Dette er Adeles tråd :-)

Jeg er glad for at De nu er nemmere at træffe. Det gør det nemmere at kontakte De Lærde Fra Bologna ...

I foraaret 1140 fortaeller Adele de laerde at hun modtager rapporter fra Guilliu. Han skriver at Thybalt hver aftagende halvmaane moedes med en enlig rytter ved den lille skovsoe, som ligger i bakkerne syd for Piggio. Rytteren har gult haar og giver ved hvert moede Thybalt en lille pung. De taler sammen paa tysk. Guilliu har fundet ud af, at manden med det gule haar bor i Taranto mod syd.

I perioden januar 1141 - april 1142 leder Adele som sædvanligt covenantets økonomi med streng og kyndig hånd. Hun undlader at lade nogen covenfolks myrde i denne periode...

Adele rapporterer om Ouroboros indtjening i 1141: Draganos vekseler giver et afkast på 20 pund sølv. Ud over dette får Adele styrket båndet til de rigmænd i Brindisi, som aftager noget af covenantets bedste vin. Derfor stiger indtægten fra vinmarkerne permanent med 5%, startende dette år. Til gengæld forårsager en styrtregn og mudderlavine i sensommeren 1141, at nogle af covenantets oliventræer bliver skadet. Derfor er indtægten af oliven 5% lavere dette år. Skaderne er udbedret næste år.
This message was last edited by the GM at 16:21, Fri 23 Sept 2011.

In reply to The Storyteller (msg #5):

Den permanente +5% til vinindtægten har jeg indført i vores lille regneark. De -5% må jeg hellere få markeret for 41. Det er dejligt at høre at Draganos handelseventyr igen giver overskud. Med fundet af vores lille skat så er 41 et yderst profitabelt år for Ouroboros. Når jeg har fået tilsluttet min ny monster pc så fremsender jeg det opdateret regnskab hvor jeg vil prøve at huske alle de små af/udskrivninger... suk :-)

De -5% er det før eller efter vores creo aura er regnet med?

Alle procenter adderes og multipliceres med basis income efter addition.

Adele rapporterer til rådet, at Guiliu, jeres spion hos Thybalt regelmæssigt rapporterer tilbage. Men øjensynligt mødes Thybalt ikke længere med denne suspekte tysktalende person...

Et brev ankommer til Adele. Sendt af Ridder Robert med sendebud.

"Kære Frue,

Jeg skriver til dem da jeg har haft oplevelser med De Lærde som De tjener som har efterladt mig forundret. Jeg har altid ment at de kontrakter som vi har udfærdiget gennem årene var af bindende karakter, men det er måske ikke tilfældet?

Så kontrakten om den årlige leje af jeres jorde som I betaler mig er måske ikke gældende? Den kontrakt jeg har underskrevet om ikke at måtte sælge "Den Fortryllede Skov" er måske heller ikke gældende?

For jeg mindes at have underskrevet en kontrakt med Dem, Frue, hvor De handlede på vegne af De Lærde som De tjener. En kontrakt hvor De Lærde hjalp mig med min forbandede arm, mod til gengæld at De Lærde blev fritaget for at betale mig leje og andre lignende ting.

Den er tilsyneladende ikke gældende alligevel?

For jeg har netop mødtes med den lærde Menkrax, som fortæller mig at I ikke vil involveres i min fejde med min broder, at I ikke vil sende julemiddag til mig samt at jeg skulle betale ham 100 pund sølv for hans tjenester.

At I ikke vil hjælpe mig mod min broder - det kan jeg forstå. Men indgår man en kontrakt så anser jeg den som værende bindende. Men måske man ikke længere kan stole på jeres ord mere?

Det piner mig at se Dem tjene mænd af tilsyneladende så lav karakter - eller beror alt sig på en misforståelse?

Nu vil jeg i hvert fald overveje hvorledes at den fremtidige leje af jordene skal være, for tilsyneladende er kontrakten ikke det værd som den er skrevet på.

Eller tager jeg fejl?

Deres

Robert af Piaggio"
This message was last edited by the player at 00:19, Sat 29 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #8):

Frøken Adele.
Jeg har lige haft en samtale, hvilket man vel næsten ikke kan kalde det, med den gode ridder Robert. Han syntes ingenlunde at være i humør til forhandlinger. Faktisk lyttede han bare til, at jeg forklarede ham, at der ingen aftale var, men at han og jeg skulle finde en løsning, hvorefter han forsøgte vredt at nedstirre mig, og derefter vendte om på hælen og gik.
Jeg må indrømme, at jeg er ganske overrrasket over denne udvikling. Hvad har du lavet helt præcist af aftaler med ham?
Jeg frygter, at han gør noget dumt.....

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #10):

Adele siger til Menkrax:

"Det var alt sammen forudsigeligt. Jeg vil skrive et brev til ham og forsøge at minimere skaderne".

