Hej Dan,


indtil videre er dine museforsøg ikke lykkedes - måske vil det tage sæsoner eller år inden du kan lave en longevity potion som bevarer fertiliteten. I spejlet synes du hver dag at opdage nye fine linier i dit ansigt. Hvis du brygger en normal longevity potion nu, vil du standse aldringen med det samme. Hvis du opfinder en longevity potion som bevarer fertiliteten, vil du kunne beholde din Vis-kilde til evig tid - men hvor lang tid vil den tage at opfinde?


Hvad gør du?

In reply to The Storyteller (msg #1):

Alffrida opdager ved sin store rædsel at det efterhånden haster med at finde en løsning på longivity problemet. Hun kan så småt se det begyndende forfald. Hun starter straks på sin grønsagskur og øger mængden af sine corpus øvelser for at holde legemet stramt og indbydende for en beskuers øje. Efter et par dage inde i sit program beslutter hun sig for at dedikere hele 38 til sin forskning. Hun ved at de andre i covenantet måske vil blive skuffet over ikke at få en longivity potion eller vil savne hendes fantastiske råd. Men nu gælder det. Da Alffrida ydermere har dårlig samvittighed over at bruge covenantets potente vis source veksler hun 8 af sine egne til 4 creo vis... derefter går forskningen igang med den yderste omhu...

Super! Kast for den første sæson. Du skal lave et kast på Lab Experimentation tabellen (beslut først din Risk Factor) og et kast på Enthusiastic Learning tabellen. Hvis du får Discovery resultatet på Lab Experimentation tabellen lykkes det Alffrida at brygge en longevity potion som ikke gør musen infertil. Det samme sker hvis du får Invention på Enthusiastic Learning tabellen (husk på at fordi Alffrida har Inventive Genius kan hun bytte et Woman of the Day resultat til et Invention resultat).

In reply to The Storyteller (msg #3):

Alffrida har just opgraderet sit laboratorium og ligger derfor lidt forsigtigt ud i den første sæson for ligesom at vænne sig til de nye tiltag hun har implementeret. Hun vælger derfor en lidt tøsset risk factor på +1 til sine kast.

Først et lab tjek:

In reply to The Storyteller (msg #3):

Alffrida har just opgraderet sit laboratorium og ligger derfor lidt forsigtigt ud i den første sæson for ligesom at vænne sig til de nye tiltag hun har implementeret. Hun vælger derfor en lidt tøsset risk factor på +1 til sine kast.

Først et lab tjek:
 Hvordan får man sit kast in d i beskeden ?

Nå rullede en 3 (tror du kan se resultatet i dice loggen. Men stadig irriterende man ikke kan knytte kastet til en besked).

Så et Enthusiatic learning tjek:

Her rullede jeg en 8.

Close but no cigar ;-)
This message was last edited by the player at 16:57, Thu 07 Apr 2011.

Ok, Alffrida bruger en bonde Creo Vis (det er vin som jeres vinmager har lavet af de særlige druer), får 2 cp i Magic Theory og giver en mus et langt liv. Men hun får ikke noget gennembrud.

Men hun kan mærke at hun er tæt på - kast for den anden sæson!

(Jeg synes det er ok at man ikke kan linke tråden til terningekastet. Dice loggen er alligevel kun et klik væk :)
This message was last edited by the GM at 08:39, Fri 08 Apr 2011.

In reply to The Storyteller (msg #6):

Alffrida er ret begejstret for sin første sæson, da musen ikke viser nogle tegn på at have taget skade. Desuden føler hun sig rigtig godt hjemme i sit nyindrettet laboratorie, hvilket gør hun er blevet lidt mere selvsikker end hun var i forvejen... hun øger derfor sin risk factor til +2 i 2. sæson af 1138.

(Kom lige til at trykke på dicen engang for meget :-) )

Nå men 2. sæson er en eklatant fiasko for Alffridas experimenter.

Lab work:  slog en 3'er (suspekt... det slog jeg også sidste gang :-) )
Enthusiastic learning: Slog en 2'er (se bort fra 8'eren... jeg havde åbenbart triggerfinger da jeg skulle slå for learning :-) )
This message was last edited by the player at 10:15, Fri 08 Apr 2011.

Ups! Jeg har ikke lige grundbogen her ved hånden - har du? Hvilket resultat giver en femmer på Experimentation tabellen?

In reply to The Storyteller (msg #8):

Så hut jeg visker så er det en eller anden sjov side effect :-) Men er ikke 100 % sikker. Så måske jeg laver en mutant mus som vi skal nedlægge i et efterfølgende eventyr :-D

Hæ hæ! Jeg slår det op og skriver tilbage imorgen :)

Hej Dan,

en femmer er en side effect - så du skal kaste endnu en d10 for at se hvad resultatet bliver!

Hej Dan, hvad med at vi siger at Alffrida bruger hele 1138 og 1139 på sine museeksperimenter - i det mindste indtil eksperimentet lykkes?

Så kan vi bare sige at du kaster ti terninger for eksperimentering og ti terninger for enthusiastic learning (alle d10). Så bruger jeg terningekastene i den rækkefølge du har slået dem til at finde ud af hvad der sker.

Hvad siger du?

In reply to The Storyteller (msg #12):

Det er nok det letteste... Alffrida vil så ikke kunne hjælpe covenantet så meget i den tid. Men hun bliver nok tilgivet hvis eksperimenterne lykkes :-)

Men hvorfor lige 10 ternings kast? Mig ikke forstå...

Øm du kan også lave fem. Eller tyve. Det er bare fordi at hver sæsons experimentering vil kræve et forskelligt antal terningekast. Ti lab experimentation og ti enthusiastic learning kast virkede som et realistisk sted at starte :)

In reply to The Storyteller (msg #14):

Ahh ok. Jeg resonerede blot at der var 6 sæsoner tilbage af 38-39 hvilket måtte betyde 6 kast af hver slags. Men da jeg bruger en Creo vis hver gang jeg eksperimenterer så er det selvfølgelig lidt vigtigt hvornår det lykkes - hvis det overhovedet lykkes.

Jeg kaster nogle gange og skriver hvad der er eksperimentering og hvad der er enthusiatic learning.

In reply to The Storyteller (msg #14):

Nå startede lige med 6 kast så kan vi jo altid udvide hvis det bliver nødvendigt.
Slog dog en 1 på første eksperimentations kast og en 9 på det tredje. Så vidt jeg husker er det vist ikke så ringe endda. Tilgengæld lavede jeg også et par botches på mine enthusiastic learning rolls :-)

Today: Alffrida of Bonisagus rolled 10 using 1d10. 6 - enthusiastic learning .
14:47, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 5 using 1d10. 6 - eksperiment .
14:46, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 4 using 1d10. 5 -enthusiastic learning .
14:46, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 4 using 1d10. 5 - eksperiment .
14:46, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 2 using 1d10. 4 . enthusiastic learning.
14:45, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 3 using 1d10. 4 - eksperiment .
14:45, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 10 using 1d10. 3 - enthusiastic learning .
14:44, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 9 using 1d10. 3 - eksperiment .
14:44, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 6 using 1d10. 2- enthusiastic learning .
14:44, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 7 using 1d10. 2 -  eksperiment .
14:43, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 4 using 1d10. 1- enthusiastic learning.
14:43, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 1 using 1d10. 1 - eksperiment .

