En dag i sensommeren 1141 kommer Roberts steward til ham, mens han er i færd med at spise frokost. Stewarden siger:

"Herre, frøken Adele fra de lærde beder om foretræde. Hun siger at hun kommer med en gave".

Robert beder sin Steward vise Adele ind så at han kan modtage hende ordentlig.

"Ahh .. Adele .. som vanligt stråler du jo som solen! Det er altid en fornøjelse at se dig i disse sale. At handle med dig er nemmere end at handle med dem som du tjener.

Der går rygter om du bringer gaver. Dette er dejligt, men der følger sædvanligvis mange grufulde oplevelser med de gaver som dem du tjener lader dig bringe. Så hvad er det denne gang ...?"

Adele sætter sig og siger henkastet, somm om hun talte om vejret:

"Grufulde? Så vidt jeg husker har mine Herrer de sidste år loyal hjulpet Dem til at besejre Deres fjender, fordoblet væksten af Deres afgrøder og reddet Deres førstefødte søn fra at dø i barselssengen. Men måske glemmer jeg noget?

Jeg har medbragt lidt legetøj til Deres søn. Det er et sæt af korsriddere og muselmænd i egetræ. Prøv at se detaljen på denher mameluk! Ja lille ven, dem kan du godt lide kan du ikke? Dikke dikke.

Jeg har hørt rygter at Deres nabo mod nord, Guy, har planer om at sælge sit fief. Åbenbart har han fået nok af at pløje jorden og overvejer at starte et nyt liv i det hellige land? Jeg er sikker på at De har lagt guld til side til at købe hans fief. Og han vil sikkert give en gammel krigerven en god pris.

Det minder mig om, jeg kommer faktisk også grundet forretninger. Mere præcist, forretninger som kan være særdeles gunstige for begge parter. Men jeg vil ikke spilde Deres tid - hvis De har vigtigere gøremål skal De naturligvis ikke involvere Dem."

Adele kigger distræt ud gennem vinduet, over dalen på Thybalts mansion.
This message was last edited by the GM at 07:17, Wed 07 Sept 2011.

Robert griner.

"Åh Adele, du er hård at forhandle med. Jeg siger ikke at dem du tjener ikke har været et givtigt bekendtskab fordi det har det skam. Jeg ville ikke have hvad jeg har i dag uden deres hjælp. Men jeg siger grufulde ting, fordi hvor mine ligemænd skal kæmpe mod bønder med høtyve, så skal jeg kæmpe mod varulve og grufulde magikere der får Hunnen Attila til at minde om Paven!"

Robert peger på langbænken på den anden side af side af bordet.

"Sid ned og fortæl mig om disse givtige forretninger der skal bringe glæde og rigdom til os begge ... ja .. det plejer jo at være sådan nogen ting"

Adele fortæller med øjne der glitrer af ophidselse:

"Du har hørt om Fulk Snitteren? Godt. Du har sikkert også hørt om hans nærmest legendariske skat af sølv og guld samlet fra hele middelhavområdet. Dukater, dinarer, ædle stene, silke, krydderier og røgelse. Dog, øjensynligt er hans fort en uigennemtrængelig fæstning. Men kun øjensynligt.

En tredjepart, som ikke ønsker at afsløre sin identitet, kender en hemmelig vej ind i fortet. Det er nærmest bare at vandre ind i Fulks skattekammer og fylde kisterne. Denne tredjepart har gavmildt valgt at afsløre hemmeligheden over for de Lærde mænd fra Bologna, mod at de Lærde henter skatten for ham. De Lærde har dukaterne til at finansiere ekspeditionen, og kan skabe hjælpefulde magiske genstande med deres livsenergi. Men de har ikke nok sværdarme - og fremfor alt mangler de en leder til at føre ekspeditionen. Du vil være den perfekte leder - dine evner med et sværd er uovertrufne og enhver som hører din myndige stemme lystrer på stedet.

Hvis du vil lede ekspeditionen, vil vi dele vores del af byttet lige med dig. Vi deler lige med tredjeparten. Det vil sige at du får en fjerdedel af Fulks skatte lige ned i lommen. Ikke så dårligt for en nats arbejde?"
This message was last edited by the GM at 08:26, Wed 07 Sept 2011.