In reply to Robert of Piaggio (msg #9):

Adele skriver dette brev til Robert:

"Ærede ridder Robert af Piaggio,


jeg beklager dybt, at de lærde som jeg tjener ikke kan acceptere de ekstra betingelser, som De forlanger. De ekstra betingelser er ikke indskrevne på den aftale som De underskrev, men er en mundtlig aftale mellem Dem og jeg. Ingen af os ønsker at den betingelse, som angår Deres broder, skulle blive nedfældet på papir.

Den aftale som De underskrev er fyldt ud gyldig - at vi hjælper Dem med Deres arm samt at De giver os lejefrihed. Dog, fordi mine herrer ikke kan acceptere de mundtlige dele af aftalen, tilbyder jeg Dem nu at De kan annullere aftalen i helhed. Jeg har vedlagt de underskrevne papirer, således at De kan destruere dem hvis De ønsker.

Hvis De ønsker at forøge vores leje er De naturligvis i Deres gode ret til at gøre det. Dog, spørg først Dem selv hvilke goder og onder er kommet til Dem efter de lærde er flyttet til dalen, og vej dem mod hinanden. Hvad angår at sælge skoven må jeg stærkt anbefale Dem ikke at tænke denne tanke igen. Skoven tilhører ikke de lærde i Piaggio, men en tredjepart som ville reagere med en grusomhed og en styrke, som ingen af os ønsker at opleve. Så - De og jeg kan spille vores små spil, men gør os alle en tjeneste og lad skoven udenfor.


Deres tjener for altid,

Adele af Venzone."

OOC:

Iøvrigt fedt rollespil drenge! Jeg er spændt på hvor disse konflikter bringer os hen :-)

In reply to The Storyteller (msg #11):

Forudsigeligt?! Hvad mener du med forudsigeligt?

Vi beder om hans hjælp med at vinde hæder og ære ved at udrydde en berygtet pirat i middelhavet. Så beder han til gengæld om vores hjælp med hans arm.
En arm som er forbandet af de infernalske magter.
Samme arm hugger hans egne frænder ned på denne mission mod piraten. En mission som rent faktisk vinder ham føromtalte hæder og ære, ganske meget sølv og land på trods af, må jeg pointere, at han hugger sine frænder ned med sin forbandede arm.
Så tilbyder vi ham en aftale, som ikke koster ham det store på den korte bane. Vi forklarer ham, hvorfor vi kræver denne pris. Fornuften syntes ikke at bide på ham. Til gengæld har han nogle krav, som er så latterlige, at vi med rette kunne tillade os at blive ganske fornærmede.
Julemiddag og fabrikation af løgne. Hvad tager han os for?
Endnu engang forsøger vi at tale ham til fornuft, og hvad gør han så? Truer med bål og brand. Ikke til at forhandle med.

Hvad sker der med ham? Er han imbecil????!!! Hvor havde han tænkt sig ellers at få hjælp med hans arm? Ville de fleste andre mennesker ikke lutre ham på renselsens bål på grund af hans forbandelse?

Jeg er ved at blive rigtigt træt af denne såkaldte prudehomme. Allerede nu har vi brugt alt for meget tid på ham, og jeg er ikke meget for at skulle have mere at gøre med ham. Man ved jo ikke, hvor man har galninge. De er ikke til at forhandle med.

Men kære frøken Adele vi har jo et problem.

For dette sted er ganske specielt og findes ikke andre steder. Allerede nu repræsenterer det en stor investering for os, og det ville være ganske beklageligt at skulle flytte herfra. Herremandens trusler om ophævelse af den eksisterende lejekontrakt er desværre en reel trussel for os. Han har på sin vis overtaget, da vi ikke har råd til at skulle flytte.

Så hvad gør vi for at få løst denne knude? Går over på hans broders side? Men tør vi stole på ham? Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får. De er begge magtsyge, men Robert syntes dog ikke for kløgtig, og det kan have sine fordele. Det kan vi måske udnytte?

Jeg siger, at vi skal gå med på hans krav. Vi serverer ham julemiddag. Vi går med på at fabrikere smus på hans broder. Vi hjælper ham med hans forbandelse mod lejefrihed. Han vinder.....

Men det gør vi også. Tid! Tid til at sikre os dette sted. Det ville være så let for den gode Lothar med en formular at "overtale" herremanden til at sælge os jorden. Jeg tvivler dog på, at Lothar er med på det. Han er jo så retskaffen. Disse fine fornemmelser har jeg dog ikke. Det er et spørgsmål om overlevelse, og jeg er dette covenants forsvarer, så nu tager jeg affære.

Så lad os gå med på herremandens krav. Lad os holde ham hen, indtil at jeg får færdiggjort en formular, der kan løse problemet permanent. Det bliver vor opgave, at holde herremanden men også mine frænder hen i uvidenhed. Vi holder denne aftale imellem os hemmelig. Mine kolleger er så retskafne. De ville ikke forstå det. Men du og jeg forstår. Vi gør, hvad der skal gøres for at overleve.