Ok for at opsummere over 1138-1139:

vinter 1138: spillede vi ud sidste gang vi mødtes. Det var inden I gik på varulvejagt.

forår 1138: du får given en mus et langt liv uden nogle særlige side-effekter (se message 5).

sommer 1138: du kaster en side-effekt (se message 11). Vi bruger det første af dine experimentation rolls til at se hvad side-effekten er. En etter betyder at din Sigil træder meget tydeligt frem i effekten. Det er ikke så væsentligt, bortset måske for musen :)

efterår 1138: for enthusiastic learning kaster du 4 (distraction). Du får 1 cp point i observation skill. For eksperimentet kaster du 7 + 2 (risk factor) = 9 (story event). Du opdager en morgen at buret er tomt. Inde i buret ligger en fjerpen der er brækket - som om små hænder har brugt den som vægtstang til at åbne lugen. Du lægger dig på lur og bruger en stor del af sæsonen på at fange musen, men den er dig for kløgtig. Men du ved at du vil kunne genkende den fordi den har en hvid plet på halen.

vinter 1139: for enthusiastic learning kaster du 6 (steady learning). Du får 1 cp i magic theory skill. For eksperimentet kaster du 9 + 2 = 11 (modified effect). Det næste eksperimentations kast er 3 (reduced duration). Et år efter, ved næste vintersolvhverv, ældes musen pludseligt på få minutter og falder sammen som en bunke støv. Du er glad for at du ikke prøvede denne longevity potion på et menneske (men hvem ville også være skør nok til at eksperimentere med en longevity potion til et menneske? ;)

forår 1139: for enthusiastic learning kaster du 0 (en mulig botch). Det næste kast er 2 - intet botch, men du får ingen cp. For eksperimentet kaster du 4 + 2 = 6 (side effect). Det næste kast er 5 (minor side effect). Musen skifter farve til en smuk vinrød farve. Du bruger det meste af sæsonen til at udvikle en sofistikeret farveteori.

Og videre (jeg har lige kastet et par ekstra terninger):

sommer 1139: for enthusiastic learning kaster du 4 (distraction). Du får endnu 1 cp i observation skill. For eksperimentet kaster du 6 + 2 = 8 (complete failure). Du vågner en morgen og opdager at nogen har væltet dine kolber. Eksperimentet er ødelagt. I en bunke støv kan du se små musefodspor. Du bruger resten af sæsonen på at fange Plet, og spærrer ham inde i et flugtsikkert bur. Du kan altid studere ham senere. Pudsigt nok spiller han dum efter du har fanget ham - han er endnu smartere end du troede.

efterår 1139: for enthusiastic learning kaster du 0 (mulig botch). Men det næste kast er 5 - ingen botch men du får ingen cp. For eksperimentet kaster du 8 + 2 = 10 (discovery). Det lykkes dig at lave en longevity potion til en mus, således at den bevarer sin fertilitet! Du bruger en del af sæsonen på lykkelig at beundre den lille mus som succesfuldt bedækker den ene hun efter den anden.

Nu skal du bare overføre effekten på et menneske..... er der nogle frivillige?

In reply to The Storyteller (msg #18):

Mon ikke Dragano er villig til at blive den første villige gæst på briksen ;-)

Men Alffrida skal selvfølgelig først skrive sine resultater ned vedrørende muse forsøgene således at hun på et senere tidspunkt selvfølgelig kan publicere resultaterne ;-)

Bare lige for at opsummere så har jeg brugt følgende i 38 / 39:

8 pawns creo Vis

Jeg har fået følgende character points:

observation  : 2 cp
Magic theory : 1 cp (jeg har skrevet de 2 cp jeg fik i magic theory fra de tidligere forsøg)

In reply to The Storyteller (msg #18):

Mon ikke Dragano er villig til at blive den første villige gæst på briksen ;-)

Men Alffrida skal selvfølgelig først skrive sine resultater ned vedrørende muse forsøgene således at hun på et senere tidspunkt selvfølgelig kan publicere resultaterne ;-)

Bare lige for at opsummere så har jeg brugt følgende i 38 / 39:

8 pawns creo Vis

Jeg har fået følgende character points:

observation  : 2 cp
Magic theory : 1 cp (jeg har skrevet de 2 cp jeg fik i magic theory fra de tidligere forsøg)

Lad os se om den første på briksen bliver Dragano eller Alffrida! Hvis I vil være meget forsigtige kunne I også først afprøve den på en mundan. For at overføre eksperimentet fra mus til menneske skal du lave en longevity potion til et menneske, og kaste på lab experimentation tabellen.

Hvis du får Disaster eller Complete Failure resultat, vil du ikke kunne overføre eksperimentet til mennesker, og du vil være nødt til at starte helt forfra med musene (eller opgive). Hvis du får Side Effect eller Modified Effect vil eksperimentet virke bedre eller dårligere på mennesker. Alle andre resultater betyder at du kan overføre eksperimentet direkte fra mus til mennesker.

Hvis det lykkes vil du kunne skrive en Tractatus i Magic Theory skill om dine resultater. Enhver som læser din Tractatus vil få cp som normalt, og vil også kunne reproducere dine resultater med den rette Vis (muligvis er jeres kilde til fertil Creo Vis den eneste kilde i det Mytiske Europa). Bonisagus magierne udgiver hvert syvende år et kompendie med husets bedste forskning. Hvis dit eksperiment lykkes vil du nærmest helt sikkert kunne få din Tractatus i dette kompendie - hvilket er enhver Bonisagus våde drøm....
This message was last edited by the GM at 22:04, Sat 23 Apr 2011.

In reply to The Storyteller (msg #21):

Vi har kun 9 pawns af den gode Creo Vis tilbage når 39 er gået. Så Alffrida vil helt sikkert synes at det er et spild at bruge de pawns på en mondæn. Alffrida er også helt sikker på at det nok skal lykkes, så hun bruger gerne sig selv som forsøgskanin, som en hver videnskabs mand med respekt for sig selv selvfølgelig gør. Vi har jo alle set Hulk, watchmen, fluen etc etc. :-)

Dr. Jekyll og mr. Hyde, scenemagikeren fra 'The Prestige' som drukner sig selv hundrede gange, matematikeren fra 'Pi' som trepanerer sig selv med en boremaskine. :-)
This message was last edited by the GM at 14:54, Sun 24 Apr 2011.

Jeg glæder mig til vi spiller næste gang og Alffrida prøver potionen på sig selv!!! Vi bliver vist nødt til lige at tage en enkelt sæson inden scenariet starter næste gang :-D

Efter hjemkomsten fra Alperne henvender Lothar sig til Alffrida og beder om et møde.

"Jeg er jo netop vendt hjem fra Alperne hvor jeg besøgte Senews of Knowledge Covenantet i forbindelse med en lille sag. Men nok om den senere ... kære Rector .. kære søster .. jeg er ked af at måtte informere dig om at du har en rivalinde. I det Covenant var der en Maga som lige som dig jagtede Udødeligheden, og jeg mistænker hun kan være nået langt i sin forskning! Det er jo rædselsfuldt hvis hun får udgivet artikler før dig. Al æren for disse opdagelser bør jo tilfalde dig efter alt det du har lidt og ofret for din passion!

Jeg beder dig derfor min kære Rector. Få din forskning udgivet gennem Huset Bonisagus så du kan få din Ære ...