Robert ser længe tavst på Adele og svarer så endelig.

"Jeg kender kun alt for godt Fulk Snitteren, og hans rygte om rigdomme og skatte. Jeg hører også at han har mange mænd under sig, og jeg mistænker at det bliver mine tropper der tager størstedelen af slagene. Da det derfor er mine folk der bløder mest så ville jeg jo mene at en fjerdel af Fulks skatte var lige i underkanten.

Men jeg har så et andet forslag. Jeg stiller med mine mænd. Jeg mistænker mine muslimske bueskytter vil være de bedste til denne opgave. Jeg leder angrebet - godt hjulpet uden tvivl af De Lærde fra Bologna - og jeg får en fjerdel af skatten.

Oven i det så skal De Lærde fra Bologna hjælpe mig. Jeg har et lille problem. Måske ikke noget særligt. Men nu vi sidder og taler så kan jeg jo lige så godt bringe det på banen. Min højre arm forsøger at slå mig ihjel ..."

Robert fortrækker ikke en mine, og forsætter

"... Jeg har selvfølgelig overvejet at skære armen af og bare få det overstået, men jeg er forfærdelig tæt knyttet til min arm og vil nødig af med den. Jeg er så desperat af jeg overvejet at opføre en kirke og måske endda betale for en klokke til kirken så at Gud kan hjælpe mig. Men før vi går til den slags yderligheder, så ville jeg lige høre om De Lærde fra Bologna måske kunne hjælpe mig på det punkt?"

Adele rømmer sig og siger:

"Det er muligvis noget Alffrida kan hjælpe med. Jeg vil foreslå at De besøger hende en af de næste dage."

mens hun gør sit bedste for at virke uforstyrret.
This message was last edited by the GM at 12:15, Sun 25 Sept 2011.

"Udemærket. Vil du fortælle din Frue at jeg vil komme til hende om to dage og diskutere min arm?

Og så lad os, du og jeg, tale sammen igen når tiden for vores lille ... udflugt ... nærmer sig."

Adele takker for Roberts gæstfrihed og fortrækker sig hastigt.

Det er pludselig gået op for mig at jeg ikke har brugt de syv sæsoner som Robert havde til sin rådighed, og at du har stillet mig spørgsmål om hans udvikling af området.

De syv sæsoner vil blive brugt på at skrabe point sammen til Wealth - dvs. befæste sin position i sit område og organisere og administrere sine landområder. Dette sker jo med stor iver - som sædvanligt.

Med hensyn til hvad Robert vil til at bygge så har jeg nogen ideer, men det kræver lidt:

Når Robert får sin brors land, så skal der anmodes om tilladelse til at befæste landsbyen Piaggio. Dernæst skal der bygges en fæstning der. Kirken skal udvides. Og til stor irritation for mange så vil han invitere muslimske eller jødiske vævere til området. Det betyder bygning af en lille moske/synagoge.

Samtidig i alt dette vil Robert jo forsøge at finde skidt på sin bror. Han venter jo stadig på at Covenantet skal levere de lovede oplysninger, men de er som vanligt tabt i deres egne studier.

Nå .. terningekast. Lad os se hvor galt det går ...

Robert of Piaggio rolled 9 using 1d10. Land 1.
Robert of Piaggio rolled 2 using 1d10. Land 2.
Robert of Piaggio rolled 8 using 1d10. Land 3.
Robert of Piaggio rolled 10 using 1d10. Land 4 efterfulgt af en ...
Robert of Piaggio rolled 8 using 1d10. Land 4 - 2. Rul.
Robert of Piaggio rolled 2 using 1d10. Land 5.
Robert of Piaggio rolled 9 using 1d10. Land 6.
Robert of Piaggio rolled 3 using 1d10. Land 7.

Hmm .. kan ikke lige huske hvad det betyder men det ser ikke helt godt ud...

