Thaumont 2, 1025 AC

Den tidlige forårssol afgiver overraskende meget varme hvis man er i læ og står op af en murstensmur. Det er præcist hvad Feliks gjorde denne solskinsrige dag. Han stod op af en resterne af en murstensmur og mærkede solen varme hans krop. Han så ud over Yalu-flodens mudrede vande og forsøgte at ignorere den snes bure der stod langs Yalu-flodens bredder og som indeholdt slaverne. Feliks var ikke helt sikker på hvordan han havde det med hans fars forretning, for på den ene side vidste han at han skulle være slavehandler og overtage forretningen og på den anden side så følte han ingen kærlighed over for sin far. Der var måske heller ingen grund til det for hans far behandlede ham jo ikke godt og efter Feliks mors død var det kun blevet værrere ...

... <i>"shshsshsshsshshshshshshshshshshshshshshhhtvr fdsdahdwddafgnamæbnaneersshsshshshss" ....</i>

Der var det igen. Feliks rystede på sit hoved for at samle sig. Der var nogen dage hvor den hvisken var stærkere end andre og han forstod det ikke.
This message was last edited by the GM at 19:21, Tue 11 June 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 1):

Feliks kan mærke spørgsmålene begynde at trænge sig på. Hvad er det for en hvisken? Hvad vil den med ham? Hvorfor lige ham? Men også andre spørgsmål.  Er det rigtigt at sælge slaver? Hvorfor elsker hans far ham ikke? Hvorfor kaldte hans mor ham Vanja? Hvad vil Feliks med sit liv?

Store spørgsmål, som Feliks ikke har råd til at gå at spekulere over.

Den unge mand begynder at lede efter en ting i sin pung. På det sidste har han været utroligt fummelfingret. Han kan ikke finde ting, eller også så taber han dem. Flere spørgsmål....

Feliks begynder at blive febrilsk. Endelig kan han mærke sine fingre lukke sig om den rod, som en gammel kone solgte ham i den sidste by, de handlede i. Rodet farver hans tunge og tænder blå, når han tygger den, men til gengæld så bliver den hvisken og alle spørgsmålene dæmpet. Feliks bliver lidt følelseskold, hvilket gør arbejdet og livet lidt nemmere.

Efter nogle minutter begynder roden at virke. Feliks trækker vejret dybt ind og lettet for bekymringer og med en behagelig summen i kroppen, går han hen til burene for at gøre sit arbejde med at sørge for at varerne har det godt.

Feliks står mellem burerne og ser på den menneskelige last spærret inde. De er knækket og har ingen glød tilbage i deres øjne. De er blevet hentet højere oppe af Yalu-floden og så fragtet hertil men hvis de engang var mennesker så er de det ikke mere. Uden håb knækker alle hurtigt.

Han ser op og ser hans far komme hen imod Feliks. Svedende og beskidt og som altid fulgt af hans mest betroede livvagt Cekel, denne store slavebestyrer og halvork som har været i Igors tjeneste i over et årti.

"Der var du! Ved Thanatos du er jo umulig at finde når man har brug for dig. Har du hørt det? Har du hørt de hode nyheder?! Så svar mig dog din retarderede nar!" Han pruster lidt som han når frem. Han er ikke så hurtigt som han var før men er ikke blevet mere venlig med årene.

In reply to Igor Sokolov (msg # 4):

Nej mester. Jeg har intet hørt.

Feliks prøver ikke at vise nogle følelser. Hans far hader følelser......

"Det er lige hvad vi har ventet på! De síger de udøde går mod Gum eller i det mindste er i området. Greven er ved at samle sin hær, men vi ...ja vi ....vi skal være der før ham. Forstår du det? Du tager til Gum og hvis Greven eller hans mænd kommer så smiler du og støtter ham. Historien er at vi overvejer at udvide forretningen til Gum og købe land der. Greven vil elske det så længe det giver penge. Men det du i virkeligheden skal er at observere de udøde. Hvordan de bevæger sig. Hvordan de opfører sig. Og så fortæller du mig om det bagefter. Er det forstået eller er du fatsvag som altid?"
This message was last edited by the player at 18:42, Tue 11 June 2013.

In reply to Igor Sokolov (msg # 6):

Feliks ved bedre end at spørge for meget.

"Ja mester. Jeg tager afsted med det samme. "

Roden synes at have mistet lidt af sin effekt, og summelyden er højere end nogensinde før, imens Feliks pakker sine få ejendele på den hest, som Igor plejer at låne ham.

Uden at kigge sig tilbage rider Feliks mod Gum.

Rejsen vil føre den unge Feliks fra Olonov og mod syd til Renoya ved Hawk Lakes bredder. Herfra vil rejsen tage ham over land mod vest til Kaluno og til sidst videre til Gum. Han har aldrig været i Gum før, men han har faktisk aldrig set så meget andet en Olonov.

"ssppsspsspsvaassshhhaasssddd"

Olonov var fyldt af rygter da han forlod byen og selvom han måske undrer sig over hans fars fascination af de udøde så giver rejsen på landevejen ham en frihed og et pusterum som han sjældent har haft. Han presser ikke hesten alvorligt men passerer de store moser ved Hawk Lakes nordlige bred hvor han kan se sommerfugle og guldsmede flyve rundt i den varme sol.

