Re: The Saga of Robert of Piaggio
In reply to Robert of Piaggio (msg #55):
Nogle uger efter at Roberts søn er kommet til verden, kommer en af Roberts tjenestefolk forskræmt ind i hans arbejdsværelse.
Herre, Herre! Der står en forfærdeligt vansiret mand nede i gården. Han taler et sløret sprog, men vi tror han vil tale med Dem. Han har en falk på armen....
I gården finder Robert rigtigt nok den vansirede Ferran, hvilket herremanden nok havde en anelse om. På Ferrans venstre underarm sidder en prægtig jagtfalk. I den anden hånd holder Ferran en bylt indpakket i lilla stof. Ferran træder et skridt frem og bukker, hvorefter han med sin hæse stemme begynder at tale i latin:
Herre. Jeg ønsker Dem hjertelig tillykke med Deres familieforøgelse. Jeg håber, at både Fruen og barnet har det godt?
Som en lykønskning fra min frue, og de lærde herrer fra Bologna, bringer jeg Dem denne jagtfalk. En adelsmand af Deres kaliber kan ikke få for mange af den slags. Jeg håber, at fuglen vil tjene Dem godt. Jeg har selv trænet den gennem det sidste halvandet år, og dens evner som jagtfugl er gode. Det står jeg inde for.
Min frue har ligeledes fået udfærdiget denne handske, som burde være en adelsmand værdig.
Ferran rækker Robert bylten. Indeni finder Robert en fin Falkonerhandske lavet af det fineste okselæder broderet med guld tråd.
Hvis Herren helt uventet skulle have behov for assistance til plejen af fuglen, eller hvis Herren skulle få brug for flere fugle, så vil undertegnede, så vidt mine pligter overfor min frue tillader mig det, stå til tjeneste. At opdrætte jagtfugle er en af mine få ydmyge evner, som jeg til gengæld finder megen glæde i.
Hermed overrækker Ferran Robert fuglen, bukker endnu engang og trækker sig tilbage.