In reply to Lothar of Guernicus (msg #86):

Alffrida ser meget forundret ud inden hun siger:

"Og her gik jeg og troede at du allerede var på vej ind i din endelige twillight, Lothar! Og så viser det sig at du har interessante oplysninger om Thybalt og ikke mindst hans mor. Er det noget du har læst dig til eller har du allerede en spion derude og spionere på de mundæne?"


Alffrida forventer ikke noget svar og fortsætter:

"Det nytter ikke at bebrejde denne eller hint for at vi ikke kunne forhandle med Robert. Det korte af det lange var at han ikke kunne acceptere vores pris og at vi ikke kunne acceptere hans krav. Den er ikke længere! Jeg ved godt at vi sagde til Robert at vi gerne ville kigge på hans arm, som hjælp for hans assistance i angrebet på Fulks ø, men det var inden den viste sig at være infernalsk. Dette var en mundtlig aftale som blev indgået under den forudsætning at det var noget vi kunne ordne let med en formular eller to. Derudover havde covenantet allerede investeret over 100 pund sølv i angrebet mod Fulk, som vi stod til at miste hvis det ikke gik som planlagt. Derfor var det jo også ret og rimeligt at vi fik det største afkast. Hvis vi oven i det skulle lægge enorme Vis omkostninger og tid til at redde Robert fra djævlen så ville vores afkast pludselig ikke være så attraktivt. Derfor var det rimeligt at Robert måtte betale for disse ekstra omkostninger, som kom bag på os alle.
Faktisk overvejede jeg kort i situationen at fortælle Robert at vores evner ikke var tilstrækkelige til at hjælpe ham i den situation, men der var galejen så at sige sejlet sejlet. Det ville ellers have sparet os for en masse vrøvl."

"Så nu er der ikke råd til at vi sidder passivt tilbage mens dalen bliver ødelagt af denne fatale divine aura. Vi må handle for at redde vores og vi må samtidig dække vores flanke ved at have en evakueringsplan hvis det skulle blive nødvendigt.

Endelig så har vi fællesskab valgt at bo op og ned af mundæne. Det var en enstemmig beslutning og det må vi tage konsekvensen af. Det betyder dermed også at vi må bøje loven når det er nødvendigt. Gør vi ikke det så er jeg bange for at vores evakuerings plan hurtig vil blive mere aktuel end nogen af os bryder sig om.

Vi har meget der skal nås og alt få diametre til at få det gjort i.

Og husk så endelig til sidst at Robert inden længe vil falde til patten. Når det kommer til stykket har han meget mere brug for os end vi har for ham. Det vil jeg også sætte min lid til."

Alffrida rejser sig og går ud af døren...

"Før vi hæver mødet må jeg så komme med et forslag? Dette er selvfølgelig rent hypotetisk, fordi det ville være at bryde LOOOOOOOVEN, men ...

Ved hjælp af Mentem-magi kan vi undgå at både Ridder Thybalt og Ridder Robert ønsker at bygge Kirker. Jeg foreslår at vi undgår at påvirke Kirkens mænd da de sikkert er beskyttet af Himmelske Kræfter.

Vi er nødt til at vide hvad at Ridder Robert har skulle betale for denne tjeneste. Vi kan måske profitere her af ... enten ved at være på forkant med begivenhederne, eller ved at kunne tilbyde tjenester mod modtjenester?

Det er jo en fin balance det her. Vi har lyst til at vi har adgang til de goder som bylivet giver, men vi ønsker også at være uforstyrret. Det betyder at vi er nødt til at måske fremelske et hvis liv i området, men samtidig ønsker vi ikke for meget.

Hvad kunne vi så gøre?

Det lader til at Ridder Robert ønsker mere jord. Det samme gør Ridder Thybalt. Jeg husker kun hvad Ærede Broder Dragano fortalte til at starte med, nemlig at Ridder Thybalt var i sin mors kløer og at moren var dybt religiøst og i kløerne på Kirken.

Så Ridder Robert mangler jord.

Vi mangler Vis.

Hvis vi nogensinde skulle hjælpe Ridder Robert med at få nyt land, kunne det så ikke være interessant hvis vi UDVALGTE de områder han skulle have? Hvis vi undersøgte områderne først for om der var Vis-kilder på dem, og var der det - så hjalp vi Ridder Robert mod at vi fik adgang til Vis-kilderne?

Så når Kirkens mænd er væk af Piaggio, så kunne vi "hjælpe" Ridder Thybalt og Ridder Robert til ikke at bygge alt for mange kirker, og samtidig kunne vi beskytte vores fremtidige Vis-indtægt ved at "hjælpe" med at få de områder hvor der er Vis-kilder på?

Dette er rent hypotetisk for det ville være at bryde LOOOOOOOVEN jo."