Efter nogen timer ser han Renoya i det fjerne. En lille landsby som er ligedels afhængig af landbrug som af fiskeriet på søen. Et smukt lille sted som har lidt voldsomt gennem de sidste par år under de konstante grænsestridigheder mellem Grev Artym af Rezel og Grev Odo af Tür. Han er på en bakke lige nord for byen og ser pludselig foran ham et mindre skue. Hele 20 af Hules ryttere synes at tage en pause ved søens bred. Nogen hviler sig mens een - deres leder hvis man skal tro på dragtens overdådige farver - synes at tale med en ung dreng på Feliks egen alder.

In reply to The Storyteller (msg # 8):

Feliks vil gerne ind og se nærmere på landsbyen, og iøvrigt kan han ikke undgå soldaterne, selvom de gør ham nervøs. Han sporer sin ganger og rider roligt ned mod landsbyen.

OOC

Helt i orden, men jeg venter lige til Marc har haft sit moment. Så er det at jeres karakterer jo heeeeelt tilfældigt møder hinanden.

In reply to The Storyteller (msg # 10):

OOC: selvfølgelig...

----------------------

OOC

Spring Season 1025 AC

Hvad ønsker Feliks at foretage sig i de næste tre måneder? Bare grove træk og så generere jeg nye storslåede og ynkelige eventyr til den unge knægt.

OOC

Jeg begynder blot på at digte. Så kan du give lyd mht ideer til den unge Feliks.

__________________________

Få dage efter at have forladt Kaluno vender Feliks retur til Olonov. Byen er et sørgeligt syn. Beskidt og mudret. De fleste bygninger er af bjælker med den sædvanlige træskærerkunst på facaderne. Tagene er af tørv eller stråtækte. Kun enkelte bygninger er af sten og det er templer eller bygninger ejet af rigmænd. Byen er beliggende ved den mudrede brune Yalu Flod hvor at Igor Sokolov har sin forretning, og det er med underligt tungt hjerte at Feliks ser sin far stå ved burene og være ved at give ordre til de ansatte.

Det overrasker Feliks voldsomt da faren ser op og rent faktisk smiler som han skynder sig over imod Feliks

Spring Season, 1025 AC

"Der er du min dreng!" Han klapper Feliks på låret og ser op på drengen der stadig sidder på hesten "Ved alle Udødelige hvor er det godt du er her! Jaaa .... rygterne er kommet dig i forkøbet! Heltene fra Gum? Bedste ven med baronens søn?" Det er lige før at faren hopper på stedet af glæde "Det havde jeg sgu ikke regnet med! Jeg ved jeg sagde du skulle fedte dig ind men det der ... det er ved Thanatos genialt!! Det er den bedste investering jeg har lavet nogensinde! Nå .. men du må være træt. Kom min dreng. Ned fra hesten og kom ind i teltet. Der er vand .. nej .. du er jo en mand nu .. du skal have vin! Kom og fortæl alt du har fundet ud af!"

Han vender sig om og går over mod teltet mens han råber på tjenerne om at bringe den gode vin frem til hans kriger-søn.
This message was last edited by the player at 07:00, Mon 15 July 2013.

In reply to Igor Sokolov (msg # 14):

Feliks er overrasket over den hjertelige velkomst, og som en lille hundehvalp som kun alt for sjældent får ros, følger han villigt efter sin fader ind i teltet.

Han glemmer helt sine manerer og tager plads i en stol overfor sin faders stol, inden Igor har givet ham tilladelse til det.

Feliks havde dog ikke glemt sin opgave. Så inden han forlod Demyan, så havde Feliks spurgt sig for og indsamlet så mange oplysninger om de udøde, som det var muligt.

OOC:
Diplomacy rul: 10 - både for at samle oplysninger samt ikke fremstå for underlig.....

På mystisk vis så slår Igor ikke Feliks da han sætter sig uden at blive spurgt. Faktisk så serverer han vin for Feliks mens han konstant taler om hvilket 'mesterværk' det var at Feliks blev ven med Demyan. Faktisk roser Igor sig selv flere gange for 'hans skarpe vid og klare forsyn' og lytter med stor interesse til Feliks rapport om de Udøde.

Men derefter forsvinder hans nyfundne interesse for sin søn. Han er ikke så modbydelig som tidligere, men synes at have indset at der er nytte i at have 'det seksuelle affald' som en del af forretningen. Hans dalende interesse viser sig nok snarere fordi at Demyan siges at have rejst ud af byen resulterende i at Igor ikke kan blive set med sin søn (og dermed Demyan).

En ny mand er nu en del af Igors inderkreds, nemlig dradzianeren Tariq. En sygelig tynd mand med indfaldende øjne og usund hud der aldrig taler til nogen men som Felisk til tider ser hviskende til Igor.

Men efter nogen uger hidkalder Igor Feliks til sit telt ved flodbredden. Her i svalende skygge sidder de og taler over lidt vin og vand mens man kan høre støn og skrig fra menneskehandelen uden for teltet. Igor synes mere dyster end ellers og studerer Feliks meget nøje.

"Du er jo ved at blive en mand nu, knægt, og du har jo bevist at du måske har lidt mere omløb i hovedet end jeg havde regnet med." Han læner sig tilbage i sin stol og kradser sig i sine skægstubbe "Jeg har en opgave til dig. Jeg har brug for en hold mænd .. menneskejægere .. de bedste af de bedste, og det er her du kommer ind i billedet. Tag de mænd du har brug for. Drag til Ugar-stammens land oppe af floden og find det hold der. Du ved at der er nogen syge stoddere deroppe og jeg vil have de sygeste. Du skal finde dem, hyre dem og lade dem møde her. Kan du klare det ... " han læner sig frem " ... for din gamle far?"