In reply to Yakov (msg # 42):

"En prøve? Hvis jeg overlever,er jeg udvalgt? Øhhh hvad snakker du om?"

Feliks har helt glemt suppen.

Yakov tog en tår af sin suppe som han vist fandt for varm hvis man skulle tro på hans ansigtsudtråk og de tårer han fik i øjnene. Da han havde sundet sig så han forundret på drengen "Hvad? Nå .. ja .. den udvalgte .. ja ..." Han rømmere sig og så strengt på drengen "Hør. Hvem er det af os to der er den lærde?! Nu skal du vist til at stole på mig og ikke stille så mange spørgsmål! Nå ... en lille mil fra borgen her ligger der en gammel mølle. Den er forladt og jeg vil have du skal tilbringe natten der alene. Hvis min teori passer så kan jeg svare på flere spørgsmål i morgen, og er du død så har vi jo fået svar på hvad der er galt. Se ... " Yakov smiler stolt " ... det er da en fantastisk plan. Helt brilliant ligefrem, hvis jeg selv skal sige det."
This message was last edited by the player at 15:53, Tue 27 Aug 2013.

In reply to Yakov (msg # 44):

Feliks er vant til autoritære personer,så han spørger ikke yderligere.

Han leder dog straks efter Demyan for at høre ham, om den gamle mand er helt klar i hovedet. Det er jo vinter og derfor direkte livsfarligt for en spinkel knøs at prøve at overnatte ude helt alene.....

In reply to Yakov (msg # 44):

Feliks lytter til Demyans råd og pakker masser af tæpper og skind samt sin kølle og skjold, lys,  fakler og brænde samt lidt mad.

Herefter drager Feliks mod møllen, efter at han har fået en grundig beskrivelse af vejen derud.

Kulden gik gennem marv og ben og det var svært at se stien mod den gamle mølle på grund af snefygningen. Men selvom stien næsten var helt væk så kunne Feliks se møllen ude i det fjerne. En stor mørk silhuet mod en mørkegrå himmel hvor store mørke skyer varslede mere sne i nat.

Jo tættere Feliks kom på møllen jo mere kunne han mærke knuden i sin mave. Der var intet rart eller godt over denne gamle mølle der stod forladt og faldefærdig midt i det snedækkede landsskab. Lyden af skodder der smækkede i i vinden kunne høres over lyden af vinden og Feliks fingre var næste stivfrosne da han tog i dørhåndtaget og åbnede den knirkende dør og trådte ind i den iskolde mørke mølle. Møllens indre med det store stillestående maskineri der nu gik hele vejen op i mølletårnet var knap synlig i mørket men der måtte være hul i taget for det sneede ganske let inden i møllen. Gulvet i møllen var fyldt med gammelt affald, rådne melsække, visne blade, reb og værktøj, og Feliks kunne høre lyden af de mange mus der løb henover gulvet og over ham på de frie bjælker. Han så op igen og kunne se stierne op fortabe sig i mørket over ham ...

In reply to The Storyteller (msg # 47):

Feliks får straks tændt en fakkel, så han kan orientere sig bedre. Næste prioritet er et bål - helst i et ildsted.....

Faklen var svær at få liv i og da det endelig lykkedes efter at mørket fra møllens indre syntes at have sneget sig ind på den lille dreng, så var det et sølle resultat. Det var som om at flammerne næsten ingen magt havde og konstant var tæt på at gå ud. I det flakkende skær fra faklen kunne Feliks se et rum fyldt med ragelse. Det var umuligt for ham at få et overblik over hvad kasserne og sækkene indeholdte og faktisk var det svært for at overskue hele stueetagen af møllen. Centralt i rummet var selve møllehjulet og alt maskineriet der rejste sig mod taget i møllen og forsvandt der oppe et sted i mørket. Loftsbjælker gik på kryds og tværs og uden at kunne fuldt ud overskue det hele så syntes Feliks at kunne se at der var mindst to etager oven over ham. Stierne og trapperne op til de andre to etager var i dårlig stand og selv med Feliks beskedne vægt kunne han være i tvivl om hvorvidt trinene kunne bære ham.

