In reply to Igor Sokolov (msg # 17):

Taknemlig for at kunne hjælpe Igor, tænker Feliks slet ikke over, hvor sindsyg den plan lyder.

"Selvfølgelig Ig..... Fader.... Hvor meget må disse jægere koste? Og hvad skal jeg fortælle dem,at de skal jage?"

Igor skærer ansigt da Feliks kalder ham fader, men formår at smile anstrengt og svare forholdsvist høfligt på Felisk spørgsmål "De er ligeglade med hvad de jager så længe de bliver betalt. Vi er villig til at betale op til 300 guld-mønter per mand du hyrer, med mulighed for bonus for job veludført. Varighed vil måske være en måned." Det slår Feliks at Igor sagde vi er villige og ikke hans sædvanlige jeg er villig. Hvor foregår dog her? "Med hensyn til hvad det er de skal jage så fortæller jeg dem det når tiden kommer og ikke før. Forstået, knægt?!"

In reply to Igor Sokolov (msg # 19):

Det er forstået fader. Jeg går igang med at samle et hold med det samme. Hvor mange jægere vil du maximalt have, at jeg hyrer?

Feliks spekulerer allerede på, hvilke af Igors folk, som han stoler nok på til at ledsage ham op mod nord. Han vil fokusere på eventuelle folk, som han har et godt forhold til (hvis nogen overhovedet). Dernæst vil han overveje de folk, som er mest pligtopfyldende overfor Igor. De virkelig syge og sardistiske vil Feliks undgå, for de skræmmer ham.

Feliks vil også overveje, om der er nogle af slaverne, som han kan tage med. Hvis der er nogle med gode evner som krigere eller stifindere.

Feliks ser også sit snit til at udnytte Igors goodwill. Hvis en af slaverne synes at vide noget om det tidligere Zuyevo, Kulikovo eller kampene her i området, så vil Feliks tage denne slave med, for at benytte turen til forsøge at gøre sig gode venner med personen. Feliks vil nemlig gerne lære noget mere om områdets fortid, for på denne måde måske at finde nogle svar på de besynderlige drømme og syner, som han har haft her på det sidste.

Igor ryster på hovedet og ser pludselig irriteret ud over Feliks spørgsmål, men siger til sidst at et halvt dusin bør være nok.

Som Felisk forsøger at finde ud af hvem der skal med på turen så slår det ham at han egentlig ikke har et godt forhold til nogen som helst af hans faders ansatte og at han reelt intet ved om slaverne. Han ved ikke hvilke slaver der er kendt i områderne, hvad de lavede før eller hvem der er våbenkyndige. Feliks har ført opsyn med dem, talt dem op, måske ligefrem lappet dem lidt sammen, men han ved reelt intet om dem.

Til gengæld mener han dog at han vil kunne stole på Drez, en halv-ork, og Demovitch, en sur tvær mand fra Tunguska, for de to er meget loyale overfor Igor.

In reply to The Storyteller (msg # 21):

Feliks kalder de to mænd til sig.

Min fader har betroet mig en vigtig opgave. Jeg skal finde de bedste menneskejægere i ork stammen mod nord. Jeg må tage de folk med, som jeg har brug for. Jeg er sikker på, at I to vil kunne hjælpe mig med at løse denne opgave. I må straks gå igang med at pakke de nødvendige forsyninger. Drez jeg regner med, at du kan virke som tolk.

Hvis I mener, at vi har brug for ekstra folk, hvad enten det er krigere eller en guide, så sig til. Vi må gøre, hvad vi kan for at få løst opgaven, og vi tager afsted senest i morgen tidlig ved solopgang.

Hvad siger I? Nogle spørgsmål eller kommentarer?

Feliks prøver at lyde selvsikker og bestemt, men i virkeligheden aner han slet ikke, hvordan han skal løse denne opgave.....

OOC : Philip du ruller bare Bluff, Diplomacy eller sense Motive, som du føler det nødvendigt.

