In reply to Feliks Sokolov (msg # 122):

Vladimir ser overrasket ud. Det havde han tydeligvis ikke set komme. Han kigger søgende et kort øjeblik op på den klare stjernehimmel. Det lader dog ikke til at han fik øje på noget. Han griber derfor ud efter blåbær vodkaen og skænker en lille dram op til Feliks og ham selv.

"Vladimir har aldrig kunnet lide Feliks fader. Vladimir kan ikke lide slavehandlere. De handler med noget der ikke tilhører dem. Men Vladimir har altid holdt det for sig selv af respekt for Feliks og fordi han ikke har mødt din fader. Vladimir sagde til sig selv; måske er alting ikke sort og hvidt! Måske er han en god fader alligevel på trods af alt. Vladimir tænker nu at det kan han ikke have været. Feliks dræber ikke uden god grund."

Vladimir kigger ud over den lille sø hvor månelyset gør det muligt for de to drenge at se at vandet er blikstille...

"Vladimir er meget glad for at æblet faldt så langt fra stammen at kronen ikke skyggede på Feliks. Feliks er ikke sin faders søn. Feliks har haft en god grund til at gøre som han gjorde. Tag en ordentlig slurk vodka og fortæl Vladimir alt hvad der skete mellem Feliks og hans fader. Vladimir er sikker på at Feliks ikke kunne gøre andet. Det har stået skrevet i stjernerne at du ville blive din faders banemand. Vladimir så det blot ikke...hmmm"

Feliks ånder letter op og tårerne begynder langsomt at trille ned ad hans kinder.

Vladimir min ven, jeg er glad for, at du reagerer sådan.

Det er kompliceret. Igor var min fader i den forstand, at han har opfostret mig og opdraget mig, så derfor indtil for nylig opfattede jeg ham som min fader. Men til den fest, som han holdt for at fejre, at jeg nu er blevet en mand, der fortalte han mig, at han ikke var min rigtige far.

Min rigige far hed Vanja, og var Igors broder. Igor forrådte sin broder og fik ham dræbt, fordi Igor begærede min moder. Da Vanja, altså min far, var død, så giftede min moder sig med Igor.

Igor fortalte mig, at da min moder blev gravid med Igors barn, så drev skammen hende til at begå selvmord. Siden har Igor taget sig af mig. Jeg ved ikke hvorfor, fordi han fortalte mig, at han altid har hadet mig, fordi jeg stod imellem ham og min moder.

Alt dette fortalte han mig i et anfald af hysteri, og Vladimir, det slog bare klik for mig. Jeg kunne ikke tænke på andet end at dræbe ham. Så det gjorde jeg.....

Nu frygter jeg konsekvenserne af min vrede. Selvom mine nærmeste kender sandheden, så vil jeg for resten af verden være drengen, der dræbte sin fader. En af de værste synder....

Og samtidig frygter jeg, at jeg har sluppet et uhyre løs i Rezel. For jeg har ikke kontrollen over Igors handelshus. Det har hans rådgiver Razid. Og denne Razid gør mig bange. Han er ond og beskæftiger sig med de udøde.

Jeg frygter, at mange mennesker vil bøde for mine handlinger, og at dette vil blive min forbandelse.

Hvordan tror du, Demyan vil reagere, når han hører, hvad jeg har gjort

Feliks tier og sidder stille eftertænksomt og kigger op mod himlen.

In reply to Feliks Sokolov (msg # 124):

"Feliks... vrede og hævn kan blænde os alle. Nogle gange kan den ligefrem føles sød. Sød som de mest modne skovbær du kan tænke dig. Du har nu hæbnet Vanjas død. Måske vil det ikke lette din dårlige samvittighed, men det er det du må fortælle alle omkring dig. 'Jeg har slået min faders morder ihjel. En slavehandler der drev min mor til selvmord'. Sig det nok gange og folk vil forstå og tilgive dine synder. Det er jeg sikker på."

Vladimir lægger sin beskidte hånd på Feliks skulder...

"Det er muligt at der er sluppet et uhyre løs i Rezel. Men Vladimir tror det ville være sket uanset hvad. Havde du ikke sluttet Igors patetiske liv så havde denne Razid gjort det. Tror du ikke? Det var vel bare et spørgsmål om tid. Som du fortæller historien lyder det som om han havde gjort alle forberedelserne til at overtage Igors foretagende. Det var uundgåeligt."