Nå ja. Jeg har hjembragt et spændende bog til Biblioteket. "Metafysik" af Aristoteles. Fantastisk udgave. Det forholder sig således at jeg fik dem som betaling for min juridiske ekspertise i stedet for de fem bønder Vis jeg fik tilbudt, men jeg har jo doneret bogen til Biblioteket. Så jeg håber jeg ved næste Rådsmøde vil blive forfordelt når det gælder Vis."

In reply to Lothar of Guernicus (msg #25):

Alffrida kigger overrasket på Lothar og siger:

"Konkurrence er en sund ting for os Bonisagus. Det får os til at yde det bedste vi kan. Jeg kan berolige dig med at den forskning jeg foretager mig i øjeblikket intet har med udødelighed at gøre. Det jeg bedriver i øjeblikket er at lave en longivity potion, som gør at modtageren ikke mister sin frugtbarhed i processen. Jeg kan fortælle dig i alt fortrolighed at jeg er yderst tæt på et gennembrud. Det skal nok give genlyd i hele Europa. Det vil med et sætte vores covenant på alles læber og jeg vil tro at det også vil gøre at vi får mange flere besøgende. Det minder mig om at vi endnu ikke har bygget vores gæstelaboratorium. Er det noget du kan tage dig af kære Lothar? Forresten hvem har fortalt dig at jeg jager udødeligheden? Hvem spreder sådanne rygter om mig?"

Forvirret over Alffridas svar og undrende over hvordan han kunne have misforstået hende så meget, undskylder Lothar meget og lover at gøre gæste-laboratoriet klar.

OOC: Sorry, Dan. Glemte lige et øjeblik af din jagt på udødelighed er Alffridas hemmelighed.

In reply to The Storyteller (msg #21):

Nu når Alffrida har haft sin succes i laboratoriet tænker hun meget over om der muligvis var nogle specielle og sjældne ingredienser som hun øge hendes chancer for succes? Det kunne være den første sådan rigtige op for Ferran :-)

Rent spille teknisk kunne det evt. være noget med at eventuelle side effects ikke ville være alt for skadelige eller at chancen for en total disaster blev mindsket en lille smule?

Bare et lille forslag ;-)

Vi kunne evt kaste for hvor godt du overfører resultaterne fra mus til din egen krop inden vi spiller næste gang. Hvis du får Disaster eller Complete Failure er der ikke noget at gøre ved det - så bliver du slået hjem til square one :(. Hvis du får en negativ Side Effect eller Modified effect kan vi sige at du kan reparere skaden ved at inkludere en eksotisk ingrediens, som hele Covenantet jager efter næste gaming session.

Som sagt, det er ikke fordi jeg ikke har ideer til næste scenarie, jeg synes bare det er skæggere hvis I starter eventyr proaktivt end hvis hvert scenarie handler om at jeres Covenant bliver truet på den ene eller anden måde....

In reply to The Storyteller (msg #29):

Det lyder som en meget god ide :-)

PS: Skal Lothar egentlig ikke også begynder at lave aging rolls ;-)

Oh rædsel ....
This message was last edited by the player at 18:12, Thu 05 May 2011.

Pudsigt nok synes Lothar ikke at ældes. I øjeblikket virker det som om hans longevity potion virker fint....

Dan, når du har tid (og får taget mod til dig) så lav et kast på Experimentation tabellen på side 109 for at se hvordan Alffrida overfører muse resultaterne på sin egen krop i vinter 1140. Det vil bedst kunne betale sig for dig at tage en risk faktor på 0. Alle resultater andre end Disaster og Complete Failure kan fixes...

Jo før du laver det skæbnesvangre kast, jo før kan jeg planlægge om I skal bruge næste gaming session på at finde eksotiske ingredienser..... ;)

In reply to The Storyteller (msg #33):

Ok Alffrida har trukket den længe nok... i vinteren 1140 går hun i gang med det store eksperiment. Forsøgsdyret er nu hende selv!!!

Først et eksperimentations kast:
18:21, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 5 using 1d10. Experimentation.
---- Side effect, oh ve oh rædsel!
18:21, Today: Alffrida of Bonisagus rolled 4 using 1d10. side effect.
---- A minor side effect... måske skal Ferran alligevel på tur i det grønne :-)

Så et enthusiastic learning check:
Today: Alffrida of Bonisagus rolled 8 using 1d10. Enthusiastic learning.

---- Kan ikke lige huske hvad det var. Sikkert noget dårligt :-D

TILLYKKE! :-D

Alffrida har nu opfundet en longevity potion, som bevarer fertiliteten. Der er en mindre side-effekt, som jeg lige må tænke over. En mindre side-effekt er som udgangspunkt hverken god eller dårlig - snarere bare uventet.

En otter på Enthusiastic Learning er Successful Learning - Alffrida får 2 cp i magic theory skill (altså næste gang vi spiller).

In reply to The Storyteller (msg #35):

Super duper :-)
Alffrida er fuldstændig eksalteret. Nu mangler hun blot at lave sin epoke gørende artikel så hun kan sole sig i beundringen fra hendes ærede kollegaer ...

Jeg har fundet ud af, hvad den minor side effect er:

Blessing of Dionysos: enhver som har indtaget den specielle longevity potion vil finde en uhørt nydelse i smagen af vin. Samtidigt vil enhver som har indtaget den blive grebet af stærk lyst når vedkommende har vin i kroppen (i game effect Lecherousness disadvantage).

Hvis Alffrida vil skrive en virkeligt god artikel, skal hun nok øve sin writing skill en kende. Normalt tager det een sæson at skrive en Tractatus. I løbet af denne sæson lærer man 1 cp i writing skill (kan justeres med enthusiastic learning). Man kan også kaste på Creative Writing tabellen (som jeg laver en af de næste dage). Hvis man ikke er tilfreds med resultatet kan man selvfølgeligt smide værket ud og starte forfra.

En tractatus vil have en indholdsmæssig kvalitet på communication + writing skill. Dvs. at en forfatter med 12 i communication og writing skill på -1 vil skrive en quality 11 tractatus - enhver som læser den vil få 1.1 cp i den relevante skill.
This message was last edited by the GM at 10:45, Wed 11 May 2011.

In reply to The Storyteller (msg #37):

Alffrida vil helt sikkert skrive en tractatus om sin nye opdagelse når hun får tid. Hun er den nørdet professor og ikke den store kommunikator... det er en del af charmen :-)
Men fumbler hun grelt i skrive processen vil hun selvfølgelig skrive den om.

Hvad får man så egentlig point i ved at læse den tractatus? Corpus, Creo eller noget helt tredje?

PS: Tænk hvis Dragano får en af mine potions og samtidig drikker lidt vin. Får han så lecherousness i anden potens? :-D

Tractati som beskriver magiske gennembrud er i magic theory skill. Enhver som læser din tractatus vil få cp i magic theory og vil samtidigt lære hvordan man kan bruge creo vis fra jeres vinmarker til at lave en longivity potion som bevarer fertiliteten (men gør gejl).

Jepper, hvis Dragano får en af dine potions og drikker lidt vin bliver hans lecherousness resistance roll meget sværere - effektivt vil han være som en lille liderlig hund som bare vil gnubbe sig op ad et ben :)

In reply to The Storyteller (msg #39):

Måske er det en opgave for Ferran og finde en sjælden ingrediens, som kan dumle liderligheden når man får en af de specielle potions? Jeg tror Dragano ihvertfald ville sætte pris på dette :-D

Selvfølgelig ville han så heller ikke længere få den helt samme eksalteret nydelse ud af at drikke vin.

