme en reaktion før eller siden. Den unge købmands nerver sad uden på tøjet mens han gennem forhandlinger med bygderne samt opførelsen af de første lagerbygninger forsøgte at etablere sig. Det kom derfor som en lettelse da det nyheden om at den vel-ansete og magtfulde købmand, Dago, fra Free Traders Guild var blevet arresteret af Baronen af Achinsk. Anklagerne om hekseri havde været vage og noget spegede, men resultatet var at Dago var blevet brændt på bålet og hans rigdomme konfiskeret af Baronen af Achinsk (Igor Sokolov -> Baronen af Achinsk -> 1 RP til Feliks Sokolov). Med Dagos død følte Feliks noget af sit håb returnere og fremtiden så lysere ud. Hans arbejdsdage var lange og ofte kollapsede han af udmattelse ved arbejdsbordet og vågnede allerede før hanen galede for så at arbejde videre.

Yarthmont var varm og fortryllende. Skovene stod ny smukt grønne, blomsterne blomstrede i tusinder af farver mens insekter fløj rundt, fugle fløjtede og dyrelivet i skovene bugnede. Desværre var tiden præget af rygter om en klan af var-grise som terroriserede Øvre Rezel og som allerede havde udslettet en bygd. Endelig gav nyheden om skatteopkrævning mening. Men hvor meget det end kriblede i Feliks for at nedkæmpe var-grisene, så lå hans pligter andet steds. Da en af hans lagerskure blev brændt ned sammen med at hans pramme blev skadet, så vidste han at Free Traders Guild endnu ikke havde opgivet kampen mod ham. Uden mænd til at støtte ham kunne han ikke beskytte sine investeringer. Heldigvis kom Demyan til Feliks' undsætning, da Demyan lod sine ordenshåndhævere opspore og tilfangetage den gruppe lejesvende som Free Traders Guild havde hyret (Boyar Demyan -> RP til Feliks). Med tilfangetagelsen af denne gruppe endte Free Traders Guilds dominans over Øvre Rezel, og da sommeren kom til provinsen sad Feliks Sokolov solidt etableret i området.
_________________________
OOC

Resultatet af handelseventyret ville have været godt hvis det ikke var for det lave Survival-rul. Ud af de 1000 guldstykker Feliks drog ud med så sidder han tilbage med 500 guldstykker varer. Beklager.
This message was last edited by the GM at 15:25, Sun 05 Jan 2014.

Da Feliks vender tilbage til sin handelsstation, venter der ham et brev skrevet med Demyans sirlige og formelle skrift:

"Kære Feliks Sokolov af Sokolov-handelshuset.

Du ved det sikkert ikke, men de nordlige regioner er overløbet af var-svin. Vladimir og jeg er stødt på dem og undslap kun med livet i behold fordi de skånede os.

Jeg ville gerne knuse dem, men mine vagter er nedslidte og sårede efter at have nedkæmpet kæmpe-tudser og gobliner.

Desuden fattes lenet penge til at købe sølvvåben, rustninger og andet udstyr for.

Jeg forslår at vi mødes med Vladimir her i den Sorte Høgs garnision to uger efter sommersolhverv. Så kan vi finde en løsning på dette var-svin problem.

Din frænde,

Demyan af den Sorte Høg, boyar over Øvre Rezel og Gum."

Sommer, 1027 AC

Det første tanker om at tage til sommer-markedet blev lagt på hylden. Free Traders Guild ville sikkrt gøre hvad de kunne for at stoppe den unge handelsmand hvis de så ham, og samtidig så følte han ikke at der var nok varer at tage ned til sommermarkedet. Rygter ville have det at Demyan og Vladimir i fællesskab havde besluttet sig for at drive skovdrift i Øvre Rezel. Var det sandt så kunne der være gode penge at tjene når tømmeret blev solgt. Det behøvede ingen gang at være ved et sommermarked. Hvis Feliks forstod markedet, så ville både Rezel, Archinsk, Tür, en del adelsmænd i Sharya og Ugarerne byde ind på træet. Tür ville dog nok være en udfordring for Feliks tvivlede på han kunne få varer til Tür via Rezel og alternativet ville være en karavane henover sletterne mod syd - og det ville næppe være helt ufarligt.

Så Feliks blev i Øvre Rezel. Han brugte de behagelige varme sommer-måneder til at rejse rundt i bygderne og besøge folk. Han besøgte de mange håndværkere i hver en bygd. Han talte med dem. Lærte dem at kende. Alt imens blev handelsstationen udvidet, og det tog mere energi end han havde regnet med. Alle de små ting i hverdagen irriterede ham. Budgetter, regnskabsbøger, optælling af lager, lagerstatus og lignende. Det var ikke så nemt som han havde håbet på, men alt i alt kunne han godt se ideen i det.

Og det hele havde også en effekt. Hvor han kom frem i de små bygder blev han modtaget venligt. Han blev inviteret på mad og mjød af dem han besøgte. Han lyttede til deres historier, grinte af deres jokes og følte sig nok for første gang som om han virkelige havde en slags familie. Meget havde forandret sig disse sidste par år siden han først mødte Demyan og Vladimir og stod ved Gum.
_______________________________

Som resultat af de sidste mange sæsoners hårde arbejde og gode skill-rolls så stiger Feliks' Holdings Stability med 1.

(Beklager at Feliks ikke kom på sommermarked i 1027AC men du virkede lidt for stresset til at kunne spille det ud. Jeg håber det er ok, Karsten?).

Efterår, 1027 AC

Handel og rejsen i Øvre Rezel bliver umuliggjort af det voldsomme efterårsvejr, så det er ikke muligt for Feliks at besøge de mange bygder i Øvre Rezel. I stedet så går tiden med optælling af varer. Allerede nu kan den unge handelsmand se at der er nok varer til at få en god profit i det kommende år. Men hvor skal han sælge sine varer?

Hans konflikt med Free Traders' Guild gør det svørt for ham at forestille sig at an er velkommen på sommermarkedet. I stedet ville han kunne sælge sine varer i Tür, Rezel og Achinsk. Baronen af Achinsk mange skatter for rejsende på Yalu-floden vil dog nok gøre det noget dyrt at sælge sine varer der. Og bryder der krig ud mellem Tür og Rezel så bliver det også svært at handle der. Hvad med handel med ugarerne? Eller måske handel i Sharya - det vil sikkert være yderst risikabelt, men også medføre stor gevinst (hvis man altså overlever). Samtidig så har den unge adelsmand jo også fået lovning om udvidet handel med ugarerne, men det vil koste penge at etablere sig blandt ugarerne. Penge, penge, penge. Det hele synes så dyrt.

Og nu både denne krig mod Klanen og de mange flygtninge der kommer fra Sharya. Der er så mange ting at forholde sig til.

Udover værktøj og lignende til de indfødte i øvre Rezel, så begynder Feliks også at handle med fødevarer, vintertøj og lignende for at imødekomme den øgede efterspørgsel fra de mange flygtninge. Feliks er retfærdig og mådeholden, når han handler med de stakkels udsatte folk. Ansporet af stemmerne ønsker han ikke at udnytte situationen, men at stille sit netværk til rådighed med et minimum af profit. De steder, hvor Feliks har skure/hytter/lagerhaller til sine handelsvarer, der vil han udvide bygningerne, så han eventuel kan huse flygtninge i dem, når vinteren sætter hårdt ind.

OOC: Får ikke læst Birthright-reglerne, men kan Feliks ikke bedre sin stability eller reputation med denne handling?


Så selvfølgelig hjælper Feliks Vladimir, da denne spørger om hjælp til at skaffe fødevarer. Faktisk tager Feliks med på turen, da han har andre grunde til at ønske at tage til Olonov. Feliks vil gerne hyre nogle flere folk til at hjælpe til i sit handelshjus. Han har vel allerede hyret nogle af de lokale til at handle på hans vegne, men han mangler nogle folk til at sejle op og ned ad floden, og så vil Feliks også gerne finde at loyal mand, der kan hjælpe ham med at holde styr på regnskaberne og inventaret i lagerhallen.

OOC: Feliks sparer GB sammen og hyrer folk, så han er klar til at udvide sit handelshus, når øvre Rezel vokser.

De mange timer ved olielampens skær giver ham hovedpine pga stemmerne, der tilsyneladende tiltager, hvis Feliks er for inaktiv....

OOC: Beklager mit fraværd på rpol. Er presset på timer nok i døgnet...

Feliks hjælper den nød han ser omkring sig. Drevet af sine stemmer og et behov for at råde bod på sin fars umenneskelige handlinger arbejder den unge mand nat og dag for at hjælpe flygtningene. Det slår ham hvor svært de har ved at tro på hans motiver. De konstante krige og blodsudgydelser som Øvre Rezels isolation har reddet dem fra har knækket disse mennesker. De står nu frygtsomme og mistroiske. Han kan blive vred på nogen af dem i ny og næ, men menst af alt så ynkes han dem. Han åbner sine varehuse og gør alt hvad han kan for dem, og gradvist vinder han deres tillid. Der er ingen tvivl om at de ikke har ændret karakter, men han vinder deres hjerter og han er ikke i tvivl om at han har folk der er loyale overfor hans Hus hvis han skulle få brug for det.

Da tiden kommer rejser han med sine venner til Olonov hvor han der forsøger at hyre bådskippere. Det er først svært grundet hans dårlige ry blandt Free Traders' Guild, men han finder nogen gode trofaste folk som intet problem ville ave at sejle for ham - ej heller ind i orkland hvis det skulle komme til det.

Dernæst mødes han med sine venner og returnerer til Øvre Rezel hvor han modtager nyheden om at krigen mod var-svinene er overstået og vundet overraskende hurtigt.
______________________

Hvor er det bare dejligt du er her Karsten. Der er ikke nok timer i døgnet - den kender vi alle - så det er er fedt du finder tid til RPOL i det omfang du kan.

Du kan ikke stige i Stability pga Feliks' handlinger, men du er med til at undgå at provinsen generelt falder i Stability og med til at sørge for at Demyan's holdings stiger i Stability på sigt.

Feliks' ry vil sikkert ændre sig (og Igor vil græde sig i søvn - eller se det som genialt PR-arbejde .. det er lidt uvist), men vi nærmer os vinteren hvor intet kan lade sig gøre og alt går i stå, så den fulde betydning af det vil først lade sig se efter at flygtningene skaber deres nye hjem i løbet af forår/sommer 1028 AC.

Vinter, 1027 AC

Landsbyen Mezem hvor Yalu-flodens bred er også blevet hjemsted for Felik's nye handelshus. Landsbyen er vokset anseeligt i løbet af det forgangne år og Feliks får mistanken om at det snart vil udvikle sig til en rigtig (lille) by. Det er dog ikke megen tid han får til at tænke over den slags ting for flygtningenes situation og hans eget handelshus synes at tage al hans tid. Det giver dog ham en hvis ro (også får sine stemmer) da sejren over var-svinene har ført til at der nu er fred i den nordlige del af Øvre Rezel. Og med fred følger mulighed for at kolonisere, eller rettere der følger mulighed for at flygtningene kan få jord i de nordlige egne. En del vil sikkert blive her i Mezem eller tage videre til hovedstaden (at kalde det for en hovedstad får altid een af hans stemmer til at fnise så irriterende) Shagobar og slå sig ned der.
_________________________

Har Feliks nogen særlige ønsker andet end at gå og nusse sin Trade Holding? Det er umuligt for ham at rejse langt.

(sorry for den - måske - kedelige sæson, men jeg tænkte at du har travlt og derfor så tænkte jeg du ville slappe lidt af og ikke bekymre dig om RPOL)

Tidligt på vinteren falder Feliks bogstaveligt over en forkommen og forfrossen sharia-dreng. Feliks kan til dags dato ikke forklare, hvorfor han, endnu ikke selv en mand, tog den sølle dreng til sig. Måske var det fordi drengen ikke havde givet op, trods sin tragiske situation som forældreløs og døende i den hurtigt faldende temperatur. Måske var det stemmerne, der bød ham det.

Under alle omstændigheder så tog Feliks drengen til sig. De blev hurtigt venner, og da drengen havde flair for tal, så begyndte Feliks at lære ham kunsten at holde regnskab og gøre gode handler. Han havde jo heller ikke fundet en regnskabsmand inde i Olonov....

Drengen kaldte sig selv Ahmar (betydning iflg nettet: Immortal...), men fortalte i øvrigt ikke meget om sig selv. Feliks kunne dog stykke sammen, at Ahmars landsby var blevet fanget imellem flere krigeriske parter: Lokale krigsherrer, Ugarer og mongrelmænd fra et troldmanstårn i nærheden....

Forår, 1028 AC

Mezem er vokset voldsomt og Feliks' handelshuse dominerer området langs floden. Markedspladsen er fyldt med handlende der faldbyder deres varer. Langt de fleste er lokale småhandlende og håndværkere, mens andre krydser Yalu-floden fra Sharya for ar handle deres varer.

Men glæden er noget dæmpet for Feliks hører nyt om at handlende tilknyttet Free Traders' Guild er begyndt at krydse grænsen mellem Rezel og Øvre Rezel. De bringer nu varer ind og selvom de ikke har den store markedsandel endnu så er deres blotte tilstedeværelse en trussel mod Feliks' handelshus. At provinsen er vokset er jo kun en fordel men det har også medført mere efterspørgsel på varer og Feliks er i tvivl om han kan nå at følge med efterspørgslen.

Han modtager også et brev fra sin fader i Olonov.

"Kære søn.

Du nærmer dig nu dit voksenliv og allerede nu har du skabt noget der ligner et Hus. Jeg er så stolt af dig, men vi ved jo begge to godt at dit lille eventyr i Øvre Rezel ikke kan vare ved. Jeg har store planer for dig og mig. For os. Lad det være min gave til dig. Jeg ved godt at jeg ikke altid ar været den bedste fader du kunne tænke dig, men alt hvad jeg har gjort har været for din skyld. Tro mig - det har altid gjort mere ondt på mig end på dig. Lad mig derfor invitere dig til Olonov til sommer, så vi kan fejre din store dag, og så jeg kan give dig din gave. Din arv (på forskud altså).

Kom, min dreng. Lad os skabe storhed sammen.

Din fader"

Brevet alene får Feliks stemmer til at rase og i to dage ligger han bunden til sin seng med voldsom hovedpine og opkastninger.
_________________________________

Resultat:

Free Traders' Guild skaber en Trade Holding 0.

Der er forsat en "ledig" Trade Holding.
This message was last edited by the GM at 19:58, Tue 04 Feb 2014.

Feliks kommer sig ovenpå sin pludselige "forårsforkølelse". Til trods for stemmerne så er han meget stolt af sin faders rosende ord. Men fornyet ildhu kaster han sig ud i at styrke sit handelshus her i øvre Rezel, så hans fader kan forblive stolt af ham og måske lade ham beholde kontrollen med huset.

Presset af de frembrusende købmænd og med en indsigt i hvor sårbar hans nye Hus er så ser han ingen anden udvej end at omsætte sine hårdt-vundne skatte til midler der kan bruges til at holde Huset kørende. Et monopol er essentielt for Huset hvis det skal kunne kunne vinde over konkurrenterne. Det er svært at holde trit med efterspørgslen på varer i Øvre Rezel, men Feliks gør alt hvad han kan. Han køber, sælger, bytter, stjæler, lover og lyver alt hvad han kan og lidt efter lidt henover foråret når hans Hus ud til hver bygd og hver flække i hele Øvre Rezel. Snart er det hans Hus og hans navn der prises højt overalt i Øvre Rezel. Han indser at det vil være noget nært umuligt at holde Free Traders' Guild ude permanent, men han vil dog kunne begrænse deres magt væsenligt.
___________________

Resultat:

Feliks udvider sit Hus til Trade Holding 2

OOC: Måske kunne Feliks på sigt være interesseret i at oprette en guild holding?

Det kunne f.eks. være et snedkerlaug, der forarbejder alt det værdifulde træ som vi handler med. Bare et foreslag :-)

OOC : lyder som en god plan, med et håndværkere guild......

Jeg sad faktisk og tænkte på at jeg helt havde glemt Guild Holdings. Indtil videre er de "ubesatte" selvom der nok er en "Guild 0 - Local Craftsmen" et eller andet sted.

Feliks synes, at det er fantastisk at komme ud blandt folket og handle igen. Stemmerne gør ham rastløs, hvis der sker for lidt...