Vladimir fjerner igen sin hånd fra Feliks skulder og griber ud efter vodka flasken og hælder den sidste rest op i de to drenges kopper...

"Vladimir lover at hjælpe Feliks med at få fjernet denne Razid og stedt alle de udøde til evig hvile. Måske Demyan også vil hjælpe Feliks?"

Feliks kigger sørgmodigt på Vladimir.

"Jeg frygter, hvordan Demyan vil reagere på min udåd. Du ved, hvordan han har det med, at loven skal overholdes for en hver pris....."

Feliks kigger ned i jorden igen.

"...... Desuden tror jeg, at Demyan har andre og større problemer lige nu. Olonov er svøbt i frygt, og en mystisk tåge kommer ind over byen hver nat. Jeg frygter, at Razid ikke er det største onde i Rezel på nuværende tidspunkt....."

Så fortæller Feliks Vladimir om alle sine oplevelser......

In reply to Feliks Sokolov (msg # 126):

"Det er sandt er Demyan er en mand af loven. Men hvis en lov skal være noget som helst værd så må den fostre retfærdighed. Demyan vil indse at det var retfærdigt at Igor fik sin straf. I sandhed en hård straf, men han havde også begået de værste af alle forbrydelser! Demyan vil også indse at begivenhederne omkring Solokovs handelshus var sat i bevægelse og de stod ikke til at stoppe uanset hvordan Feliks havde reageret på Igors tilståelse af sine forbrydelser"

Vladimir sidder et langt stykke tid og kigger ud i luften. Det er tydeligt at han har fået en del vodka at drikke, da han sidder og svajer lige så stille alt i mens han har et lille melankolsk smil på læberne.


"Vladimir har godt kunne mærke ondskaben der breder sig sydfra. Vladimir kan ikke lide det og er bekymret for Demyan. Feliks er ikke den eneste der har ondskab i familien. Vladimir tror at vi snart vil se endnu en blodig familie fejde. Og en af  hovedpersonerne vil være Demyan! Vi må være parat til at hjælpe ham. "

Vladimir rejser sig fra træstuppen hvilket kun gør hans svajen fra side til side endnu mere tydelig.

"Vladimir har vist fået rigeligt med blåbær vodka i aften. Kom Feliks lad os gå til ro. I morgen vil alting forekomme klarere. På nær vores hoveder selvfølgelig, ha ha"

Efter nogle dage dukker Demyan op ved Vladimirs hytte. Det er henad middag, og skoven summer af myg, bier og guldsmede.

Den unge boyar ankommer til fods og uden følge, hvilket er ret usædvanligt. Han går stift hen til verandaen, hvor Feliks og Vladimir sidder.

De to drenge har aldrig før set deres ven se så alvorlig ud. Han er fuldstændigt ligbleg og har sorte render under øjnene. Han knuger skæftet på sit sværd.

"Feliks…. Er det sandt?"

Feliks kigger på Vladimir. Så kigger han Demyan i øjnene. Uden at blinke siger han

"Det er sandt, at jeg dræbte Igor Sokolov, men jeg har ikke dræbt min fader."

"Igor var ikke din fader? Fortæl mig hvad der skete."

Igor holdt en stor fest for at fejre, at jeg nu er blevet voksen. Han sagde, at han havde en stor gave til mig, vores fælles fremtid. Det viste sig at være en grube fuld af zombier. Jeg ved stadig ikke, hvad han ville med disse vederstyggeligheder, men da jeg spurgte ham om dette, blev han fuldkommen afsindig.

Han fortalte mig, at jeg selv var en vederstyggelighed. For jeg mindede min moder om min fader, Vanja Sokolov. Igors broder, som Igor forrådte, så han selv kunne få fat på min moder. Men da var jeg allerede blevet født, og ifølge Igor mindede jeg altid min moder om hendes tidligere liv. Så da hun blev gravid med Igors barn, så blev hun drevet til at begå selvmord af skam. Hvilket altså var min skyld. Ifølge Igor....

Alt dette fortalte Igor mig, og så gik jeg bersærk og dræbte ham. Jeg skubbede ham ned til hans "elskede zombier". Jeg er ikke stolt af det, men det var, hvad jeg gjorde.