Den sjældne ingrediens var mest et tilbud fra en rar storyteller om at I kunne reparere jeres longivity potion med et eventyr - i tilfælde af at jeres longivity potion blev totalt screwed up af side effects. Den her minor side effect må I bare leve med - den kan også give lidt rollespil. Nogle der indtager potionen bliver mere puritanske og drikker aldrig, andre bliver meget sybaritiske. Egentligt meget passende når potionen er brygget på Dionysos druer :)

I løbet af foråret 1140 beder Adele om foretræde hos Alffrida i hendes modtagerum. Adele virker for en gang skyld temmeligt bly. Hun spørger med nedslåede øjne:

"Min frøken. Jeg håber at De har været tilfreds med mit arbejde her i Ouroboros. Ingen vil forfægte at Covenantet har blomstret hensides hvad nogen kunne forestille sig. Jeg kommer til Dem for at bede om en urimeligt stor tjeneste. Det er mit ønske at blive ved med at tjene Dem mange år endnu, men jeg er begyndt at mærke de første tegn på aldring. En ny rynke, et gråt hår. Jeg vil spørge om De vil brygge en longevity potion til mig. Jeg har selv tre bønder Corpus Vis, så jeg vil bede om Ouroboros vil skænke de resterende fire bønder. Jeg har intet ønske om at beholde min fertilitet - jeg vil se det som en velsignelse hvis jeg kan leve mit liv uden af risikere at blive forbandet med små snot-dryppende møgunger. Naturligvis når Frøkenen finder tid til det i sine studier."

Hun ser op, lige ind i Alffridas øjne.

"Min Frøken?"
This message was last edited by the GM at 17:24, Fri 03 June 2011.

In reply to The Storyteller (msg #42):

Alffrida rejser sig fra sin stol og træder hen mod Adele og lægger en hånd på hendes skulder og siger:

Adele. Jeg vil meget gerne hjælpe dig. Du har været helt uvurderlig for vores covenant. Du får alle de små hjul til at dreje rundt og du er det perfekte ansigt udadtil for Ouroboros. Du må blot love mig at du går lidt stille med dørene omkring jeg har hjulpet dig med en potion. Du må forstå at hvis det rygtes i de forkerte kredse, ja selv blandt den almindelige arbejder i vores olivenlund, så kan det skabe problemer for vores covenant. Hvis det haster med potionen så kan jeg høre rådet om corpus, dog ville jeg foretrække at donere den Vis du mangler selv.
Det vil dog betyde at jeg først ville kunne lave din potion i 41. Der kunne nemlig være nogen der modsatte sig at give så meget Vis til mundæne og den konflikt gider vi ikke at tage. Jeg vil også til enhver tid nyde at hjælpe en stærk og stolt medsøster.

Alffrida holder op med at snakke et kort øjeblik, mens hun bevæger sig over mod sit vindue for at kigge udover de svedige arbejdere som arbejder i olivenlunden. Uden at kigge på Adele fortsætter hun:

Kan du vente til 41? Du skal være ærlig. Jeg kan forestille mig hvordan det må føles at mærke tidens tand på sin krop. Panikken. Frygten. Som at kigge lukt ned i sin egen grav.

Alffrida ryster let på hovedet, som når det har løbet koldt ned af ryggen på en og man prøve at ryste den forfærdelige følelse af sig, og siger så:
Hvis det haster meget så er jeg sikker på at jeg kan låne noget Vis af Menkrax. Jeg ved at han har mere end han har brug for.

Adele kaster sig for Alffridas fødder og græder af lettelse.

"Min FRØKEN!"

Iøvrigt (lille tidsforskydning) har Adele i slutningen af Januar 1140 søgt foretræde for Alffrida og har fortalt at Ridder Roberts hustru snart skal nedkomme. Ridderen og spurgt, og "De Lærde" kan hjælpe med til at få fødslen til at forløbe vel?

Hvis Alffrida er interesseret i at hjælpe, er der regler for brug af Creo Corpus magi ved fødsler i Art and Academe modulet:

Base 3: Give a character +1 to child-birth rolls
Base 4: Give a character +3 to child-birth rolls
Base 5: Give a character +6 to child-birth rolls

Uden at vide hvor presset Alffrida er for tiden, med både Longevity Potions til Adele og Dragano, forhandlinger med Huset Mercere og Graviditets-ritualer for den lokale adelsfrue, så henvender Lothar sig tidligt i januar til sin Rectora.

Det er en flot og strålende januar dag, og Lothar nynner faktisk en ganske glad vise - dog uden at have en tone i livet overhovedet.

"Ærede Søster! Ærede Rectora!

Jeg fik intet konkret svar på vores Rådsmøde, men jeg planlægger at besøge Theben Tribunalet eller Huset Jerbitons Domus Magna i Alpe Tribunalet, senere i år.

Men vi er nødt til at aftale hvilke retningslinjer jeg har at gå efter.

a) Hvad kan vi betale arkitekten med, og hvor højt kan vi gå - i sølv og/eller Vis?

b) Jeg forestiller mig at jeg kan finde Summae og Tractatii til vores Bibliotheca. At hente bøger fra andre Tribunaler vil være en gevinst for vores Bibliotheca, da det øger chancen for at Magi i Rom Tribunalet aldrig har læst disse værker før. Men bøger kan koste sølv og/eller Vis - så hvor meget kan jeg få med på min rejse?

c) Da rejsen kan være farlig og da eventuel sølv og Vis kan tiltrække røvere, da ønsker jeg at have en kriger med mig på min rejse - er det muligt? Jeg har også tænkt mig at forhøre om Vito vil med på rejsen. Han trænger til at se noget nyt da han er så verdensfjern. Men jeg ved ikke om min Rectora mener at vores Bibliotheca kan undvære vito i min fravær?"

Lothar plirrer med sine øjne der er halvt skjult under sine buskede øjenbryn og nynner videre...

In reply to Lothar of Guernicus (msg #46):

Alffrida ser lidt fraværende ud et øjeblik inden hun svare:

Kære broder

Du vil selvfølgelig få sølv nok med til din rejse. Vi budgettere hvert år med en vis mængde rejseaktivitet. Det skal du ikke bekymre dig om.

a) Jeg vil mene at du kan lave en mundtlig aftale med arkitekten til at starte med og invitere ham til Ouroboros. Han vil selvfølgelig få sine rejseomkostninger betalt. Når han er på stedet vil han så kunne lave sine skitser hvis han vælger at arbejde for os. Her vil vi også aftale den endelig pris for hans arbejde. Men du kan fortælle ham at vi ikke er fedtet. Det korte af det lange er at du ikke skal slæbe store mængder sølv tværs over Europa. Det kan kun ende galt.

b) Hvis du finder eventuelle værker skal du nok påregne at det som oftest vil være Vis der kræves i betaling. Rådet bør fastsætte sammen hvor meget Vis vi vil bruge på bøger. Den beslutning kan jeg ikke tage alene. Hvis der er nogen som gerne vil have sølv for deres bøger kan vi måske få hjælp af Mercere til at lave penge overførsler?

c) Jeg synes det er en god ide at tage en vagt og Vito med. Dog finder jeg det ærgeligt hvis Vito ikke kan illustrere min tractatii, men mon ikke man hos Mercere, for en beskeden betaling, kan få en illustrator til at give min fantastiske tractatii en sidste finish?.