OOC: Feliks er af natur ret beset lawfull neutral med tendenser mod det gode, men barbarer kan ikke være lawfull, hvilket jeg har tilladt mig at forklare ved, at stemmerne, som egentlig driver/styrer Feliks et langt stykke hen ad vejen, gør ham rastløs og får ham til at reagerer irrationelt en gang imellem - deraf resulterende er neutral alignment. Derfor har feliks også brug for en mere disciplineret person til at tage sig af det mere administrative arbejde i hans handelshus....

Drengen Ahmar, som er blevet helt ferm med tal i løbet af de mørke vintermåneder, ledsager Feliks på hans handelsrejser rundt i øvre Rezel. Ahmar viser ikke det samme talent for købsslåen, som feliks besidder, men han er lærenem og nysgerrig.

Feliks vil gerne kunne rejse hjem til sin fader med stil, så han leder efter nogle fine skind, som han vil få lavet til en flot pelshat og matchende luffer, som han vil overbringe sin fader som en gave, når Feliks returnerer til Olonov om sommeren for at fejre sin fødselsdag med faderen.

OOC: Hvis det er acceptabelt, så vil feliks bruge sin profession: Merchant til at tjene penge de to sidste måneder af foråret

Sommer, 1028 AC

Feliks rejste syd på af Yalu-floden. Det var underligt at Olonov og hans far var så tæt på Feliks nye hjem i Øvre Rezel, for det føltes som om at Rezel var en hel anden verden. Strømmen i floden fik prammen til at glide dovent ned af floden hvis mørke vand blinkede i den strålende sommersol.

Olonov har vokseværk, tænkte Feliks som de nærmede sig byen. Kraner og stilladser og lyden af håndværkere i arbejde mødte ham som de lagde til og Feliks forlod prammen og steg ud på bådebroen. Han så sig omkring og følte straks en lyst til at vende tilbage til Øvre Rezel. Stemmerne brummede i hans hoved og han kunne mærke at noget var forkert. Folk knoklede løs ved floden men det var i sig selv ikke mystisk. Det var mere måden de gjorde det på. De virkede angste og uudtalt frygt lå som en tyk dyne over Olonov. Feliks kunne mærke den. Han kunne nærmest smage den. Hunde snerrede mere i gyderne, mågernes skingre skrig lød lidt mere faretruende end ellers og Moderkirkens tempelklokker lød hult og falske.

Lyden af støvler fik ham til at vende sig om og han så sin fars rådgiver Razid sammen med tre bevæbnede vagter komme imod ham og standse en meter eller to fra Feliks.

"Vær hilset, unge Herre. Må De Udødelige bringe Dem evig lykke. Deres fader viderebringer også sine velsignelser og har sendt mig for at hente Dem." Manden smilede. Sit sædvanlige rovdyrssmil der var koldt og følelsesforladt. Det værste var dog mandens øjne. Så kalkulerende og intelligente. Så kolde ...

Feliks synker engang og finder sit mod frem.

Mester Razid! Og må de udødelige værne om Dem. Det er meget venligt af Dem at modtage mig. Lad os følges mod min faders hjem.

De begynder at gå gennem Olonov mod Feliks barndomshjem.

Sikke forandringer Olonov undergår. Hvad skaber denne enorme vækst?

Razig smiler sit lille rovdyrssmil og svarer med sin dradzianske accent "Det er skam Baronessen der bringer rigdom med sig til Rezel. Hun har overtalt Baronen til at forskønne Olonov og samtidig må man erkende at Olonov gennem årene er vokset i indbyggertal men ikke areal." Hans stemme er kold og selv stemmerne i Feliks' hoved virker dæmede og angste i hans nærhed. "Og Dem, min unge Herre? Er Deres rejse forløbet godt?" Feliks ser ned af en gyde hvor han synes at skyggerne virker længere og mere faretruende end ellers
This message was last edited by the player at 20:41, Fri 07 Feb 2014.

Baronessen har sat alt dette i værk???..... Hendes højhed har jeg endnu ikke haft æren af at møde. Det håber jeg, at jeg får engang.

Jo tak. Rejsen hertil var fin. Vejret er dejligt. Det er.... øhhhhh..... rart at være hjemme igen....

Fremstammer han.

Feliks er glad for, at han lod den lille Ahmar blive hjemme, for pludselig frygter han en smule for sit liv

Razid griner men på en måde der får ham til at virke som en tom skal "Ja, min unge Herre. Noget skal få jo få folk til at tænke på noget andet end at træerne i Den Gamle Skov er ved at dø. Men hvad havde folk forventet - så tæt på Kulikovo var det jo kun et spørgsmål om tid ... ah ... så er vi her, min unge Herre."

De er noget til Hus Sokolov store bygninger ved Yalu-flodens bred. Der er en del aktivitet på stedet - skrivere, håndværkere, vagter, tjenestefolk og lignende - og det er tydeligt at Feliks' fars Hus er noget mere aktivt end den den unge Feliks' besiddelser i Øvre Rezel. "Deres fader ser frem til at se Dem igen. Jeg kan fortælle Dem at han er ved at forberede en stor fest til Deres ære i aften. Jeg er dog sikker på at De er træt og vil hvile og forfriske Dem. Vagterne vil føre Dem til Deres kammer hvor De kan hvile Dem til i aften." Der var noget over måden han sagde det på der viste at det ikke var et tilbud men en ordre.

Feliks kigger usikkert på Razid et øjeblik, så rømmer han sig.

"Ahh, De har ret min gode Razid. Øhhh.... Lidt hvile vil gøre mig godt....."

Feliks har faktisk fået lidt hovedpine pga stemmernes skrigen banden, så lidt tid for sig selv, vil blive godt inden aftenens skuespil....

Razid bukker og forlader dem. De tre vagter er tavse som de følger Feliks op til et kammer med udsigt udover Yalu-floden. Feliks står og ser sig omkring da han hører døren blive låst bag sig. Det lyder som om vagterne tager opstilling uden for døren. Han ser sig rundt i det rigt (efter Olonov-standard) udsmykkede rum og kan stadig dufte resterne af røgelse. Lyden af livet ved floden kan høres ude fra og en let brise kommer ind i rummet og får gardinerne til at blafre let.

Feliks prøver at slappe af, men da det ikke lykkedes, så begynder han at træne forskellige sværdkampspositurer, som han aldrig nogensinde er blevet vist af nogen men alligevel magter.... Den fysiske træning gør ham godt. Og han overraskes over, at det er som om hans sværd er blevet en smule lettere at svinge rundt med.

OOC: Han bliver jo snart voksen. +2 styrke og con....

OOC:

Træner han frem til aftentide eller tager han en lur inden festen?

OOC: Hvis han bliver træt nok af træningen til at kunne få en lur, så gør han det...

Han vågner på sengen ved at det banker på døren og en stemme uden for døren informerer ham om at festen snart begynder. Han fryser og har gåsehud på kroppen. Stemmerne hvisker vagtsomt i hans hoved. En sær tåge er kommet rullende fra Yalu-floden og ind over Olonov. Fra balkonen kan han ikke længere se floden og byen kan kun ses som mørke skygger i tågen. Han kan se svage lysskær fra byen og tænker det må være fakler eller lamper men lysene synes ingen magt at have. Alle lyde er dæmpede og han synes som i en anden verden. Han kan svagt høre lyden af latter, drejelyrer, trommer og fløjter og tænker det må være fra farens fest. Stemmerne i hans hoved er der stadig. Den eneste genkendelige konstant i hans liv. Men stemmerne synes at være mere en bare vagtsomme - de synes bekymrede.

Feliks tager sit pæneste tøj på. Han spænder sit bælte med sit sværd om livet. En indskydelse byder ham at tage den gamle sølvring på. Og så tager han den indpakkede gave med huen og lufferne til hans fader med under armen, for at gå ned til sin fest....

Døren blev åbnet og uden for stod vagterne og Razid. Han var klædt i sort silke og dradzianske smykker med slangemotiver. Han bukkede let så Feliks kunne høre silken og smykkerne. Lyden af festen nedenunder var blevet højere. "Jeg håber De har fået hvilt Dem, unge Herre? Deres fader venter Dem i gildesalen, hvis De vil være venlig at følge med?" Uden at vente slår han ud med armen og går på siden af Feliks ned af den store brede trappe "Jeg beklager vagterne, men De har jo Deres fjender og samtidig er der tåge i aften. Når tågen kommer til Olonov sker der sære ting, og jeg ønsker ikke der skal ske Dem noget." Han smilte og Feliks kunne ikke afgøre om manden mente hvad han sagde eller ej.
This message was last updated by the player at 15:10, Sat 08 Feb 2014.

In reply to The Storyteller (msg # 139):

Feliks svarer ikke Razid, men nøjes med at nikke til slangen, for dernæst at følge ham ned mod gildesal.  Feliks føler sig både spændt og bekymret....

Neden for trappen åbnedes dørene ind til gildesalen og synet var noget overvældende. Store borde var dækket op og mængden af mad var overvældende. Duften af mad, helstegte pattegrise, en dansende bjørn, musikanter med trommer, fløjter og drejelyrer, folk der grinte og morede sig, latter og larm, en sabelsluger og en ildspyder. Hele rummet oplyst af hundredevis af stearinlys. Da Feliks kom ind i rummet brød folk (der syntes at være måske fyrre gæster, nogen som Feliks havde set før og andre som var ukendte for ham) ud i vild jubel og hans far, Igor, kom gående imod ham. Et stort smil var på hans ansigt og pludselig kastede han sig frem og gav Feliks et kæmpe knus og kys på begge kinder "MIN DRENG!!!" Han vendte sig om mod gæsterne og slog ud med en stor armbevægelse "ALLE SAMMEN!! MIN DRENG ER VENDT HJEM!" Folk jublede og en stor ulvehund begyndte at gø fra under et af bordene "Kom min dreng. Hvor har jeg savnet dig. Kom og sid med mig" sagde Igor og tog ham ved hånden og førte ham op mod højbordet hvor en stol stod ledig ved siden af Igors plads.

Feliks, som jo kun lige er blevet en mand, er helt overvældet af al den glade opmærksomhed. Og ikke mindst af hans faders hjertelige velkomst. Han er ganske målløs, som han bliver trykket op til højbordet. Han smiler kejtet til de mange glade gæster og nikker og takker.

Han aner ganske ikke, hvordan han skal forholde sig til al opmærksomheden. Usikkert får han fremstammet.

Ærede fader. Al denne festivas kun for min skyld. Jeg er overvældet og ganske uden ord....

"Drop nu det der sprog. Du er ikke en knægt mere. Du er en mand nu og skal derfor behandles - og tale - som en mand." Igors stemme knækkede over. Resten af festen var i gang og larmen var noget overvældende. Pludselig lagde Igor sin ene hånd på Feliks og gav for første gang nogensinde drengen et kærligt klem. "... du minder mig altid om din mor. Jeg savner hende. Hvis .. hvis blot du vidste de ting jeg havde gjort for at vinde hende ... jeg .. jeg ..." han rømmer sig og udbringer i stedet en skål for den unge Feliks. Skålen bliver den første af mange, og i de næste mange timer underholder Igor ofte med fortællinger om sin søns eventyr: Slaget ved Gum (modtaget med gys og tilbageholdt åndedrag), kampe med Free Traders (stor jubel), kampe med dæmoniske kulte (kvindehvin og klappen), oprettelse af sit eget handelshus (mange skåle) og eventyr blandt ugarerne (stor jubel). Alt sammen afbrudt af mad, skåle, musik, gøglere og akrobater. Og for een gang skyld er det Feliks og ikke Igor der er i centrum for det hele.

Og lidt efter lidt begynder Feliks at nyde det hele. Men stemmerne forstummer ikke.....

Tværtimod så hvæser stemmerne ondskabsfuldt konstant. De hvisker og tisker og deres had er tydeligt. På et tidspunkt sent i festen læner Igor sig ind til Feliks. "Jeg har en gave til dig. En du har fortjent. En der vil kunne sikre din fremtid. Vores fremtid. Husets fremtid." Han kaster et vildt og ret alkoholiseret blik på Razid "Ham Razid siger du ikke er parat. Han er et fjols!" hvæser Igor, og Razid nikker uden at fortrække en mine. "Han er et fjols for jeg kender dig bedre end nogen anden. Du er min dreng og jeg siger du er parat. Vil du se gaven?" Han smiler vidt og ligger en tung hånd på Feliks skulder.

Feliks kigger fra sin fader til Razid en enkelt gang og nikker så ivrigt til sin far. Alkoholen har gjort sin virkning på den unge mand...

"Det er godt ... og du, Razid, du kommer ved alle Udødelige med for nu skal du se hvordan min dreng reagerer!" Igor rejste sig usikkert fra bordet og støttede sig til Feliks <Orange><i>"Kom ... det er stort .. det ... det er fremtiden!"</i></Orange> Razid rejste sig også og de tre gik over mod en sidedør. Da døren lukkede sig bag dem gik de genne køligere gange uden vinduer og ned af trapper mod kælderen "Jeg .. hør, jeg ved godt du sikkert hader mig for .. du ved .. hvordan jeg har behandlet dig, men .. du skal bare vide jeg er virkelig stolt af dig."

Øhhh. Det...øhhh... gør jeg ikke. Slet ikke. Det var ikke nemt uden mor, vel?..... Hvor skal vi egentlig hen?

"Ned i kælderen, min unge Herre. Deres gave er i ... kælderen" sagde Razid og smilte på en måde der gjorde Feliks bekymret.
This message was last edited by the player at 22:07, Sat 08 Feb 2014.

"Nu ikke så dramatisk, din snog" sagde Igor. Hans tale var sløret og han var ikke sikker på bens. "Du har ret. Uden din mor var det ikke nemt. Det var jo for hende at jeg gjorde ... alt det jeg nu engang gjorde. Det er derfor at vi er på vej herned. For at gøre det godt igen. For at gøre ALT godt igen" Igor begyndte at snore rundt som de nærmede sig en solid trædør i kælderen. Han begyndte at grine så højt at han til tider overdøvede den fjerne lyd af festen i gildesalen over dem. "Jeg siger dig at vi bliver RIGE, min dreng. Og du har spillet en stor rolle i det. I Gum. Ved at hyre folk. Du har været fantastisk" Igor tager en fakkel ned af væggen og rækker den til Razid, mens han forsætter med at tale "Indrømmet så troede jeg ikke på dig til at starte med, men du har vokset med opgaven og jeg er så stolt af dig." Han tager et nøglebundt frem og låser døren op før han presser døren åben og smiler stolt til Feliks "Er du klar min dreng?"

Stemmerne summer konstant nu. Skræmte, vrede, oprevede, forpinte, forjagede, ulykkelige.

In reply to Igor Sokolov (msg # 150):

"Ja! " svarer Feliks. Hans stemme er klar og dyb uden usikkerhedens skingre og falske toner. En følelse af afklarethed sænker sig over den unge mand. Intuitivt ved Feliks, at de næste øjeblikke vil definere resten af hans liv.....
This message was last edited by the player at 18:50, Sun 09 Feb 2014.

"Hørte du det, Razid?! Så sikker. Så stærkt. Han er en rigtig Sokolov!" siger Igor stolt og træder ind gennem døren. Razid og Feliks følger med og de kommer ind i et cirkulært rum. Solide mure og højt til loftet med et hejseværk i loftet hvor kæder hænger faretruende. Razid går rundt i rummet og tænder de andre fakler før han til sidst sætter sin egen fakkel i en sokkel. Flammerne oplyser rummet og afslører en lem (2x2m) i gulvet med to store jern-rør placeret henover lemmen for at holde den på plads. Faren går straks i gang med at fjerne jernrørene for at komme til lemmen. Hans bevægelser er hektiske og han har talepres "... i årevis tænkte jeg hvad vi skulle gøre. Vi mister jo altid dele af vores transporter. De dør simpelthen og der er ren tab. Så hvad skulle jeg gøre. Jeg tænkte over det i årevis og så slog det mig pludselig. Som en åbenbaring ..." Faren er fuldstændig opslugt af sit arbejde. Det er tydeligt det betyder meget for ham at give gaven til Feliks. Razid står blot og ser på Feliks. Hans mørke øjne gennemborer Feliks. "... og så kom Gum. Du var fantastisk der, og så satte jagten ind. Det kostede penge ja, men det var det hele værd. På den er måde kan vi reducere vores tab og udvide Hus Sokolov!" Igor smider den sidste jernstang fra sig på gulvet og det runger godt her i rummet.

