RolePlay onLine RPoL Logo

, welcome to Mythic Europe - the Saga of Ouroboros

06:00, 19th March 2024 (GMT+0)

The Raid on Fulks Fort.

Posted by The StorytellerFor group 0
The Storyteller
GM, 243 posts
Fri 23 Sep 2011
at 16:23
  • msg #1

The Raid on Fulks Fort

Når vi spiller næste gang vil det være i starten af april 1142. Hvis I vil lave nogle forberedelser til jeres ekspedition til Fulk snitterens fort inden da, så kan I skrive det her!

For dem af jer som ikke har læst preluden til næste eventyr, så er der her en kopi fra Alffridas tråd:

Det er sensommeren 1141, et par uger efter I har fået at vide, at to af jeres nyerhvervede tractati er gået tabt til søs. En sen eftermiddag, varmen udenfor er trykkende og larmen fra cikaderne er altoverdøvende. Det banker på Alffridas dør. Udenfor står Adele og Rainer Sølvnæse, jeres nye normanniske sværdkæmper som erstatter Isembard, der blev ædt af kæmpeblæksprutten. Adele siger at Rainer gerne vil fortælle sin historie. Alffrida bænker de to i modtagerummet og lytter til krigerens historie:

"Rygterne siger at det er Fulk Snitteren, som har taget jeres bøger sammen med hele lasten på skibet. Jeg kender ham vel - jeg har tjent under ham. Fulks oldefader erobrede en klippeø to dages sejlads sydøst for Brindisi. På øen ligger et gammelt fort som har skiftet hænder dusinvis af gange - romere, byzantinere, fatamider og nu os normannere. Fulk bruger øen som en base for hans fire kampduelige gallejer, med hvilke ham plyndrer handelsmænd, uanset hvilket flag de sejler under. Jeg var ung og havde brug for sølvet - nå jeg, jeg vil ikke benægte at det fri liv, det spejlglatte hav havde en vis tiltrækning. En aften blev jeg uenig med en af de andre pirater om delingen af noget bytte - og jeg dræbte ham med mit bredsværd. Fulk straffede mig ved at skære næsen af mig. Jeg fik nok, og sprang en nat i vandet fra en gallej og svømmede til Brindisi. Her fandt Adele mig og tog sig af mig. Jeg skylder hende mit liv.

Fulk har en vældig skat - ganske sikkert hundreder af pund sølv værd. Skatten er i kælderen under fortet og er bevogtet af Fulks hulemester Uzog. Han er skattemester, fangevogter og skarpretter i et. Han viser sig aldrig udenfor uden en stor kåbe, og rygtet siger at han ikke kun er menneske - også noget andet. Rygterne går også at Fulk har en hemmeligt gang som leder fra kælderen og ud til havet. Eller den anden vej, hvis du forstår en lille hentydning"

hvisker Rainer mens han indforstået banker på sin sølvnæse.

Adele siger:

"Vi kunne sikkert få fat i skatten. Den ville måske kunne betale for vores bibliotek. Og det vil ikke rigtigt være at blande os i den mundane verden - vi vil jo bare have vores tractati tilbage. Hvis vi undervejs falder over lidt sølv, så er det ikke at kimse af. Det er ihvertfald hvad vi kan fortælle Lothar".

Hun blinker sødt.

This message was last edited by the GM at 16:26, Fri 23 Sept 2011.
Robert of Piaggio
player, 57 posts
Fri 23 Sep 2011
at 16:47
  • msg #2

Re: The Raid on Fulks Fort

Robert ser omkring sig til rådslagningen. Han er lidt knotten for han har endnu ikke fået at vide hvad den semitiske ågerkarl og troldmand skal have for sine ydelser.

"Først og fremmest skal vi have et skib til at få os til Fulks ø. Dernæst en styrmand der kender farvandet, for vi skal kunne komme usete til øen. Der må være andre øer i området hvor vi kan finde læ, og ligge på lur indtil vi kan angribe om natten.

Med hensyn til mandskab og skib så overlader jeg det til jer. Selv vil jeg føre mine mænd i kamp. Jeg vil samle en anseelig styrke. Jeg tænker at mine serjeants og mine muslimske bueskytter vil være brugbare her. De muselmænd er jo sorte som natten selv, og hvis de ikke smiler så kan de ikke blive set.

