In reply to The Storyteller (msg #1):
Covenant møde sommeren 1140:

Budget:
Alffrida har indkaldt til et kort status møde, hvor hun præsenterer budgetet for 1140. Budgettet ser strålende ud. Vi har et overskud uden at medtage et eventuel overskud fra Dragano's safran forretning. Vi venter derfor spoændt på Dragano's beretning fra store verden og ikke mindst overskuddet fra hans forretnings eventyr.

Mercere:
Vi har aftalt med Mercere at de kan bygge et kontor i nærheden af vores covenant. Jeg er sikker på at det vil betyde at vi vil få flere besøgende til vores bibliotek og gæstelaboratorie. Hvis det bliver en kæmpe succes skal vi måske overveje at bygge et gæste laboratorie til om nogle år.

Desuden kan jeg meddele om en indbringende aftale som jeg har lavet med Mercere omkring salg af longivity potions. Mercere har indvilget i at købe en potion om året. For dette vil de betale følgende: a) 5 form vis af eget valg. b) erstatte optimum creo vis brugt i longivity potionen med almindelig creo vis 1 til 1. c) 20 pund vis. Aftalen gælder i 10 år. Jeg har indført denne klausul, da det kunne tænkes at der større interesse for disse potions end vi først troede og også fordi at vi måske har så stor en indtægt om 10 år at vi ikke længere er interesseret i sølv for vores potions.

Denne aftale betyder, udover en ny stor indtægtskilde, at jeg vil foreslå følgende tiltag:

a) Vi kaster bountiful feast hvert år. Det kan lade sig gøre da vi vil have creo/herbam Vis nok til at gøre dette.

b) Vi vil primært forlange Vim vis for longivity potions. Dette betyder at Menkrax ikke længere vil være bundet i laboratoriet til at udvinde Vis. Han kan nu bruge sin tid på mere værdifulde studier.

c) Pga. den nye store indtægt på 20 pund sølv vil vi ikke længere være nødsaget til at kaste sherperd of the ski spells. Dette vil stoppe snakken i dalen om mystiske skyer og vil mindske risikoen for warping. Vi vil selvfølgelig stadig kunne kaste den spell i svære tider.

d) Lothar kan straks give sig i kast med at få en arkitekt til at tegne vores nye bibliotek. Jeg regner med at vi i de første 5 år af byggeprocessen sagtens kan sætte 25 pund sølv af til byggeriet.

Jeg kan også meddele at Dragano bliver den første der vil modtage en longivity potion fra huset Mercere. Vi vil lave denne i begyndelsen af 41. Og Mercere er villig til at betale for denne potion. Da vi alligevel skulle have lavet en potion til Dragano blot med en anden type Vis end vores creo optimum, så har jeg besluttet at Mercere ikke behøves at erstatte det creo optimum som bliver brugt potionen.

Vis til Dragano:
Da Dragano ikke har nogen personlige Vis kilde og da vi jo har besluttet ikke forløbig at uddele Vis til nogen af covenantets magi så vil jeg foreslå at covenantet donere Vis til Dragano's potion, som et lille forskud på det der deles ud. Der vil selvfølgelig blive taget højde for dette når vi fordeler vores første overskud af Vis.

Efter at Alffrida har givet sin status. Så er ordet frit. for alle som er tilstede.

HERMED BEGYNDER 1140 E.KR. FOR LOTHAR AF HUSET GUERNICUS

"Jeg kan kun tilslutte mig hvad min Rectora har forhandlet sig frem til. Jeg er spændt på at se hvorledes vores samarbejde med Huset Mercere kommer til at forløbe. Der er ingen tvivl om at det er nyttigt for os at alliere os med dem, men jeg må gøre opmærksom på at en Magus af Hus Guernicus ikke må lade den slags hensyn spille en rolle ved Tribunaler. Sidste gang vi skulle stemme i Venedig, da stemte jeg efter hvad der var godt for mit covenant og ikke hvorledes jeg selv mente der var rigtigt at gøre. Dette vil ikke ske igen.