In reply to The Storyteller (msg #45):

Alffrida får nok ikke tid til at researche en spell til at hjælpe Roberts konen, men jeg går ud fra at hun med spontan magi godt kan hjælpe Roberts kone?

Jeg går ud fra at den spell man bruger skal kastes lige inden kvinden nedkommer? Hvilket vil sige at Alffrida skal komme til Robert's borg. Hvordan har Robert det med det? Og ikke mindst kan han garantere Alffrida's sikkerhed. Hun bliver helt sikkert hysterisk (på den dårlige måde) hvis nogle af hans mænd pludselig begynder at lægge op til at hun skal kølhales eller andre slige ting.

Roberts kone kunne selvfølgelig også komme til Alffrida. Spørgsmålet er bare om hun er istand til at rejse kort tid inden hun nedkommer. Men alt dette er op til Robert. Det korte af det lange er at Alffrida gerne vil hjælpe, da hun gerne ser at forholdet til Robert bliver så godt at han på et tidspunkt vil lade os få skattefrihed.

Lothar ser skræmt ud da Alffrida nævner sin Tractatii.

"Afhandlingen? Jamen ... jo .. selvfølgelig ... den ... flotte illustrationer vil nok gøre den mere ... nem at beskue ..."

Lothar lukker kort sine øjne og forsøger at ryste minderne om den Tractatii af sig, og begynder at overveje om han bare skal slette den del af sit sind der omhandler hans korte studie af teksten.

"Det er selvfølgelig beklagelig hvis Vito ikke kan illuminere dit ... værk ... men er det glødende vigtigt at det arbejde bliver udført nu?

Bøger kan kpieres til mit sind for kun 5 bønder Vis, men måske det er muligt at udstede vekselkuponer Merceres Redcaps kan bringe Vis ud senere. Jeg ved ikke hvor meget vi kan tillade os at bruge i 1140 og 1141, men uanset hvad så lover jeg at være ganske økonomisk og ellers bruge tiden så vidt muligt på at skabe kontakter og netværk i Theben som vi kan benytte os af senere. Hvis vi skal skabe et Hermetisk Bibliotheca så er det vigtigt at folk kender til os!

Hvilket får mig til at tænke på - har vi hørt mere om hvor Huset Mercere vil ligge deres gæstegiveri? Vil det være i byen Nocci eller i landsbyen Piaggio? Brindisi virker for langt væk til at være nyttigt."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #48):

Hvis Adele spørger så vil Robert foretrække at Alffrida kommer til hans Manor House, da han ikke ønsker hans viv skal på hesteryg eller i vogn til Covenantet nær hun får veer.

Robert vil derfor stille en eskorte til rådighed for Alffrida bestående af 20 Muslim Archers. Muselmændene er overtroiske men brænder ikke hekse på bål eller dumper dem i søer.

In reply to Robert of Piaggio (msg #50):

Jeg tror Alffrida vil føle sig mere tryg med et følge hun stoler på. Hvem stoler på Muselmænd? Hun beder derfor Ferran og Hard om at eksortere hende når tid er. Det er også en smule mere inkognito :-)

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #51):

Ferran kan da ikke andet END at vække opsigt! :-)

In reply to Robert of Piaggio (msg #52):

Det er derfor man har opfundet munkekutter... de dækker bare på den vildt fede måde :-)

Alffrida kan sagtens hjælpe Francisca med spontan magi! Hun kan f.eks. invitere Francisca til Ouroboros og kaste en spontan Creo Corpus level 20 formular, der giver +3 til childbirth (basis level 4), ved berøring (+1 magnitude), indtil både fuldmånen og nymånen har vist sig på himlen (+3 magnituder). På den måde undgår I at Alffrida rent faktisk behøver vise sig under fødslen.

Hvad angår Alffridas afhandling, så skal hun blot aflevere den i Durenmar i upoleret tilstand. Så vil rådet der udvælger tekster til Husets Folio sørge for at den bliver renskrevet og illumineret sammen med de øvrige udvalgte tekster.

Med mindre Alffridas Creative Writing kast fucker totalt op, havde jeg forestillet mig at hun og Gregorius ville rejse til Durenmar i midten af 1140. Det ville blive omdrejningspunktet for næste eventyr (som vi spiller fredag den 1. juli).

In reply to The Storyteller (msg #54):

+3 til et childbirth roll er egentlig ikke så tosset, men det levner stadig plads for at det kan gå galt. Alffrida frygter nok at hvis det går galt, selvom hun har gjort sit bedste, ja så bliver hun jo helt sikkert brændt på bålet!

Jeg tror egentlig at Alffrida hellere ville være tilkaldevagt hvis noget skulle gå galt i løbet af fødslen.

Men det kommer også an på Robert. Tør han virkelig lade de lærde mænd og kvinder fra bologna hjælpe hans kone med fødslen?

Robert tør godt lade De Lærde hjælpe hans hustru, men Ferran bliver ikke lukket ind. Hans udseende alene er nok til at køerne giver sur mælk og høns ligger skidne æg ...

Seriøst - hvis folk spotter Ferran i området og det er i en tørke-periode eller lignende, så har vi en flok bønder med høtyve der render Covenantet over ende.

Robert tager i hvert fald mod hjælpen fra De Lærde. Intet må gå galt til den fødsel, ellers så bliver Robert sit gamle sure jeg igen og begynder at udføre massakrer igen og igen og igen og igen ... meget opslidende for en ung mand må du forstå.

Det er en mørk og stormfuld nat i slutningen af Januar. Den sorte himmel flænges af tordenild. Francisca skriger af smerter i sin barselsseng, mens en tjenerinde dupper sveden fra hendes pande. Den lokale kloge kone virker som jordemoder, holder Franciskas hånd og tvinger hende til at presse. Jordemoderen rynker brynene, det går ikke vel og kan hurtigt ende i en tragedie. Pludseligt bliver der stille i det lille kærteoplyste kammer. Alle øjne vender sig mod døren, hvor en kutteklædt skikkelse står. Alffrida lader kutten falde og afslører sin frygtindgydende skønhed. Hun hvisker sagte på gebrokkent italiensk: "Robert har bedt mig komme. Jeg kan lette fødslen. Blot stol på mig." Alffrida lægger sin hånd på Franciscas mave og siger nogle ord på latin. Noget synes at ske! Pludseligt går fødslen meget lettere, og inden kort tid ligger en velskabt lille lyserød dreng på maven af Franciska som ler af glæde og lettelse. Alffrida er væk....


Nu har Robert fået en arving :)
This message was last edited by the GM at 15:19, Sun 05 June 2011.

In reply to The Storyteller (msg #57):

En arving som vil have al Roberts jord og rigdomme. En fremtidig rival til magten. Hvor er det smukt :-)

Adele kommer en dag til Alffrida og ser lidt underlig ud i hovedet.

"Min Frøken, jeg synes der er noget De skal se i Rådssalen. Vi har .. vi .. der er kommet en gave. Jeg .. det .. jeg synes De skal følge med."

Adele leder dig ned af trapperne og du kan svagt høre lyden af dyr komme fra Rådssalen, men kan det virkelig passe at der er dyr inde i Rådssalen? Da I er nået ned af trapperne åbner Adele den store trædør og træder et skridt til side.