Han bevægede sig dybere ind i rummet og måtte indse at der var ikke en pejs som så. Møllen havde aldrig været beregnet til beboelse så en pejs i møllen var utænkelig. Men han fandt et lille ildsted og en esse. Det kunne godt virke som om at mølleren i sin tid selv havde leget grovsmed for at kunne udbedre sin mølle og maskineriet. Feliks forsøgte at tænde ild i ildstedet men på samme måde som at faklen var svær at få liv i så var ildstedet det samme. Flammerne havde ingen magt herinde og der kom næsten ingen varme fra ilden da det endelig lykkedes. Han satte sig på gulvet ved siden af ildstedet og så sig omkring i al rodet. Der lugtede grimt herinde ...

________________________

Det er op til dig hvad den stakkels knægt skal lave nu. Uanset hvad skal du lave et Perception check.

In reply to The Storyteller (msg # 49):

Feliks pakker sig ind i tæpper og skind og prøver at forberede sig på en meget lang og meget kold nat.

Han kigger sig nervøst omkring (Perception 14)

Tiden synes at snegle sig afsted og i ny og næ kommer Feliks lidt brænde på bålet men det giver ingen varme og det er som om at mørket bare venter på at bålet dør ud. Mørket synes næsten levende ...

Feliks rækker ud efter en pind for at lægge den på bålet da en dreng pludselig stikker sit hoved ud af mørket. Han har været udsat for vold. Størknet sort blod dækker hans ligblege blålige hud. Han er tynd, udmagret og ranglet og måske omkring de 10 år gammel. Eller rettere - han var 10 år gammel ... for drengen er død. Feliks ved det med det samme. Drengen ser på Feliks med store bange øjne. Hans mund åbner sig men bevæger sig ikke men alligevel kan Feliks høre drengens spæde hviskende stemme der synes at komme fra et sted meget langt væk ..."Han kan ikke lide ild"

In reply to The Storyteller (msg # 51):

Feliks kigger på spøgelset som forstenet og ænser ikke den våde varme der breder sig i hans bukser.....

Drengen kravler ud af mørket. Hans krop er smadret. Hans ben knækkede i uhyggelige vinkler. Hans fingre knust og enkelte revet af. Når han kravler så kan Feliks se brækkede knogler forsøge at bryde gennem drengens blege hud. Drengen kravler over mod ildstedet og synes draget af ilden som langsomt synes at være ved at dø ud. Han vender sig mod Feliks på en sygelig måde kun muligt grundet de mange brækkede lemmer og ser på Feliks "Han kan ikke lide ild".

In reply to The Storyteller (msg # 53):

Feliks ville løbe skrigende, hvis ellers hans ben ville lystre ham. Istedet fremstammer han.;

"Hveeem hader ild? ".....

Hans stemme er uhyggeligt pibende her i møllen.

"Det gør far." drengen ser sig omkring og hver gang han bevæger hovedet kan Feliks høre en syg knækkende lyd fra spøgelsets hals og han gyser da spøgelses blodindsmurte hår et kort øjeblik falder således at Feliks kan se det store hul i den lille drengs kranie.

"Har du set mors halskæde?" drengen ser på Feliks "Den passer på mig".

In reply to The Storyteller (msg # 55):

Feliks erindrer ikke at have set en halskæde.

"Jeg har ikke set nogen halskæde desværre. Hvad er der sket med dig? Har din far gjort dette ved dig? "

Feliks gyser, som han peger på drengens hoved og krop.

Drengen knækker hals som han ser på Feliks men stivner så og ser skræmt op. For et sted oppe i mørket kan Feliks høre store tunge fodtrin der får støv til at falde ned. Det store maskineri i møllen går i gang og lyden er forfærdelig som de store hjul begynder at kværne. Feliks sætter hånden på gulvet og hører det knase og trækker den hastigt igen. Et tyndt lag af rimfrost breder sig fra gulvet og op af vægge og stolper og går ilden til at sprutte. Drengen ser på Feliks med sine store sorte øjne og siger igen med åben mund og ingen bevægelse "Gem dig. Han er på vej!" Over dem knager loftet under vægten af den tunge møller der går igen.

In reply to The Storyteller (msg # 57):

Feliks ved, at møllen giver læ for den værste kulde, og at Feliks vil dø uden. Han beslutter, at blive.  Han rejser sig og fatter sin kølle og skjold.  Og venter.....

"Gem dig!" siger drengen skræmt mens han trykker sig ind i skyggerne. Møllen larmer og mølleren træder tungt på den rådne trappe "HVOR ER DUUU KNÆÆÆÆÆGT!!" brøler mølleren og hans stemme kan høres over larmen.