Igors rådgiver, Razid, var til stede. Den mand er ond. Og han var forberedt. Da Igor var død ved mine hænder, stod Razids mænd klar i skyggerne. De dræbte alle, der kunne være loyale overfor Igor. Og udenfor stod Olonovs byvagt og sørgede for, at ingen slap væk.

Jeg kan forestille mig, at du har problemer nu på grund af mine handlinger. Det beklager jeg inderligt.

Men du kan ikke få mig til at fortryde, at jeg dræbte min faders morder, og min moders tyran. En ond slavehandler, der har snyltet på alt omkring sig.

Feliks kigger på Demyan.

Demyan sukker dybt og ser en del ældre ud.

"Feliks Sokolov, som Boyar af Øvre Rezel sætter jeg dig under arrest for mordet på din onkel, Igor Sokolov.

Følger du med til garnisionen frivilligt?"

In reply to Demyan (msg # 132):

Vladimir ser lidt misfornøjet ud, mens han skiftevis kigger på Feliks og Demyan. Det tydeligt at han synes situationen er lidt beklemt.

"Hmmm... Kan Demyan garantere en retfærdig rettergang? Og hvis Feliks skal dømmes så bliver Demyan vel også nødt til at arrestere denne Razid! Razid nedslagtede alle Igors medarbejdere så han kunne overtage huset Solokov.
Vladimir vil mene at der skal være lighed for loven. Ellers er loven kun en undskyldning for lederen til at undertrykke dem han er uenig med eller ikke kan lide."

Vladimir tænker så det brager...

"Måske følte Feliks sig truet i situationen. To mænd fulgte Feliks ned i kælderen, hvoraf den ene havde planlagt at overtage huset Solokov. En lem blev åbnet og afslørede dusinvis af frådende zombier. Et lille skub fra en af de truende mænd ville have betydet den visse død for Feliks! Det er naturligt at Feliks følte sig truet på livet og bange. Og da han kom op at brydes med sin onkel kunne udfaldet lige så godt have været det modsatte. Det er en svær sag og der er ingen troværdige vidner. Hvordan vil Demyan kunne dømme Feliks? Eller vil han blot tage den lette beslutning og lade sin far dømme i sagen? Vi må vel formode at baronen af Rezel sikkert vil tjene strålende nu når huset Solokov er overtaget af Razid. Vladimir kan ikke forestille sig at denne Razid kunne udføre en så stor massakre i Rezel medmindre Baronen havde godkendt denne ugerning! Der er efterhånden mange boyaren skal følge til arresten!."

"Øvre Rezel hører ikke længere under Baronen af Rezels autoritet. Baronens ondskab har overskredet rimelighedens grænser.

Razid hører ind under Rezel, og det er op til Baronen at dømme ham. Feliks Sokolov hører ind under Øvre Rezel og derved mit retsområde.

Med mindre du insisterer på at blive udleveret til Baronen?"

Det er klart at Demyan er mere end utilpas ved situationen.

Men han forsøger at undertrykke alle følelser, som kan true hans objektivitet.

In reply to Demyan (msg # 134):

"Vladimir forstår ingenting nu. Den såkaldte forbrydelse skete i Rezel. Så er det vel kun Baronen som kan dømme i denne sag? Hvis han altså mener der er begået en forbrydelse? Og meget tyder på at Baronen er meget tilfreds med sagens udfald. Tager Vladimir fejl? Og sender vi Feliks til Rezel for at blive dømt for sin 'forbrydelse' vil retfærdigheden så sejre eller vil Baronen blot få ryddet den retmæssig arving til Solokovs værdier af vejen?"

Vladimir kigger lidt opgivende på Demyan. Eller måske er han bare lidt trist til mode. Det er svært at aflæse bjørnens tanker.

"Vladimir synes det er forkert at slå ihjel. Feliks begik en fejl ved at komme op at slås med sin onkel, men det er en fejl vi alle kunne begå når denne person har vist sig at være ondskaben selv. Ja og ikke nok med det så har denne ondskab slået ens familie ihjel. Det er svært beherske sig i en sådan situation. Men Vladimir tænker at udfaldet ville have været det samme uanset hvad! Havde Feliks vendt ryggen til sin onkel og forladt Rezel for altid så havde Razid skubbet igor i pitten. Omvendt havde Feliks slæbt sin far for den øverste myndighed i Rezel, som jo er Baronen, så ville det undre mig meget hvis ikke Baronen havde dømt denne Igor til døden for sine forfærdelig forbrydelser. Og vi må formode at Baronen når han hørte om de forfærdelige Zombie eksperimenter ville have konfiskeret huset Solokov ejendele og ligeledes dømt alle der arbejdede for huset mere eller mindre hårde straffe. Det uundgåelige skete. Igor skulle dø. Og hans død havde været undervejs længe. Hvis Feliks ikke havde svunget bladet så havde Razid eller Baronen gjort det. Ingen vinder noget ved at dømme Feliks. Han har allerede fået den værst tænkelige af alle straffe!"