Ganske rigtig. I Rådssalen ser du nogen af jeres tjenestepiger der ser meget skræmte ud. Den ene står oppe på bordet og er rædselsslagen. Og årsagen til postyret er to kæmpemæssige ulvehunde. Store langhårede kæmper af hunde.

Adele rømmer sig og rækker et brev frem til dig. Håndskriften er Roberts. Der er lidt stavefejl og håndskriften er elendig. Selv sprogvalget er tydeligvis ikke noget der passer sig til en lærd mand eller kvinde - men Robert er jo heller ikke en af jer husker du dig selv på.

Brevet siger:

"Kære Alffrida,

Tusind tak for din jælp .. hjælp .. til føslen min søns fødsel. Jeg tænkte at du burde have en gave for jeg er mejet meget taknemlig. Disse hunde er de bedste jeg har kunne finde. Ægte ulvehunde. Jeg kan forstå at i vores forfædres tid, dengang da vikingerne hærgede da var hunde en kongelig gave. Jeg synes derfor det var en god måde at vise hvor glad jeg var.

Ærbødigst

Robert"

Du hører en af tjenestepigerne hyle lidt da den ene hund letter ben op af pejsen. Adele lukker øjnene og ser meget træt ud.


OOC:

Large Guard Dog

ST 9; DX 11; IQ 4; HT 12
Will 10; Per 12; Speed 5.75; Dodge 8; Move 10; SM 0; Weight 90 lbs

Traits

Chummy; Disciminatory Smell; Domestic Animal; Quadroped; Sharp Teeth; Very Fit.

Skills

Brawling-13; Tracking-13

Special Trait

Superb Conditioning (Very few dogs are capable of attaining such a fine pitch of physical perfection, but those which can are much sought after. Grants Very Fit

Value $2000 each (2 pounds of Mythic Silver per dog)
This message was last edited by the player at 22:35, Tue 07 June 2011.

In reply to Robert of Piaggio (msg #59):

Alffrida ryster på hovedet, mens hun kigger opgivende på brevet. Derefter tager hun de to hunde og trækker dem ud i det fri hvor hun tøjre dem til et træ. Derefter henvender hun sig til Adele.

Adele. Det er muligt at disse dyr godt kan være til nytte. De vil måske med den rette træning kunne advare os i god tid når ubudne gæster lister rundt og spionerer på vores covenant. Giv hundene til Ferran. Han ved hvordan de skal behandles og trænes.

Alffrida klør en af de store hunde bag øret inden hun vender omkring og trisser tilbage til sit studie.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #40):

I slutningen af 1139 (beklager den lille tidsanomali) søger Ferran tiltræde for Alfrida.

Ærede mistress.

Jeg har kun få glæder i dette liv: At tjene dem. En god jagt eller en intens kamp. Og så at opdrætte jagtfugle og hunde. Som De nok har opdaget, så har jeg fanget en falk, som jeg er begyndt at træne op. Den er efterhånden blevet en helt god jagtfugl, så hvis Fruen ønsker en diet i form af specielle fugle eller gnavere, så har jeg redskaberne til at skaffe det.
Adele har nu imidlertidig gjort mig opmærksom på, at her på egnen er det forbeholdt adelen at jage med falke. Dette ærgrer mig svært. Jeg vil derfor bede om Deres tilladelse til at indgå et samarbejde med vores lokale Lord Roberto. Jeg er villig til at give ham min falk, som en gave. Min plan er samtidig at blive hans falkoner. Det må pynte på hans omdømme, hvis han mestrer at jage med falke. Og hvis han tillader det, så kan jeg med tiden danne et falkeopdræt, som kan vinde ham yderligere hæder. Samtidig får jeg forhåbentlig friere tøjler.
Jeg vil understrege, at min loyalitet ligger ubetinget hos dem frue. Det vil jeg også få gjort ham klart. Men at knytte vores covenant yderligere til Roberto kan kun være til alles fordel.
Hvad siger De? Har jeg Deres velsignelse?

Ferran knæler foran Alfrida.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #40):

I slutningen af 1139 (beklager den lille tidsanomali) søger Ferran tiltræde for Alfrida.

Ærede mistress.

Jeg har kun få glæder i dette liv: At tjene dem. En god jagt eller en intens kamp. Og så at opdrætte jagtfugle og hunde. Som De nok har opdaget, så har jeg fanget en falk, som jeg er begyndt at træne op. Den er efterhånden blevet en helt god jagtfugl, så hvis Fruen ønsker en diet i form af specielle fugle eller gnavere, så har jeg redskaberne til at skaffe det.
Adele har nu imidlertidig gjort mig opmærksom på, at her på egnen er det forbeholdt adelen at jage med falke. Dette ærgrer mig svært. Jeg vil derfor bede om Deres tilladelse til at indgå et samarbejde med vores lokale Lord Roberto. Jeg er villig til at give ham min falk, som en gave. Min plan er samtidig at blive hans falkoner. Det må pynte på hans omdømme, hvis han mestrer at jage med falke. Og hvis han tillader det, så kan jeg med tiden danne et falkeopdræt, som kan vinde ham yderligere hæder. Samtidig får jeg forhåbentlig friere tøjler.
Jeg vil understrege, at min loyalitet ligger ubetinget hos dem frue. Det vil jeg også få gjort ham klart. Men at knytte vores covenant yderligere til Roberto kan kun være til alles fordel.
Hvad siger De? Har jeg Deres velsignelse?

Ferran knæler foran Alfrida.

In reply to Ferran the Hunter (msg #62):

Alffrida kigger skælmt på Ferran da han foreslår at gå i Roberts fold. Ferran synes at kunne ane et lille smil på Alffrida's læber:

Ferran. Det lyder umiddelbart som en god idé at høre Robert om han har brug for en falkoner. Der kan være nogle faldgruber dog. For det første lader det til at dit udseende skræmmer Robert og hans følge. Men mon ikke han med tiden kunne vænne sig til det. For det andet så kender jeg Robert. Rækker man ham en lillefinger så griber han fat om hele armen. Så hvis han i givet fald siger ja til at have dig som falkoner så skal du passe på at han ikke beslaglægger al din kostbare tid. Der vil i en ikke så fjern tid komme opgaver til dig som er vigtigere end at være falkoner.

Alffrida holder en lille pause, mens hun fortsætter i noget nær en hvisken:

Hvis du skulle få jobbet hos Robert så har jeg en ekstra lille opgave til dig. Den kræver ikke noget specielt. Du skal blot holde øjne og ører åbne og rapportere alt hvad du finder interessant til mig. Lad være med at opsøge oplysninger. Det er for risiko fyldt. Du skal blot rapportere det videre som helt tilfældigt dumper ned i skødet på dig. Denne opgave bliver kun mellem dig og mig indtil videre.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #63):

Så vil jeg overrække Roberto hans gave. En af dagene vil jeg tage til Brindisi for at få lavet en falkonethandske. som kan være en adelsmand værdig. Et pund sølv må være nok

Ferran trækker sig tilbage.

OOC:

Uhhh ..intriger .. I love it! :-)

Husk I også har fået to hunde af Robert. En hund koster i GURPS $200 (svarende til 1/5 mythic pound sølv) så en hund til 2 pund sølv er en stor gave. Til sammenligning skal en bonde bruge et pund sølv om året til at overleve ...