OOC:

På de syv sæsoner får Robert konsolideret sin magt i Piaggio betydeligt. Mere præcist får han 6 cp til wealth. Husk på at Roberts ven, Banzi, er død, og vi aftalte at de 4 cp for kontakten også går til wealth (noget sølv, politisk kapital). De fire fiefs som Robert har, svarer til 45 cp i wealth - så må han da også næsten være der?

Det virker ikke som om de lærde mænd har fundet mere smuds på Thybalt...

OOC

Så må de opdigte noget smus ...

En af dagene efter togtet beder Adele om foretræde. Hun kigger på Robert med et let bedrøvet blik.

"Jeg har ladet mig høre fra Menkrax, at der hviler en infernalsk forbandelse over Deres arm. For at sige det rent ud er det langt værre, end nogen kunne have forestillet sig. Det angår ikke mig hvorledes De har pådraget dem denne forbandelse - men hvis De ønsker det, kan Menkrax redde Deres udødelige sjæl ud af Lucifers kæber. Det vil dog involvere en umådelig risiko for alle involverede - for dem, for Menkrax og for alle de lærde fra Bologna. Og jeg behøver ikke sige at det vil være umådeligt omkosteligt i esoteriske ingredienser. Vi vil gøre det for Dem, men vi vil bede om en kompensation for denne omfattende risiko. Helt præcist vil vi bede om, at de lærde mænd og deres efterkommere bliver fraskrevet at skulle betale leje for deres områder (den lille bakke samt femhundrede skridt i hver retning) så længe Deres æt besidder disse områder. Hvis De er interesseret, har jeg udfærdiget papirerne. De behøver blot underskrive her, her og... her".

Adele ser spørgende på ridder Robert.

Robert stirrer på Adele, mens man kan se hans pulsåre på halsen og i tindingen begynder at dunke faretruende. Det hjælper heller ikke at hans ansigt bliver knaldrødt, og Adele begynder at blive lidt bekrymret da hun ser kager af fråde boble i mundvigerne på Robert. Hans knoger bliver hvide som han klmarer sig til bordkanten og hans næsebor vibrerer.

Så taler Robert. Langsomt. Lavt. Hvæsende.

"Så ... længe ... min ... æt? ... Aldrig ... betale?"

Det efterfølges af stilhed. Laaaaang stilhed.

"ER DU FULDSTÆNDIG SINDSYG!!!!"

Robert slår i bordet så vin, kopper, kar og andet vælter ud over det hele. Snupper stolen og kaster den ind i væggen så den smadres, og tjenestefolk løber til alle sider.

"NU SKAL JEG FORTÆLLE DIG EN TING FRUENTIMMER!

Jeg er blevet angrebet af varulve, set feer, kæmpet mod satan-tilbedere, forsøgt lemlæstet af mongoler, set min troløse trolovede spidet til en kloster-port, blevet brændt af køtere fra Helvede selv! Og alt sammen efter at De Lærde kom til mine jorde!

Tro ikke at jeg ikke ved hvor meget de har hjulpet mig! De har hjulpet mig i Kirg og i Fred, men når de kommer til mig så er det med honningsøde ord og kontrakter der varer i Evigheder, og hver evig eneste gang så ender det altid med lemmer der flyver og folk der pisser i bukserne af skræk!!

JEG FÅR VED GUD ALDRIG FRED!!!

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGGGGGGGGGGHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH!"
Robert kollapser henover bordet og forsøger at samle sig selv. Så ser han op på Adele og går langsomt frem mod hende mens han taler.

"Godt. Du skal få din kontrakt og jeg skriver under på den. Men her er mine krav .. og det er KRAV som jeg forventer bliver imødekommet med det samme ...

1) Hver evig eneste Jul så skal De Lærde bringe julemiddag til mit Hus.
2) Giv mig noget skidt på min bror så jeg kan knække ham og tage hans jord. Er der ikke noget skidt, så SKAB NOGET SKIDT! Jeg vil have hans jord.

Nå, giv mig så de papirer så jeg kan sætte mit kryds!"

Adele igen upåvirket på papiret og gentager:

"Her, her og her. Vi vil bringe julemiddag hvert år og vil finde mere skidt på Deres broder.