Så åbner han lemmen i gulvet. Den er tung og han kæmper med den og endelig får han åbnet den og lader den falde med et brag til gulvet. Han går over på den fjerne side af hullet i gulvet og stiller sig ved siden af Razid. "Se, min dreng. Min gave ... til dig!"
_____________________________
OOC

Feliks står med ryggen til døren, Razid og Igor står ved siden af hinanden og overfor Feliks. Hullet i gulvet er imellem dem.
This message was last edited by the player at 08:41, Sun 09 Feb 2014.

In reply to Igor Sokolov (msg # 152):

Feliks træder lidt usikkert hen mod hullet i gulvet. Per Reflex griber han om sit sværdskæfte....

Først kan han ikke se det. Måske er det på grund af det flakkende lys der ikke helt kan oplyse det gruopvækkende syn i dybet, eller også er det fordi hans hjerne bare ikke vil forstå det han ser. Han har set slaver før, men intet som dette. Rådne ansigter og kroppe der står i rækker i dybet så de dårligt kan bevæge sig. Opretstående lig, men lig der bevæger sig. Deres dybe knurren og gule brækkede tænder der klapper som de snapper ud i luften nu hvor de kan lugte levende kød. Feliks ser op. Razid studerer forsat Feliks mens at Igor står ved siden af Razid med et stort smil på hans læber med med vild stolthed i hans øjne. For første gang i sit liv ser Feliks ikke kun ondskab. Han ser vanviddet der ligger bag ved. "Er de ikke smukke? Se ... se ... vi bliver rige. Dig og mig. Far og søn!"
This message was last updated by the player at 11:08, Sun 09 Feb 2014.

Feliks mærker ringen på sin finger begynde at blive varm og dunke som om den har en puls. Han ved ikke hvor han skal rette sin opmærksomhed da en stemme han aldrig har hørt før om som han instinktivt ved kommer fra ringen begynder at brøle inde i Feliks hoved med en skinger mandestemme "HVAD FANDEN!! ER DU SINDSSYG?!! ER DET .. ER DET .. FUCK DET ER ZOMBIER! ER DU .. HVAD FANDEN .. HVORFOR ... JEG VIL VÆÆÆÆÆÆÆÆK!!"
This message was last edited by the player at 11:17, Sun 09 Feb 2014.

Feliks lukker øjnene og virrer lidt på hovedet, som forsøger han at vifte alle de voldsomme sanseindtryk væk: vanviddet i faderens øjne. Synet af De rådnende zombier i hullet. Endnu en stemme i koret af vrede og hysteriske stemmer i hans hoved. Razids borende blik.

Feliks åbner øjnene igen. Han kigger ned i hullet. Desværre zombierne er der stadig. Han knuger sin hånd med ringen, som det ville kunne overdøve den angste stemme i hans hoved, og kigger over på sin fader. Feliks søger Igors blik....

"Men..... Hva hvad er dette? Hvad skal vi med de vederstyggeligheder? Fader jeg forstår ikke....?????"
This message was last edited by the player at 18:50, Sun 09 Feb 2014.

"Fader? Hva' for noget?"

Faren står og stirrer på Feliks. Det tager lidt tid før han indser hvad det er at Feliks står og siger. "Se, min Herre. Se hvad jeg sagde. Han er svag" siger Razid med sin kølige rolige stemme der varsler så megen kalkuleret ondskab.

Igor står og stirrer på Feliks uden at ænse Razids ord. Det er som om han ikke tror på sine egne ører. Hans mund åbner og lukker sig nogen gange og hans ansigt og hals begynder at blusse af raseri. "Vederstyggeligheder?!! Hvornår har du ved alle djæveler fået en moral?!! Det her er da fremtiden. Vederstyggeligheder? Hvor vover du og svine din egen far til på den måde!! Dit utaknemmelige lille bæst!" brøler Igor så højt at selv stemmerne i Feliks' hoved bliver overdøvet.

alle på nær een stemme altså "Vent, vent, vent. Det er din far? Du er hans ... ej, ved alle sataner, det har jeg bare ikke fortjent det her!! Så mange år i dvale og så vågner jeg op til en psykopatfamilie?!! Hvorfor det? Hvad har jeg gjort? Hva'? Jeg har siddet på prinsens hånd og nu det her?! Det er da ..."

"Dit lille forbandede bæst! Jeg forbander den dag jeg så dig første gang. Hvis det ikke var for dig så var alt blevet perfekt mellem din mor og mig. Men, næ nej, du skulle altid være der ikke også? Altid minde din mor om din far ikke sandt! Dig .. hvis der er een i dette selskab som er en vederstyggelighed så er det sgu da dig, din lille lort!" Igors øjne lyser af vanvid og fråde former sig om hans mund.
This message was last edited by the player at 16:12, Mon 10 Feb 2014.

".... åhh ... okaaaay ... den havde jeg så ikke set komme .. men det havde du så nok heller ikke ... fuck en familie det her. Hvorfor mig? Hvad har jeg gjort for at fortjene det her?"

Feliks havde nok forventet, at hans fader ville reagere hysterisk, men den sidste bemærkning rammer den unge mand hårdt i solar plexus. Spagt fremstammer Feliks...

"Hvad siger du? Er du ikke min fader???!!!....

"Din far? Tror du jeg kan skabe noget så ynkeligt som dig?!! Du burde ikke have været andet end en plet på lagnet. Du ... dig .. din ... du ... ARRRRGGGHHHH ... nej jeg er ikke din far, din ynkelige lille maddike. Jeg er din onkel!! Ja .. det er rigtig .. din skide onkel. Din far var ikke god nok til din mor. Det kunne enhver jo se. Enhver kunne se at JEG var meget bedre. At JEG elskede hende højere. Men nææææ nej ... den lille luderso kunne jo ikke se det for hun var dum som snot!! Der slægter I sgu hinanden på! Hun forstod simpelthen ikke hvor HØJT jeg elskede hende. Hvor GOD jeg var for hende!! Forstår du det?!" Tårerne driver ned af Igors kinder og spyttet står om ørerne på ham "Så da chancen kom så tog jeg den. Hvem ville ikke det? Jeg tog chancen. Jeg greb den. Jeg skabte min egen lykke. Det var mig der fik din far dræbt. Mig der svigtede den lille skid. Og så tog jeg din mor og jeg viste hende hvordan en MAND er. Men dig. Du var der altid. Hendes øjensten. Hendes lille guldklump. Fuck det fik mig til at kaste op! Var du klar over at din mor var gravid da hun døde? Ja det er rigtig. Hun var med rogn. Jeg havde bollet hende tyk. Men den lille utaknemmelig so ville ikke bære mit barn. Så hellere dø! Kan du tænke dig det? Kan du forestille dig at hun tog sit liv efter ALT hvad jeg havde gjort for hende? Efter alt hvad jeg havde ofret?! Hun kunne ikke bære mit barn. Hun var så blindt forelsket i mindet om din lille lorte-far som hun blev mindet om hver evig eneste dag ved at glo på dit grimme snot-fjæs! Ja .. ved du hvad? Det var jo derfor hun døde. Fordi hun skulle glo på dig. Det var dig der slog hende ihjel. DIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIG!"

Feliks er som forstenet, som Igors ord vælter ned over ham. Så trænger sandheden ind i hans bevidsthed og lukker op for al hans vrede. Det næste der sker, er fuldkommen per reflex.

Hans forfædre hyler af retfærdig harme i hans sind, som de leder deres kamperfaringer over i ham (OOC: aktivering af revelation: Blood of heroes). Så brøler han, som hans vrede farver hans syn rødt og sprøjter adrenalinen ud i hans årer (OOC: Feliks rager) , og uden videre varsel sætter han i løb direkte mod Igor og springer over gruben i gulvet, kun med det for øje at lægge sine hænder omkring Igors strube.

OOC:
21:12, Today: Feliks Sokolov rolled 16 using 1d20+10. Jump over zombie-pit.
Så er det vel ini?

The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 6 using 1d20+1. Initiative.
(du skal virkelig slå dårligt for at tabe)

"Hva ... hvad laver du? Hvad har du tænkt ...?" *Feliks løber frem og springer over hullet i gulvet der afslører resultatet af en gal mands handlinger* "NAAAAAAAAAAAJJJ!! Bliv! Stay! Sit! Ro på!!"

OOC: Feliks ruller 4 i INI....

Stort set ligegyldigt hvad Igor foretager sig, så vil Feliks forsøge at gribe fat i ham.

OOC: 22:23, Today: Feliks Sokolov rolled 10 using 1d20+6. Grapple.

Det er ikke kun Odol, som har uheld med de virtuelle terninger...

RUNDE 1

Feliks springer med et brøl over gruben i gulvet og lander foran den mand som han indtil nu altid har troet var hans far. Han griber ud efter Igor med uanede kræfter, men Igor formår at feje Feliks' krogede fingre væk fra sig, hastigt gribe om Feliks hoved og nikke ham en skalle (AC 16, damage 3 hp).

RUNDE 2

... og en skalle til (AC 11, damage 4 hp), mens han brøler højt i rummet. Under dem tørster zombierne efter blod, og Razid forholder sig passivt og smilende til skuespillet.

(Felik's handling for RUNDE 2 nu. Husk at Feliks ikke har rustning på)

Feliks brøler så snot og blod sprøjter ud over Igor. Han griber fat i galningen og hiver ham tæt ind til sig. Med vildskab i øjnene hvæser Feliks:

DØØØØØØØØØØ!!!!!!!!!!!

OOC: 23:06, Today: Feliks Sokolov rolled 21 using 1d20+6. Grapple Igor.

Igor er ikke tilfældigvis en forklædt krigermunk eller noget? Skaden er ikke lethal vel?

Har jeg glemt at fortælle det? Igor er en human male monk (ball crusher archetype) level 12.

Jo det er subdual skade. Sorry. Skriver det her på vagt så det går lidt stækt i ny og næ :)

Læser jeg forkert når der står at Grapple udløser AoO?
__________________________
RUNDE 3

Feliks griber om Igor drevet af et raseri der er fodret af års misbrug og undertrykkelse. Igor nikker Feliks en voldsom skalle igen der åbner en flænge henover Feliks næseryg, men til trods for smerterne så lykkedes det Feliks at holde fast på Igor. Fastlåst i Feliks jerngreb ser Igor ingen anden udvej end at forsøge at bryde fri. Han vrider sig voldsomt og hyler af raseri. "DET ER DIN SKYLD HUN DØDE!!" brøler han og vrister sig fri af grebet, således de nu begge står og balancerer på kanten af zombie-gruben, hvor beskidte hænder med sprukne negle og grålig rådnet hud og kød rækker op efter de to kombatanter.

Og imens står Razid og overvejer kampen uden at fortrække en mine.
___________________________

The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 19 using 1d20+3. AoO vs Grapple.The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 3 using 1d3+1. Subdual damage

The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 22 using 1d20+3. vs Feliks CMD to Break Free.
This message was last edited by the GM at 16:16, Tue 11 Feb 2014.

"... kan I ikke bare tale om det? ..."

OOC: grapple udløser kun AoO, hvis modstanderen er bevæbnet eller har improved unarmed strike. Derfor kan Igor ikke både slippe fri af grapple og nikke skalder. Hvad vælger han?
Desuden så gør Igors angreb ikke voldsom megen skade på Feliks. Som barbar med invulnerable archtype, så har han DR 2/- mod nonleathal skade ( og DR 1/- mod lethal skade)
This message was last edited by the player at 17:34, Tue 11 Feb 2014.

OOC

Jeg læser så reglerne som om at Igor godt kan begge dele (se OOC-tråden) men jeg vil sætte meget pris på jeres input.

Og jeg ved godt at Igor ikke gør så meget skade på Feliks, men jeg nyder at de to kæmper med bare næver. Det gør det hele mere dyrisk på en eller anden måde. Den civiliserede facade fjernes og mennesket viser sig som det rovdyr det er :)

Og her er den reviderede RUNDE 3.
__________________________
RUNDE 3 (revideret)

Feliks griber om Igor drevet af et raseri der er fodret af års misbrug og undertrykkelse. Fastlåst i Feliks jerngreb ser Igor ingen anden udvej end at forsøge at bryde fri. Han vrider sig voldsomt og hyler af raseri. "DET ER DIN SKYLD HUN DØDE!!" brøler han og vrister sig fri af grebet, således de nu begge står og balancerer på kanten af zombie-gruben, hvor beskidte hænder med sprukne negle og grålig rådnet hud og kød rækker op efter de to kombatanter.

Og imens står Razid og overvejer kampen uden at fortrække en mine.
___________________________

The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 22 using 1d20+3. vs Feliks CMD to Break Free.
This message was last edited by the GM at 18:23, Tue 11 Feb 2014.

Feliks fråder og gør udfald mod Igor for at få fat på ham. Desværre er han for overivrig og får slet ikke fat i fokus for hans had.

OOC: 19:25, Today: Feliks Sokolov rolled 8 using 1d20+6. Grapple Igor.

RUNDE 4

De to kæmpende rev og flåede i hinanden. Den unge Feliks forsøgte at gribe fat i den mand som han engang havde troet var hans fars tøj, og Igor forsøgte at gribe om Feliks' hoved og presse hans øjenæbler ind. Men ingen kunne få et godt greb på hinanden.
__________
The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 8 using 1d20+3. CMB (Dirty Tricks - Blinding).

Feliks knurrer som han endnu engang gør et udfald mod Igor.

OOC: 19:46, Today: Feliks Sokolov rolled 15 using 1d20+6. Grapple Igor.

RUNDE 5

Prustende og stønnende greb de to mænd om hinanden. Feliks' ungdoms styrke gav ham krafterne til at gribe om Igors overkrop, men Igor var en erfaren rotte. Han snoede sig i Feliks' arme og den unge Feliks kunne mærke hvordan han begyndte at miste sit greb, og pludselig havde Igor ham i et halsgreb. Feliks kunne lugte blandingen af sved og sprut fra Igor, mens Igor hvæsede "Bare vrid dig. Kæmp, min dreng. Det gjorde din mor også og det hjalp hende aldrig."
_______________

The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 19 using 1d20+3. CMB - Attempt to become Controller.

Igor er nu The Controller og har +5 til Maintain Grapple.

Feliks vrider og slår sig i mandslingens greb.

OOC: 21:00, Today: Feliks Sokolov rolled 19 using 1d20+6. Taking control.

RUNDE 6
De to mænd vrider sig for at få kontrollen over den anden. De grynter og puster, snerrer og bider efter hinanden. Deres fødder glider henover gulvet som de brydes med hinanden. Til sidst lykkedes det endelig for Feliks at få kontrollen over situationen, og Igor formår ikke (men næsten) at bryde fri.

____________________

The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 14 using 1d20+3. CMB - Attempt to become Controller.
(Feliks har CMD 15 ikke sandt?)

OOC: Feliks har faktisk CMD 17: 10 + 2(BAB) + 3(Str+rage) + 2(dex)
 - og indtil denne runde 18 pga blood of heroes....
Medmindre de -2 til AC fra Rage tæller med - så er det 15....

Feliks brøler, som han løfter manden, som han indtil for få øjeblikke siden troede var hans fader. Den unge mand prøver at løfte Igor ud over gruben med zombierne for så at lade ham dumpe ned til "sine skønheder"....

OOC: 21:16, Today: Feliks Sokolov rolled 9 using 1d20+5. Grapple Igor.

Da Feliks vandt Grapple i RUNDE 6 så er Igor vel egentlig Grappled. Når Igor er Grappled så kan Feliks lave et Move og flytte Igor ud over gruben og lade ham dumpe i. Feliks behøver ikke lave noget CMB-rul da det sker automatisk. Feliks får så et Free Attempt for at Break Free med +4 til sit rul. Hvis det ikke lykkedes så ... ja ... *gnæk gnæk*

Og der rulles ...