Men jeg kan kun tilslutte mig aftalen som vi har indgået med Huset Mercere, og håber inderligt på at vi kan opleve mange gode år med dem som partnere. Det største i alt dette er dog ikke vores aftale men det Hermetiske Gennembrud som min Rectora har opnået. Jeg er imponeret og du skal vide min Ærede Søster at jeg er sikker på Bonisagus selv ville være imponeret.

Jeg bør oplyse om at jeg satser på at tage på en rejse mod Øst inden for det næste års tid for at styrke mit græske, men også for at indkøbe bøger. For at vores Bibliotek skal være det største Hermetiske Bibliotek i Rom Tribunalet, så er det vigtigt at vi henter bøger ind fra andre Tribunaler.

I den forbindelse vil der være rejseudgifter i form af sølv, og sågar Vis, og jeg håber mit Covenant vil være behjælpelig med at forsyne mig med det fornødne. Her tænker jeg både på sælv, Vis måske, og en stærk sværd-grog."

Til et ekstraordinært rådsmøde i foråret 1142 fremlægger Adele dette:

"Ridder Robert har underskrevet dokumenterne, således vi ikke behøver betale leje for bakken sålænge hans æt besidder den. Men som ektra betingelser kræver han at vi bringer bringer julemiddag til hans Hus hvert år, samt at vi finder kompromitterende oplysninger på hans broder.

Som jeg ser det, er det til vores fordel at de to brødre er i strid. Sålænge de begge sidder på en del at dalen, vil vi være tungen på vægtskålen. Hvis en af brødrene skulle vinde kontrol over hele dalen, vil han sidde i en stærk forhandlingsposition. Lad os dog sige, at jeg er ikke videre bekymret for at Robert vinder dalen med list. Derfor risikerer vi ikke meget ved at give ham disse kompromitterende oplysninger.

Det er dog et problem at vores spion Guiliu tilsyneladende ikke har noget væsentligt at rapportere. Dette kan enten skyldes at Thybalt ikke længere har kontakt til tyskerne, men det kan natuligvis også være at Guiliu endnu engang har skiftet side. Jeg har ærligt talt ingen mulighed for at skelne mellem disse muligheder. Hvis en af jer magi besidder formularer som kan hjælpe i den henseende, ville det være til stor hjælp. Hvis en af jer kunne forvandle jer til et dyr som kunne spionere, kunne indfange billeder fra den fjerne ende af dalen i en skål vand eller lignende?"

Hun afventer jeres svar.
This message was last edited by the GM at 18:23, Sat 22 Oct 2011.

"Den Hermetiske Lov er ganske klar på det punkt - vi kan ikke blande os i den strid!

Det er imod alt hvad Ordenen står for og alt hvad Guernicus og Bonisagus ønskede for denne Orden. Vi er ikke fanget af denne verdens intriger og splid - vi er Magi!!

Prøver I at fortælle mig at vi har en Ridder i denne dal, som kender til vores position som Magi? Hvorfor er der ingen der har fortalt mig det før? Det er jo .. det .. det er jo forkasteligt!"

Adele ser en kende forskræmt og overrasket ud:


"Ærede magus Lothar, jeg gik ud fra at De kendte til vores relationer til ridder Robert. Lavede De ikke den magiske røgelse som indgiver mod til ridder Robert da han drog i krig? Så vidt jeg hat fået fortalt støttede også De ridder Robert med formularer da han stormede mod Tordos den Sorte? De må da have set hvordan Dragano forvandlede sig til et leopard og flænsede struben ud på Tordos for øjnene af ridderen? De må da forvente at han gør sig visse tanker?"

"Magisk røgelse? Lille De .. de er skam en fornøjelig størrelse, men jeg erindrer da ikke at nogen ridder skulle i krig? Tordos den Sorte var en skidt fyr, og jeg erindrer skam udemærket Den Ærede Broder Draganos fantastiske mestring af Muto-magi. Måden han formåede at hidkalde og betvinge de magiske energier var jo fantastisk! Men jeg erindrer ingen ridder overhovedet - jeg erindrer døre i ansigtet og mongoler på hesteryg der spredte død og ødelæggelse. Men ingen ridder ...