"For jeg ser ingen grund til at gå i panik over sølle 20 bønder Vis? Vi har en god Defender of The Hearth som jeg er sikker på vil beskytte vores magiske grænser. Der er ingen grund til at evakuere når arkitekten kommer senere på året og kommer med sit forslag til det vigtigste - nemlig Biblioteket.

Dette kan blive til vores fordel og sikre os i de næste 50 år hvis vi spiller vores kort rigtigt.

Så lad os slappe af, mine kære Ærede Brødre og Ærede Søster, og se tiden an. Det vigtigste er at stoppe at vores Magiske Grænse bryder. Vi vidste den var sårbar da vi slog os ned her, og når Kirken er væk så stabiliserer den sig igen."

Lothar læner sig rolig tilbage i stolen og begynder så at fnise mens hans dikker til en nullermand han har fundet i sin navle ...

In reply to Lothar of Guernicus (msg #89):

Som sagt tidligere, og jeg er helt enig med den ærede Lothar, lad os få sikret vores grænser først, og så lad os se tiden an, imens vi indsamler oplysninger.

Jeg vil gå igang med det samme med forberedelserne. Kan frøken Adele bringe de nødvendige bønder vis til mig med det samme?

Adele svarer:

"Naturligvis. Jeg går ud fra at vi hæver mødet og skrider til handling med det samme?"

OOC:

Skal vi ikke til at have et Forårsrådsmøde for 1144? Både så vi kan få fremlagt voresn yeste forskningsresultater, men også så vi kan få udstukket en strategi inden Tribunalet i 1144?

Husk hvad Marc sagde - næste rollespils-session er Tribunalet 1144.

OOC:

Og jeg foreslår stadig et Covenant meeting ...

In reply to Lothar of Guernicus (msg #93):

I det herrens år 1144 i det spirende forår indkalder Alffrida til et covenant møde. Dagsordenen er kort og indeholder følgende:

   Tribunale - deltagere, efterretninger, Ouroboros' støtter & modstandere?
      Eventuelt


Vel mødt

Lothar rømmer sig og begynder så lidt forsigtigt:

"Jamen hvis andre ikke vil begynde så gør jeg det så.

Året har været begivenhedsrigt på mange måder, både med hensyn til forskning og diplomatiske forbindelser:

1) Ved forskning af Ignem-magi i Bibliotekets læsesal lykkedes det mig at skabe kontakt med små ild-ånder - ikke feer, næ nej slet ikke - som af egen fri vilje har accepteret at blive lygtebærere i Bibloteket. Ideen er at de flyver ved siden af den læsende Magus eller illuminator, med et lille bur med en ild-flue i. På den måde lyser de for den dedikerede læser, hvilket gør at vi ikke behøver åben ild i Biblioteket, hvilket nedbringer risikoen for ild i Biblioteket.

2) Jeg har fået kontakt til Covenantet Caminus i Grevskabet Antiokia i Levanten. De er et dedikeret til Hus Veditius, og deres Magi er flyttet til Levanten for at slippe for Rom Tribunalets intriger. Caminus er meget interesseret i vores Bibliotek og dets bøger, men de har ikke megen Vis. De er derfor kommet med det forslag at de betaler for kopier af vores bøger med een bog for eet magisk artefakt.

Hvor står vi der?

Uanset hvad så føler jeg at et allieret Covenant i Levanten er fornuftigt for Ouroboros, og jeg håber I andre vil støtte mig i at forstærke vores bånd med Caminus.

3) Vi er desværre blevet nødt til udsætte opførelsen af Biblioteket i 5 år. Arkitekten er gået med til at komme retur til Ouroboros om 5 år og påbegynde arbejdet hvis vi stadig er interesseret.

4) Huset Mercere's Primus har bedt mig om at være Merceres advocatii i Rom Tribunalet. Vi har forhandlet en pris for venskabelig vis, på trods af at Adele mener at jeg var tæt på en Wizard's March. Personlig kan jeg ikke se problemet i at jeg kom til at kalde deres Primus for en kræmmer? Nå, men sket er sket, og vi er bedste venner igen.

Dette vil tage en del af min tid i de kommende 1-3 år som jeg regner med at bruge på opgaven.

Jeg ved at vores Vis-beholdning ikke er så god som vi gerne vil have den, så jeg håber at Ouroboros er godtage at jeg donerer min Vis-indtjening fra Hus Mercere til vores Covenant?