Drengens rædsel er til at mærke på.

In reply to The Storyteller (msg # 59):

Feliks bevæger sig ikke men begynder at bede en bøn til moderkirkens guder .....
This message was last edited by the player at 10:30, Wed 28 Aug 2013.

Feliks står med skjold og kølle parat til at mølleren kommer ned af trappen og ud af mørket. Feliks kan mærke rædslen sprede sig i hans krop som han ser den store møllers forbrændte krop komme ned af trappen der nu er hel hvid af rimfrost.

Mølleren er en stor mand med grove træk. Voldsomme ar fra brandsår dækker hans ansigt og blotlægger hans tænder. Han ser sig omkring for at finde sin søn. Hans øjne er sorte, lige som hans fingerspidser og og mund er. Han standser da han i stedet for at finde sin søn ser en fremmed dreng stå i hans mølle. "HVEM ER DU?!"

In reply to The Storyteller (msg # 61):

Jeg er Feliks Sokolov. Hvem er du? (skælve skælve....)

Måske hørte mølleren ham, men det var svært at gennemskue. Alt hvad han gjorde var at se på Feliks og åbne munden og afsløre et bundløst sort hul "HOLD KÆFT KÆLLING! HVOR ER HAN? DU SKAL IKKE PRØVE AT BESKYTTE HAM IGEN!!" Det var som om at mølleren så Feliks som en anden end den han var. Mølleren så sig om i den mørke mølle og råbte så "KOM SÅ FREM DIN LORT!!". Den matrede dreng var forsvundet ind i skyggerne. Feliks kunne lige skimte ham bag en kasse henne ved de store møllehjul.

________________________

Rul WILL. Effekten indtræder da mælleren råber til Feliks og kalder ham en kælling.

In reply to The Storyteller (msg # 63):

Will save: 9

Da Feliks ikke klarer sit WILL-save så er han nu Frightened.

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
Frightened:
A frightened creature flees from the source of its fear as best as it can. If unable to flee, it may fight. A frightened creature takes a -2 penalty on all attack rolls, saving throws, skill checks, and ability checks. A frightened creature can use special abilities, including spells, to flee; indeed, the creature must use such means if they are the only way to escape.
Frightened is like shaken, except that the creature must flee if possible. Panicked is a more extreme stage of fear.

---

__________________

Mølleren vender sig væk fra Feliks og med en håndbevægelse sender han en spand flyvende gennem luften så den med et brag splintres mod væggen. Det er nok til at spøgelses-drengen skriger og hans hjertesskærende skrig går gennem marv og ben på dne rædselsslagende Feliks. "HAH! DER ER DU DIN MØGUNGE!" brøler mølleren og griber ned bag en kasse og hiver den skrigende maltrakterede unge frem.

Uden for hyler vinden og sneen falder. Møllens store vinger drejer rundt og maskineriet larmer inden for hvor alt er dækket af rimfrost og flammerne er ved at dø.

In reply to The Storyteller (msg # 65):

OOC: Hvor lang tid flygter Feliks ud i vinternatten? Eller står mølleren i vejen for ham, så Feliks er nødt til at flygte op i møllen?

Feliks løb mod døren efterladende den skrigende dreng bag sig. Han greb i døren men den ville ikke gå op! Det var som om at ingen kræfter af denne verden kunne få den op til trods for hvor meget at Feliks hev og flåede i døren. Han kunne mærke kulden gennem døren, høre de store sus fra møllens vinger og enkelte snefnug føg ind igennem revnerne i døren.

Bag ham kunne han høre skrigene. Brutale, skingre skrig fra en skræmt dreng og hans hadske far. Feliks vendte sig om tids nok til at se den lille dreng blive presset ned i det store møllehjul af mølleren. En knasende uhyggelig lyd som Feliks aldrig ville glemme kunne høres i hele møllen. Selv møllevingerne stod stille i et kort sekund før at møllehjulet for alvor fik knust drengens små knogler. Feliks kunne se drengens arme stikke op. Små hænder der greb ud i luften. Den store møller over ham der holder ham nede. Blod der sprøjtede op. "BARE ROLIG, SO! DET ER SNART DIN TUR!!" råbte mølleren til Feliks - hans øjne sorte som natten og hans mund bare et stort tomt gab.
This message was last edited by the GM at 05:25, Fri 30 Aug 2013.