Må jeg kort føre samtalen over på noget ganske interessant? Jeg har fundet en passage i en af vores Muto-tractatii der faktisk vil være af stor nytte for vores Ærede Broder Dragano ... ja .. måske man kunne få ham til at skrive en lille tractatii om Muto-magi?"

Lothar blinker med sine små øjne og synes i en kort stund at have glemt Adele og at der overhovedet findes en Ridder Robert.

Adele blinker et par gange med øjnene og fortsætter:

"Som jeg var ved at sige, ser vores sæson-finanser glimrende ud. Vi har stadigt 12 tønder med oliven-olie tilbage fra sidste høst, som vi sikkert vil kunne sælge for mellem en halv og een dukat stykket til næste markedsdag i Brindisi."

Hun giver en lang række detaljer omkring regnskabet, siger at hun ikke har noget yderligere at tilføje på mødet, og sætter sig ned.
This message was last edited by the GM at 13:03, Sun 23 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #69):

Alffrida kigger lidt med medlidenhed på Adele og siger:

"Adele du har gjort et fantastisk stykke arbejde. De skal ikke tage dem af Lothars hårde ord. Han har været ude og rejse og er ikke kommet sig fuldstændig over sit rejsekuller endnu!"

Alffrida kigger bebrejdende på Lothar, som kun kvinder kan gøre det.

"Lothar er selvfølgelig udemærket klar over at Robert kender til os. Jeg tror blot han har fortrængt det. Og det kan der være gode grunde til. Der er ingen tvivl om at hvis han havde været uvidende om os så havde det været for det bedre. Men Robert er en god lensherre for os. Vi har noget på ham han har noget på os. Der er så at sige en balance i tingene lige nu. Og så er han til falds for magt og rigdom, hvilket gør ham håndterbar. Forstil jer hvis han havde været kirkens mand!?"

Alffrida kigger rundt om bordet.

"Vi alle tog den beslutning fra dag ét af at hjælpe Robert, da vi indså at han var den der var lettest at forhandle med. Dermed kunne vi lettest opnå hvad vi ville... som jo var at besidde dette vidunderlige lille stykke land. Da vi besluttede at hjælpe ham indså han også fra da af, at vi ikke var almindelige. At vi besad kræfter som ud over det sædvanlige. Ingen med den mindste form for indsigt kan have været i tvivl om at det var tilfældet. Nu må vi blot få det bedste ud af det. Og det er at vi ikke står i vejen for at Robert kan opnå nogle af sine mål, som jo basalt set er magt og penge. Det eneste der bekymre mig er hans noget ekstreme magtsyge. Jeg er derfor ikke sikker på at det ville være til vores fordel at levere hans brors hovede på et sølvfad."

Alffrida holder en lille pause, mens hun grubler intenst

"Jeg synes at vi skal afslå den gode Roberts krav. Lad os ikke bevæge os ned af den vej. Vi skal ikke begynde at fabrikere beviser for Robert. Det vil sætte os i en rigtig dårlig situation. Jeg foreslår derfor at vi fortæller Robert at vi fortsat vil betale vores skat med glæde, den er jo trods alt beskeden. Og vi vil tilmed hjælpe ham med hans lille velsignelse uden nogen form for betaling - pånær udgifter forbundet med ritualet forstås. Jeg tror det er sundt for os hvis Robert selv må klare sin lille familiefejde alene. På den måde er han også beskæftiget i mange år frem i tiden, hvilket kun kan være til vores fordel."

Alffrida kigger rundt om bordet igen. Hun kaster stadig det der bebrejdende blik, som kun rigtig lækre kællinger kan finde ud af, på Lothar.

"Lad os stemme om det? Hvem er enige med mig?"

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #70):

Ærede rectora. Ærede søstre og brødre.