Menkrax venter Dem. De kan besøge ham når De ønsker.

Som sædvanligt er det en fornøjelse at handle med Dem."

Hun smiler varmt med et glimt i øjet og vender tilbage til Ouroboros.

Robert har sendt brevet til Adele, og bruger derefter en dag eller så til at tænke over tingene. Det slår ham at han tilsyneladende ikke kan stole på at De Lærde vil hjælpe ham med at komme af med forbandelsen, og det synes umuligt at leve videre med forbandelsen. Derfor ser Robert sig nødtvunget til at kontakte kirken. Derfor vil han en uge efter brevet til Adele er sendt drage til biskoppen af Brindisi og bede om foretræde ...

_____________

Robert har faktisk et noget interessant Reputation hos Kirken.

1) Holy Defender (+2) på 10 eller mindre.
2) Kin Slayer (-2) på 10 eller mindre.

Samtidig kan hans Charisma (+1) måske også hjælpe på om biskoppen kan lide ham eller ej.

Hvor biskoppen står det ved jeg ikke, men faktum er at Roberts ry som Holy Defender er opstået EFTER han slog sin bror ihjel, hvilket godt kunne tænkes kunne tolkes som om at Robert forsøger at råde bod på sine gerninger.

Biskoppen af Brindisi, Giovanni, giver ridder Robert foretræde. Han husker at Robert kort forinden bragte ham en djævel indespærret i en kobbergryde, hvilket øjensynligt har imponeret ham og overbevist ham om Roberts stærke overbevisning (trods de noget kontradikoriske rygter). Biskoppen bringer Robert med på en tur i kirkens have, mens han fortæller nogle detaljer omkring konstruktionen af den nye katedral, som King Roger lader opføre i midten af byen.  Hans på en gang hårde og blide øjne griber Roberts blik, da han spørger:

"Sig frem min søn, hvad bringer dig hertil?"


This message was last edited by the GM at 13:03, Sat 29 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #81):

Wow! Pruhhhhh! Farten ned.... Se OOC....

In reply to The Storyteller (msg #81):


Robert har lyttet til Giovanni, Biskoppen af Brindisi. Robert har lyttet til hans fortællinger om byggeprojekter, mens at de har gået rundt i klosterets indergård, hvor samtalen er privat og hvor man er i ly for de værste af solens stråler.

Robert hører biskoppens spørgsmål, og tænker sig om inden han svarer.

"Det er svært at forklare, Deres Excellence. Jeg har syndet og begået mange grufulde handlinger. Jeg har forsøgt at gøre bod, men jeg tvivler til tider på mine egne intentioner - er de båret frem af anger, af ønske om verdslige titler eller en blandning af begge? For at være ærlig så ved jeg det ikke. Det lader til det at være menneskelig har sine udfordringer ...

Men jeg er forbandet. Jeg kan mærke det. Mine venstre arm - min sværdarm - har forsøgt at kvæle mig. Den er drevet af dæmoniske krafter som jeg ikke forstår. Jeg ved ikke om jeg er forbandet af Djævelen selv grundet fordums synder eller om det skyldes hvad jeg så, oplevede og gjorde på Fulks Ø. Uanset hvad så er jeg forbandet og jeg frygter at miste kontrollen over den, så nu går jeg til Kirken. Til Dem, Deres Excellence, og søger hjælp.

Dobbeltmoralsk måske? Jeg erkender min tro er svag. Min far, Fulle den Fede, var ikke ligefrem typen der indgydede gode kristne dyder i sine sønner. Min ene bror stjal min Trolovede. Jeg mistænker min anden bror er i den tyske Kejsers sold. Min far fik uønskede børn og barstarder gemt væk og - hvis man skal tro på rygterne - muret inde rundt omkring. Andre døde tidligt. Og så er der mig. Fundet lykken med en hustru og børn som jeg elsker højere end livet, og alligevel fanget i et spil hvor jeg er forbandet og efterstræber magt og rigdom.