Tre dage senere befinder Feliks og hans følge sig på vej mod nord af Yalu-floden på en lille flodbåd. Hans manglende erfaring synes ikke at være et problem for hans to mænd synes at være mere end vante til den slags rejser, og skulle de tænkte dårligt om Feliks så skjuler de det yderst godt. Omvendt er de ikke snaksalige, men synes at holde sig for sig selv om aftenen når båden ligger til ved breden. Felisk kan høre deres grove stemmer men når han nærmer sig bålet så dør deres smålatter og dårlige vittigheder ud og bliver erstattet af høfligt snak om .. nå ja .. ingenting.

Det er underligt at glide mod nord. Han har hørt rygter om at Yaluflodens udspring er at finde ved verdens nordligste punkt, fra områder i det fjerne Hyperborea som er så fjernt fra den kendte verden at kun navnet er kendt.

På den østlige bred ses de eneløse Yazak-stepper. I ny og næ er der en lille lund, en ruin eller et lille husmandssted, men det er og bliver et øde sted kun for de hærdede og hårdføre.

Mod vest ser han land der engang var Zuyevos østligste grænse. Han har hørt navnene før fra hans mor og han prøver at huske hendes historier, men han ved der er meget han har glemt. Navne på provinser som Sharya, Vyatka og Kostyn. Landskabet er fladt lige som på den østlige side af floden, men alligevel er det anderledes. Der er flere lunde er. Flere bakker. Der synes også som om der er mere liv, men det er blot en skygge af hvordan det var før. Ruinerne af landsbyer og forsvarsværker viser at der engang var mere liv og mest af alt - at der engang var et rige som her faldt og styrtede i grus. Uanset hvad så ser han blot få mennesker på breden men hvorfor skulle de også ville blive set? Der er orker der jager på disse kanter og kun få tør udfordre skæbnen.

Efter nogen dage er det tydeligt de nu er i Ugarernes land. De primitive kors på den østlige bred og de mange farverige vimpler bundet til korsene viser det. Snart ser de den første Varg-rytter på breden som holder øje med båden uden at hilse. Ved aftentide forsvinder han og næste dag ser Feliks længere fremme af floden Ugarernes handelsstation. En samling af hytter, telte, burer og indhegninger som udgør stammens såkaldte hovedstad. Røgsøjler stiger mod den blå himmel og stanken af ork-sved driver med vinden i retning af båden. Feliks kan se ork-børn lege i floden eller kæmpe med trævåben på breden. Et lille gruppe har samlet sig ved bådebroerne hvor 5 eller 6 flodpramme ligger til og der foregår en livlig handel på land. Det lille følge er primært orker men Felisk genkeder orken Bazt, Huset Sokolovs repræsentant blandt Ugarerne. Han er en høj fed ork med voldsomt underbid med en hang til får (på alle måder). Han står iklædt skind og silke og hæver sine hænder som hilsen mens hans stemme når Feliks og hans følge. "VÆR HILSET UNGE SOKOLOV!"

In reply to The Storyteller (msg # 23):

Feliks prøver at forblive i rollen som den selvsikre magtfulde unge mand af stor vigtighed.... (han ruller 11 på bluff/diplomacy)

Vor mand Bazt godt at se dem igen. Øhhh... Du har arrangeret en lille velkomst komite, kan jeg se. Det er ... gys.... meget fint.

Feliks skæver bekymret mod alle de store farlige orker. Den første sveddråbe springer frem på hans pande og flere følger tæt efter....

Vi kommer i et... øhhhhh... meget vigtigt ærinde for min fader. Den ...... store Igor Sokolov. Host host. Ingen tid at spilde nej. Slet ikke. Vi skal ... rømme rømme... hurtigt tilbage. Kan vi gå et sted hen for at gøre forretninger?

Først nu kikker Feliks Bazt i øjnene....