Husk! Fremover foregår al kontakt mellem vor covenant og herremanden gennem dig og mig. Ingen andre. Heller ikke den kære Alfrida. Sig det til de andre tjenestefolk.

Er du med på det?

In reply to The Storyteller (msg #12):

Følgende brev sendes retur samme dag som Robert rejser til Brindisi

"Ærede Frue Adele

Hvordan kan De sige at den aftale jeg underskrev, og - for at bruge Deres ord - omhandler "Hjælp med [min] arm" er gældende, når jeg så netop kommer for at modtage hjælp for min arm, og bliver mødt med hån og et krav om 100 pund sølv for tjenesten?

Det lyder for mig som om at der ikke er overensstemmelse mellem hvad De siger ærede Frue og hvad De Lærde siger. Eller er der Lærde som går deres egne veje?

Jeg har ingen intention om at sætte lejen op. Hvorfor skulle jeg det? Ja - som jeg har sagt tidligere så har vores bekendtskab været en blandet fornøjelse. Jeg har fået meget, men de ting jeg har været udsat for har heller ikke været helt normale. Men jeg sætter pris på den hjælp som Fruen Alfridda ydede da min hustru skulle nedkomme med min første søn. Jeg har ingen intention om at sætte lejen op, men jeg føler at De Lærde - eller nogen blandt De Lærde - måske ikke forstår præcist hvordan vores bekendtskab forholder sig. Det er en sjov balancegang vi er ude i. I giver ydelser. Jeg giver ydelser. Noget for noget. Men ingen af os kræver for meget. Jeg bad om smuds på min broder - I afslog. Det kan jeg måske til nød forstå, men jeg accepterer ikke at blive udsat for hån.

Men nu hvor troldkarlen Menkrax har afkrævet 100 pund sølv for en tjeneste som jeg havde bedt om, så ser jeg ingen anden udvej end at gå til Kirken for at få hjælp til at overvinde min forbandelse. Jeg er sikker på det betyder at jeg skal donere sølv og rigdomme, og måske endda i samme størrelsesorden som Menkraxs krav - men i det mindste bliver det ikke Menkrax der får pengene.

Jeg håber at De og jeg kan forsætte vores samarbejde, men jeg foreslår at De holder Menkrax i kort snor og forklarer ham hvorledes vores samarbejde foregår.

Ærbødigst Deres

Robert af Piaggio"
This message was last edited by the player at 22:20, Sat 29 Oct 2011.

Lige inden han drager afsted til Brindisi, modtager ridderen et svar:


"Ærede ridder Robert,


nu står det klart hvor denne misforståelse er opstået. Menkrax bad ikke om at få hundrede dukater for sit arbejde, men forklarede Dem hvor meget det ville koste os i sjældne ingredienser at hæve Deres forbandelse. Forstår De, mange af disse ingredienser er uhyrligt sjældne og er deres vægt mange gange værd i guld. Menkrax foreslog blot en tilbagevenden til den underskrevne aftale, uden de mundtlige betingelser, som jeg åbenlyst ikke er i en position til at godtage uden mine Herrers accept.

Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres forhandlinger med kirken. Jeg behøver ikke nævne, at det sikkert vil være heldigt for alle parter hvis De ikke nævner de lærde fra Bologna med et enkelt ord.

Jeg ser frem til fremtidige aftaler med Dem. De behøver ikke bekymre Dem om Menkrax - i fremtiden vil alle forhandlinger gå gennem mig.


Deres tjener for evigt,

Adele af Venzone."

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #14):

Adele siger til Menkrax:

"Jeg ser fornuften i Deres ord, men jeg kan ikke gå direkte imod min Rektor og rådets beslutning. Men det er tydeligt, at ridder Robert besidder et kim af vanvid, som i fremtiden kan gøre ham til en risiko for Ouroboros eksistens.

De og jeg må forberede en nødplan, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at eliminere ridderen med dags varsel. Jeg vil forberede en plan som bygger på mundane midler, De vil forberede en plan som bygger på hermetiske. Hvis det kan hjælpe Dem, kan jeg fremskaffe en arkan forbindelse til ridderen. Husk på - jo mere det ligner et uheld desto bedre.

Jeg foreslår at vi indtil videre ikke deler denne nødplan med de andre rådsmedlemmer?"

This message was last edited by the GM at 13:41, Sun 30 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #17):

Frøken Adele. Deres loyalitet gør Dem ære.

Hver især lægger vi nu planer for, hvorledes vi med kort varsel slipper af med ridder Robert. Du skaffer mig en arkan forbindelse til den gode ridder.

Vi holder dette hemmeligt. Det bliver mellem os. Husk vi gør intet forkert. Det er kun vor covenants overlevelse, som ligger os på sinde.

Lad os holde hinanden informeret, om ridderens gøren og laden. Især hvis han henvender sig til nogle af dette sted beboere.