Re: The Saga of Ferran the Hunter
In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #70):
Ferran står et øjeblik som i staver og kikker på den skønne Alfrida. Hans vansirede ansigt røber intet fraset hans vanlige ticks....
Øhhh. Ærede Rectora. De gør mig ære. Undskyld min kortvarige tavshed. Udsigten til at få mit vanlige ydre tilbage chokerede mig. Det er så mange år siden, at jeg blev vansiret. Det er et stort ønske at blive hel igen. Smerten kan ikke blive værre en det, jeg allerede har været igennem. Jeg er parat.
Vedrørende Deres ønske om, at jeg skal træne Dem i sværdkamp, så ved De forhåbentlig, at jeg vil gøre alt for at tjene Dem. Jeg må dog erkende, at jeg ikke er den store underviser. Hard er til gengæld en glimrende lærer. Det er ham, som har lært mig alt. Jeg tror, at De vil få mere ud af at bruge din tid under hans kyndige instruktion end min. Jeg stiller selvfølgelig gerne op som sparingspartner, såfremt der skulle være behov der for.
Jeg håber ikke, at jeg har skuffet Dem?... Sig endelig til, hvisjeg kan gøre andet. Måske prøve at lede efter vis???....
Ferran bukker sig og afventer Alfridas svar.
OOC: Selvom Ferran ikke kan føle eller se vis, så har han jo lidt kendskab til magiske dyr og fænomener, og han kan jo tale med dyrene og finde ud af om, der er nogle særlige områder eller fænomer, som de undgår, hvilket kunne være en indikator for vis kilder. Vil han på dette grundlag kunne strejfe omkring og lede efter vis kilder?