Med store armbevægelser fører Bazt og følget Feliks ind gennem lejren hvor små ork-unger løber ved siden af følget og glor nysgerrig på den unge Feliks. Ingen virker truende overfor Feliks og de synes faktisk at være vant til at mennesker kommer for at handle. Lejren er beskidt og der lugter voldsomt fra madbålene. Kød hænger til tørre på store stativer hvor tusinder af fluer synes at sværme lystigt omkring dem. Solen bager ned på alle og der høres til tider brummen og høje hyl fra de indhegninger hvor de har deres Varger. Feliks suger alt til sig og der er intet der gør ham synderlig tryg - og hovederne på stager gør det ikke nemmere for ham. Alt i alt tænker han at der må være over tusinde orker i denne lejr.

Bazt fører ham ind i en gruppe telte hvor Sokolovs banner hænger uden for og lidt at stanken fra lejren forsvinder da de kommer ind i det store centrale telt. Teltet er faktisk overraskende vel-møbleret. Store tæpper på jorden. Nogen møbler. Et stativ hvorfra der hænger en bordoux-rød scale mail i tydelig ork-stil. Der er duftlys over alt herinde. Der er karafler med vin. Store puder man kan hvile sig i og sidde på. Der er også to får klædt i silke men Felisk prøver ikke at tænke nærmere over det.

Bazt slår sig ned i pudderne og tager nogen druer som en lille slavedreng holder frem på i en træskål.

"Hvor er det godt at se den unge Sokolov træde i sin faders fodspor. Det varmer mit hjerte. Jeg kan se De kommer til at gøre Deres fader stolt og Huset ære. Men hvad bringer dem her til Ugarernes land?"

In reply to Bazt (msg # 26):

Feliks er ikke sikker på, om han bliver glad for Bazt' komplimenter, men han glemmer ikke sin opgave.

Min fader har betroet mig at finde ungarernes bedste jægere til en opgave, der maksimalt kommer til at tage en måneds tid. De nærmere detaljer, kender kun min fader. Jeg ved kun, at jeg skal bringe de bedste menneskejægere, jeg kan finde, med tilbage til min fader.

Kender du nogen?

Bazt ser længe på Felisk mens han kærligt aer et får. "Den slags ting er ikke billige, og slet ikke hvis vi skal finde folk som kan arbejde i menneske-land uden at vække for meget opsigt. Hvad har vi i tankerne?"

In reply to Bazt (msg # 28):

Min fader bad udtrykkeligt om de bedste af de bedste. Han nævnte også, at de skal være.... Øhhhhhh...... meget engagerede i menneskejagt, men han sagde intet om, at de ikke må tiltrække sig opmærksomhed.

Hvad er der af muligheder, og hvor meget kan de koste?. Et halv dusin folk burde være nok.

Bazt nikkede eftertænksomt hvorefter de mest intense 14 dage i Feliks' unge liv fulgte.

Ugarerne består af klaner og hver klan fremførte sine ypperste jægere. Hver klan forsøgte at vinde Sokolovs gunst og vinde æren ved at tjene Sokolov. Det kom bag på den unge Feliks som indtil da havde set orker som grufulde væsener af rendyrket Ondskab. Den del var vel sådan set sandt - klanerne ville med glæde servere Feliks han egne øjenæbler hvis han havde været en fjende. Men Huset Sokolov nød stor anseelse blandt Ugarerne. Samtidig så lærte Feliks deres skikke. Hvordan man spytter og hoster. Hvordan man viser afsky og hvordan man viser respekt. Hvem man tiltaler først. Hvordan man sidder, spiser og fiser. Hvilken hånd man bruger til hvad. Pludselig blev orker til levende individer med komplekse stammeritualer. De var stadig Ondskab, men der var en dybde i dem der kom bag på den unge Feliks, og alt imens forhandlerne forsatte rådgav og støttede den store Bazt den unge Feliks med råd, anekdoter og fortællinger på mesterlig vis.