The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 25 using 1d20+7. Free Attempt Break Free.
(Ærgeligt - det er ellers dejligt du så de teatralske muligheder ved en zombiegrube)
_____________________________
RUNDE 7
Med et brøl løfter Feliks Igor op fra gulvet og svinger ham ud over kanten på gruben, men Igor vrider sig så meget at han får kæmpet sig fri af grebet og i sidste øjeblik finder fodfæste. Igor svinger rundt og forsøger at sætte sine fingre i Feliks' øjne, men Feliks undviger adræt og de to mænd står nu pustende overfor hinanden som to store rovdyr.
_____________________________
The Storyteller, on behalf of Igor Sokolov, rolled 5 using 1d20+3. CMB (Dirty Tricks - Blinding).
This message was last edited by the GM at 20:30, Tue 11 Feb 2014.

OOC: Det er Feliks sidste runde med rage. Kan han Bullrushe Igor ned i Zombiegrupen? Måske ved først at tage et 5 fod skridt til den ene side?

22:02, Today: Feliks Sokolov rolled 20 using 1d20+7. Charge+bull rush Igor.

Ellers trækker Feliks sit sværd, holder det med to hænder foran sig i en defensiv position og slutter til Rage, hvorefter han bruger resten af runden på at pruste. Han er nu fatigued i 14 runder....

OOC: bull rush! bull rush! :)

Feliks kan ikke Charge for Igor og Feliks står for tæt på hinanden, men han kan godt Bullrush.
__________________________
RUNDE 8
Med et brøl springer Feliks frem og placerer sin højre fod solidt midt på Igors bryst. Det voldsomme spark sender Igor flyvende tilbage og i et kort sekund ser det ud som om han hænger midt i luften før han så skriiiiiigende falder ned i gruben. Zombier flår, hiver og bider i ham. "NEEEEEEEJ!" skriger Igor men hans skrig holder op og bliver erstattet af blodig rallen som hans lemmer rives af, hans indvolde flås ud og hans kranie knuses i zombiernes forsøg på at nå til Igor hjerne. Feliks står som forstenet og ser ned i gruben. På en måde befriet, men samtidig forfærdet over synet af Igors lemmer og krop der flås og hives i af de Udøde bæster. Feliks er udmattet, træt, stemmerne fortaber sig i det fjerne. Så mange spørgsmål og så mange svar. Hvert åndedræt er besværligt. Hans krop gør ondt. Tårer presser sig på. Han hiver efter vejret og han kan høre blodet bruse i hans ører.

... *klap* ... *klap* ... *klap* ... *klap* ...

Razid klapper langsomt, taktfast og nærmest nedsættende i sine hænder. Hans ansigt fortrækker ikke en mine og hans øjne studerer Feliks nøje. "Har du det bedre nu, Feliks Sokolov? Har du fået din hævn. Din forløsning?" Han folder sine hænder i sin kuttes store ærmer. "... du står nok og tænker hvad du nu skal gøre. Det er jo oplagt at trække dit sværd og jage det igennem mig, men du er en klog dreng, så du ved godt det ikke vil kunne lade sig gøre. Du er klogere end Igor og det har du altid været. Problemet med dig er at du er svagere end ham fordi du lader dig styre af din moral. Heldigvis har jeg ingen og det gør det nemmere. Jeg vil lade dig leve hvis du tager hjem til dit Øvre Rezel, og lever resten af dit ynkelige liv uden at genere mig. Hus Sokolov er ikke mere ... Hus Razid er til gengæld blevet skabt her til aften."

"... *psshht* ... *psshht* ... øhmm ... må jeg komme med et forslag?...dumt tidspunkt? ja .. øhmm .. jeg venter vist lige lidt endnu"

Feliks kigger på Razid.

"Prust støn prust støn.... Hvad ved du om min fader?.... prust støn prust støn...."

"Din fader?" Razid er tavs i en kort stund mens at rummet fyldes med smaskende og smattende lyde fra gruben "Ahh .. du tænker på din rigtige far? Ikke meget .. hvorfor .. har det da nogen betydning?"

In reply to Razid (msg # 190):

"Prustende støn,,, Betydning? Ja meget....  Hvad ved du? "

"Jeg ved han var et idealistisk fjols der faldt mens han forsvarede Kulikovo. Jeg ved hans bror forrådte ham fordi han tørstede efter din mor. Jeg ved at han er død, at din mor er død og at den mand som du kaldte far er død .... og så ved jeg du ikke er velkommen her mere. Gå. Jeg lader dig leve. Jeg fortryder det måske senere, men jeg lader dig leve alligevel ... gå"

Hans navn. Hvad er min faders navn?

Feliks er egentlig ligeglad med arven fra Igor, men han vil have sine minder om sin moder med. Samt eventuelle dagbøger som Igor skulle have liggende - både moderens men også Igors.

Så imens Han venter på Razids svar og prøver at trække tiden lidt, så lægger han en plan for hans tur igennem huset for at sikre sin arv....

"Igor brændte alle din mors ting da hun døde. Det er i hvert fald det han fortalte mig. Din fars navn?" Razid smiler et iskoldt smil "Hvor sødt. Du ønsker at kende din fars navn. Nuvel ... en lille gave fra mig til dig ... han hed Vanja. Men han er død, og det morsomste er at han sikkert er en af de Udøde horder nu ... så næste gang du kæmper med et råddent omvandrende lig, så se nøje på ham ..." Razid bevæger sig roligt mod udgangen. Vender sig om i døren og ser på Feliks "...det kunne jo være du genkendte ham. Nå, men jeg må gå. Jeg har opgaver der skal løses. Farvel, Feliks Sokolov, lad ikkke vores veje krydses igen." Han vender sig om og går op af trappen efterladende Feliks lamslået og udmattet i rummet. Det er først det at han indser at den fjerne lyd af gildet er forsvundet. Der er ikke mere musik, sang, latter og snakken. Kun hastige fodtrin og et enkelt skrig i ny og næ.
This message was last edited by the player at 16:20, Wed 12 Feb 2014.

Feliks er underligt afklaret. For første gang i sit liv føler han sig fri. Utynget af den enorme byrde at være den væmmelige Igor Sokolovs søn. Omverdenen vil nok altid se ham som slavehandlerens søn, men Feliks ved nu bedre.

Han begiver sig mod kælderens udgang. Han vil gå mod sin værelse for at hente sine ting. Han er dog sikker på, at han ikke skal stole på noget, af det Razid siger, hvorfor han vil gå forbi Igors kontor, værelse eller et lignende sted, hvor den afdøde købmand kunne have sine gemmer. Feliks vil sikre sig, at han får eventuelle minder om hans moder med.

De materielle værdier, som Igor har fået skrabet sammen, siger ikke Feliks noget. Razid må gerne overtage hans faders handelshus, som i Feliks øjne altid vil være besmittet med den gyselige slavehandel. Feliks har startet sit eget i øvre Rezel. Noget nyt og rent.

Men objekter, som Feliks forbinder med sin moder, skal den skumle Razid ikke slippe afsted med....

OOC: Philip du bestemmer, hvor meget mere der skal komme ud af dette eventyr. Du ved af hensyn til de andre og flowet i kampagnen....

Feliks går målrettet gennem bygningen og ingen forsøger at standse ham. Det er ret tydeligt at Razid havde planlagt overtagelsen for gildesalen flyder med blod og hans mænd har taget sig af dem som Razid mente ville være loyal overfor Igor. Razids dradzianske mænd drager igennem bygningen og undersøger rummene for at finde dem der gemmer sig. Feliks ser enkelte blive trukket skrigende ud fra under borde eller ud af skabe og derefter blive stukket ned. Feliks går direkte efer Igors kammere, men hans ransagning afslører ikke noget fra hans mor. Måske Razid havde ret i at at Igor brændte alt efter Feliks' mors død.

Det er tidlig morgen da Feliks forlader bygningen. Der ligger en let tåge over byen der ikke helt kan skjule byvagten der har taget opstilling uden om Sokolovs bygninger. Det er tydeligt de har ordre om ikke at gribe ind eller reagere på de enkelte skrig der forsat kan høres komme indefra huset. Razid synes at have betalt de rigtige - og med de rigtige kan det kun betyde Baronen - og magten er nu hans. Vagterne lader Feliks forlade bygningen og gå ned af de mennesketomme gader uden at stoppe ham. Feliks er dog rimelig sikker på at skræmte indbyggere ser på fra bag halv-lukkede vinduer. Der er virkelig meget der har forandret sig her i Olonov. Frygten synes at lægge som en tung dyne over hele byen nu. Hvor længe han går rundt i byen ved han ikke, men da solen står op og tågen langsomt forsvinger finder han sig selv siddende ved molen og se ud over Yalu-floden. Han føler sig både tom inden i og fri, og følelserne er mere end han kan klare. Området er dog tomt og der er ingen der ser den unge mand græde ... ingen andre end hans ring, som dog synes at lade den unge mand få den fred han har brug for.
______________________
(Jeg forestiller mig at "eventyret" er slut nu, men hvis der er noget du vil så er du velkommen. Jeg tænker dog at Feliks måske bruger lidt tid med Bjørnens blåbærvodka og terapi og at resten af sæsonen bruges på det)

OOC : blåbærvodka og samtaleterapi m onkel Bjørn lyder rigtigt godt.....

Feliks får arrangeret plads på en båd mod nord. I løbet af sommeren kommer han hjem til hans nye hjem. Ahmar har gjort et acceptabelt stykke arbejde med at holde styr på regnskaberne, og de folk, som Feliks har hyret har holdt gang i handelen.

Feliks pakker en masse varer samt sit udstyr og bruger resten af sommeren på selvterapi med at handle i området små landsbyer samt tage forbi onkel bjørns hytte og få en snak. Han er ledsaget af Ahmar samt to folk samt deres pakdyr.

OOC:

@ Profession: Merchant.

I foråret brugte Feliks 6 uger på at handle og derved tjene penge med sin profession: Merchant skill. Fik ikke rullet. Det har jeg gjort nu:


20:35, Today: Feliks Sokolov rolled 16 using 1d20+9. Profession: Merchant - to earn money.
20:35, Today: Feliks Sokolov rolled 22 using 1d20+9. Profession: Merchant - to earn money.
20:34, Today: Feliks Sokolov rolled 10 using 1d20+9. Profession: Merchant - to earn money.
20:34, Today: Feliks Sokolov rolled 23 using 1d20+9. Profession: Merchant - to earn money.
20:34, Today: Feliks Sokolov rolled 11 using 1d20+9. Profession: Merchant - to earn money.
20:34, Today: Feliks Sokolov rolled 16 using 1d20+9. Profession: Merchant - to earn money.

Det bliver ialt 48 gp. Et af rullene var en ren 1'er. Ved ikke om det betyder noget???......

Feliks vil også prøve at kommunikere med sin mærkelige ring. Selvfølgelig kun, når han med sikkerhed er alene. Han skal jo nødig også fremstå tosset.....

Umiddelbart kan jeg ikke finde på hvad en Fumble skal medføre andet end at Feliks laver en rigtig dårlig handel. En som gør han forsøger at skjule ... du ved ... det gav underlig nok mening at købe en guldkæde fra en sigøjner familie der solgte ægte guld ud fra bagagerummet fra deres bil med rumænske plader. De sagde den var kr. 10.000 værd men du skulle kun give kr. 500 for den. Det var en total god handel ...
__________________________

Felisk forsøger at kommunikere med Ringen når han er alene. Han føler sig lidt dum når han sidder og taler med en ring der ligger på bordpladen foran ham. Men så igen. Den sidste tid er der meget der ikke har givet mening, så lidt fra eller til gør nok ikke den store forskel. Da den så pludselig giver sig til at tale inde i Feliks hoved igen er det en blandet fornøjelse. Feliks har den opfattelse at stemmerne han normalt hører ønsker han skal handle. De tvinger ham til at agere og ikke hvile. De vil hævnes og føre kampen videre mod .. ja .. stort set alt og alle. Men nu er der den her lille skringre mandestemme der konstant forsøger at overdøve de andre med piften og hujen og insisterende hysteriske skrig. Ringen ønsker nemlig et stille og roligt liv. Et liv uden kampe og krige. Et liv præget af fred og fordragelighed. Ringen synes at have det bedst når Feliks er fordybet i handel og sover i en blød seng. Men når Feliks er ude på sine rejser og det regner så klynker Ringen. Når det er for varmt så klynker Ringen. Når lejet ikke er blødt nok så klynker Ringen. Når skoven er for dyb og mørk så klynker Ringen. Når .. nå, ja .. Ringen klynker voldsomt meget. Desværre synes den bedre til at kommunikere telepatisk med Feliks end Feliks er til at kommunikere med den.

Feliks prøver at forklare ringen, at den er en ring, og derfor ikke burde kunne fryse. På den anden side..... Der har været så meget den sidste tid, som Feliks ikke forstår, så måske kan gamle ringe af sølv godt fryse.....???!!!

OOC : det lyder rimeligt belastende.... Har ringen slet ingen formildende karaktertræk?

Efterår, 1028

(Du er i Norge, Karsten, men afhængig om de andres eventyr eller ej er overstået så kan vi finde ud af om Feliks bruger efteråret til noget fornuftigt)

Så hvidt jeg husker, så var der kun gået få uger i kampagnen. Derfor blev vi vist enige om, Philip, at Feliks var taget ud til tårnet for at meditere og træne. Herude får han flere syn, der drager ham imod Kulikovo fæstningen. Da Feliks vender tilbage til sin handelsstation, ser han brevet fra Demyan og Vladimir. Straks gør han klar til at drage afsted efter dem mod Achinsk Han vil tage afsted med to af sine hjælpere i en af sine mindre flodbåde.

Feliks lader aldrig en mulighed for at gøre en god handel, så han medbringer varer, som han vurderer, der vil være en efterspørgsel efter baseret på nedenstående rul

OOC:
18:03, Today: Feliks Sokolov rolled 13 using 1d20+11. Profession: Merchant.
18:03, Today: Feliks Sokolov rolled 16 using 1d20+9. Diplomacy: Gather information.

Forhåbentlig når Feliks velbeholden ned til sine venner. Her vil han forsøge at hjælpe så godt han kan.

Sine to medhjælpere vil han sende tilbage til Øvre Rezel med besked på at vende tilbage med flere madvarer. Han vil også bede sine folk om at skaffe al den alkymistiske ild, som de kan finde. Ild er altid godt mod udøde. Det ved alle.....

Feliks vil også ransage sin hukommelse for, om der er nogle hæderlige alkymister i Rezel, som eventuelt ville kunne hyres til at komme til Achinsk og hjælpe med forsvaret af byen.

OOC: Knowledge Local: 18:20, Today: Feliks Sokolov rolled 17 using 1d20+6.

Derudover vil han gå Demyan og Vladimir til hånde efter bedste evne.

Hvis ventetiden bliver for lang, så vil han blive draget mod Kulikovo og derfor melde sig til at drage ud med spejderne for at komme nærmere til fæstningen.

Feliks ankommer til Bryansk, hovedstaden i Achinsk, og det er et sørgeligt syn. Byen bærer tydeligt præg af først to års borgerkrig og derefter en stor brand der har efterladt næsten 1/3 del af byens indbyggere uden tag over hovedet og bymurene sammenstyrtede flere steder. Det er en by præget af tungsind og armod og efterårets nuancer af brunt og gråt gør det ikke bedre. Overalt han færdes i byen er der tiggere og hjemløse, dommedagsprofeter og mudder. Moderkirkens tempel i byen er brændt ned og står som en tom sodet skal, mens at hovedborgen (og baron Dimitris hjem) står som et trist og truende tårn der rejser sig mod en grå-gul himmel. Han indser hurtigt at de varer han har med sig vil være tæt på umulige at sælge for folk har ingen penge og endnu mindre håb. Alligevel får ham sine varer som skind og nagler og andet solgt - blot for at se dem blive solgt videre nogen dage senere til ågerpriser.

Vladimir er optaget af området omkring Bryansk, og Demyan er febrilsk optaget af at holde Krigsrådet fra at slå hinanden ihjel og samtidig forsøge at befæste byen igen. Så Feliks sender sine betroede folk mod Rezel for at opkøbe alkymistisk ild. Han giver dem også ordre på at rekruttere alkymister til forsvaret af Bryansk, men inderst inde tvivler han på chancerne. Rezel er ikke et sted for tiden der tiltrækker lærde, og han er ved at indse at han lever i Mystaras røvhul (eller i det mindste meget tæt på).