Hvad mangler vi ellers?"

Robert of Piaggio
player, 58 posts
Fri 23 Sep 2011
at 16:52
  • msg #3

Re: The Raid on Fulks Fort

"Skulle det ske at vi overlever - og min sjæl ikke ryger til djævelen, som tilsyneladende har en hvis interesse i mig - så deler vi jo byttet som aftalt.

Men at overvinde Fulk og måske også dræbe ham, vil skabe opmærksomhed og det går ikke at folk begynder at stille spørgsmål om de Lærde Mænd fra Universitetet i Bologna som har til huse på mine jorde. Derfor foreslår jeg at vi til den tid nedtoner jeres involvering. Det vil jo samtidig også gøre at jeg vil kunne fedte mere for min Lensherre, stige i graderne og få et bedre ry. Måske endda overgive fortet til min lensherre eller til Brindisi selv. De har jo været hårdt plaget af piraten. Skulle det ske at jeg bliver belønnet med sølv eller gulv så lover jeg at donere en hvis portion af det til jeres byggeprojekter. Det lader jo til I hele tiden udvider jeres bygninger."

Robert of Piaggio
player, 59 posts
Fri 23 Sep 2011
at 16:57
  • msg #4

Re: The Raid on Fulks Fort

Robert går samtidig igang med at forhøre sig - forsigtigt - om der er lejetropper i området omkring Brindisi der søger hyre. Mulige folk kunne være armbrystskytter fra Genova, albanske spydfolk fra Durazzo, sicilianske gryphonie (spydkastere), flamske eller catalanske fodfolk.
Lothar of Guernicus
player, 87 posts
Fri 23 Sep 2011
at 16:59
  • msg #5

Re: The Raid on Fulks Fort

"Jeg synes måske man skulle finde ud af noget mere om denne hulemester. Man kunne jo overveje at forhøre sig i havnene om de rygter der er. Kunne være interessant at vide hvad der er under kappen, før vi pludselig ser ham i aktion. Vi husker alle bavian-dæmonen ikke sandt ...?"
Robert of Piaggio
player, 60 posts
Fri 23 Sep 2011
at 17:02
  • msg #6

Re: The Raid on Fulks Fort

Ruller med øjnene over Lothars kommentar og fnyser. Roberts overmod sætter ind ...
The Storyteller
GM, 246 posts
Sat 24 Sep 2011
at 15:12
  • msg #7

Re: The Raid on Fulks Fort


Robert undersøger forsigtigt mulighederne for at hyre lejetropper. Her efter krigen er der generelt gode muligheder, men når Robert begynder at nævne detaljer - overraskelsesangreb, fort eller ø - så mister lejesoldaterne interessen. Det typiske svar er - hvad skal vi med sølv når vi er døde? Men Robert finder dog en gruppe normanniske sværdkæmpere, som synes at foreslaget lyder tilpas vanvittigt. Der er fyrre af dem, og de vil gerne tilbyde deres tjenester til ekspeditionen for 160 pund sølv. Robert finder også en gruppe på 50 gryphonie som tilbyder deres spyd for 130 pund sølv.

Men hensyn til skibe, så finder Robert ingen kaptajner som vil tilbyde deres skibe til at sejle mænd i kamp, men i Brindisi er der en udmærket handelsgalej til salg til den nette sum af 90 pund sølv. Den har plads til halvtres roere, og der er plads til at stuve endnu halvtres mænd ombord.
Robert of Piaggio
player, 61 posts
Sat 24 Sep 2011
at 17:00
  • msg #8

Re: The Raid on Fulks Fort

"Hvor stor er denne skat som Fulk Snitteren har på sin ø? og hvor mange mænd kan vi forvente han har under sig? Fire galejer med slaver til at ro kræver også en mindre hær af søfolk og krigere ...

Ser I .. jeg kan få lejesvende med, men de koster mellem 130 og 160 pund sølv. Vi kan sagtens finde en kaptajn i Brindisi, men en galej er til salg til 90 pund sølv.

Jeg nægter at bruge så svilmende formuer hvis vi kommer dero ver og så ligger der tre mønter i hjørnet af en kiste.

