Det er starten af 1141, og Alexandria ekspeditionen er netop vendt tilbage til Puglia med en uvurderlig bog og en ung vampyrinde. Den unge vampyr bliver indlogeret i en kælder under fællesbygningen. Kælderen bliver pænt indrettet, men er til at starte med er kælderen låst, undtaget når der er nogen til at ledsage Fatima udenfor ved nattetide. Covenantets autokrat Adele tager sig godt af den unge vampyr, og sørger for at hun får frisk blod fra stedets okser. Den første tid er hendes omgang med covenfolks dog begrænset. Efter den første uge mødes rectoren Alffrida, Adele og Fatima for at diskutere fremtiden...

In reply to The Storyteller (msg #1):

Kort efter solnedgang tager Alffrida imod Fatima og Adele i hendes modtage kammer. Alffrida er iført en afsindig smuk kjole, som tydeligvis er farvet med de dyreste farver og sikkert har kostet en mindre formue. Hun viser Fatima og Adele ud på sin lille tagterrase. På bordet er der lidt frugt, Vin og noget frisk okseblod til Fatima.

Alffrida kigger længe på Fatima. Et øjeblik virker det som om hun prøver at fravriste den unges piges inderste drømme og hemmeligheder.

"Velkommen Fatima. Jeg ved at den første tid hos os må have virket underlig. Du kan med rette have følt dig som en fange. Men du må forstå at omstændighederne heller ikke er normale og vi derfor bliver nødt til at se dig an. Jeg har tænkt meget på dig siden vi kom hjem. Jeg har både været bekymret, men også spændt og nysgerrig. Bekymret, fordi du udgør en fare for covenantet, da vi må forvente at nogen måske vil dig til livs og i den forbindelse bare ville se os som en bonus. Spændt, fordi du uden tvivl er en stærk og intelligent kvinde. Dette covenant kunne sagtens bruge flere intelligente folk. Der er mangel på dem." 

Alffrida stopper sin talestrøm og betragter Adele og Fatima. Og da det lader til at de ikke har mere at tilføje forsætter Alffrida:

"Fatima, det er bestemt ikke vores hensigt at du skal være vores fange for altid. Faktisk så har jeg besluttet at hvis du har lyst til at forlade dette covenant så er du fri til at gøre dette. Vi har kun en enkelt lille betingelse. Og det er at du ikke slår dig ned i vores nærområde. Men du er også velkommen til at blive hos os på lige fod med alle andre her på stedet. Vælger du dette så er det måske på sin plads at finde ud af hvad du kunne tænke dig at lave således at du ikke går til i kedsomhed. Mulighederne er mange og du behøves ikke er være bundet til dette sted for altid hvis du kommer til at savne storby livet, da vi altid har brug for gode og trofaste forbindelse i større knudepunkter. Men min pige. Hvad har du på hjertet? Hvad brænder du for? Er der noget nyt du kunne tænke at lære? Sig blot frem. Du er blandt venner!"

Alffrida kigger på Fatima med et blidt og moderligt blik...

Fatima ville gerne ytre sine holdninger, men der er en mystisk besværgelse over hende der gør at hun ikke er ordentligt til stede....

Det har nok været noget ældgammel serpentis trolddom. Men nu er besværgelsen brudt, og Fatima kan frit ytre sig! ;)

OOC:

Jeg vil ikke forstyrre den måde I rollespiller jeres karakterer. Men prøv at hold i mente at Fatima træder ind på scenen som en companion til Menkrax. Så selv om Fatima ikke behøve sidde på skøddet af Menkrax, så bør der være et særligt bånd, en særlig dynamik mellem dem. Hvis I har foreslag til hvordan dette bånd skal manifestere sig, så er I meget velkomne til at komme med foreslag!