Så da chancen byder sig slutter han sig til en patrulje der skal spejde ved grænsen til Kulikovo. Det er ikke som Feliks have forestillet sig. Patruljen består af 5 modløse skræmte spejdere der ikke tror på deres chance for overlevelse, men til trods for dette så forsøger ingen af dem at stikke af eller svigte deres pligter. Men Feliks begynder at forstå dem. Svovlgule uvejrsskyer sender kaskader af regn ned over patruljen, landet synes at være forvandlet til mudder, de ser ikke en eneste bygning der ikke er brændt eller rømmet, døde forrådne kreaturer ligger halvt begravet i mudderet, ikke en eneste gevækst ser naturlig ud men er alle deforme og forvredne. Der til kommer tordenen og det sære grønne pulserende skær der kan ses fra Kulikovo om natten. Patruljen er ude i lige under en uge uden at støde ind i nogen Udøde, men Feliks kan (lige som patruljen) mærke de er der. Det er som om at selve Landet forandres og Feliks kan ikke undgå at føle at en storm er på vej. Alligevel kommer det som en overraskelse da de samme morgen som de vil bevæge sig retur til Bryansk bliver vækket ved skrig fra deres vagtpost. Feliks sætter sig op og drager sit våben, mens de andre springer op fra deres våde leje. Vagtposten skriger i rædsel og smerte som 20-30 afhuggede hænder overmander ham og vælter ham omkuld. Feliks skal til at springe frem da han ser vagtpostens ene arm blive flået af med en syg flænsende lyd og patruljelederen råber om at alle skal trække sig tilbage. De springer på deres rædselslagne heste og efterlader deres kammerat til at blive flået levende i stumper og stykker.

Feliks er nedtrykt da han når frem til Bryansk sammenstyrtede murer. Regnen falder stadig tungt som han ridder gennem det der engang var en byport og af ren udmattelse ænser han ikke tiggernes krogede hænder der desperat beder om mad til deres sultne børn ...

Vinter, 1028 AC

Efter at Feliks har været med til at forsvare Bryansk i løbet af efteråret 1028 AC, så har han gjort sig nye allierede. En del bådkaptajner, som var en del af Freetraders Guild, havde været indesluttet i den belejrede by, sluttede sig til Hus Sokolov efter at have set den unge Feliks an under belejringen. Samtidig bad den unge baronesse Huset Sokolov om at udvide sine besiddelser i Archinsk således at det kunne føre til øget velstand i området.
_____________
OOC

Hus Sokolov får følgende besiddelser i Archinsk

Trade - 2
Guild - 1 (Masons' Guils)

Korte kommentarer til Feliks kommende fremtid:

Feliks er en stakkels dreng, som ikke har oplevet megen kærlighed, men har fundet en glæde i at handle med ting og indgå i de dertilhørende sociale sammenhænge.

Desværre har skæbnen andre planer: Hans forfædre, hvoraf mange er døde på murerne, forsøger gennem ham stadig at gøre deres indflydelse gældende i den materielle verden. Og alle Feliks fortrængte barndomstraumer nærer en uadresseret vrede, der gør ham til en arrig kriger, når det er nødvendigt.

Så den stille købmand er blevet til en mægtig hellig kriger.

Derfor vil Feliks stadig bruge tid og energi på at udbygge sit handels empirium, men samtidig vil han forsøge at hjælpe indbyggerne, og han vil være draget mod Kulikovo, som hans forfædre forfærdeligt gerne vil befri fra de udødes svøbe.

Jeg forestiller mig, at han vil bruge sine handelskontakter til at indsamle viden og relikvier fra Kulikovo.

Og så begynder han også at anskaffe sig mithril, der skal omsmeltes til en mægtig rustning....

Et sendebud fra handelsmanden Bazt i Ugarernes land trodser den (for området) milde vinter, og ankommer med et brev til den unge købmand

"Kære Feliks

Jeg nærede ingen kærlighed for din far, og jeg nærer endnu mindre kærlighed til den mand der har taget din fars position. Men jeg er loyal overfor det Hus som du nu repræsenterer. Hvis du vil bringe dine forretninger til Ugarerne, så vil jeg bryde med Hus Razid, så Hus Sokolov igen kan blive repræsenteret blandt Ugarerne.

Når foråret kommer, og om Guderne vil det, så håber jeg at du vil finde tid til at besøge Ugarernes land.

Din ven

Bazt"

Feliks bliver glad for brevet og sætter sig straks for at forfatte et svar. Han sender det mod nord, så snart det er muligt.

Ærværdige Bazt.

Dit brev og din loyalitet gør mig utrolig glad. Jeg mindes min dannelsesrejse hos ugarerne med dig som kyndig guide udelukkende med gode følelser, og siden har jeg også anset dig som min ven.

Jeg vil mægtig gerne gøre forretninger hos den mægtige Odai Bloodfang, og du må endelig sende høvdingen mine varmeste hilsner.

Jeg har allerede en ide til et godt forretningsgrundlag. I øvre Rezel findes store mængder træ af forskellige typer. Jeg er overbevist om, at ugarernes buemagere vil kunne finde rigelige materialer til deres buer i skovene mod syd. Jeg vil kunne foranledige et samarbejde imellem buemagerne og skovhuggerne, så ugarerne i fremtiden ikke vil komme til at mangle materialer til deres buer - mod en kompensation til folkene i øvre Rezel selvfølgelig. Og modsat vil vores forretningsforbindelser kunne formidle ugarernes mægtige buer til et større marked, hvor der vil være stor efterspørgsel efter disse udsøgte våben. Vores verden synes jo til stadighed at være optændt af voldens flammer.

Det vil være mig en ære selv at indfinde mig hos den mægtige Odai Bloodfang for at forhandle disse aftaler på plads. Alternativt kan du og nogle af ugarernes buemagere mødes med mig i Øvre Rezel til foråret, så buemagerne selv kan besigtige, hvad Øvre Rezel har at byde på. Vi kan dernæst alle drage mod Ugarernes land for at afslutte forhandlingerne.

Jeg vil selvfølgelig kompensere dig til fulde for din tid og dine rejseudgifter.

Din ven

Feliks Sokolov.

The Storyteller rolled 84 using 1d100. 60% chance for at nå at få brevet sendt før at isen lukker floden. (failure)
_______________________

Feliks Sokolov bander sagte og skutter sig i kulden ved den lille havn i Bryansk. Isen har lukket for sejlads mod nord, så brevet kan ej nå at blive sendt. Hvem der bare var hos ugarerne, tænker Felisk som han går igennem ruinerne af den udbrændte hærgede by, på vej mod endnu et laugsmøde med diskussioner om svendeprøver og kompensationer.

Feliks vil danne sig et overblik over de forhåndenværende ressourcer.

1) Mad er vigtigt.
Hvis isen ikke har lukket af helt til Øvre Rezel, så vil Feliks sende folk afsted til sine besiddelser deroppe for at bringe mad tilbage til befolkningen i Achinsk.

Hvis Baron Demyan ikke vil kompensere Feliks økonomisk, så må baronen love at gøre sin indflydelse gældende for at fremme Feliks- forretninger i Achinsk som kompensation

2) Varme er vigtigt.
Feliks vil organisere indsamling af brugbare tæpper og lignende samt brændbart materiale fra byens ruiner og kampladserne omkring byen. Hans folk vil også om muligt medbringe tæpper fra Øvre Rezel. Samtidig må andre mænd sættes igang med at bygge midlertidige læskure til de mange folk uden tag over hovedet.

3) Øvrige ressourcer.
Der må ligge mange efterladte våben og rustninger omkring og i Bryansk. Feliks sætter befolkningen igang med at indsamle alle de våben og rustninger, som de kan finde. Nogle kan måske genbruges, imens andre kan smedes om til nye våben eller værktøj og byggematerialer, så man er klar til genopbygningen af Bryansk, når vinteren slipper sit tag i området.

At få aktiveret byens smede har også den sekundær gevinst, at smedenes esser generer en masse varme, som de husvilde folk kan samles omkring og varme sig ved.

Hvis isen ikke tillader Feliks at trække på sine ressourcer mod nord, så kan man overveje at sejle ned ad floden for at indkøbe de nødvendige varer for at befolkningen kan komme igennem vinteren. Feliks vil gerne tilbyde baron Demyan at forestå denne handelsrejse, men det bliver nødcvendigt med kapital fra baroniets sandsynligvis slunke kasse.

Feliks kender nødvendigheden af at give befolkningen formål og mening med dagligdagen, når hverdagen er hård og trist. Fysisk aktivitet er den bedste måde at holde sig varm på...


OOC:
Nu kan den ærværdige GM lige gøre sig nogle tanker omkring hvilke ressourcer, der er tilstede.
Ovenstående prosa er fyldt med store armbevægelser. Feliks er en sand filantrop.
Rent spilleteknisk så dækker Feliks øslen med penge over de GB, der vil blive brugt på at etablere en Black Smiths guild samt Carpenters guild.
Der kan også ligge noget potentielt rollespil, når Feliks skal forhandle med Demyan om GB for RP.
HVis altså Feliks har noget at handle med.....

Demyan inviterer Feliks til sit gemakker i Bryansk. Sneen ligger tæt og blokerer næsten vinduet, men viltre flammer brænder i ildstedet.

Et stort bord er fyldt med blankpolerede messingekolber, der er arrangeret med militær præcision.

"Feliks, det vil være mig en glæde at hjælpe med at bringe mad til Archinsk. Folk her har lidt usigeligt, og vi må give dem en bedre morgendag.

Jeg har ikke meget sølv. Brylluppet har kostet dyrt, og jeg prøver at skrabe penge nok sammen til at kunne beskytte Øvre Rezel. Det vil ikke vare længe inden jeg og min fader er i åbenlyst fjendskab, og da ønsker jeg ikke at han skal kunne overtage alt hvad vi har opbygget i provinsen. I det mindste ikke uden en kamp.

Men jeg vil skrive passer-sedler, som vil bringe dig og dine købmænd uhindret gennem alle grænseovergange. Jeg vil også give jer ekstra vagter - så mange som kan undværes her i byen. Endeligt vil jeg give jer adgang til ekstra flodbåde - min viv ejer adskillige, og jeg er sikker på at jeg kan overtale hende. Selv om hun sikkert vil have modkrav. Hun er meget krævende Feliks, virkeligt meget krævende...

Hvilket bringer mig til et helt andet emne. Hvis du kommer til Kishinev, må du meget gerne købe nogle ting med til mig. Jeg skal naturligvis nok betale for dem! Jeg har en dosmerseddel her. Det sværeste bliver nok leopard-testiklerne og det pulverisede enhjørninge-horn. Som du kan se, har jeg gang i nogle eksperimenter..."

Demyan udstøder et dybt suk og kaster et opgivende blik på sin ven Feliks.

OOC: Hvis Feliks vil bruge 1 GB på at købe korn (agitate action for at forbedre provinsens prosperity) vil Demyan støtte handlingen med sine manor holdings og med 5 RP. Hvis prosperity stiger, vil det gavne alle der har holdings i provinsen.

Iøvrigt har Philip opdateret Øvre Rezel, så du kan se hvad vi har til rådighed i starten af vinteren. Vi får først indkomst fra vores nye holdings i starten af foråret.

På samme måde som at Feliks ikke kan sende besked mod nord af floden, på samme måde kan han heller ikke få forsyninger fragtet ned af floden til Archinsk. Vinteren i Zuyevo isolerer hvert baroni, som små sneklædte øer i et hav af is. Hungersnøden kan derfor ikke undgås med så kort varsel. Det er børnene, de ældre, de syge og de svage som bukker under først. Der går næppe en dag uden at man bliver vækket til lyden af fjerne skrig fra sorgfyldte mødre hvis børn er døde i løbet af natten. Der går næppe en dag uden man ser grådkvalte fædre grave en grav til deres børn i den frosne jord.

Livet er grusomt. Retfærdighed findes ikke.

Omgivet af død og elendighed knokler sørgende bønder for at indsamle våben og rustninger og bygge nye huse, hytter og læ for de frysende indbyggere. Mange vil nok mene at hytterne og det arbejde som Feliks sætter i værk er med til at redde menneskeliv, men vinteren er hård og arbejdet skrider kun langsomt frem.

Efter par dage efter deres første korte møde, ønsker Feliks fortræde for baron Demyan igen.

Feliks ser trist ud, da han træder hen foran sin ven.

Desværre Demyan.

Mine folk kan hverken komme op eller ned ad floden. Vi er totalt isoleret i vinterens kolde greb. Folket vil komme til at sulte, uden at vi kan gøre fra eller til.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan med de tilhåndenværende ressourcer, men vi er nok nødt til at indstille os på, at det kommer til at blive meget værre, før at det kan blive godt igen.

Jeg beklager min ven. Jeg ved, at du i disse situationer tynges voldsomt af lederens pligter.

OOC:
Som jeg forstår Philips besked, så er Feliks aktiver indefrosset, og det er ikke muligt for ham at tage realm actions.

Demyan ligger hånden på Feliks skulder.

"Det er gudernes vilje, min ven. Vi må blot bede om at sjælene af de som vil dø, når sikkert frem i efterlivet.

Men guderne er virkeligt grusomme. Hvornår vil lidelserne standse her i Archinsk? Det er utroligt at et eneste menneske er i live."

Feliks sukker og ser pludeslig udslidt og gammel ud. Hans skuldrer hænger.

Du har ret. Hver eneste dag støder flere stemmer til det kor af ånder hinsides dette plan, der byder mig at handle og agerer.

Det slider på mig Demyan. Især når jeg intet kan gøre som nu.

Hvis ikke jeg kunne distrahere mig selv med simple gøremål som at handle og snakke med levende personer, så ville jeg blive sindsyg af den konstante støj fra vores fædrene landsmænd.

"Østbredden er tynget af sjæle der er døde en grusom død. Måske vil det være godt for dig at rejse en rum tid når foråret kommer.

Oprette nye handelsstationer langs floden! Eller rejse til Kishinev og høre havets brusen. Lade havets vind blæse din sjæl igennem."

Det er et godt råd. Måske jeg vil følge det.

Ugarerne synes at være klar til at etablere mere permanente handelsforbindelser med mig. Måske jeg skulle tage derop, når sommeren kommer.

Min ven. God arbejdslyst. Sig til, hvis jeg kan hjælpe med noget. Imellemtiden vil jeg forsøge at hjælpe befolkningen her i byen, så godt jeg kan.

Forår, 1029 AC

Det er med lettelse at Feliks ser at isen smelter og at Yalu-floden igen er farbar. Snart begynder flodpramme at sejle op og ned af Yalu-floden, sågar trodse området langs Kulikovo, og de bringer mad og såsæd til Archinsk.

Måske det er på tide at drage væk fra dette sted der lider så meget?

Det første Feliks gør, er at sende brevet express til Bazt. (OOC: Bemærk rettelsen)

Ærværdige Bazt.

Dit brev og din loyalitet gør mig utrolig glad. Jeg mindes min dannelsesrejse hos ugarerne med dig som kyndig guide udelukkende med gode følelser, og siden har jeg også anset dig som min ven.

Jeg vil mægtig gerne gøre forretninger hos den mægtige Odai Bloodfang, og du må endelig sende høvdingen mine varmeste hilsner.

Jeg har allerede en ide til et godt forretningsgrundlag. I øvre Rezel findes store mængder træ af forskellige typer. Jeg er overbevist om, at ugarernes buemagere vil kunne finde rigelige materialer til deres buer i skovene mod syd. Jeg vil kunne foranledige et samarbejde imellem buemagerne og skovhuggerne, så ugarerne i fremtiden ikke vil komme til at mangle materialer til deres buer - mod en kompensation til folkene i øvre Rezel selvfølgelig. Og modsat vil vores forretningsforbindelser kunne formidle ugarernes mægtige buer til et større marked, hvor der vil være stor efterspørgsel efter disse udsøgte våben. Vores verden synes jo til stadighed at være optændt af voldens flammer.

Det vil være mig en ære selv at indfinde mig hos den mægtige Odai Bloodfang for at forhandle disse aftaler på plads. Desværre er der presserende problemer i øvre Rezel med nogle store svin, så jeg kan tidligst indfinde mig hos Ugarerne til sommer. Alternativt kan du og nogle af ugarernes buemagere mødes med mig i Øvre Rezel til foråret, så buemagerne selv kan besigtige, hvad Øvre Rezel har at byde på. Vi kan dernæst alle drage mod Ugarernes land for at afslutte forhandlingerne.

Jeg vil selvfølgelig kompensere dig til fulde for din tid og dine rejseudgifter.