Det tog 14 dage med endeløse forhandlinger at finde frem til de rigtige jægere. Det var ikke Ugarer men i stedet Skuda. Skuda-stammen var blevet tvunget på flugt fra Yazak-stepperne af både Ugarerne og de andre ork-stammer, og til sidst var de nået til Zuyevo østlige grænse. Her gav Zuyevos sidste Czar, Sergei I, dem land i provinsen Vyatka som de kunne bosætte sig i mod at de gik i krigstjeneste hos Czaren. Men i årene der fulgte med Grænsekrigene og endelig Hules invasion led Skuda-folket flere og flere tab, og til sidst - da Zuyevo faldt - opgav de de jorde som de havde fået og blev lejesvende for den højestbydende. En lille gruppe at disse Skuda havde åbenbart sluttet sig til Ugarerne hvor en halv snes jægere fra dette vilde rytterfolk nu kom i tjeneste hos Sokolov.

Magen til skræmmende gruppe af udskud havde Feliks aldrig set, men der var ingen tvivl om at de bedre ville gå ubemærket hen blandt mennesker end en gruppe orker ville. Skrin med guld-dvina skiftede hænder og der blev svoret på klinger og spist salt for at sikre deres troskab. Selv Bazt virkede meget tilfreds med udfaldet.

In reply to The Storyteller (msg # 30):

Feliks benytter lejligheden til at lære orkernes kultur at kende,  og Bazt finder Feliks værende en dygtig student af det guterale ork sprog. Da forhandlingerne er ovre,  takker Feliks Bazt mange tak for hans hjælp og lover ham, at rose ham højt til skyerne hjemme hos Igor.

Selvom Feliks nu har fået et mere nuanceret syn på orkerne, så skræmmer de stadig livet af ham, så da det er taktfuldt nok,  vil Feliks skynde sig hjem. Hvis Skuda jægerne tager afsted med det samme, så tilbyder Feliks selvfølgelig, at de kan følges ad. Og så vil Feliks benytte lejligheden til at lære mere om dette folk....

In reply to The Storyteller (msg # 30):

Feliks benytter lejligheden til at lære orkernes kultur at kende,  og Bazt finder Feliks værende en dygtig student af det guterale ork sprog. Da forhandlingerne er ovre,  takker Feliks Bazt mange tak for hans hjælp og lover ham, at rose ham højt til skyerne hjemme hos Igor.

Selvom Feliks nu har fået et mere nuanceret syn på orkerne, så skræmmer de stadig livet af ham, så da det er taktfuldt nok,  vil Feliks skynde sig hjem. Hvis Skuda jægerne tager afsted med det samme, så tilbyder Feliks selvfølgelig, at de kan følges ad. Og så vil Feliks benytte lejligheden til at lære mere om dette folk....

Skuda-jægerne tager samme flodpram som Feliks. Det tager dem nogen dage at gøre sig klar til afrejse og i den tid begynder Felisk' nysgerrighed at gøre sig gældende overfor disse store krigere. Nu er Felisk ikke en lærd mand og havde han været lærd så havde han måske bedre kunne placere den viden som han i tiden op til afrejsen og under selve hjemrejsen får opsamlet.

Hvad han dog hurtigt lærer er at Skuda-folkene kommer oprindelig fra Yazak-stepperne mod øst. Deres legender fortæller at da de først slog sig ned på stepperne blev de venlig modtaget af en race af intelligente landskildpadder som lærte dem om magi og fåreavl. Senere forsvandt disse landskildpadder og ingen kender deres skæbne. Skuda-folket blev langsomt fordrevet fra stepperne af orker og gobliner indtil de nåede til Zuyevo hvor de gik i krigstjeneste og til gengæld fik land. Desværre varede deres lykke kun godt for efter at Zaren var blevet ophævet til Udødelig og Zarinaen blev snigmyrdet oplevede Zuyevo et stadig pres på Østgrænsen og til sidst angreb først det Yachemidiske Imperium og skabte Den Zybirske Mark ud af Prinsedømmet Zybirsk hvorefter Hule invaderede og knuste resterne af det allerede splittede Zuyevo. Nu er Skuda-folket reduceret til lejesvende og menneskejægere og tanken om at få et nyt hjemland virker uvirkeligt og fjernt. De tilbad tidligere den Udødelige ved navn Wotan som en Himmelgud, men efter at have mistet alt er folk ved at gå bort fra hans lære og tilbeder i stedet de Uødelige ved navn Hel (som en gudinde for Underverdenen) og Karaash i hans aspekt som Krigsgud.