5) Dette års Tribunale-møde i Venedig vil sikkert blive en spændende affære:

a) Jeg mistænker at Harco (Hus Mercere) vil komme under angreb fra Hus Guernicus, og jeg vil skulle forsvare Harco mod mit eget Hus. Vi har bånd til Harco, og vi bør overveje om vi skal forsætte vores tætte forbindelse, eller om vi skal søge nye allierede.

b) Vores fjender på Sardinien har været mistænkelig tavse i en del år, og dette finder jeg bekymrende. Jeg mistænker at de vil forsøge at ramme os, især nu hvor de har været tvunget til at betale os erstatning ved sidste Tribunale-møde.

c) Bør vi overveje i tiden op til Tribunale-møde at højne sikkerhed ved vores domicil i Venedig? Vores mystiske og yderst spændende vampyrinde kunne være meget anvendelig her."

Lothar bliver tavs og ser sig rundt på de forsamlede...

Der er en lang pause. Lidt ild knitrer i kaminen, men i vinterens halvmørke er det svært at se om nogle magi er faldet i søvn. Efter hvad der virker som minutters stilhed, rømmer Adele sig:

"Angående punkt 5a, så vil jeg som Autokrat kommentere, at vores alliance med Harco har været særdeles fordelagtig for vores finanser. Uden det lån som Harco gav os - og senere eftergav os - ville det næppe have været muligt at bygge de bygninger, som vi nu sidder lunt i. Spørgsmålet er også hvilke andre alliancer ville være mulige indenfor Tribunalet. Verdi ønsker at omstyrte Durenar som Ordenens centrum. Magvillus ønsker at underkaste Ordenen den strengeste fortolkning af Loven. Hvis vi allierer os med et af de to magtfulde Covenants, vil vi blive en som en hund i kort snor. Med Harco har vi et mere ligeværdigt forhold - de har sølv og Vis, vi har magisk kunnen og stemmeret ved Tribunalet. Jeg forstår godt at vores ærede bibliotekar gerne vil have tættere bånd til Magvillus - men til hvilken pris?"

Lothar sidder og tænker over sine oplevelser med sin Parens i det høje kolde Svea. Han sukker og stirrer frem for sig ind i flammerne, mens at siger - knapt hørligt:

"Ja .. Loven har intet med Retfærdighed at gøre, og til tider vil Loven afkræve en for høj pris af os mennesker. Men vi har stadig brug for Loven for den er en rettesnor for os Dødelige. En rettesnor som vi behøver for ellers er det den stærkeste der styrer"

In reply to Lothar of Guernicus (msg #97):

"Som jeg ser det har vores alliance med Harco uomtvisteligt været årsagen til at vores covenant blomstre i øjeblikket. Jeg må i den forbindelse også pointere at Harco de næste 10 år fast modtager en speciel longivity potion som både giver godt med Vis og sølv i vores kasser. Så vi er stadig afhængig af Harco i et godt stykke ud i fremtiden. De er, vil jeg påstå, en forudsætning for at vi om 5 år kan påbegynde vores fantastiske bibliotek."

Alffrida kigger lidt rundt på forsamlingen.

"Selv en kræmmer har ret til en god advokat. Hvis der er nogen som må værdsætte den holdning så må det være huset Magvillus. Når det er sagt er det selvfølgelig klart at vi skal gøre vores yderste for ikke at provokere nogle af de store huse i vores tribunale på det store møde. Måske kan vi hjælpe magvillus med andre sager, som vil formidle deres syn på os."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #98):

I det herrens 1145 modtager alle magi i Ouroboros et lille notat hvori der står:

"Ærede Magi,
du indkaldes hermed til et ekstra ordinært covenant møde, som vil finde sted ved den kommende nymåne. Kun meget vigtige rejser er gyldig grund til at blive væk fra dette møde. Dagsordenen vil blive præsenteret på mødet.

De ærbødigste hilsner,
Alffrida"

Lothar læser med glæde og begejstring indkaldelsen. Det lyder spændende og tænk at man sådan ikke må rejse i denne periode?! Uhadada ... det lyder spændende.

Så Lothar forlader sit Bibliotek og med Igor savlende og krybende bag sig begiver Lothar sig til Rådssalen, nynnende en lille melodi og ankommer sikkert i al for god tid.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #100):

Mens Dragano er de fashionable 15 minutter forsinket (det er man jo i Milaaaano)

"Ah .. Dragano! Hvor dejligt at se dig her. Hvad laver du dog her? Vent .. det ved jeg ... jeg ved det .. ja .. ja .. ja jeg ved det .. vent .. jeg har det næsten .. nå jo. Rådsmøde. Yderst spændende! Yderst spændende, ja! Gad vide hvad det handler om .. det lyder meget vigtigt. .. tror du det handler om de nye gåsepenne vi har indkøbt i Bari? Man kan aldrig vide jo .. det hele er i detaljerne .. detaljerne min ven .. ja .. ja .. hvad var det vi talte om?"