Jeg er enig i, at den gode herremand er et mindre af flere onder. Jeg er også enig i, at vi ikke skal begynde at gå på kompromis med sandheden for at tækkes denne magtsyge herremand. Det vil være et brud på vores codex således at manipulere med de mundænes verden.

Det er jeg, der har et spild af tid på denne sag. At have brugt tid på at fremstille ritualet til at hidkalde Hipta fortryder jeg ikke. Jeg fornemmer, at vi vil få brug for hende i fremtiden under alle omstændigheder. Som videnssøgende magus har jeg dog brug for, at se projektet fuldbyrdet.

Derfor foreslår jeg, at jeg fortsat tilbyder herremanden at bryde hans forbandelse. Prisen for dette bliver en sag mellem ham og jeg. Jeg lover jer mine kolleger, at vores covenant bliver holdt udenfor, og at der ej heller vil være nogen fremtidig risiko.

Jeg skal nok meddele herremanden dette selv.

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #71):

Alffrida ser lidt bestyrtet ud :

"Jamen Menkrax, hvad med de store omkostninger i Vis? Dem kan du da ikke afholde alene? Så vidt jeg husker var det en springer du skulle bruge? Det er blot rimeligt at Robert bærer denne udgift."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #72):

Bare rolig min ærede rectora. Herremanden skal nok komme til at betale......

Menkrax har et kort øjeblik et skælmst blik i øjet, så smiler han igen afslappet.

Min gode frøken Adele. Nu må De endelig gengive i detaljer den gode herremans tale.....

Adele tænker sig om:

"Lad mig se. Først begyndte pulsåren i hans tinding at dunke faretruende. Så blev han ildrød i ansigtet og begyndte at fråde. Hans næsebor begyndte at vibrere og han råbte: Aldrig aldrig, over min døde krop. Iøvrigt, ifølge mine erfaringer starter de fleste gode handelsaftaler på denne måde.

Så knuste ridderen en stol mod væggen og opremsede alle de onder som er overgået ham siden vi flyttede til dalen. Så skreg han uartikuleret en rum tid, og efter det forlod kraften ham og blev erstattet af magtesløshed. Jeg vidste at jeg havde ham på krogen. Han accepterede at skrive under, men for at bevare en lille smule selvrespekt kom han med et par skarpt formulerede ekstra krav til aftalen. Disse krav er naturligvis bagateller i sin natur: at vi skulle bringe julemiddag til hans hus og finde noget smuds på hans broder. Helt præcist sagde han: Hver evig eneste Jul så skal De Lærde bringe julemiddag til mit Hus. Giv mig noget skidt på min bror så jeg kan knække ham og tage hans jord. Er der ikke noget skidt, så SKAB NOGET SKIDT! Jeg vil have hans jord.

Eller rettere sagt, disse krav ville være bagateller hvis I, mine Herrer, fortolkede den Hermetiske Kode som andre magi gør det. Lad mig sige, jeg kender intet til den Hermetiske Kode, men jeg ved hvordan den bliver fulgt i tretten tribunaler. Jeg har aldrig hørt om nogen retssag mod nogen magus grundet lidt lyssky information givet til at patetisk knoldesparker af en ridder. Men lad det nu være det - jeg har givet jer årtiets aftale leveret på et sølvfad og I smider den væk. Ikke alene ville aftalen spare os for hundreder af dukater gennem årene, men den ville også være en garantere os for at fremtidige ejere af bakken ikke forhøjer lejen tidobbelt. Årtiets aftale - I smider den i mudderet. Udmærket. Ingen har sagt at det skal være let af arbejde for magi. Kender I den lille bakke omme bag den gamle eg? Fra tid til anden går jeg om bag den bakke og skriger indtil jeg ikke kan skrige mere. Så får jeg det bedre.

Ønsker De flere detaljer Hr. Menkrax?"