Summer, 1025 AC

Feliks nåede ej at tilbringe lang tid i Olonov. Flodens folk havde valgt Olonov til at huse det årlige Sommermarked og drengen havde set frem til at se alle disse folk samlet på et sted og høre historier fra nær og fjern. Men Guderne - eller hans far - ville det anderledes for tilbage blandt Ugarerne blev høvding Odai Blood-Fang endnu engang far. Det var i sig selv ikke noget at bide mærke i hvis det altså ikke var fordi at den grådige og meget paranoide Odai denne gang lod barnet leve og ikke - som det ellers var en vane for ham - spiste barnet.

Shamanerne anså det som et særdeles godt varsel selv om nogen mente at Odais konkubine Blueeyes var en heks der havde forhekset ham. Uanset hvad så sendte Igor Sokolov sin søn, Feliks, op af floden med gaver i form af røgelse, silke og ædle træsorter til Odai. Bazt var tilfreds med dette og syntedes oprigtig glad for at se den unge dreng i Ugarernes land igen. At på denne måde at komme med gaver til høvdingen på dette tidspunkt kunne kun gøre båndet mellem Ugarerne og Hus Sokolov stærkere og endnu engang befæste Husets position blandt orkerne.

Feliks oplevede altså nu - måske lidt mod sin vilje - hvordan orker fester. Det foregik ved dage lange drukorgier hvor alle kneppede alle og hvor en fest blev målt ud fra hvor mange der blev slået ihjel. At festen varede over 14 dage, at over 100 slaver blev slået ihjel (og spist) og at hele 26 orker af nobel byrd blev dræbt eller døde i sit eget bræk, gjorde at festen gik over i Ugarernes historie. At de så samtidig ikke skriver deres handlinger ned men i stedet lader deres shamaner og historiefortællere berette om hvad der skete gjorde kun det hele bedre, for alle vidste med sikkerhed at deres gerninger med hunnerne, deres styrkeprøver og deres drukture ville blive fortalt igen og igen med sådan en iver at det hele var blevet mangedoblet flere gange.

Men den observante Feliks så og hørte også andet. Der var frygten for Odais konkubine Blueeyes. Der var frygten for at Odai var ved at blive gammel og svag. Det var en eventuel svaghed som andre klaner med glæde ville udnytte hvis Oday viste svaghed. Der var fortællingerne om at ork-stammerne længere mod nord havde haft gesandter fra de frygtede White Orcs sidste vinter. Der var fortællinger om en fæl drage der herskede over dele af Yazak-stepperne. Der var snak om at Hules årlige stipendier til ork-stammerne ikke længere var så høje som de havde været tidligere og nogen klaner talte om at Hule ikke længere kunne tillade sig at bestemme hvem og hvornår orkerne kunne angribe. Der var tale om hvor det bedste jagtbytte var. Hvor de bedste vilde varger boede. Der var tale om at mystiske krigere fra Sharya-provinsen på den vestlige side af Yalu-bugten var begyndt at angribe Ugarerne når de sendte slavejægere over floden - og at disse krigere var dygtige og kæmpede med stort mod.

Felisk blev hos Ugarerne næsten hele sommeren og lærte meget af dem og om dem. De var så sandelige farlige væsener men også med et æres-kodeks der på deres egen måde var mere omfattende end hvad Felisk ellers så i Rezel. Bazt var også en dygtig lærermester som gav sig tid til Feliks. Lærte ham sætninger og ord på ork. Ja .. Bazt lod sågar drengen selv føre forhandlinger om små ting.

Det var derfor på mange måder en mere stærk dreng der vendte retur til Olonov da sommeren gik på hæld. En dreng der var en anelse mere selvsikker nu hvor både hans far og Bazt gav ham flere betroede opgaver. En dreng hvis krop var blevet hærdet af det hårdere liv blandt Ugarerne. Måske næste gang han kom til Ugarerne ville de lade ham prøve at ride på en Varg. Måske ... kun måske ...
This message was last edited by the GM at 20:12, Mon 19 Aug 2013.