Din ven

Feliks Sokolov.


Dernæst søger Feliks om fortræde hos baronen i Archinsk.

Min kære ven og ærede baron.

Jeg håber ikke, at du tager mig det ilde op, at jeg sådan forlader jer når nøden er størst, men jeg er nødt til straks at tage afsted mod øvre Rezel.

Du ved allerede, at dette sted er specielt hårdt for mig at befinde mig på.

Samtidig er der problemerne med de store svin, der overfalder vores venner oppe i øvre rezel.

Og sidst er tiden moden til at udvide mine forretninger med ugarerne og måske også deres goblin allierede.

Vid dog, at jeg ikke vil lade jer i stikken. Jeg skal straks instruere mine folk i Øvre Rezel om at skaffe alle de ting, som I mangler hernede i Archinsk. Jeg vil også bruge foråret på at adressere problemet med svinene i øvre Rezel. Hvis du ønsker det, kan jeg være din stedfortræder i denne problemstilling?

Som året går, så må vi se, hvor vores kræfter kan blive brugt bedst muligt, men lad mig det endelig høre, hvor du kan bruge min hjælp, når vinteren kommer.

Jeg håber, at jeg har din velsignelse til at rejse min ven?

OOC: Jeg tænker, at det i spiltermer svarer til at Feliks giver Demyan en GB til en agitate realm action.

"Min frænde. Jeg forstår at du har brug for at komme væk herfra. Jeg kan ikke forestille mig de dødes klagen her i provinsen - den må være forfærdelig!

Her er et dokument, som giver dig beføjelser som min stedfortræder i forhold til at bekrige svinene. Jeg er glad for at du tager dig af det!

Jeg takker dig også for hjælpen med at genopbygge Archinsk. Tvivl ikke på at kornet vil komme folk til gode.

Jeg har også en sidste tjeneste at spørge. Hvis min fader, baronen, invaderer Øvre Rezel, vil jeg have brug for flodbåde for at slå angrebet tilbage. Hvis det sker i dit fravær, må jeg benytte dine både?"

Det er en selvfølge, at mine både deltager i forsvaret af Øvre Rezel.

Suuukkk!!!

Tror du nogensinde, at vi får et par rolige år til at nyde frugten af alle vores anstrengelser?

Feliks griber sin ven om underarmen og klapper ham på skulderen. Hans øjne er fokuseret og fyldt med selvtillid igen.

Pas på dig selv og din skønne frue til vi ses igen min ven og baron.

Feliks går straks igang med at forberede sin meget snarlige afrejse mod Øvre Rezel.

Så snart han ankommer, vil han sammen med Luka Verenov samle våbenføre mænd og stifindere og drage mod de sorte bakker for at opspore vildsvinene.

Rejsen til Øvre Rezel forløber uden problemer til trods for den trykkede stemning da prammen passerer Kulikovo. Det føles godt at sætte sine ben igen i Øvre Rezel, og stemmerne i Feliks' hoved synes at forstumme for en stund. Han mødes med Luka Verenov i Shagobar som fortæller at der blev hyret en gruppe eventyrere i løbet om vinteren. De drog mod De Sorte Bakker, men siden har ingen hørt fra dem. Luka ville gerne samle våbenføre mænd, men erkender samtidig at hans boyar, Demyan, endnu ikke synes at have fundet pengene til at danne en hær.
____________________
OOC

Hvor mange mænd vil Feliks tage med - det vil handle om frivillige og ikke regulære tropper.

Har Feliks nogen særlig rute.

OOC: Hvad ved vi med sikkerhed om vildsvinene? Hvor mange er de for eksempel?

Luka Verenov siger at der er rapporteret 17 overfald i løbet af vinteren, og yderligere 5 i løbet af foråret indtil nu. Det er ikke kun folk der er alene der er blevet overfaldet, men også små grupper. 21 er blevet såret, 13 er omkomne. Samtidig er 13 får, 8 okser, 7 køer, 9 hunde blevet dræbt. Vildsvinene er store og har i to tilfælde kunne bryde døre op til bondegårde. Angrebene har været lokaliseret omkring landsbyen Kotlas og ruten til Krasnodar. Hvor mange vildsvin det drejer sig om er uvist for Luka Verenov mener at bønderne overdriver deres fortællinger lidt, men han satser på mellem et og tre vildsvin.

Feliks samler mindst 10 frivillige våbenføre mænd samt tre stifindere gerne med jagthunde. De sejler ned til Lake Asha og går i land på den sydvestlige bred. Herfra går turen ad stierne sydover indtil de når floden. Den følger de ned til Krasnodar, hvor de vil starte med at samle oplysninger og yderligere frivillige mænd.

De ankommer til Krasnodar mens at forårsregnen falder blidt over landskabet. Landsbyens langhuse er omgivet af små marker, lave stengærde, en eng med et par får og ligger ned til den lille flod. Lyden af smedens hamren kan høres på lang afstand og man kan se folk gå rundt i landsbyen igang med deres liv og levned.

Feliks' ankomst til Krasnodar bliver mødt med stor glæde. Folk frygter vildsvinene, og rygterne vil have at det er varsvinene der er tilbage. Ikke alle tror dog det er varsvinene, men mistænker at det er ur-svin (daeodon) og endda meget store af slagsen. Uanset hvad de tror det er der hærger området, så har Feliks ikke svært ved at finde syv gode mænd der vil følge Feliks mod De Sorte Bakker.

Feliks takker de brave mænd for deres store mod og opofrelse og lover de øvrige beboere, at han vil gøre, alt hvad han kan for at løse problemet med de store svin.

Dernæst drager følget årvågent mod landsbyen Kotlas. Feliks har spændt strengen på sin mægtige orc bue.

(beklager ventetiden)

Gruppen drager mod Kotlas af snørklede stier og gennem uvejsomt terræn, gennem dybe skov og over mange vandløb. Det er tidlig aften da den trætte gruppe kan se røgsøjlerne fra skorstene og ildsteder i Kotlas, og Feliks er næppe den eneste der kan mærke maven rumle.
___________________

Rul Survival og Perception. Feliks får +2 til begge rul grundet gruppen han har med sig.

In reply to The Storyteller (msg # 229):

Perception : 14

Survival : 44 (crit)

(Impressive - har INGEN ide om hvad Survival DC 44 gør :) )
________________

Feliks kan lugte det de andre ikke kan. Der er noget i vinden som han ikke kan definere. Han kan se det i græsset, på kvistene, på måden skyerne på himlen. Der har været to vildsvin der passerede stien flere gange i den sidste måned. Feliks har aldrig set så store spor, men ingen andre kan se dem. Der er heller ikke nogen spor tilbage ... kun vage fordybninger i jorden, og et græsstrå der er knækket. Men Feliks kan se det hele. Det store billede. Bæsterne passerer stien her med jævne mellemrum, men det er ikke bare dyr. Der er en intelligens bag dem som skræmmer Feliks - og ophidser jægeren og krigeren i ham

In reply to The Storyteller (msg # 231):

Feliks fortæller de andre i gruppen om hans opdagelse. De erfarne stifindere er noget tvivlende og sender ham øjne bag hans ryg, men han er lederen og sammen memoriserer de stedet uden at afmærke det, så de kan finde det igen.

På vejen ind mod landsbyen planlægger de, om det er bedst at ligge sig i baghold eller om de skal følge de spor, som kun Feliks tilsyneladende kan se..... De bliver enige om den første mulighed.

Først skal de alle have varmen og mad i maven......

Kotlas byder gruppen velkommen med åbne arme. Der er ingen tvivl om at de er bange for disse vildsvin. Der er ikke rigtig nogen der har set dem. Der er nogen der har skimtet dem, men ellers er det altid nogen der har "talt med en, der har mødt en, der har set en". Folk fortæller om synes at tro at bæsterne er kommet ude fra Yazak-stepperne, og måske de har ret. Det er trods alt ikke unormalt at se store vildsvin på sletterne. Men Feliks kan ikke undgå at lægge mærke til mængden af overtro og mystik der allerede omgiver disse bæster.

Feliks og hans folk bliver indlogeret privat. Kotlas' kro har ingen værelser, så folk bliver indlogeret rundt omkring. Feliks bliver indlogeret i en lille lade og ha må indrømme at stedet ikke er så slemt. Stedet er både varmt og tørt, og Feliks får puttet sig godt under sit tæppe, og falder trygt i søvn midt i høet ovenpå en lang dag.

Det er skrigene der vækker Feliks. Det er stadig nat, men Feliks kan lugte røg, se skæret fra flammerne gennem revnerne i ladens mure, og høre skrigene fra folk der løber rundt derude. Folk synes at være grebet af panik, og Feliks er straks på benene. Ja. Reelt set så hopper hans rundt på eet ben og forsøger at få støvler på, for at komme ud og hjælpe med at slukke branden. Så er det at han hører kamplarm, skrig og store grynt og indser at Kotlas er under angreb.

Og så er der lugten. Den der svage lugt han registrerede i skoven. Animalsk, pels, mudder, pis, død. Du er her, tænker Feliks straks. Jeg ved du er her. Og det er han også. Bæstet. Lederen. Feliks kan se skyggen af bæstet som det langsomt cirkler om laden. Bæstets krop til tider synlig mod skæret fra flammerne. Synlig der hvor brædderne i ladens mure ikke møder hinanden. Langsomt kredsende om laden. Om sit bytte.
____________________

Opsummering:

Et vildsvin kredser om laden som at Feliks befinder sig i. Laden er ca 5x10 meter med 4 meter til loftet, stråtækt tag og frie loftsbjælker i 3 meters højde.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 19 using 1d20+6. Knowledge: Nature.
____________________

Feliks kan mærke uroen i sin mave. Han vil vurdere vildsvinet der kredser om laden som værende mindst 3 meter høj ved skuldrene. Det er en Dire Boar - og endda en stor udgave af den. Det er endnu umuligt at se nogen detaljer på bæstet, men Feliks kan ikke undgå at få en fornemmelse af at dyret er snu. Mere snu end et bæst normalt bør være. I det mindste er det ikke var-grise, når Feliks lige at tænke før han kan se ladeporten ryste og knage, da bæstet forsøger at komme ind til Feliks

Stemmerne i Feliks' hoved summer af iver over den forestående kamp. Efter kampene i Bryansk mod de udøde, så er Feliks selv også blevet hærdet og beholder sit kølige overblik.

OOC:

Feliks vil foretage sig følgende i de kommende runder afhængigt af, hvor lang tid, han får, inden svinet bryder igennem døren.

Runde 1: Move action: Samler sit bælte op med sværd og økse. Standard action: Spænder det om livet.

Runde 2: Move Action: Samler sit skjold op. Standard action: kaster Shield of faith.

Runde 3: Standard action: Kaster Divine favor. Move action: Tager sig bue og pile på ryggen.

Runde 4: Standard action: Kaster Bulls Strength. Move action: Kigger sig omkring efter en smutvej ud af laden.

Runde 5: Standard action: Kaster Guidance. Move action: Orienterer sig om, hvor langt svinet er kommet på ladeporten.

Hvad Feliks gør herefter afhænger af, hvor langt svinet er nået.

Feliks overvinder sin frygt og tager uden at ryste sin udrustning på. Han forhaster sig ikke, men spænder bælter og stropper, og i ny og næ så mumler han nogen få ord og kan mærke dem nå Sjælene.

Imens kredser dyret uden for ladeporten og i ny og næ kaster den sin fulde vægt mod den knagende ladeport. Feliks har netop bedt Sjælene om at vejlede ham (Guidance), da dyrets vægt får ladeporten til at falde af hængslerne med et brag og splintres i tusinde stykker. I åbningen står nu Bæstet oplyst af flammerne fra ilden der breder sig i landsbyen. Feliks kan svagt skimte indbyggere og hans mænd som mørke skygger løbe skrigende rundt og kæmpe mod et (eller flere) usete bæster. Bæster der står over for ham er prægtigt og storslået i al sin gru. Feliks vil anslå det til at veje næsten 2 tons og være næsten 5 meter langt og over 3 meter højt ved dens skuldre. Den pels er sort i skæret fra flammerne. Dens gab synes at kunne tage Feliks hoved i en bid, og dens blik afslører mere end blot en animalsk intelligens. Feliks er ikke i tvivl - Bæstet er en dræber.
_____________________

Initiative?

The Storyteller rolled 20 using 1d20+6. Initiative.

In reply to The Storyteller (msg # 235):

Svinet er først. Feliks har ini 5.

Jeg formoder, at bæstet angriber.....????

Godt gættet :)
__________________________

Ladeporten ryger af hængslerne som bæstet kaster sin fulde vægt imod porten. Træ splintres, metal bøjer og bæstet fråder som det stormer imod Feliks. Splinter og træstykker flyver gennem luftet, som Feliks planter hælene solidt i jorden og høet for at modstå bæstets angreb. Svagere mennesker ville være flygtet, men Feliks Sokolov er ikke svag og han bider tænderne sammen.

Men bæstets styrke og vildskab overrasket Feliks som mærker en dyb smerte som dens tænder flænser siden op på den unge kriger-købmand og Feliks kan mærke det varme blod fugte hans tøj, mens blod sprøjter på på ladens stolper.
_________________________
The Storyteller rolled 28 using 1d20+10. Gore Attack.
The Storyteller rolled 25 using 2d8+11. Gore Damage.
Reach 10 feet

In reply to The Storyteller (msg # 237):

Stemmerne skriger i vrede og overdøver fuldstændig den klynkende ring.

En stemme trænger igennem de andre :

Derfor sover man i sin rustning pjok!

Feliks ignorerer dem alle men åbner sig for deres erfaringer og råd. (ooc : move action - activate revelation) .

Dernæst lader han al sin vrede og frustration optjent i hans korte liv flyde frit. (ooc : rage frem action)

Smerten svinder og al forsigtighed er forduftet ,som Feliks springer frem (ooc: 5 ft step) og svinger sin økse mod svinet.

AAARRRRGGGGGHHHHH!

Ooc :
Hit w axe : AC 26
Damage w axe 13
Energy damage w axe 3

Feliks mærker øksen skære gennem bæstets tykke hud, gennem kød, muskler og sener. Den skriger i smerte - et højt hyl der gør ondt i Feliks' ører - men forsætter ufortrødent sit angreb. Den angriber altid lavt i et forsøg på at sprætte Feliks' bug op. To tons død der slår mod Feliks og de mange ånder der støtter ham. Feliks forsøger at undgå dens angreb, men bevæger sig ikke hurtigt nok til at mærke bæstet flå i Feliks' rustning og mavesæk.
______________________



Du har AC .. hvad .. 19? .. når du Rager?

The Storyteller rolled 20 using 1d20+10. Gore Attack.
The Storyteller rolled 20 using 2d8+11. Gore Damage.

OOC:

Beklager kvaliteten af mine sidste beskeder, men det er ikke så nemt at lave lækre detaljer med skifttyper og -farver på en lille smartphone.....

Feliks har AC 14 (10+1(dex)+2(shield)+3(spell)-2(rage)). Muligvis har han lidt højere Ac, hvis hans ring giver bonusser til AC. Philip, du skrev noget om dodge bonus til AC, men jeg er ikke sikker.

Feliks har endnu ikke for vane at sove med sin rustning på. Han troede sig sikker i landsbyen.

Feliks gør en grimasse af smerte, da svinet flår i hans kød. Så svinger han sin økse mod dets nakke.

OOC:
14:48, Today: Feliks Sokolov rolled 33 using 1d20+16. Axe vs svine.
14:48, Today: Feliks Sokolov rolled 12 using 1d8+11. Axe damage vs svine.
14:48, Today: Feliks Sokolov rolled 1 using 1d6. Frost damage vs svine.

Det bliver vist lidt af en udtrætningskrig denne kamp. Hvem der ender med at have flest hitpoints.....
This message was last edited by the player at 12:52, Sun 05 Oct 2014.

Den vinder nok så. Men det er ok. Bæstet var ment som noget hele gruppen skulle op imod, men nu bliver det måske Feliks' nemesis, som han kan jage over flere gange .. nå .. tilbage til terningerne :)

Og kvaliteten er helt fin. Mine fingre er for fede til touch screen, så det du har fået farver på imponerer mig :)

The Storyteller rolled 27 using 1d20+10. Gore Attack.
The Storyteller rolled 19 using 2d8+11. Gore Damage.
____________________

Øksen bider dybt og det gør bæstet også. To store væsener låst i deres egen kamp mens at landsbyen brænder og flammerne slikker højt op mod nattehimmelen.