This message was last edited by the GM at 10:42, Tue 25 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #74):

Alffrida ser lidt eftertænksom ud inden hun begynder at tale:

"Hvem siger at Robert vil blive sejrherren i dette spil om magten? Lad os for et øjeblik, for tanke eksperimentets skyld, tænke os den tanke at hans broder på snedig vis får overtaget og i løbet af nogle år er vores lensherre. I denne tænkte situation ville vi stå ret så dårligt. Det ville ikke tage Roberts bror mange dage at finde ud af at vi havde gravet smuds op omkring ham. Dette ville være katastrofalt for os. Vi bliver nødt til at forestille os det værst tænkelige scenario. Dette har intet med koden at gøre. Dette er politik. Det er i vores bedste interresse, tror jeg, at prøve at holde os så neutrale som overhovedet muligt i denne familiefejde. Indtil videre ihvertfald!"

Alffrida kigger rundt på alle de fremmødte som sidder omkring det solide træbord.

"Jeg har korresponderet lidt med Roberts bror. Magtsygen er stærk i den familie, men han er trods alt mere velformuleret. Hvilket både kan være godt og skidt. Skidt fordi han tydeligvis er mere intelligent og dermed måske mere udspekuleret. Godt, fordi han nok ville sætte endnu højere pris på de ting, som vi kunnne gøre for ham. Nogle gange er jeg lidt i tvivl om hvor meget Robert egentlig har fattet vi har gjort for ham. Jeg kan i en bisætning nævne at Roberts bror lovede os skattefrihed hvis han kom til magten. Jeg tror ikke man skal lægge mere i det end han udemærket ved at vi er essentielle hvis det skal gå godt for Robert og han har selvfølgelig en interresse i at vi ikke hjælper hans bror alt for meget!"

Alffrida holder en lille kunstpause inden hun fortsætter.

"Jeg må indrømme at det kunne være rart hvis den mindre kloge broder vinder magten. Han er nok lettere at forhandle med. Vi skal bare ikke være sikker på at det går den vej i den sidste ende. Derfor synes jeg ikke vi skal begynde at fabrikere snavs på Thybalt, da slet ikke ved brug af en spion som vi ikke stoler på. Vi vil stadig hjælpe Robert så godt vi kan i fremtiden. Vi bør bare undgå selv at lave hans beskidte arbejde. Og hvis vi endelig laver noget beskidt arbejde så skal vi være 100 % sikker på at det ikke kan pege  tilbage på os."

Alffrida kigger på Adele igen

"Adele, brænd ikke aftalen endnu. Jeg har på fornemmelsen at Robert snart vil få brug for vores hjælp igen. Og næste gang slipper han ikke uden om denne aftale. Og når den dag oprinder vil der ikke være nogen mulighed for at lave skøre tillægsaftaler fra hans side."

Adele nikker indforstået.

"Jeg er ganske enig med min Rektor. Måske har jeg en tendens til at tænke lidt for meget som en købmand.

Så konklusionen er at Menkrax opsøger ridder Robert, fortæller ham at I lærde mænd ikke kan acceptere hans ekstra krav, og derefter laver en ny aftale, som bliver mellem Menkrax og Robert?"

In reply to The Storyteller (msg #76):

Alffrida nikker anerkendende til Adele:

"Det er præcis hvad vi gør. Men gem udkastet til aftalen. Jeg er sikker på at den inden for ganske få årtier vil blive ganske aktuel igen. Aftalen er mere end rimelig og velskrevet på den sirlige måde. Det vil Robert snart indse mine frænder. Der er ingen grund til at blive bekymret over dette lille skridt baglæns. Vi må stå fast og vise at vi ikke kan kommanderes rundt som anden en stikirend dreng.

Menkrax vil forhandle med Robert. Når alt kommer til alt er det jo også Menkrax som løser Roberts problem. Menkrax vil tage sig af denne sag fra nu. Men gør det ikke billigt! Det er trods alt ikke en spøg at rende rundt resten af sine dage med en infernalsk velsignelse. Hvem ved hvem den vil angribe næste gang. Hans sovende hustru? Barnet i kryppen?"