Ferran kunne evt. bruge den første halvdel af 1140 til at træne de to ulvehunde og en sporhund? Så kunne mastifferne være vagthunde udenfor, til brug for jeres sværdkrigere, mens ulvehundene bor indenfor og vogter over Dragano og Adele (husk på at de fleste af jer har The Gift, så hunde vil ikke lade jer nærme sig).

In reply to The Storyteller (msg #66):

Inden afrejsen til Durenmar har Alffrida lagt sidste hånd på sin afhandling som har givet den følgende snørklede titel:

"Bringing Closure to gaps in the theory of hermetic magic using optimum vis;
 Preserving fertility using Creo optimum vis in longivity potions."

Alffrida lille artikel er dels en gennemgang af hvordan hendes nye longivity kan produceres og de eksperimenter der ligger til grund for opdagelsen. Derudover har hun et længere afsnit hvor hun filosofere over om Vis mon indeholder flere muligheder for magier end først antaget. Måske er en longivity potion som bevare fertiliteten kun første skridt på vejen til at gøre det hermetiske system perfekt.

Alffrida regner med at bruge Durenmars skrivere og illuminatorer til at gøre artiklen helt perfekt :-)

I den tidlige sommer 1140 modtager Alffrida en pakke og et brev fra Roberts broder Thybalt. Pakken indeholder en smuk mørkeblå silkekjole, som sikkert er mindst et dusin pund sølv værd! Brevet lyder på fejlfrit latin:


"Ærede Frøken Alffrida fra Bologna,


jeg håber at De vil modtage min ydmyge gave og brev i den venskabelige ånd, hvormed de er sendt. Jeg ved at De sikkert har et ufavorabelt billede af mig - min broder omtaler mig altid som var jeg ikke mere værd end en krybende intrigant slange. Dette viser måske blot, hvor let det er at få et dårligt rygte, hvis man vover at bruge hjernen, hvor de fleste af mine barbariske normanniske brødre altid bruger sværdarmen.

Hvad angår min broders dyd, kan jeg kun spørge: Hvem af os slog Giraud ihjel i barnligt raseri over skæbnens luner? Og til min broders evner: De gange undtaget, hvor I Lærde Mænd har hjulpet ham, hvad har han nogenside opnået andet end at blive tilfangetaget og få alle sine trofaste krigere slået ihjel?

Hvis det land som I bor på tilhørte mig, ville jeg ikke forlange sølv fra Jer, men snarere belønne Jer for at udvise mig den store ære at bebo det. Det står klart, at Robert ikke ønsker fred i Piaggio - han vil ikke helme før han eller jeg ligger seks fod under jorden. Nuvel, lad det være så. Jeg beder ikke om jeres hjælp i den strid som kommer. Jeg beder jer blot holde jer upartiske - og lade den bedste mand vinde.


Deres Ærbødigste Tjener,

Thybalt af Piaggio."

In reply to The Storyteller (msg #68):

Kære Thybalt af Piaggio

Jeg takker mange gange for den vidunderlig smukke kjole. De er i sandhed en mand som forstår sig på en kvindes smag.

De har ganske ret i at deres broder ikke taler pænt om dem. Faktisk kan jeg fornemme på Robert at han ville græde tørre tårer hvis de skulle gå bort. Jeg forstår egentlig ikke denne familie splid og had. Man skulle mene at i samme ville kunne stå stærkere. Men det er selvfølgelig jeres sag om i vil bruge uanet resourcer på at bekæmpe hinanden istedet for at opbygge et storslået rige.

I den tid vi har været her har vi indtil videre været underlagt 2 forskellige herremænd. Vi kender vores plads og betaler den skat vi bliver pålagt uden at kny. Vi er også klar over at vi bliver nødt til at tjene vores herremand så godt vi kan således at han er venlig stemt overfor os. Vi kan simpelthen ikke risikere andet.

Jeg kan derfor love dig at vi vil prøve den svære kunst at balancere på en knivsæg og ikke at hjælpe nogen af jer. Det er jeres kamp. Dog må du forstå at hvis Robert pålægger os nogle opgaver, uanset hvor urimelige de måtte forekomme for os og for dem, så bliver vi nødt til at udføre dem så godt vi kan. Det er selvfølgelig ikke altid at vi lykkes med de opgaver som vi udfører.

Håber for os alle at striden snart må få en ende, således at dalene omkring Piaggio igen kan blomstre.

De ærbødigste hilsner,

Alffrida

OOC:

Det er ikke fordi at jeg som Storyteller ønsker Roberts magt eroderet. Men vi har hele tiden beskrevet Thybalt som en listig snog, så jeg synes at det er på tiden at han træder lidt i karakter :)

Angående artiklen, så skal Alffrida blot overdrage den i upoleret stand til Folio rådet i Durenmar. Hvis den bliver udvalgt til en plads i det næste Folio, så vil Durenmars skrivere scribe og illuminere den sammen med de andre udvalgte artikler (peer review anybody)?

In reply to The Storyteller (msg #70):

OCC: Jeg synes det er et sejt move af Thybalt. Alffrida ønsker heller ikke Thybalt som sin nye herremand, men hun mener at det er bedst at være lidt strategisk... man ved jo aldrig hvem der vinder en sådan magtstrid. Men en ting er sikkert hvis man spillede lidt for meget på den tabende hest så er man i big big trouble :-)

OOC:

Jeg så det ikke som om at du forsøgte at erodere Roberts magt. På nogen måde overhovedet. Faktisk synes jeg det er dejligt at Thybalt kommer i aktion nu. Jeg ser ham som en smooth satan. Typen i arabisk silke, som bader og bruger parfume. Lille perfekt klippet goatee-skæg og nyklippet konstant. Fashion Sense og Smooth Operator. Og med en dybt religiøs intrigant Iron Lady som mor.

Så Thybalt skal da på banen og måden han kom det på er helt perfekt :)

Tak! Vi skal nok få meget glæde af Thybalt :-D

In reply to The Storyteller (msg #73):

En dag ikke kort tid efter, at Robert forærede Alfrida de to ulvehunde, der opsøger Ferran Rectoraen.

Ærede frue. Undskyld forstyrelsen. Jeg er nødt til at forstyrre dem med to ting.

Den første ting drejer sig om de to ulvehunde som Lord Roberto forærede Dem. Hvorledes ønsker de dem trænet? Det er prægtige hunde, som kan bruges både til jagt og til at holde vagt. Jeg kan også træne dem til at følge Dem i tykt og tynd og beskytte Dem, hvis jeg ikke er der. Dette vil kræve lidt af Deres tid, da hundene skal lære dem at kende, men det er ikke mere tid, end at De uhindret kan fortsætte deres arbejde. Hundene kan blive gode ledsagere på Deres lange gåture, som holder Dem i skøn form.

Ferran ville have rødmet, hvis ikke han var så vansiret. Så slifter han hurtigt emne...

Den anden ting drejer sig om musene her i Covenantet. Enkelte af dem opfører siunderligt. Jeg ønsker at fange dem. Jeg søger deres tilladelse til at anskaffe nogle flere katte. Måske en tre stykker?

Ferran bukker let og afventer Alfridas svar.