Jeg vil ikke have noget imod at have lejesvende med, men jeg mener ikke vi skal købe galejen. Jeg har i hvert fald ingen brug for dem efterfølgende.

Hvad er jeres tanker?"

The Storyteller
GM, 247 posts
Sat 24 Sep 2011
at 17:32
  • msg #9

Re: The Raid on Fulks Fort

Rainer sølvnæse fortæller lidt om øen:

"Jeg har ikke set skatten, men jeg har set skrin fyldt med sølv blive båret ned i hulerne under fortet. Der må være hundreder af pund sølv!

Fortet er befæstet med Fulks hird, som består af halvtres svært bevæbnede normanniske sværdkrigere. Det ligger på et højdedrag på den østlige side af den lille ø. På tre sider af fortet er der brat fald hundrede meter ned i et uoverskueligt rev. Den fjerde side af fortet er stærkt befæstet med tårne, fire ballistaer og en massiv port. Hvis Fulk når at få lukket porten, så vil han kunne holde stand mod tusinder af krigere i årevis.

De fire gallejer er hver bemandet af mellem fyrre og tres søfolk. De er ikke så godt bevæbnet som hirden, men kan bestemt bide fra sig. De er normalt ikke på fortet, men nede i den lille havneby på øens vestlige side. Øen er kun femhundrede skridt bred, så man kan hurtigt løbe fra havnen til fortet, eller den anden vej.

Under fortet er der et hulesystem, som er hugget ud i granitten. Der er nogle store lagerrum, et vagtrum og en vindeltrappe ned til fangekælderen. Det er her hulemesteren bor - og hvor Fulks skat bliver opbevaret. Der er een indgang fra fortet ned i hulerne. Indgangen er midt på gårdspladsen og har en massiv træport, som kan barrikaderes indefra. Der siges også at være en anden indgang ind i hulerne, en slags flugtvej som siges at føre udenfor fortets område. Måske munder den hemmelige vej ud et sted i revet. Jeg kender dog ingen som har set den hemmelige gang."


This message was last edited by the GM at 17:37, Sat 24 Sept 2011.
Alffrida of Bonisagus
player, 107 posts
Sat 24 Sep 2011
at 20:03
  • msg #10

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #9):

Alffrida foreslår at Dragano spionere øen i sin fugleform. På den måde kan vi måske få nogle flere oplysninger. Han vil også kunne se nærmere på den side af øen hvor det siges at det hemmelige hule system findes.
Alffrida foreslår desuden at covenantet køber galejen i Brindisi. Det er muligt det ikke er verdens bedste investering, men covenantet vil altid kunne sælge båden igen på et eller andet tidspunkt... eller hvem ved måske kan den blive mere end handy på et tidspunkt.
The Storyteller
GM, 248 posts
Sat 24 Sep 2011
at 23:26
  • msg #11

Re: The Raid on Fulks Fort

Det virker som om Dragano er meget optaget af at læse i sin nye bog - 'slangens ham', så han vil måske ikke have tid til at spionere på øen.

Men Adele fortæller at hun har kontaktet Harco. De er villige til at låne jer en af deres høgehamme i en måneds tid mod en lille kompensation på tre form Vis af jeres valg.
This message was last edited by the GM at 23:27, Sat 24 Sept 2011.
Alffrida of Bonisagus
player, 109 posts
Sun 25 Sep 2011
at 10:36
  • msg #12

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #11):

Alffrida tager imod Harcos tilbud... Det bliver nok enten noget corpus eller imaginem de får. Kan ikke lige huske hvad vi har på lager.
The Storyteller
GM, 249 posts
Sun 25 Sep 2011
at 12:13
  • msg #13

Re: The Raid on Fulks Fort


Ok, et par dage efter ankommer hammen fra en spurvehoeg.
Alffrida of Bonisagus
player, 110 posts
Mon 26 Sep 2011
at 10:11
  • msg #14

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #13):

En tidlig morgen opsøger Alffrida sin jager ferran. I sine hænder bærer hun hvad der ligner en ham af spurvehøge fjer.

