RolePlay onLine RPoL Logo

Welcome to Gothic Horror

09:13, 30th April 2024 (GMT+0)

Rebecca

Rebecca er uden tvivl et overraskende og frisk pust i Jægernes hverdag. Hun har et barnligt, lyst og nysgerrigt sind, mens hun har kroppen af en måske tyveårig ung kvinde. De andre passagerer på dampskibet tænker uden tvivl at hun er stærkt tilbagestående, når hun løber barfodet og leende over dækket for at fange en sommerfugl, der er blæst ind på skibet.

Hun er usædvanligt høj og atletisk - nær ved seks fod høj tårner hun sig over de fleste mandlige passagerer - med brede skuldre, smalle hofter og lange smidige muskler, der spiller under den solbrændte hud. Hun har mørkt hår og øjne og er næsten nærorientalsk af udseende, med kønne klassiske træk. Der er dog noget - unaturligt - over hende - hendes træk synes lidt grove, som om hun er en statue der ikke er helt færdigtformet. Hendes bevægelser er præcise, men ikke graciøse - og minder en smule om en marionets lidt for pludselige ryk. Hunde synes at være bange for hende og holder ikke om med at gø. Jægernes forsøg på at klæde hende anstændigt som en lady kontrasterer og fremhæver nærmest hendes grove og simple natur og hendes totale mangel på situationsfornemmelse.

Rebecca taler ikke særligt meget, og næsten alt hun siger er formuleret som meget grundlæggende spørgmål omkring verdens beskaffenhed. Jægerne har hørt hende tale flydende hæbraisk med Ada, men hun taler et gebrokkent engelsk. Hun omtaler Ada som sin moder, og har svært ved at forstå hvorfor Ada ikke er rejst med dem på damperen...