"Jeg kan ikke selv dømme i denne sag. Men jeg vil nedsætte en domstol bestående af indbyggere i Øvre Rezel.

De vil bestemme Feliks skæbne. Feliks har dræbt en mand - sin egen onkel. Loven kræver at han bliver dømt."

Feliks har siddet stille og lyttet til sine venner. Nu rejser han sig.....

"Mit liv har aldrig været rart eller lykkeligt. Ikke før vi tre begyndte at etablere os her i øvre Rezel.

Jeg ønsker ikke at ødelægge vores fælles drøm heroppe. Jeg overgiver mig til loven og mine medmenneskers nåde."

Feliks vender sig mod Vladimir.

"Vil du holde øje med Ahmar, Vladimir?"

Så går han hen til Demyan.....

In reply to Feliks Sokolov (msg # 137):

"Feliks kan stole på Vladimir. Vladimir vil passe godt på Ahmar."

Efter Vladimir har taget afsked med sine venner så vender Vladimir sig mod Ahmar.

"Pak dine ting min lille ven. Du skal med onkel Bjørn på eventyr. Vi skal ud og tale din mesters sag i hele øvre Rezel."


Vladimir vil bruge resten af sæsonen på at rejse rundt i øvre Rezel på at tale Feliks sag hos befolkningen. Han vil benytte sine diplomatiske evner til at tale om retfærdighed og straf i gudernes øjne. Forhåbentlig vil hans brand taler kunne smitte af på hårdheden af 'rettens' dom.

OOC: skal vi lave en tråd til retssagen? Der vil blive rig mulighed for rollespil og diplomati :-)

Demyan vil nedsætte en domstol, der repræsenterer domænerne i Rezel.

Law: Luka Verenov og Alexei.

Manor: borgmesteren over Shagonar og borgmesteren over Mezem.

Guild: laugsmesteren.

Temple: Vladimir, samt en repræsentant for Moderkirken, samt en repræsentant for Loki kirken.

Demyan vil forsøge at vælge folk, der er retfærdige og vise.

Efterår, 1028 AC

(Det kan jo være at Vladimir bliver rodet ind i Demyans eventyr i denne sæson, men hvis han har særlige ønsker for sæsonen så lad mig endelig høre dem)

Vladimir tager en tidlig morgen udenfor byen. Han spadserer ca en mil væk fra byen og vandrer derefter hele vejen rundt om byen. Han studerer terrænet, plante og dyrelivet nøje. Og selvom han ikke har den store militære taktiske sans så prøver han at forestille sig hvordan en hær ville marcherer hen over landet og frem mod byen. Og kunne terrænet monstro bruges til at vanskeliggøre denne fremmarch. Eller er der ting i terrænet som modstanderen kan benytte til deres fordel?

Vladimir bruger et par dage på at vandre rundt i terrænet omkring byen inden han vender tilbage igen.

The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 14 using 1d20+2. Profession: Soldier.
___________________

Feliks har nu sluttet sig til Demyan og Vladimir, men alle synes optaget af deres egne opgaver. Demyan ved at Feliks har sendt mænd til Rezel for at opkøbe alkymistisk ild, men kort efter går der rygter om at Feliks er taget på en patrulje langs Kulikovos grænse. Vladimir misunder ikke sin kammerat færd, for han har kun alt for godt se hvad Kulikovo kan byde på. Demyan synes mere og mere optaget af Krigsrådet hvor Achinsk barons familie synes at være mere end villig til at slå hinanden ihjel, og samtidig forsøger Demyan også at skabe en anden mur - en slags dødsfælde hvis de Udøde bryder gennem den egentlige bymur. Vladimir beslutter sig derfor til at udforske området omkring Bryansk til gavn for forsvaret af byen. Problemet er at på trods af Vladimirs sunde fornuft så må han sande at Udøde næppe bevæger sig som dødelige tropper gør. Floder og lignende stopper dem ikke. Bakker og raviner heller ikke. Men hvor Vladimir ikke får det store strategiske overblik så formår han til gengæld at at overtale folk på de omkringliggende gårde til at søge ind mod Bryansk. Det er ikke nemt at overtale dem. Vinteren er på vej og Bryansk har intet at tilbyde, men med Vladimirs tilskyndelse slutter de sig til det noget nær endeløse træk af flygtninge der drager mod Bryansk og et spinkel håb om overlevelse ...