In reply to The Storyteller (msg # 241):

OOC: Av av... det er godt nok et nasty svin!

OOC:

Hmmm....

Feliks har taget 64 hitpoints i skade nu- Fratrukket 3 fra DR bliver det 61. Så han er på +20 hitpoints, fordi han rager.....

Og svinet ser ikke engang såret ud vel???.....

Philip, du skrev aldrig om Feliks så en udvej fra laden?

Åh jo den er såret ... men kun ca 50% ... jeg ved godt du vil slå noget ihjel, men jeg havde ikke forestillet mig det skulle være den her :)

Og der er en lem i gulvet. Den er ikke låst, men fører ned til krybbekælderen (tænk på laden som værende placeret oven på en "høj kælder"/stenfundament

Feliks kaster sig henimod lemmen og prøver at nå derned uden at blive spiddet.

OOC:

Jeg håber, at Feliks kan klare det med en withdraw action. Ellers må han prøve med acrobatics....:

18:59, Today: Feliks Sokolov rolled 18 using 1d20+6. Acrobatics rul.

Feliks kaster sig mod lemmen og falder ned i mærket. Bæstet kaster sig over ham, men når ham ikke. I stedet kaster den sig mod lemmen og støder igen og igen sin krop mod åbningen så træ knager og knækker, men opgiver hurtigt efter. Den står der oppe og ser ned på Feliks der ligger på ryggen i en pøl af hans eget blod. Bæstet stirrer på ham med små hårde øjne før den vender sig om og løber ud af laden.

Og Feliks ligger tilbage i mørket i en verden fuld af smerte ...

In reply to The Storyteller (msg # 246):

OOC: Hey!!!! Lad være med at afskrive Feliks så hurtigt.....

Han kan kaste adskillige cure wounds på sig selv, hvilket bæstet ikke kan, så denne kamp er ikke nødvendigvis ovre....

Du skriver, at den kaster sig mod lemmen igen og igen. Minimum to gange altså = to standard actions.....

16:13, Today: Feliks Sokolov rolled 16 using 2d8+6.
16:13, Today: Feliks Sokolov rolled 11 using 2d8+6. Cure moderate wounds.

Feliks er nu på 47 hitpoints.

Havde du troet at Feliks gav op så let?

Merchants do dive for to cover to die. The dive for cover to REGROUP!!!!

Det sidste gav ingen mening :)
_____________________

Bæstet er på vej ud gennem ladeporten, men standser op i portåbningen da den sanser noget bag sig. Den vender sig om og ser Feliks begynde at rejse sig. Er det forundring der er i dens øjne? frygt måske? anerkendelse? Uanset hvad så fnyser den og grynter. Savl og spyt står ud af dens mund og snude, som den skuer på Feliks der er smurt ind i st eget blod.

OOC:

Undskyld mine stavefejl. Der skulle have stået...

Merchants don't dive for cover to die. They dive for cover to REGROUP!!!!

Og ja! Det giver stadig ingen mening....

Glemte også lige, at Feliks selvfølgelig ikke rager længere, hvorfor han for det første kun har 29 hitpoints, og for det andet er fatigued i endnu 4 runder.

Feliks hiver efter vejret, som han forsøger at komme sig ovenpå sin bersærkergang. Det er dog lidt nemmere at trække vejret, når man ikke længere er på kanten af døden.

Knægten vil gerne komme lidt mere ovenpå, inden han tager kampen op med bæstet, så han bliver i dækning af lemmen i gulvet og sit store skjold.

OOC:
At stå i lemmen må mindst give cover.
Feliks vil kaste cure light wounds, indtil han er frisk og dernæst forny sin divine Favor.
Hvis Bæstet angriber, vil han kaste sig i dækning under gulvbrædderne.
Hvis bæstet mister interessen, så vil han provokere det til at komme tilbage/blive ved.
Hvis bæstet begynder at komme igennem gulvplankerne, så vil Feliks kravle væk.
Han har INI 5.
Første cure light wounds giver 7 hit points tillage - medmindre bæstet angrier inden....

Bæstet angriber men Feliks når at kaste sig under gulvbrædderne. Det er dog kun en stakket frist som bæstet begynder at flå gulvet op. Feliks ligger på ryggen, mumlende sine bønner til Ånderne, mens han holder sit skjold op foran sig. Til tider er bæstet så tæt på Feliks at han kan mærke dens dårlige ånde rulle mod sit ansigt og mærke dens savl dryppe ned i ansigtet på sig. Har karter sig bagud med bæstet tromlende efter sig på gulvet blot tommer fra hans ansigt. Til sidst kan han ikke komme videre. Der er kun to valg - kæmp, eller rul ud af den lille lem i ladens stenfundament.
________________________
Feliks har tre runder hvor han kan gøre hvad han vil. Derefter er det enten FIGHT eller FLIGHT (lemmen i stenfundamentet - Acrobatics DC 15)

OOC: Har Feliks ikke voldsomme penalties, hvis han kæmper liggende på ryggen under gulvplankerne?

Jo, men gulvet er revet så meget op at jeg vil sige at han kan rejse sig op (i slowmotion med "etnisk guitar/trommer/kor"), mens han splintrer hvad lidt gulvbrædder der er tilbage, og råber sit krigsråb heroisk, maskulint og lige så læspende som Gerald Butler gjorde i "300" ...

Feliks kaster sine sidste bønner og er næsten ikke såret (OOC: 54 hitpoints - ikke flere spells) Hans sidste bøn er for at få styrke og træfsikkerhed i kamp (OOC: Divina Favor).

Så sender han en stille bøn til sin fader, tager en dyb indånding og rejser sig dereftertvingende de sidste gulvplanker væk fra sig. Han står ansoigt til ansigt med det frådende bæst. Feliks muskler er stadig lidt trætte efter hans bersærkergang (OOC: Kun en runde mere), så han holder sig bag sit skjold og prøver at holde bæstet væk med sin økse (OOC: Fighting defensively - har AC 18/19)


19:43, Today: Feliks Sokolov rolled 13 using 1d20. Feliks: INI.

The Storyteller rolled 18 using 1d20+6. Boar Initiative.
The Storyteller rolled 29 using 1d20+10. Gore Attack.
The Storyteller rolled 19 using 2d8+11. Gore Damage.
________________________

Med store grynt kaster det to tons tunge muskelbundt sig mod købmanden og forsøger frådende at sprætte den unge knægt op. Stødet løfter næsten den unge kriger op fra gulvet og Feliks kan mærke han er spiddet på dens spidse tænder

Feliks svinger ud med sin økse mod svinet. Han hoster blod op af svinets sidste angreb, og kan mærke sit livsblod strømme ud...

OOC:
Rammer AC 22.
Økse skade: 15
Frost skade: 4

Håber, at Feliks rammer.

Bæstet hylder som øksen bider dybt i bæstets flanke. Blodet fosser ud, og vildsvinet vrider sit hoved let som den prøver at støde sine tænder dybt ind i Feliks hals. Feliks kan mærke den ramme og hans verden bliver pludselig farvet rødt ....
_____________

Den er meeeeeeget såret.

The Storyteller rolled 29 using 1d20+10. Gore Attack.
The Storyteller rolled 25 using 2d8+11. Gore Damage.

Hvis Feliks dør så må næste eventyr handle om at få ham Resurrected :)

Et kort øjeblik står Feliks stille og kigger udyret dybt i de blodskudte øjne.

Hans muskler brænder og skjoldet er tungt, så han lader det falde.

Han sender en bøn til sine forfædre, om at lede hans næste handling mod succes (OOC: Blood of heroes revelation).

Så brøler han højt, som han går i bersærk. Han fatter sin økse med begge hænder og hæver den højt over hovedet. Han brøler stadig, da han lader den falde igen.

OOC:
Rammer AC 21.
Økseskade: 20
Frost damage: 2

Øksen rammer dyret i nakken og bider dybt. Blodet sprøjter op og Felisk kan mærke det varme blod ramme ham i ansigtet. Der er ingen tvivl om at dyret er døende. Det kommer kun videre fordi det er et primitivt væsen. Det følger sit instinkt, og kæmper videre til trods for at der er døende.

Det er to kæmper. To titaner. Fastlåst i deres fælles dødskamp ...
___________________
The Storyteller rolled 19 using 1d20+10. Gore Attack.
The Storyteller rolled 26 using 2d8+11. Gore Damage.

Bæstet er på Negativ Hitpoints, hvilket betyder dens Ferocity sætter ind. Jeg ved ikke om AC 19 er nok, men mistænker det (desværre) da Feliks smider sit skjold.

Feliks hoster sit blod op ud over monstret.

Så dø dit bæst!

- hvæser han gennem blodet. Han hugger endnu engang øksen i udyret og håber, at det vil være nok.

OOC:
Feliks er nede på 2 hitpoints inklusive de 18 ekstra hitpoints fra rage.... Når han stopper med at rage, så vil han være på minus 16 og være død....

Han rammer AC 30. Gør 19 point i skade og yderligere 4 i frost skade.

Øksen rammet bæstet midt mellem øjnene og begraver sig dybt i dens kranie. Dyret står en kort stund på sine ben, så falder den sammen, pruster sagte, gløden i dens øjne slukkes mens den ser Feliks i øjnene. Den holder op med at trække vejret ... og så bliver der stille.

Feliks nyder stilheden. Han kan høre sit eget hjerte blive underligt roligt. Hans verden bliver sort og søvnen når ham ...

____________

Den er død.

Du er velkommen til at ringe hvis vi lige skal diskutere det her igennem.

Som jeg ser det er der tre muligheder:

1) Feliks udånder, og bliver fundet liggende oven på det døde vildsvin. To døde kæmper. Han går over i folkloren som en folkehelt, og erindres i fortællinger og sagn. Hver år afholdes der en fest i hans ære i Kotlas, og børn vil med åben mund og polypper ser "Feliks og Bæstet" på dukketeater. Du laver en ny Character.

2) Som i (1), men vi prøver at få ham Resurrected.

3) Feliks bliver reddet af en lokal Witch/omrejende Alchemist/andet, som når at heale ham. Feliks vil stadig være en helt, men i mindre grad end i (1). Folk synes altså at helte er seje, men døde helte er bare det sejere ...
This message was last edited by the GM at 19:08, Mon 06 Oct 2014.

Feliks falder sammen henover bæstets enorme nakke. Han er dødtræt og ved instinktivt, at hans bersærkergang er det enste, som holder ham i live.

I et langt øjeblik er han fristet til at lade sig glide ind i den lange søvn. Endelig at få fred fra al sin eksistens lidelse.

Så trænger lyden af kampgny og hans folks smertensskrig ind i hans bevidsthed, og vreden blusser op igen. Med en enorm kraftanstrengelse rejser han sig op med øksen hævet for dernæst at kappe hovedet af bæstet i et mægtigt hug.

Med sin forstærkede styrke hæver han hovedet i strakt arm og stormer ud på pladsen foran laden.

KOOOOTTTTLLLLAAAASSSSS!!!!!!

- brøler han med sine lungers fulde kraft og slynger det afhuggede hoved mod den nærmeste fjende. Feliks er et forfærdeligt syn. Indsmurt i sit eget og vildsvinets blod, med vildskab i øjnene og blodtilblandet fråde om munden.


OOC: Beklager at jeg tog mig retten til lidt prosa....

OOC. Prosa er dejligt...
___________________

Feliks kom til sig selv i løbet af næste dag. Han ville være død af sine sår, hvis ikke det havde været for Dr. Gutlav Strauss fra Richland. Dr. Strauss var en ældre herre, med langt gråt hår og et intenst blik. Hans accent viste tydeligt hans herkomst, og han var tydeligvis en belæst mand. Dr. Strauss havde været i Kotlas sammen med sin hårdføre zuyevanske tjener, Leonid, men han fortæller at truslen fra vildsvinene havde gjort det umuligt for ham at rejse videre. Han plejer Feliks tilbage til livet på en måde som Feliks aldrig har set før. Feliks er jo vokset op i et land, hvor helbredelse kom fra kirken eller hekse, og så sandelig ikke fra det som Dr. Strauss kalder for "moderne medicin".

(Dr. Gutlav Strauss fra Richland)

This message was last edited by the GM at 20:07, Wed 29 Oct 2014.

In reply to The Storyteller (msg # 262):

OOC: Og med "moderne" medicin mener du vel åreladning, igler og trepanering?

Feliks er taknemlig for den gode doktors livreddende indsats og spørger interesseret ind til mandens kunnen. Feliks vil også mægtigt gerne vide, hvad der har bragt doktoren herud til den yderste grænse, og hvor hans destination er, nu skovene burde være mindre usikre igen....

In reply to Feliks Sokolov (msg # 263):

OOC: Så lyder en cure serious wounds sgu mere sikkert i mine gammeldags ører :-D

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 19 using 1d20+10. Sense Motive.

OOC: Ja da. Åreladninger, igler og trepanering. The Future
_______________

Dr. Strauss er glad for at fortælle om "fremtiden". Han mener at Zuyevo er et område indsvøbt i overtro og frygt, hvor at videnskaben vil føre til det han kalder for "en oplysningstid". Han taler om individets autonomi, menneskerettigheder, videnskab i stedet for religion, om horisontsammensmeltning og meget andet. Alt sammen noget der giver Feliks en del hovedpine. Tilsyneladende er Dr. Strauss på rejse, og kommer fra Sharya, og er på vej mod Rezel, men valgte at rejse gennem Øvre Rezel på sin vej dertil. Formålet med rejsen er en bog som han ønsker at skrive. Bogen skal handle om det sydlige Zuyevo og resterne at dette store rige.

Leonid er til gengæld en tavs, hårdfør mand, der synes at være ufattelig loyal overfor Dr. Strauss.

For en ung mand, der udøver magi med hjælp fra sine forfædre, og som også er ven med de fires repræsentant, bjørnen, her i øvre Rezel, synes den gode doktors tale en kende abstrakt....

Men Feliks er en velopdragen ung mand, så han lytter tålmodigt til sin helbreders filosoferen, og tilbyder ham selvfølgelig hjælp med dennes videre færd. Da Feliks hører, at Dr Strauss er på vej mod Rezel, spørger købmanden naturligvis yderligere ind til dette. Feliks advarer også Dr Strauss mod baronens luner og tvivlsomme allierede. Rezel er et farligt sted at tage til....

Det varer dog ikke mange dage før, at Feliks ved sine forfædres hjælp (spells....) er på højkant igen. Han vil straks besigtige skaderne, som vildsvinene har forvoldt - både på mennesker og materiel. Feliks vil om muligt hjælpe, hvor han kan.

Dr. Strauss og hans tjener Leonid lader sig ikke stoppe af Feliks velmente ord, men forsætter deres færd mod Rezel, efterladende Feliks til at komme sig "ved hjælp af overtro". Selve Kotlas har lidt en del overlast, men befolkningen i Øvre Rezel er hårdføre, og er i gang med at genopbygge byen allerede før at Feliks er kommet sig over sine sår.
__________________

OOC

Feliks kan nå at rejse til Ugarerne mod nord, hvis det er det han ønsker, men vil næppe nå at kunne få nogen "actions" blandt dem, før næste sæson. Er der noget du ønsker at Feliks skal foretage sig?

Kotlas er jo centrum for handel med tømmer i øvre Rezel, så hvis Feliks skal finde noget godt træ til ugarernes buer, så må det være i denne by.

Spørgsmålet er, om Feliks er nødt til at danne et nyt laug af skovhuggere, eller om det eksisterende laug for små håndværkere kunne være interesseret i at slå pjalterne sammen med handelshuset Sokolov?

Hvis det lokale laug af små håndværkere har deres hovedsæde her i Kotlas, så vil Feliks benytte lejligheden til at tilbyde at overtage ansvaret og ledelsen.

OOC:
I spiltermer:
Feliks vil tilbyde at overtage den eksisterende guild holding ved en investiture ceremoni af typen recognition.