Fall, 1025 AC

Hjemkomsten til Olonov bragte forandringer i Feliks liv. Det var tydeligt at Igor ikke var villig til at afgive magten, men alligevel så lod han nu drengen sidde med ved rådsmøderne. Her styrede Igor diktatorisk og bag ham sad altid den mystiske Niyazi. Der blev ikke talt om de menneskejægere som Feliks havde rekruteret i blandt Ugarerne, og de var intet steds at se i Olonov så de måtte være blevet sendt videre af Igor selv.

Men Igor havde projekter.

For det første ønskede han opføre en stor lagerbygning i Olonov som til dels skulle kunne rumme de mange slaver. De hårde vintre gav for stort underskud når folk døde i deres bure udendørs.

For det andet ønskede han at se om der var muligheder for at udvide Husets besiddelser, og her så han to muligheder. Enten så undersøgte man mulighederne for at etablere sig i Øvre Rezel eller også så udvidede man i selve Rezel og det ville betyde at man fik påvirket Baronen til at lave love der favoriserede Hus Sokolov på bekostning af Freetraders Guild. Og da var det der skete noget uventet - en dag så han op og så direkte på sin søn og bad om hans mening om de forskellige projekter.

Alle øjne i rummet var nu på den unge dreng, og pludselig kunne Feliks høre hvisken i sine ører igen.

In reply to The Storyteller (msg # 35):

Feliks er overrasket over sin faders opmærksomhed. Han mærker alle blikkene på sig. Men efter tiden hos ugarerne så er opmærksomheden fra Igor og alle hans lakajer ikke så invaliderende længere....

Jeg tænker..... Hvorfor nøjes? Hvorfor ikke udvide både her i Rezel og samtidig også i øvre Rezel? Vinteren nærmer sig. Det er en brilliant ide at bygge noget ly til vores.... varer... Men at udvide forretningerne om vinteren især i øvre Rezel er ikke det mest gunstige tidspunkt.

Med din tilladelse fader, så vil jeg benytte vinteren til at udvikle min forbindelse til den unge arving til Baroniet Rezel. Finde ud af, om det er en god ide at knytte os tættere til Rezel. Samtidig vil jeg også begynde at planlægge en ekspedition til øvre Rezel for at udforske mulighederne for at udvide vores forretninger i det område.

Feliks forslag modtages godt af hans far som nikker samtykkende og tydeligvis er stolt over "hvordan han endelig har fået formet den dreng" som han udtrykker det. At der skal knyttes tættere bånd til Rezel gennem Demyan er noget som Igor er glad for. Der er ingen tvivl om at social advancement er vigtigt for ham da Sokolov jo trods alt er et nystartet Hus og familien ingen fortid har af nædvneværdig betydning.

Men jo mere at Igor smiler og klapper sin søn på skuldrene, jo mere at Igor begynder at vise knægten frem for sine forbindelser, jo mere at han taler om "en dag snart" at tage Feliks med på bordel så at Feliks "kan blive en mand", jo mere hvisker stemmerne. Hovedpine en normalt for din unge Feliks nu og enkelte gange afbrydes forretningsmøder på grund af at Feliks får næseblod. Det er som om at jo mere at hans far nærmer sig drengen, jo værre bliver stemmerne i Feliks hoved - og jo mere at Feliks slapper af i nærheden af sin far, jo sværre bliver det at forstå stemmerne.

Imens alt dette står på begynder arbejdet på lagerbygningen, men det er tvivlsomt om den når at stå klar til vinteren. Arbejdet skrider kun langsomt frem og Igor lader derfor Niyazi føre opsyn med arbejdet.

In reply to The Storyteller (msg # 37):

Feliks synes derfor, at han er endu mere snu. For udover, at han har en god undskyldning for at omgås Demyan uden at frygte sin faders modvilje, så kan han samtidig undgå at være for meget sammen med sin fader, som tilsyneladende er skyld i Feliks' hovedpine.

Sidst på efteråret tager Feliks derfor mod Castle Black Hawk....