"Ferran jeg har en yderst vigtig mission som du måske er den rette til at udføre. Denne ham af fjer vil forvandle dig til en spurvehøg! Du vil nok skulle bruge en dags tid til at vende dig til fornemmelsen. Som spurvehøg vil du kunne spionere på Fulks fort uden nogen fatter mistanke. Og hvis du får mulighed for det, måske ved aften tide eller når der er få mænd på øen, at lokalisere den hemmelige huleindgang/udgang til Fulks borg"

OCC: Jeg regner med at Ferran godt kan bruge en ham nu når harcos mundæne mænd kan. Desuden så vil Karsten kunne være lidt med , selvom han ikke kan være der in person :-)
Alffrida of Bonisagus
player, 111 posts
Mon 26 Sep 2011
at 10:44
  • msg #15

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #13):

Alffrida kalder alle de tilstedeværende Magi og Adele til et rådsslagnings møde omkring aktionen mod Fulk og hans mænd.

"Vi må tage nogle beslutninger kære frænder!"

Alffrida kigger rundt i lokalet.

"Jeg har lånt en høgeham fra Harco og har bedt Ferran om at rekognisere Fulks ø. Lad os håbe at vi får nogle friske og brugbare oplysninger. Men lad os opsummere hvad missionen er:

1) Vi skal have vores dyrebare bøger tilbage.

2) Vi skal svække Fulk. Det er muligt vi ikke kan fælde alle hans mænd. Men hvis vi kan få Fulk hovede ville det være godt. Det ville også være godt for Robert karriere. Og da Robert er meget velvillig lensherre så skader det ikke hvis vi styrker hans position

3) Vi skal have Fulks skat eller ihvertfald så meget af den som muligt.

4) Vi skal enten overtage eller saboterer så mange af Fulks skibe som muligt. Her tror jeg Gregorius herbam formularer ville være enddog meget brugbare."

Alffrida kigger igen rundt på forsamlingen og fortsætter.

"Vi har et problem med transporten til øen. Adele har gjort os opmærksom på at der er en galej til salg for 90 pund sølv. Jeg foreslår at vi køber skibet. Vi kan se det som en investering i fremtiden. Selv hvis vi foretager denne investering vil vi stadig have et overskud på finanserne i 41.  På den måde så mangler vi blot at hyre en kaptajn og nogle søfolk, som kender farvandet godt.
Robert har meddelt at han tager sine muslimske buemænd og sine krigsprøvet sergeants med. Det efterlader os blot med sidste og væsentligste spørgsmål! Hvem tager med fra vores covenant?"

Alffrida kigger igen spørgende rundt i forsamlingen, men fornemmer kun passivitet og fortsætter derfor sin talestrøm.

"Jeg tager selvfølgelig selv med. Derudover vil vi få brug for Gregorius. Hans kendskab til brugbare kamp, vind og vejr formularer vil være essentiel. Hvis andre af covenantets magi vil med så skal i bare afbryde mig. Endelig tager vi selvfølgelig alle vores 5 krigere med. Hvis Fulk virkelig har 50 mænd udstationeret så er alle våbenfører mænd uundværlige."

Alffrida afslutter sin talestrøm og nu ligner hun en der forventer svar og andre mulige løsnings forslag....
Gregorius of Ex Miscellanea
player, 9 posts
Herbal Healer
Faerie of Destruction
Mon 26 Sep 2011
at 11:02
  • msg #16

Re: The Raid on Fulks Fort

Jeg tager naturligvis med. Jeg vil have godt af at komme ud og røre mig.

Jeg er dog ikke det store stateg men jeg tror at et frontalt angreb med så få mænd som vi har, vil være uheldigt.

Måske er der en mulighed for at sørge for at der ikke er så mange folk på øen. Jeg kunne jo dirigere nogle uvejrsskyer hen i nærheden af øen på et tidspunkt hvor vi ved at de fleste galejer er væk...
Lothar of Guernicus
player, 90 posts
Mon 26 Sep 2011
at 12:16
  • msg #17

Re: The Raid on Fulks Fort

"Jeg kan desværre ikke deltage da jeg på nuværende tidspunkt befinder mig i farvandet nord for Kreta, hvor jeg observere spændende delfiner. Yderst interessant. Held og lykke og alt vel her fra os rejsende. Bringer lokal brændevin med hjem. Yderst forfriskende i kolde morgentimer."
_____________