Der er ingen tvivl om at de mange små håndværkere i Kotlas vil kunne påtage sig opgaven med at lave buer. Det store spørgsmål er dog om de vil gå med til at lade sig "styre" af nogen. Feliks har et godt ry i Øvre Rezel, og har mere end en gang vist sit værd og lederevner, men folk her i Øvre Rezel er noget hårdføre, selvstændige typer der ikke kan lide at få fortalt hvad de skal gøre. Feliks er ved at få mavesår over at forhandle med så stædige personer, men Kotlas synes kun at være beboet af stædige væsener, og de synes at ville overgå hinanden i stædighed.

Men endelig lykkes det - netop som Feliks var ved at opgive - og Kotlas' indbyggere går med til Feliks' forslag om at de bliver en del af Hus Sokolov.

_________

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 25 using 1d20+10. Diplomacy.

Jeg valgte at sige at Kotlas var Unfriendly når det gjaldt at opgive sin selvstændighed og blive en del af Hus Sokolov. Det vil sige DC 20 Diplomacy check for at få deres attitude ændret til noget bedre. Feliks klarer sit med 5 hvilket får dem ikke blot til Indfferent, men ligefrem til Friendly, hvilket gør at de accepterer Feliks' forslag.

Laugets forhandlere er hårde.

Da Feliks fremlægger argumentet, at hans handelshus vil afhænde landsbyen en større del af deres håndarbejder, fnyser de hånligt.

Da Feliks lover, at landsbyens produkter vil kunne nå et større marked via hans handelsaftaler, kigger de bare på ham med uanfægtede miner.

Da Feliks med store gloser uddyber, hvordan han forestiller sig, at landsbyens produkter skal være af den fineste kvailitet, som markederne mod syd og vest efterspørger, og da han lover, at lauget ikke vil blive sat til at masseproducere billige ptrodukter, begynder enkelte af forhandlerne at nikke og lytte mere interesseret.

Da Feliks deler sin vision med etableringen af en vandmølle og dertilhørende savværk i landsbyen, så har han deres fulde interesse (et GB til indfluence rul)

Og da Feliks til sidst (hårdt presset) lover, at der vil blive holdt en fest for at fejre sammensmeltingen af hus Sokolov og håndværkerlauget, hvor der selvfølgelig vil være masser af mjød og kød, så falder en aftale endneligt på plads. (et GB yderligere til influence rullet...)

Men det blev dyrt for den unge handelsmand...


OOC:

Hvad er den endelige DDC?

Hvad har Feliks ellers af modifiere til sin rul?

OOC

Som jeg ser det (og jeg er jo en sand haj til regler *host host*) er det DDC 9.

DDC: 5 + 2 (Province Level) + 2 (Feliks nye Guild Holding Level) = 9

Modifier:

+2 (Prosperity Level Content)
+1 (Stability Hus Sokolov)
-1 (Stability Local Craftsmen Guild (tænkte de var nogen stædige selvstændige bæster der ikke kunne arbejde sammen))

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
Lad os sige det er de modifiers der er, men til en anden gang vil jeg gerne høre hvordan I læser følgende under modifiers på side 45 i Birthright:

Special - unless you control the province/holding, you suffer a -20 penalty to DAC with regards to uncontrolled provinces/holdings (control is gained through war/diplomacy/adventuring); Special - if Trade or Source Holdings are being targeted there is a +5 bonus to the check.

Hvordan kan man control en Holding uden at have den holding??

---

OOC: kastet bliver også modificeret af court. Eftersom guildet næppe har en court (upkeep meget højere end deres income) vil det give -20 til kastet.

Til gengæld kan man bruge RP til at forøge chancerne (se side 76). Så ifølge reglerne vil det være en ret besværlig overtagelse, hvor flere parter skal overtales til at bruge RP, men det er ikke umuligt.

Det er faktisk guildet der udfører handlingen, så eftersom de kontrollerer den holding er der ikke ekstra -20 for manglende kontrol.

This message was last edited by the player at 12:09, Sun 09 Nov 2014.

OOC:

Så hvad ender det med? Hvem skal rulle, og hvem skal betale GB og RP? Og hvad bliver DDC?

Er det bare mig, eller er det lidt fjollet, at det skal være så svært at overføre en holding? Det kan jo bedre betale sig for Feliks, at lave sit eget guild holding først...

OOC

Det er lidt voldsomt at det er så svært at overtage en Holding, hvor jeg vil mene det gav god mening hvis det var en Province der skulle overtages. Hus Sokolov er (lige som mange andre Huse) topstyret, i sådan en grad at hvis Feliks døde så ville Hus Sokolov ophøre med at eksistere. Huset mangler en Court, der ville kunne give det en aura af respektabilitet, autoritet og legalitet, og det bør have en effekt i disse sager. En -20 penalty synes jeg så virker lidt voldsomt da det er en Holding, hvorfor jeg vælger at reducere det til en -5 penalty. Om reglerne nu er sådan fremover ved jeg ikke, men det er sådan det er nu ("Führerbefehl").

DDC er derfor 9, og samlede modifiers er -3. RP kan yderligere modificere rullet, da det handler om en overdragelse af magt.

OOC: ja penaltien er ifølge reglerne måske lidt voldsom ;-)

Det er fordi at spillet ikke er skaleret til så små domains som vores (som f.eks. ikke har betydelige courts).

Men jo længere tid vi spiller, jo mere vokser vi ind i den skala som spillet er indrettet på.

Det er helt op til jer hvordan I vil spille overtagelsen ud, i sidste ende handler det om at vi har det skægt :-)

OOC:

Kan man ikke også bruge GB? Det mener jeg, at jeg har læst.

Det er derfor, at Feliks bruger 2 GB - så der er +2 til DAC - og derfor burde det være nok at tage 10, hvis jeg ikke regner helt galt...??? 

OOC: tidligere har vi spillet med at vi ikke kan tage 10 eller 20. Fordi det gør spillet mere administrativt og mindre spændende.

Vi kan godt spille med at vi kan tage 10 og/eller 20 - det vil gøre en masse ting lettere for os alle sammen!

Men jeg tror det vil give Philip lidt hængeboller, hvis jeg kender ham ret...

Det er rigtigt jeg som regel får mavesår af Take 10 og Take 20, men det gør det nemmere og hurtigere hvis vi spiller med at I kan Take 10, med mindre jeg siger noget andet.

Ceremony (Recognition) koster 1 GB at udføre, men brug af yderligere GB giver ikke bonus til rullet.

OOC: Fint! Du kan bare skrive hvis du skifter mening mht take 10 Philip :-)

Sommer, 1029 AC

Med sine nye besiddelser i Øvre Rezel på plads, så er spørgsmålet om Ugarerne forsat ønsker samhandel, eller om de på ny vil true menneskernes besiddelser langs Yalu-floden.

Feliks har overbevist sig selv om nødvendigheden af fred med ugarerne, så trods de foruroligende historier om ildspåsættelser i øvre Rezel, så drager Feliks mod nord til ugarernes land for at indlede forhandlinger om handelsaftaler.

Rejsen mod ugarernes land fører først Feliks til Shagonar. Hovedstaden i Øvre Rezel er præget af krigsstemning. Alle forventer at Rezel snart sender tropper mod Øvre Rezel, og ildspåsættelserne gør ikke stemningen bedre. Fra Shagobar forsætter rejsen over land til Mezem, og derfra med flodpram mod nord op af den store Yalu-flod. Hvis man skal tro på historierne så har Yalu-floden sit udspring langt mod nord i det sagnomspundne Hyberborea, hvor man siger at is-kæmper, frost-trolde og onde hekse der rider på nordenvinden hersker over trælbundne mennesker. Men om man skal tro på historierne ... ja .. det er jo noget helt andet.

Rejsen op af Yalu-floden forløber uden problemer, og blot en uge efter lægger de til ved ugarernes hovedlejr. Ugarerne er måske et nomadefolk, men deres høvding, Odai Bloodfang, synes at forstå betydningen af i det mindste een semi-permanent lejr, og Feliks kan allerede se hvordan den så småt er begyndt at ligne en by. Siden sidst er der for eksempel blevet lagt træstammer ud som nu danner veje i byen - yderst ubehagelige bumlede veje, men alligevel veje. Og da han mødes med Bazt, nikker Bazt bekræftende når talen falder på hvordan lejren er ved at blive en by "Det er sandt, min ven, men det er også derfor at Odai nu møder mere modstand. Ser du ... Odai kan meget vel være det bedste håb vi har for en varig fred med ugarerne. Odai er klogere end de fleste orker, og kan tøjle sit temperament. Orker forstår kun magt, men Odai forstår at magt ikke kun findes i våben, men også i penge og land. Se blot over floden? Det er jo ren anarki derover, og jeg sværger at folk derover er så desperate efter fred, at hvis ugarerne kan tilbyde en varig fred, så har menneskerne intet imod at være underlagt orker. Men Odai har fjender, der ønsker sig tilbage til en mere traditionel tid. Hvis de vinder, så vil der være flammer over floden - og menneskerne vil næppe kunne vinde den krig."

Feliks lægger en hånd på Bazt' skulder.

Det er alvorlige tider, min ven. Nede i øvre Rezel frygter vi også, at krigen mod baronen af Rezel bryder ud, hvornår det skal være. Et tragisk faktum, når man tænker på, at baronen er vores boyars fader. Der er fjender nok i denne hårde verden. At ens værste fjende er familie er bare trist på så mange planer.....

Når til arbejdet....

Tror du Odai er til at forhandle med? Jeg har sikret mig de lokales velvilje i øvre Rezel. Hvis skoven indeholder det træ, som ugarerne har brug for til deres buer, så er udgangspunktet for vores forhandlinger gode.

Er der andre uudnyttede markedsområder her hos ugarerne? Jeg synes at erindre, at ugarernes goblin-vasaler har nogle uudnyttede jern ressourcer, som vi måske kan få andel i?

Feliks kigger afventende på Bazt...

"Ugarerne er Porten til Yazak-stepperne og dermed landene mod øst. Men rejsen mod øst er i sig selv lang og farefuld, og handel henover stepperne er en noget tvivlsom affære i forvejen, grundet at stammerne ofte ligger i krig med hinanden - eller blot overfalder karavaner for at få bytte. Men du må forstå at ugarerne er anderledes end de fleste stammer. For det første har de været i kontakt (gennem krig) med det gamle Zuyevo i århundrede, og for det andet (og dette er det vigtigste) så har de Odai. Odai Bloodfang er en visionær ork, der ser behovet for udvikling. Dette er ugarernes styrke, men der er mange der vil ønske at få Odai Bloodfang væltet. Hvis du kan levere godt træ til orkernes buemagere, så vil Odai være interesseret, for det kan give ham endnu en succes som han kan bruge til at stadfæste sin magtposition. Han vil være interesseret i det, og han vil ligeledes været interesseret i handel med menneskerne. Hans handelsmænd er allerede begyndt at begive sig ind i Sharya, og mit gæt er at han blot venter på det perfekte tidspunkt til at underlægge sig områder i Sharya.

Det er rigtigt at hans goblin-allierede har jern-forekomster i deres områder, og Odai har tænkt sig at bruge det til at forhandle med. Hvad goblinerne synes om det vil han være ligeglad med, og de vil ikke turde sige ham imod. De er blevet spist for mindre - bogstaveligt spist."

Så hvornår kan jeg få audiens hos Høvding Odai?

Feliks gnider sine hænder. Det er ikke heltearbejde, men han elsker at lave gode handler....

"Jeg vil fortælle ham at du er kommet og søger audiens. Lad dig ikke snyde - han ved allerede du er kommet, men det er et spil som de synes at nyde. Jeg ved ikke om han vil se dig (men det går jeg ud fra), eller hvornår han vil se dig. Måske du skal forberede dig på en del ventetid, fordi sådan er deres skikke. Bare ikke bevæg dig for langt væk fra mine telte, for ellers kan du hurtigt ende i madgryderne. Og mens du venter så kan du og jeg tale forretning - for jeg ønsker selv at blive en del af dit Hus - hvis du altså ønsker en gammel knag som mig i din fold" Han smiler så meget som han kan, hvilket får ham til at se lettere komisk ud grundet sit gigantiske underbid.

Ha! Din skurk!

Tror du, at jeg tror, at jeg kan etablere både en handelstation og et laug af minearbejdere i disse lande uden din hjælp? Godt nok er jeg ung, men så naiv er jeg ikke.

Men måske skal vi forhandle videre senere, inden din position bliver for sikker....

Feliks følger den gamle ork hen til dennes telte. De udveksler nyheder og rygter på vejen, og Feliks er let om hjertet...

I ventetiden på audiens vil Feliks gøre, som Bazt rådgiver ham. Han bliver i nærheden af teltene og bevæger sig ikke ud på egen hånd. Men han sørger for at holde sine våbenfærdigheder ved lige, hvor ugarerne kan følge med, for orkerne respekterer kampevner, og Feliks vil vise dem, at han ikke længere er den unge sårbare dreng, som boede hos det barske folk for så længe siden.....

Det tager næsten fire uger før at Feliks får at vide at Odai Bloodfang ønsker at tale med Feliks. Det har været fire lange, opslidende uger der ikke har været nemme for den unge impulsive kriger-købmand.
_______________

Er der noget Feliks vil foretage sig i de fire uger, andet end at træne og lave våben-kataer, i den klassiske 1980er trænings-montage fra de gode gamle VHS-dage?

https://www.youtube.com/watch?v=acqLmqJQ_pg
This message was last edited by the GM at 21:11, Mon 24 Nov 2014.

De første dage forbliver Feliks tålmodig. Han ved, at den rette etiquette er, at først tale med høvdingen.  Den unge mand bruger tiden på våben træning, meditation samt at tale med sin ring.

OOC : beklager Philip. Kan ikke huske ringens historie eller evner. Kan du ikke lave et resumé?

Men som dagene går, og tålmodigheden tiltager, bliver Feliks mere og mere plæderende for,  at Bazt tager ham medud på sine ture i byen eller på jagt.

Feliks er især ivrig efter at komme igang med at forhandle med buemagerne....

Feliks kan kun kommunikere med ringen telepatisk. Det tager faktisk ham en del træning at kunne nå til det stadie hvor han kan "tale" med ringen, uden at afsløre alt for meget af sine andre tanker. Men Feliks lærer dog noget om ringen, og det er ikke fordi han egentlig bryder sig om det han lærer. For ringen er irriterende. En mere frygtsom, ængstelig, pessimistisk og bundneurotisk entitet skal man lede længe efter. Det lader desværre til at Ringen nu mener den er forbundet til Feliks. Den beklager meget. Den undskylder endnu mere. Den jamrer over hvor uretfærdig en skæbne det er den er blevet tildelt. Men den holder fast i at et løfte er et løfte. For åbenbart har Ringen engang tilhørt Phineas, hofmarskal for Zuyevos sidste Tzar, Sergei I, og Phineas var åbenbart en meget dedikeret tjener. Faktisk så for Feliks et billede af en Tzar der nærmest blev slæbt grædende ind i rådskammeret for at skrive under på endeløse rækker af lovsamlinger og befalinger - og det var Phineas der slæbte ham derind hver evig eneste gang. En del af Phineas bevidsthed overgik til Ringen, som Phineas altid bar. Ringen kalder disse første år for "de uskyldige år", men snart var uskylden forbi og Phineas aftvang Ringen et løfte om altid at tjene en som er favoriseret af De Fire. Og på grund af dette løfte insisterer Ringen på at tjene Feliks, omend under protest og meget mod dens vilje.

Da den finder ud af Feliks og Ringen befinder sig blandt ugarerne, er ringen tavs i tre dage. Feliks mistænker den besvimede af frygt, omend det burde være umuligt for en Ring at besvime...

Bazt derimod nægter at lade Feliks forlade sine telte, men efter fire uger bliver Feliks endelig hidkaldt, og ankommer til Odais telte hvor han modtages i det inderste telt. Teltet er fyldt med musikanter, danserinder og orker. Alle ligger og flyder på tæpper og store puder. Duften af mad, osen fra bålene og lyden af grove stemmer, trommer, klokker blander sig med ork-sved og goblin-stank. Og over alt dette troner Odai Bloodfang sig på store puder. Ork-bannere, krigsvåben og religiøse bannere pryder teltet, der er oplyst af kranie-lysestager og lerkrukker med brændende olie i.

"Vær hilset, ven af Ugarerne. Jeg kan se at drengen er blevet en mand, og hørt at manden er blevet en kriger?" Odai ser på ham med sine sorte øjne.

_________________

The Ring

Indtil videre er dens stats ikke afsløret, men det giver Feliks +2 til alle Saves.