OOC

Feliks tilbringer altså Vinter Sæson på Castle Black Hawk hvis Demyan accepterer at have gæster?

Perfekt! :)

Winter, 1025 AC

Feliks hørte Demyan lukke den tunge egetræsdør bag Feliks og pludselig var Feliks alene med den gamle Mester Yakov. Ilden knitrede i den store pejs og lyste rummet op, men alligevel var rummet bidende koldt. Rummet var også fyldt med underlige ting som Demyan aldrig havde set før. Tørrede urter hang fra loftsbjælkerne og på bordene flød det med pergamentsruller, blækpletter og gamle bøger. Der var fodkoldt og de tynde kohuder der fungerede som tæpper gav ikke megen varme.

Yakov selv var en gammel mand, med langt gråt hår og skæg og store buskede øjenbryn der til tider skjulte hans øjne. Han bevægede sig nærmest i ryk, som en nervøs mus der fiser rundt på gulvet og vred hans hænder for at holde varmen. Klædt i lag på lag af rober og tæpper, med klude viklet om hans fødder, to halstørklæder og en nathue. Demyan havde omtalt denne mand med stor ærefrygt men Yakov virkede nærmest ynkelig her i dette fyldte tårnkammer.

"Javel, ja. Så De er den unge Mester Sokolov? Det glæder mig at møde Dem for Mester Demyan har omtalt Dem med megen varme i den senere tid." Den gamle mand smilte og slog mølleslag og bevægede sig lidt tættere på ildstedet for at varme sin røv. "Og jeg beklager mine ydmyg gemakker. Baronen bruger ikke mange penge på folk der ej kan kæmpe eller på folk der kan læse og skrive." Han smilte igen som om han undskyldte på baronens vegne. "Men hvorledes kan jeg hjælpe Dem? De vil måske tage plads her ved ildstedet? Jeg vil ikke anbefale det for De vil have det bedre hvis De bare bliver ved med at bevæge Dem."

In reply to Yakov (msg # 40):

Feliks kigger sig usikkert omkring. Han prøver også at finde ud af, om han tør stole på gamlingen, men opgiver. Istedet vælger han at stole på sin ven Demyan.

Feliks begynder langsomt at fortælle. Først om stemmerne. Så om fænomenerne med flyvende genstande. Han fortæller også om hans evner med små bønner (cantrips.....).

Da Feliks først er kommet igang, kan han slet ikke stoppe igen, da det er så enorm en befrielse endelig at få sat ord på alle sine oplevelser og følelser, så han fortæller alt. Også om sine syner/drømme i landsbyen Gum, og hovedpinen i Igors nærhed.

Han fortæller alt.....

Mens at Feliks talte lyttede Yakov. I ny og næ nikkede han, gryntede lidt eller hoppede lidt på stedet for at holde varmen. Han fortrak ikke en mine mens han lyttede og til tider rørte han i gryden der han på et stativ i pejsen. Tiden gik og mørket faldt på mens at drengen talte og til sidst sad de tilbage i halvmørket. Feliks var udmattet efter den lange snak og da han var færdig sad de to længe i tavshed inden at Yakov endelig tog ordet da han hældte noget fra gryden op i en lille skål og rakte den dampende skål til Feliks "Suppe, min dreng?" Han smilte og forsatte så "Det er da en spændende historie som du fortæller mig. Der er to muligheder - enten er du ved at blive sindssyg og så vil du ende i en dårekiste før eller siden, eller også er du blevet udvalgt. Nu kender jeg dig jo ikke men fra hvad du fortæller mig så er du udvalgt. Til hvad og hvorfor ved jeg ikke ... men jeg tror jeg ved hvordan vi finder ud af det. En lille prøve - overlever du den prøve så ved vi at du er udvalgt, og hvis du dør så . nå ja... så ved vi du ikke var udvalgt." Han hælder lidt suppe op til sig selv og ser på drengen "Men spis dog min dreng. Suppe er ikke noget værd hvis den er kold.."
This message was last edited by the player at 15:55, Tue 27 Aug 2013.