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #77):

Menkrax der har små klukket siden Adeles lille udbrud kikker på sin rectora.

Meget vel min frue. Jeg vil videregive disse oplysninger til den gode herremand. Så må vi se, hvorledes han reagerer.

"Jeg vil blot gøre opmærksom her på falderebet at jeg findet det meget spændende at vi har så meget olivenolie til overs fra vores høst. Har vi fået en olivenlund? Ej hvor spændende! Det vil være brugbart til Herbam-magi ..."

Lothar sidder og smiler venligt, mens det er tydeligt at hans tanker allerede er vandret videre til hvor end hans tanker så end går.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #79):

Efter Lothars sidste indskydelse får Alffrida en forfærdelig tanke, som hun dog holder for sig selv:

"Kan det mon være den longivity potion brygget på de uhellige lys, som kan have gjort Lothar senil - holder kroppen unge men gør sindet ældrere meget hurtigere end normalt? Nej nej. Den er jo lavet efter alle kunstens regler. Den bør være fin. Måske er han blot blevet forgiftet med alrunerod? Eller, eller er det spil for galleriet? Er han virkelig så snu? Ved at spille totalt retarderet diskvalificere han jo sig selv fra enhver anden opgave i dette covenant bortset fra hans elskede bøger. Måske er han smartere end først antaget."

Alffrida kigger op:

"Hvis der ikke er flere punkter på dagsordenen så synes jeg at vi skal hæve mødet for nu. Adele vil indkalde til et nyt møde når snarligt. Her skal vi ihvertfald diskutere det nye bibliotek. Husk på at arkitekten vil besøge os meget snart."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #80):

Pludseligt senere på sommeren kalder Menkrax sammen til hastekrise møde i covenantets fællessal.

Ærede kolleger.
Jeg har tilladt mig at forstyrre jeres respektive studier, da vi står overfor en stor trussel og potentiel katastrofe.

Årsagen til dette er ridder Robert.

Sidst vi mødtes, blev vi enige om, at jeg skulle hjælpe herremanden med hans forbandelse. Overfor Robert opridsede jeg situationens alvor, som et oplæg til forhandling. Imidlertidig anså han sin aftale med frøken Adele som bindende, hvorfor han blev ganske arrig, da han anså det som kontraktbrud, og forlod vor hjem, inden forhandlingerne overhovedet kom igang. Jeg forventede og håbede på, at han ville besinde sig, men jeg har nu erfaret, at tåben gik til den kristne kirke med sit problem istedet.

Dette valg har afstedkommet, at hundrede af gejstlige har samlet sig i den lokale landsby for at bede for Roberts sjæl. Disse tusinder af messer har resulteret i en voldsom forøgelse af den lokale divine aura. Denne aura er nu så stærk, at den fortrænger vores magiske aura.

Jeg frygter, at hvis vi intet gør, så vil vores aura blive fortrængt permanent fra vores marker, hvilket selvfølgelig vil mindske produktiviteten.

Der er heldigvis ritualer, vi kan udføre, som vil modarbejde den divine auras indtrængen i vores område, men disse ritualer bliver dyre.... 15 til 20 bønder vis. Og helst 20 bønder vis.Heldigvis er typen af vis ligegyldig.

Mine damer og herrer, inden De kollapser helt, så vil jeg starte med at tilbyde, at donerer halvdelen, det vil sige 10 bønder vis. Dette vil jeg gerne tilbyde, da jeg føler et vis medansvar for denne katastrofe, da jeg ikke formåede at forhandle med herremanden. Til gengæld vil jeg insistere på at blive medinddraget i alle forhandlinger med denne Robert for fremtiden. Jeg mener, at den umiddelbart største fare for vores covenant i øjeblikket er Robert, og at han er ganske uforudsigelig og ulogisk i sine handlinger. Vi må holde vores interaktioner med ham på et minimum.

Men nok om det. Vi skal have sikret vores aura. Har vi 10 bønder i vis i regnskabet? 