Vinter, 1028 AC

Efter som at Moderkirken helt forlod Archinsk i forbindelse med de sidste års borgerkrige, belejringer, hungersnøde og ildebrande i lenet, opstod der et sprituelt tomrum, som Vladimir i form af Bjørnen kom til at udfylde. I forbindelse med belejringen og fundet af Korsfarerens Kranie begyndte folk at vende tilbage til troen på De Fire, og de ser nu Bjørnen Vladimir som et aspekt af de fire.
__________________

OOC

Bjørnen får følgende besiddelser i Archinsk

Source - 2 (The Skull of The Crusaders; The Pit)
Temple - 1

Vinteren fører ny død og sorg med sig, og Vladimir ser sig omgivet - nærmest belejret - af de mange der ønsker at han skal velsigne deres afdøde. Som vinteren skrider frem har Vladimir ikke flere tårer tilbage for de børn og gamle han er med til at lægge i den frosne jord. Det er som om at Archinsk skal lide for hele verdens synder.

In reply to The Storyteller (msg # 144):

Vladimir rejser så meget rundt i Archinsk som overhovedet muligt i løbet af vinteren. Vinteren synes ikke længere at røre den unge mand. I hver en flække han kommer frem er han i ført hvad der ligner sommerklæder og så selvfølgelig det karakteristiske bjørneskind.

Han prædiker ikke, da han ved at det er hvad folk mindst har brug for. Tilgengæld hjælper han med at begrave de døde og jage de sygdomme bort der rammer de svageste. Og han hjælper indbyggerne med at fange vildt i de store skove således at de i det mindste kan få lidt kød (han bruger sin Survival og knowledge nature til dette). Han prøver også at indgyde dem mod og tro på fremtiden med sin velsmurte røst i dette der mest af alt minder om forgården til dødens rige.

Han tager også hen til sin source holding hvor Ea fik sine kræfter. Her beder han til de 4 samtidig med at han faster i 7 dage og 7 nætter i træk. Han beder om kræfter til at hjælpe landet og dets befolkning.

OOC: Vladimir håber at kunne bruge sin source holding til måske at kaste en realm spell, som kan give befolkningen en bonus til at fange vildt, fisk og finde spiselige rødder og deslige.

Hvor Vladimir rejser hen ser han kun armod og nød. Han forsøger at lindre folks lidelser, men han føler sig magtesløs. Han er kun een mand og han kan ikke være over alt, og det er som om at Guderne har vendt dette hjørne af Mystara ryggen. Hans tro bliver over vinteren svækket, for hvordan kan guderne se al den smerte og ikke reagere?

Han opsiger i stilhed gravhøjen hvor Eä blev vækket, og faster og beder i syv dage og syv nætter. Om Guderne hører ham ved han ikke, men da han en tidlig morgen forlader stedet, er hans tro styrket på De Fire. Han forstår nu at De Fire er bundet på hænder og fødder af Regler der ligger hinsides menneskets fatteevne. Han kunne mærke deres sorg og deres afmagt. Han stirrer mod den svage røde morgensol der bryder de mørke skyer i øst, og tænker en kort stund over hvor mange dødelige der skal lade livet i de store magtkampe mellem Guderne før han sukker og vandrer mod Bryansk...

Forår, 1029 AC

Isen smelter og solen begynder at få magt. Vintergækker dukker op af sneen og snart føles solen varm mod ens hud. Med solen kommer håbet, men med lyset kommer også en forståelse af hvor meget arbejde der ligger i at bygge dette sted op.

Og med foråret kommer Moderkirken retur til Archinsk, og snart holdes der takkegudtjenester, hvor Kirken takker Kirken for at Guderne høre Kirkens bønner. Feliks ser præsterne prægtige overdækkede hestevogne rulle forbi på mudrede veje, og i ny og næ kastes lidt kobbermønter ud til de sultende lidende masser.