In reply to Lothar of Guernicus (msg #102):

Da alle Magi er samlet rundt om det store træbord rejser Alffrida sig.

"Dragano vil du sætte os alle ind i de samtaler du har haft med Relantalli vedrørende vores allesammen Verdi problem. Der er ikke plads til forhastede konklusioner eller handlinger i denne penible situation. Derfor har jeg indkaldt alle. 6 hoveder tænker klarere end ét."

Alffrida sætter sig ned og giver tegn til Dragano om at han kan tage over...

OOC:

Menkrax kan også deltage i mødet.

Lad os bare for nemheds skyld antage at han er kommet hjem fra Balkan på dette tidspunkt.

In reply to The Storyteller (msg #104):

Dragano rejser sig. "naturligvis, rektora". han rømmer sig og begynder:

OCC
Det jer er presset på arbejde de næste par dage, men der kommer en redegørelse inden lørdag. Vil bare lige advare :-)
This message was last edited by the player at 06:28, Wed 02 May 2012.

Lothar smiler enfoldigt og vinker til Dragano med hans blækindsmurte fingre. Hans øjne flakker og har gjort det siden at Relantalli er blevet nævnt.

Lothar flytter uroligt på sig. Han frygter at Dragano har alvorlige nyheder nu hvor han er så længe om at samle mod til at fortælle dem.

Dragano redegører præcist og sandfærdigt for mødet med Adrienne.

OOC:

I kan læse mødet på Draganos tråd, post 80-85. Det tager kun to minutter at læse.

OOC

Jeg har læst tråden. Jeg forsøgte bare at lade Lothar piske en stemning i vejret ... :)

_____________

Lothar lytter intenst til Draganos redegørelse mens han sidder og stirrer frem for sig. Da Dragano er færdig med at tale så sidder Lothar i stilhed indtil han til sidst rømmer sig. En underlig ro er faldet over manden og hans sædvanlige gale mumlen er væk som han rømmer sig og begynder at delagtigøre deltagerne i hans tanker:

"Hmm ... det er en interessant situation vi står med, og jeg kan ikke lade være med at føle at vi er ved at blive lokket i en fælde. Relantalli er en flok ynkelige og forræderiske niddinge der sagtens kan have fundet på at stå bag alt dette for at knuse os. Men lad os holde os til hvad vi ved og ikke til mine forestillinger om dem.

At angribe Verdi er risikabelt, men er det dem der står bag angrebet i Venedig, så er det nødvendigt at vise vi ikke lader os knægte. Men ved at angribe dem - hvad enten det er deres varehus eller deres boliger vil nemt få os til at bryde Loven - og Loven må IKKE blive brudt!!

Varehuset virker umiddelbart som det bedste mål, men hvem ved hvad de har der? Det er Hus Verdi med alle deres magiske genstande. Hvem ved om brand, bål, sværd og blod ikke ødelægger års forskning og derved gør os til Lov-brydere?

Jeg er i tvivl om det ikke ville være nemmere blot at dræbe en eller to af deres Groggs eller måske sende dem en portion rådden kål? I må da indrømme at kålene måske er lidt for voldsomt så måske vi bare kunne slå en tilfældig grogg ihjel? Det ville vise at vi ikke accepterer et angreb på Ourobouros. Det vil samtidig vise Relantalli at vi ikke stoler på dem. Sidst men ikke mindst vil vi ikke komme til at bryde Loven."

Lothar ser sig omkring og siger så med stor overbevisning i sin stemme:

"Ceterum censeo Relantalliem esse delendam"

In reply to The Storyteller (msg #108):

tak Marc og sorry guys - jeg har i disse dage giga travlt og næsten ikke tid til at skrive
This message was last edited by the player at 22:52, Mon 07 May 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #109):

"Kære Lothar - jeg er enig i at der er en risiko, men at dræbe et par af deres grogs står næppe mål med det bedrag vi nær var blevet udsat for i Venedig. Et øje for et øje - et angreb på deres varehus er risikabelt, men ikke meget mere end hvis vi tilfældigvis dræber en grog af værdi. Dette ville være samme brud på loven som hvis varehuset rummer magiskee genstande. Og desuden kan genstandende, skulle planen gå helt galt, leveres tilbage med minimum af skade. Og dette kun i værste tilfælde. De færreste ville lade så værdifulde genstande ligge ubeskyttet i et varehus. Samtidig skal vi også tænke på, at verdi jo er gået til stor yderlighed for at skabe splid mellem os og relantalli. De vil næppe anklage os og få dette forhold bragt frem i lyset broder......

Som jeg hører det er vi ret enige om at varehuset er det oplagte mål og konfiskering af mundane genstande den perfekte aktion til at sikre genoprettelse af vores ære"
This message was last edited by the player at 22:51, Mon 07 May 2012.