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #81):

Alffrida kigger tomt ud i lokalet. Hendes ansigts kulør synes langsomt at skifte farve inden hun hastigt rejser sig og stormer ud gennem døren. Efter hvad der synes som evigheder hører i et gennemtrængende skrig, som får det til at løbe koldt af ryggen på jer.

Yderligere et par minutter passerer og Alffrida træder ind gennem døren. Hun kigger på forsamlingen og taler:

"Disse 20 bønder vis vil blive taget fra vores vis bank. Menkrax skal ikke bøde for at herremanden ikke ville forhandle. Det var ude af vores hænder. Det er en katastrofe at miste 20 bønder vis, men det ville være en endnu større hvis vi mistede store dele af vores indtægter pga. vores aura blev ødelagt.

Det der bekymre mig mest lige nu er hvis Robert er blevet 'frelst'. Vil det betyde at der nu bliver opført kirker hvert 100 skridt i hele dalen. Vil han år efter år invitere hellige frelste mennesker fra nær og fjern, således at vi bliver nødt til at udføre disse dyre ritualer år efter år?"

Alffrida kigger over på Adele inden hun fortsætter

"Som jeg ser det bliver vi nødt til at gøre flere ting:

a) Vi bliver nødt til at finde ud af hvad Robert har tænkt sig og ikke mindst om hans nye hellige stil vil vare ved? Vi må spionere ham alle døgnets timer ihvertfald indtil den næste fuldmåne.

b) Vi bliver nødt til at undersøge hvem thybalt er. Er han til at stole på? Og ikke mindst hvor tæt på kirken er han. Det kunne måske blive aktuelt at hjælpe Thybalt til magten.

c) Vi må gøre klar til en evt. evakuering. Vi skal have en evakueringsplan. Det ville pine mig at skulle forlade denne dejlige dal, men hvis vores aura bliver permanent beskadiget og har vi en herremand som transformere denne dal til et stort helligt shrine så kan vi ikke længere udføre vores pligter i ro og mag. Måske er vi når det kommer til stykket alt for tæt på de mundæne."

Alffrida kigger endnu mere indtrængenede på Adele

"Adele kan du gøre vores bo op? Og kan du ligeledes finde en person til at skygge Robert. Mon ikke vi har nogen på stedet som kan komme tæt på. En arcane connection ville også være nok - måske det bedste når det kommer til stykket. Det ville også være rart hvis vi kunne få lidt korrespondence med Thybalt således at vi måske kan komme ind under huden på ham. Undskyldningen kunne måske være salg af noget vin eller olie til fordelagtig priser? Måske vi kan aflæse nogle af hans intentioner og ønsker hvis vi kommer i en tæt forhandling med manden."

Alffrida kigger på Dragano

"Dragano kan du straks tage til Merceres hovedsæde og undersøge mulige nye steder hvor vi kan flytte vores covenant til?"


Alffrida kigger over på Lothar

"Lothar, vi skal have opgjort alle vores bøger og skrive material. Og vi skal bygge nogle sikre kasser så vi kan flytte det hele uden at beskadige noget af vores dyrebare bibliotek."

Alffrida holder en kort pause

"Jeg vil prøve at arbejde for at vi måske kan få vores galej tilbage. Denne kunne blive aldeles brugbar hvis vi skulle komme i den uheldige situation hvor en evakuering ville være uundgåelig. Hva siger i frænder. "

Alffrida slår ud med armene og sætter sig på sin plads igen.

Adele siger:

"Jeg vil sørge for Roberts aktiviteter bliver overvåget og skaffe en arkan forbindelse til ham. Jeg vil også indlede diskret kontakt med Thybalt - det skulle ikke være noget større problem nu hvor de to brødre øjensynligt har sluttet fred. Endeligt vil jeg lægge en evakueringsplan. Lad os håbe at det aldrig bliver nødvendigt at realisere den!"