Jeg går ud fra at Lothar er i transit da jeg vel ikke skal spille både Lothar OG Robert?
The Storyteller
GM, 253 posts
Mon 26 Sep 2011
at 15:59
  • msg #18

Re: The Raid on Fulks Fort


OOC:

Det er nogle super forberedelser. Jeg har egentligt forberedt hele eventyret ud fra jeres erklæring at I gerne ville spille med jeres companions, men hvis I planlægger et frontalangreb er det nok meget godt at I spiller med jeres magi istedet for ;)

Dvs jeg går ud fra at Philip spiller med Robert som leder jeres mænd?



The Storyteller
GM, 254 posts
Mon 26 Sep 2011
at 16:02
  • msg #19

Re: The Raid on Fulks Fort


OOC:

Ferran vil sagtens kunne bruge en høgeham. Hvis vi ikke får spillet reconaissancen ud inden fredag svarer det bare til at Ferran var ude på en længere jagt og ikke kunne spejde for jer.


Ferran the Hunter
player, 23 posts
Mon 26 Sep 2011
at 17:56
  • msg #20

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #14):

Ferran kikker overrasket på Alfrida. Han er efterhånde vant til, at verden ikke er helt forudsigelig omkring disse magi, men at han skulle komme til at flyve som en af sine elskede rovfugle overgår virkelig hans forventninger.

"Selvfølgelig rectora. Det skal være mig en fornøjelse."
Ferran går straks igang med at træne med høgehammen. Først er hans jagtfugle meget skeptiske, men så accepterer de ham og flyver med ham.

OOC: Hvordan havde du forestillet dig at vi skal spille rekonoseringen ud, Marc? Kan man egentlig have udstyr og tøj med i en sådan ham?
Vito the Illuminator
player, 28 posts
Mon 26 Sep 2011
at 17:57
  • msg #21

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #18):

Jeg ville egentlig gerne have spillet med Vito men han er jo ude og rende :-)
Lothar of Guernicus
player, 91 posts
Mon 26 Sep 2011
at 18:01
  • msg #22

Re: The Raid on Fulks Fort

OOC

Vito kunne sagtens være kommet retur... istedet for at Lothar & Co er nord forKreta, så er Lothar i sit Bibliotek og har slet ikke lagt mærke til at der er en ekspedition mod Fulk Snitteren ... han er jo lidt ... øhmm ... uopmærksom. Ville nok slet ikke opdage at Vito er væk, men i stedet tale til en knagerække i stedet eller noget i den stil.

Menkrax of Tytalus
player, 19 posts
Mon 26 Sep 2011
at 18:06
  • msg #23

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #15):

At leve sammen med Menkrax det sidste år har været endnu mere foruroligende en tidligere. Alle hans samtaler med usete væsener og lyden af kamp fra hans lab, når Diogenes har været særlig grundig med de græske gloser, har skræmt de fleste af jer. Efter at lenherren har præsenteret sit "problem" har Menkrax været endnu mere optaget af sit arbejde.

"Ærede frænder. Jeg beklager meget at jeg ikke kan deltage. Denne hulemester er sandsynligvis et magisk væsen, så I kunne bruge mine formularer. Beklageligvis så er jeg inde i en kritisk fase med mine studier af vor lenherres kvaler, hvorfor jeg ikke kan komme med jer.
Dog vil jeg prøve at hjælpe jer på afstand. Jeg kan hidkalde vinden Sirocco. Den kan hjælpe på flere måder. Først og fremmest kan den bære jer afsted mod øen. Desværre kan den nok kun bære en ad gangen, men dette kunne være en mulighed for uset at komme til øen. Alternativt så er Siroccoen kendt for at drive folk til vanvid. Et gammelt arabisk sagn siger, at hvis man begår mord når Siroccoen blæser, så går man fri, for det var vinden der drev en til sin vanvittige gerning. Måske kan et par dages terror kan bløde dem op? Det vil dog koste vis. Hvad siger I til den plan?"

The Storyteller
GM, 255 posts
Mon 26 Sep 2011
at 19:10
  • msg #24

Re: The Raid on Fulks Fort

Når Ferran tager hammen på, bliver alt hvad der er dækket af corpus og animal formerne forvandlet med. Det vil sige læderbukser og påfuglefjer men ikke en træbue eller et stålsværd.