Men jeg har brug for Deres hjælp, Deres Excellence. Jeg er forbandet af Mørket selv. Jeg har vist mit værd overfor Kirken og jeg ønsker at gøre så forsat. Jeg håber min Tro bliver stærkere, og min hustru forsøger ofte at belære mig om Dyderne.

Hjælp mig! Jeg lover at opføre en Kirke der hvor jeg først besejrede de Ugudelige som brændte [indsæt navn på det kloster som hunnerne brændte ned]-klosteret. Det var der hvor Gud synes først at have hjulpet mig af den rette vej og det er kun rimeligt at jeg viser Gud æren ved at bygge en Kirke der.

Men vil De hjælpe mig, Deres Excellence? Jeg beder Dem!"
This message was last edited by the player at 22:37, Sat 29 Oct 2011.

In reply to Robert of Piaggio (msg #83):

Biskoppen ser på Robert med øjne fulde af alvor. Han synes at stirre direkte ind i ridderens sjæl - dernæst undersøger han omhyggeligt hans arm.

"Ridder Robert - din sjæl bærer tegn efter at kløer har mærket din venstre arm. Sabaoth har siddet der. Det er djævle, som driver mennesker til fejder. Enten mellem familier - eller i familier. Kom med mig til skriftestolen. Fortæl mig hvorledes din broder Giraud kom af dage".


Følger Robert med til skriftestolen?

Robert følger med Biskoppen

__________

OOC

Han må da vide hvordan Roberts bror døde. Jeg mener - han har et Reputation (Kin Slayer)?

Selvfølgeligt ved biskoppen hvordan Giraud kom af dage. Jeg går ud fra at Robert skrifter og fortæller hvordan han myrdede sin bror?

Robert skrifter. Han fortæller hvorledes hans bror stjal Roberts trolovede, hvorledes hans bror var i fjendens sold og hvorledes at Robert slog ham ihjel.

Han nævner ikke De Lærde.

Robert bliver overvældet at stærke følelser, da han beskriver hvordan han slog Giraud ihjel. Han husker kampen tydeligere... Giraud der efter en rum tid nægter at kæmpe, går Robert imøde for at omfavne ham. Klingen der løber Giraud igennem, hans øjne der fyldes med accepterende forståelse, da han udånder i Roberts arme. Biskoppen fortæller Robert:

"Dine synder er store, men du har idag taget et stort skridt i retning af at få din fred med Herren og redde din sjæl. Men endnu en gerning må du udføre - der er ingen vej udenom. Du må slutte din fred med din broder Thybalt. Først da vil Sabaoth forlade dig.

Gå nu, og gør som jeg har sagt."

Robert står målløs og ser på den aldrende, overvægtige og karismatiske biskop Giovanni.

".. slutte fred? .. med Thybalt? Jamen .. jeg .. kan jeg ikke bare bygge en kirke i stedet? Hvad? Nej .. nej nej jeg skal nok .. ja .. ok .. tak .. hmm .. heller ikke hvis det er en pæn kirke? Nej? Næ .. jo jo .. jeg skal nok .."

De næste par dage sidder Robert hensunket over et bord mens udkast på udkast til et brev til Thybalt bliver forkastet. På en eller anden måde finder Robert det svært at nå forbi stadiet hvor brevet lyder:

"Til idioten

Du er en spasser og jeg hader dig. Lad os slutte fred.

Din broder"

Men heldigvis så er Roberts viv en stor hjælp, og med hendes hjælp lykkedes det til sidst at forfatte et brev:

"Kære Broder

I årevis har der hersket splid og ufred imellem os. Lad os bilægge vores stridigheder og se om vi med tiden måske igen kan finde det vi havde da vi var børn.

Din Broder"

Men selv mens at brevet bliver forfattet så kommer tvivlen snigende. Er det Thybalts intrigante mor der står bag dette? Er det hele en fælde - et komplot - der skal fælde Robert og hans familie? Er det Gud Vilje, Sabaoths hvisken eller menneskes dårskab der står bag dette?

Men Robert sender brevet og selvom han ikke forventer svar, så giver selve handlingen ham dog mod på fremtiden og han går i gang med at føre sine planer videre ud i livet ...