Hun ser på Lothar og siger med den spydighed, som kun en forurettet, premenstruel kvinde kan mobilisere:

"Vi ved nu alle, at det er imod den hermetiske kode at blande sig i mundanes aktiviteter. Men hvad nu når de mundanes aktiviteter blander sig i vores eksistensgrundlag? Jeg er sikker på at vores vise quesitor har et par guldrandede ord til lejligheden?"

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #82):

Ærede Alfrida.

Jeg deler dine bekymringer. Hvis dette kristne menageri fortsætter, så vil vores eksistensgrundlag i dette område være tvivlsomt.
Det er altid en god ide at have en plan for evakuering, og jeg mener bestemt, at vi bør overvåge herremanden samt overveje kontakt med hans broder. Dette må desværre også betyde, at vores byggeplaner af et prægtigt bibliotek er udsat foreløbigt.
Men vi skal huske, at denne vis kilde er ganske ekseptionel og grundlaget for vores rigdom. Jeg mener ikke, at vi skal flytte endnu. Man kan jo håbe, at dette cirkus stopper med dette.
Jeg foreslår, at vi bruger denne vis til at begrænse skaderne nu og så ser tiden an afventende.

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #84):

Alffrida rejser sig igen:

"Ja, biblioteket er selvfølgelig udskudt indtil vi er helt sikre på at vi kan forblive i denne dal mange årtier endnu uden at blve forstyrret i vores.

Jeg har bestemt ikke lyst til at flytte fra denne Vis kilde, da den er intet mindre end unik. Men jeg tror det er sundt for os at have alt parat i tilfælde det værste skulle ske. På den måde kan vi rejse hurtigt og samtidig få alle vores værdier med. Jeg vil have det bedst hvis alt er pakket og klar. Men lad os håbe at det aldrig bliver nødvendigt at flytte..."

"Før vi begynder at tale om evakuering, så er der noget vi er nødt til at rose os selv for.

Alt ville have været nemmere hvis vi bare havde givet Ridder Robert den hjælp han bad om. Han modtag 1/3 af byttet mod at vi lovede ham hjælp, men tilsyneladende gik yderligere forhandlinger i vasken, og derved gik Ridderen til Kirken.

Men vi hjalp IKKE Ridder Robert, og det skal vi rose os selv for. For det er muligt at vi er nødt til at opgive alt, men i det mindste så har vi ikke brudt LOOOOOOVEN!"

Lothar ser stolt ud og ser frem for sig med stoisk ro, før han så forsætter.

"Men hvad så nu. Hvis jeg må nævne nogen ting som er blevet nævnt ved dette møde.

Ærede Broder Menkrax skal ikke tage sig af forhandlinger med Ridder Robert. I følge vores Charter så er det vores Custos der tager sig af det. Man kunne fristes til at sige at hvis vores Custos havde stået for forhandlingerne, så ville dette ikke være sket ...

Ridder Thybalt er i lommen på sin mor. Moren er YDERST tæt knyttet til Kirken. At hjælpe Ridder Thybalt til magten vil blot gøre ting mere slemt. Det kan man i hvert fald frygte.

Ridder Robert har søgt Kirken og vi må finde ud af om han nu vil oversvømme dalen med kirker, men vi må formode at det han han ikke råd til ...

Har han søgt Kirken af overbevisning eller af nød? Der er en stor forskel der, og det er nødvendigt at vi skelner her.

Hvis Ridder Robert ikke har søgt Kirken af overbevisning men af nød, så er der mulighed for at vi stadig kan lappe på vores forhold. Dette er selvfølgelig rent hypotetisk for det vil være at bryde LOOOOOOOOOVEN.

At forlade denne dal vil i mine øjne være et stort tab, og jeg mener derfor at vi skal gøre det der er nødvendigt, og ... og ..."

Lothar bliver tavs og synker en klump.

"Og hvis det er nødvendigt så .. så ... så er jeg villig til at bruge min Mentem-magi til at hjælpe vores covenant og bryde LOOOOOOOVEN ...Mentem-magi vil ikke kunne spores og vil ses mindst muligt af de almindelige mennesker i denne dal. Mentem vil kunne redde os."