Ferran finder stor glæde i af mærke vinden i sine styrefjer. Han opdager på sin egen krop at spurvehøgen er meget adræt i luften, men ikke specielt udholdende. Han vurderer at han ikke vil kunne flyve to dage over havet uden hvile. Så han skal nok enten have magisk hjælp til at holde udmattelsen væk, eller han skal have et lift med et skib.

OOC:

Morten kan spille enten med Gregorius eller Fatima. Dan kan spille med Alffrida eller Vito - som i april 1142 er vendt tilbage til Piaggio. Philip bliver næsten nødt til at spille med Robert - nu er Robert ihvertfald dybt engageret i planerne. I kan selv bestemme hvem I vil spille med. Det virker måske ikke så oplagt hvordan Fatima eller Vito skulle blive engageret, men skæbnen kan jo sagten spille luner ;)

This message was last edited by the GM at 19:12, Mon 26 Sept 2011.
Menkrax of Tytalus
player, 22 posts
Wed 28 Sep 2011
at 08:46
  • msg #25

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #24):

Det lader til, at vor jæger skal have hjælp til nå frem til øen. Der kan Siroccoen også hjælpe, medmindre det er nemmere at øge Ferrans udholdendhed?
Alffrida of Bonisagus
player, 114 posts
Wed 28 Sep 2011
at 10:29
  • msg #26

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #24):

Hvor langt ligger øen fra land?

Jeg har læst mig til at en spurvehøg kan komme op og flyve mellem 70-100 km/t. Så hvis øen ikke lå alt for langt væk så kunne alffrida måske kaste en spell som øgede ferrans endurance mens solen var på himlen, så kunne han flyve ud og hjem samme dag. Hvis det er muligt (læs hvis jeg har høj nok i min corpus skill) så kunne han få en spell der varede en månefase. Så burde der være tid nok til at spionere...
The Storyteller
GM, 256 posts
Wed 28 Sep 2011
at 10:56
  • msg #27

Re: The Raid on Fulks Fort


OOC:

Du har fuldstændigt ret - selvfølgeligt flyver en høg meget hurtigere end et skib sejler. Så det virker realistisk at Ferran kan nå øen uden brug af magi. Selvfølgeligt, hvis Alffrida kan kaste en formular som booster hans udholdenhed, så vil han være helt sikker også i tilfælde af at det skulle tage ham noget tid at finde øen.


The Storyteller
GM, 257 posts
Wed 28 Sep 2011
at 10:59
  • msg #28

Re: The Raid on Fulks Fort


Iøvrigt vil Siroccoen kunne bære et halvt dusin person på en gang. Så den vil også være velegnet til at bringe alle jeres magi fra et sted til et andet i middelhavsområdet. Men husk på at det koster Vis!
Alffrida of Bonisagus
player, 115 posts
Wed 28 Sep 2011
at 12:56
  • msg #29

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #27):

Ja vi må hellere kaste en spell, da spurvehøgen, selvom det er en hurtig satan, ikke er nogen trækfugl. Vi skulle nødig have at Ferran styrter ned i middelhavet :-)
Ferran the Hunter
player, 25 posts
Thu 29 Sep 2011
at 09:28
  • msg #30

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #29):

Således styrket flyver Ferran afsted for at udforske Fulks fort....
The Storyteller
GM, 259 posts
Thu 29 Sep 2011
at 15:40
  • msg #31

