RolePlay onLine RPoL Logo

, welcome to Gothic Horror

12:46, 30th April 2024 (GMT+0)

Introduktion.

Posted by StorytellerFor group 0
Storyteller
GM, 1 post
Mon 25 Jan 2016
at 19:44
  • msg #1

Introduktion


Velkommen til GURPS Gothic Horror!

Jeg er en historienørd, men jeg er nu nået til den konklusion, at jeg næppe får jer alle overtalt til at være lige så lykkelige for de historiske detaljer. Jeg håber derfor at denne kampagne vil kunne dække alle vores behov – både industrialiseringens rædsler og fremskridt, den menneskelige armod i perioden, absurditeten i et strengt hierarkisk klassesystem, monstrøse vederstyggelighedet fra underverden, okkulte loger, herskabsklubber, rævejagter, steampunk opfindelser og meget andet. Jeg håber på en kampagne hvor prøjsiske Kriegsaffen kæmper mod vores helte, mens de forsøger og stoppe den onde damp-drevne kybernetiske von Teufel i hans zeppeliner over Islands vulkaner, eller hvor de forsøger at stoppe blodige ritualer på et engelsk gods der skal hidkalde Hecate. Jeg vil have indfødt sort magi oppe af den mudrede Congo-flod der hidkalder væsener fra en anden tid og verden. Thuggees i Indien der indgyder frygt mens de forsøger at vælte den britiske Raj. Sibiriske ånde-manere i den frosne tajga og russiske kosakker. Centralasiatiske krigsherrer med mekaniske powerarmors og megalomane tanker der truer den vestlige verdens civilisation.

Med andre ord så håber jeg på en blanding af Neil Gaiman (hans fortællestil er fantastisk), Burroughs, Dickens og Kipling. På Shelley, Doyle og Stoker. På Penny Dreadful, Allan Quartermain, League of Extraordinary Gentlemen og Hellboy. Jeg håber på humor, action, gys, intriger og meget meget mere. Ja – det vil derfor nok føre til en hvid etnocentrisk kampagne med mange jokes om 10.000 indfødte med tilspidsede kiwifrugter mod 300 britiske rødklædte soldater, men det har jeg det fint med, og det håber jeg også at I har.

Om det så kan lade sig gøre har jeg ingen ide om – men man kan jo altid have lov til at håbe :)

Kampagnen begynder i året 1856. Freden i Paris har netop ført til en fredsaftale der har afsluttet Krim-krigen. Hæren er begyndt at vende hjem, decimeret mere af sygdomme end af kamphandlinger. Dronning Victoria sidder på tronen og regerer Riget støttet af sin mand, den tyske Prins Albert. Urbanisering og industrialisering fører til den hurtigste samfundsmæssige forandring i menneskets historie og teknologiske landsvindinger går hånd-i-hånd med social uretfærdighed, fattigdom og udnyttelse. 6 ud af 10 børn dør inden de er fyldt 3, kolera-epidemier hærger et smog-kvalt London hvor lig-kærrer fragter de døde til begravelses-tog som kører dem til nyoprettede kirkegårde uden for byen.

Og imens viser en ældgammel Ondskab sit grimme ansigt, og en gruppe af “unlikely heroes” træder ind i en kamp der har raset fra før mennesket blev skabt …

PS. Hvis I er i tvivl så er de “unlikely heroes” jer ;)


This message was last edited by the GM at 06:17, Fri 22 Apr 2016.
Sign In