Re: The Raid on Fulks Fort


Ferran flyver således styrket ud over middelhavet. Efter noget tids søgen finder han ganske rigtigt, som Rainer påstod, en art lille øhav af små maki-tilgroede klumper af granit. Fra en af dem kommer der nogle små spiraler af røg. Ferran flyver tættere på og ser Fulks ø. Den er svagt aflang i retning øst-vest og er mellem 600 og 700 skridt på den længste led. På den vestlige side er der en havn med plads til fem galejer - der er nu tre galejer inde og blive lastet på eller af. Sammenvokset med havnen er der små hundrede træskure, som udgør en lille havneby, sikkert fyldt til randen med ludere og folk på flugt fra loven. Øens midte er domineret af en lille maki-skov, gennem hvilken der løber en vej til fortet på øens højeste punkt på østsiden. Fortet synes at være hugget ud af grundfjeldet, og er kridhvidt af solens blegning og århundreders aflejring af mågelort. Fortets vestlige mur er høj og befæstet med fire ballistaer. De øvrige mure går i forlængelse af stejle skranter der går ned i et meget kompliceret rev. Ferran kan se fra luften af mange af skærene ligger lige under vandoverfladen - det vil helt sikkert være umuligt at sejle igennem med andet end en lille båd. Med sine skarpe øjne ser Ferran under fortet en lille grotte, som er gemt både fra murene og fra havet - kun fra luften kan man se den. Inde i grotten ligger en lille båd tildækket med lærred. På fortet over grotten er der placeret en femte ballistastilling. Fra hundrede skridts højde ligner alle de ringbrynjeklædte vagter de små malede træfigurer, som drenge leger med...
Ferran the Hunter
player, 26 posts
Thu 29 Sep 2011
at 18:14
  • msg #32

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #31):

Ferran vil efter bedste evne forsøge at huske så mange detaljer som muligt. Især revet foran grotten forsøger Ferran at indprente sig. Ferran vil også kikke nærmere på porten ind til fortet - hvis nu Roberto vil forsøge sig med et storm løb....
Ferran svæver også nærmere den lille by. Han vil forsøge at vurdere antallet af mennekser i byen og især de våbenføre mænd (Det er nok de fleste - også luderne....)
Ferran tager også et større overblik over ø-gruppen. Hvis han kan finde en vej imellem øerne, hvor man uset kan tæt nok på, så vil han gøre det.

Til sidst vil han snigflyve ned til grotten og lande på den lille båd. Hvad ser han derinde?
Lothar of Guernicus
player, 92 posts
Thu 29 Sep 2011
at 19:09
  • msg #33

Re: The Raid on Fulks Fort

OOC

Elsker begrebet "snigflyve" ...

Ferran the Hunter
player, 27 posts
Thu 29 Sep 2011
at 20:16
  • msg #34

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to Lothar of Guernicus (msg #33):

Jeg fandt selv på det :-)

K
The Storyteller
GM, 260 posts
Fri 30 Sep 2011
at 09:54
  • msg #35

Re: The Raid on Fulks Fort


Ferran har ikke tactics skill, men han vurderer at et stormløb på porten (hvis den er lukket)  vil være dømt til at fejle. Han vurderer at der er plads til at ca. femhundrede mand (eller kvinder af dårligt ry) kan bo i den lille havneby.

Jægeren snigflyver ned til grotten og kigger ind. Båden er dækket med lærred, men indeholder ellers årer, forsyninger osv. Den er stor nok til at rumme måske otte mand. Grotten fortsætter ca. ti meter ind i grundfjeldet og stopper så brat ved en hel glat udhugget hvid mur. På muren er der skrevet noget på arabisk med smukt slyngne sølvtegn. Ferran indprinter sig de arabiske tegn omhyggeligt. Der synes ikke at være noget vej videre ind i fjeldet, og den hvide mur synes at gå i et med gangen uden nogen overgang.
Ferran the Hunter
player, 28 posts
Fri 30 Sep 2011
at 14:11
  • msg #36

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to The Storyteller (msg #35):

Ferran flyver tilbage til Posttilsynet og covenantet. Han skynder sig at få nedskrevet tegnene fra den hvide mur samt tegne en skitse over ø-gruppen og selve Fulks ø med borg etc.

Han haber, at de andre kan bruge det til noget.....

OOC: Hvad er undskyldningen for at Ferran ikke er med på togt?
Menkrax of Tytalus
player, 23 posts
Mon 3 Oct 2011
at 18:19
  • msg #37

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to Lothar of Guernicus (msg #33):

Os stakler, som ikke var med i lørdags, glæder os til at høre, hvordan det gik???.....
Vito the Illuminator
player, 29 posts
Tue 4 Oct 2011
at 12:53
  • msg #38

Re: The Raid on Fulks Fort

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #37):

Død, ødelæggelse, død, genocide, død, ødelæggelse og endelig store senge af guld. :-)
Sign In