In reply to Ferran the Hunter (msg #74):

Ferran kan se at Alffrida er i godt humør. Efter hendes seneste gennembrud i sin forskning har hun lyst om kap med solen. Hun virker meget mere smilende og mere behagelig at være i stue med:

"Ferran jeg ved ærligtalt ikke hvad vi skal stille op med de store hunde. Der er ingen tvivl om at det vil være meget vanskeligt at træne dem til at passe på mig. Siden jeg var ganske lille har dyr ikke kunne lide mig... jeg vil derfor foreslå at du istedet træner dem til at passe på covenantet. Det er svært at liste sig forbi nogle overvågne hunde. Måske kan vi undgå overraskelses angreb på vores covenant som det vi oplevede under krigen."

Alffrida kigger Ferran dybt i øjnene samtidig med at hun stadig smiler.

"Du behøves ikke at spørge om tilladelse til at anskaffe dig nogle katte. De kan gøre stor nytte hvis vi virkelig har et museproblem. De skulle nødigt komme i vores forrådskammer."

Alffrida har fem sæsoner fra januar 1141 til april 1142. Nu er hun endeligt færdig med sine studier i longevity potions. Hvad vil hun bruge tiden på som næste projekt?

Der ankommer en Redcap med brev fra Lothar.

"Ærede søster og Rectora,

Jeg befinder mig i Byernes By, og er endelig blevet accepteret ind i et venlig Covenant som accepteret gæst. De er ganske flinke, men maden er underlig krydret, og selvom jeg forsøger at forklare hvor jeg er fra, så mener de forsat at jeg er Franker.

Måske det er grundet sprogvanskeligheder?

Men jeg forglemmer mig. Jeg skriver fordi jeg har fundet en fantastisk arkitekt. Hans visioner og ideer er fantastiske og hans talenter er fortrinelige. Desværre er han også dyr. Han regner med at det vil koste 1000 pund sølv at bygge Biblioteket, men han forlanger 500 pund sølv i hånden fra starten og efterfølgende 50 pund sølv om året i 10 år.

Dette er mere end vi har, og så sandelig mere end hvad jeg har med i rejsevaluta. Jeg forventer at en Longevity Potion vil kunne få ham til at slække lidt på kravene, men du må forstå at disse grækere er nogle griske små nogen.

Jeg kunne gøre brug af min magi og påvirke ham på den måde, men jeg mistænker at det ville være at bryde gæstfrihedens love, og de synes at holde meget på den slags her.

Nogen instrukser?

Deres

Lothar"

In reply to Lothar of Guernicus (msg #77):

Endnu en af rækken af redcaps prøver at forstyrrer Lothar mens han har næsen i en bog som synes at have al hans interesse... efter adskillige forsøg lykkes det endelig for redcappen at få Lothars opmærksomhed. Redcappen har et brev i hånden som bærer Ouroboros segl.

"Kære Lothar

Det er i sandhed en overordentlig dyr pris for et bibliotek. Men kun det bedste er godt nok til Ouroboros. Jeg havde troet at vi kunne betale biblioteket over minimum 20 år. Så det er lidt en streg i regningen at skulle ligge alle dukaterne over kun 10 år.

Jeg synes vi skal invitere denne udemærket arkitekt til vores covenant til næste år. Så kan han se stedet ved selvsyn og vi kan prøve at overtale ham til at betalingen kan falde over en lidt længere periode. En longivity potion kunne være en måde at appellere til hans velvilje. Endelig har vi også mulighed for at låne de 500 pund sølv, men mon ikke renteudgifterne vil være enorme?

Men som sagt tidligere så synes jeg vi skal invitere ham som æresgæst. Alt betalt selvfølgelig.

De bedste hilsner

Alffrida"

In reply to The Storyteller (msg #76):

Alffrida skal jo bruge en sæson i 41 på at lave en longivity potion til Dragano. Så det giver mig vel kun 4 sæsoner?

Alfrida vil ihvertfald bruge 2 sæsoner på at læse i den udemærket parma magica bog. Hun ved at hun har udskudt dette i al for lang tid og at det kan blive hendes undergang hvis hun ikke kommer i gang.

Hun vil også bruge en sæson på at læse i sin alchemy bog. I den forbindelse får hun en pludselig indskydelse og skriver et brev til Mercere huset i Venedig (jeg kan sgu ikke huske navnet på ham der leder det). Heri spørger hun om der er nogle i dette mercere hus som nogensinde har hørt om en magi som bære navnet - Michelle de toulouse. Hvis Mercere kan hjælpe mig med at lokalisere denne person så vil jeg være villig til at betale 5 pund sølv for hjælpen.

Derudover så vil Alffrida nok gå igang med researche en spell. Det er en rego corpus spell. Den vil nok tage længere tid at researche end en enkelt sæson men hun kan lige så godt komme igang :-)

Den skal virke på en gruppe og have range voice. Denne spell vil gøre Alffrida istand til at 'puffe' en hel gruppe af mennesker med høj hastighed i en given retning som hun selv bestemmer. Hvis man f.eks. laver en spell som flytter en gruppe af mennesker med høj hastighed så længe man koncentrere sig så er det vist level 35? Men det kunne være sjovere hvis det var mere momentant. Lidt ligesom de var blevet ramt af en usynlig kæmpehammer som bare smider dem flere meter i en given retning. Jeg ved ikke om man kan lave noget i den stil? Jeg regnede med at skaden den så gjorde ville være den fald skade personer fik når de lander på en uskøn måde...

(Har lige regnet lidt på den spell og det kommer nok til at lidt for lange tid ;-)... det er muligt at jeg blot researcher en creo ignem spell for bare at have en smule offensivt)
This message was last edited by the player at 08:52, Sun 04 Sept 2011.

Så vidt jeg husker havde Alffrida lovet at brygge longevity potions både til Dragano og Adele?

Mercere laver en grundig undersøgelse på navnet Michele de Toulouse efter at have modtaget dine fem pund sølv. Efter et par uger får du et brev med oplysninger. Michele de Toulouse er medlem af Huset Flambeau. Han har været magus i ca. firs år. De sidste fyrre år har han levet afsondret på et skib, som sejler i middelhavet og muligvis hensides. Mercere går ud fra at Michele fra tid til anden lægger til i Brindisi, da de somme tider modtager breve fra ham her. Efter sigende skulle skibet være let at genkende: det står altid lodret i vandet, selv under voldsom bølgegang.

Med hensyn til din spell, så kan den helt sikker designes. Det virker rimeligt med falling damage. Jeg kan komme med et udkast en af de næste dage.
This message was last edited by the GM at 12:43, Sun 04 Sept 2011.

Det er sensommeren 1141, et par uger efter i har fået at vide, at to af jeres nyerhvervede tractati er gået tabt til søs. En sen eftermiddag, varmen udenfor er trykkende og larmen fra cikaderne er altoverdøvende. Det banker på Alffridas dør. Udenfor står Adele og Rainer Sølvnæse, jeres nye normanniske sværdkæmper som erstatter Isembard, der blev ædt af kæmpeblæksprutten. Adele siger at Rainer gerne vil fortælle sin historie. Alffrida bænker de to i modtagerummet og lytter til krigerens historie:

"Rygterne siger at det er Fulk Snitteren, som har taget jeres bøger sammen med hele lasten på skibet. Jeg kender ham vel - jeg har tjent under ham. Fulks oldefader erobrede en klippeø to dages sejlads sydøst for Brindisi. På øen ligger et gammelt fort som har skiftet hænder dusinvis af gange - romere, byzantinere, fatamider og nu os normannere. Fulk bruger øen som en base for hans fire kampduelige gallejer, med hvilke ham plyndrer handelsmænd, uanset hvilket flag de sejler under. Jeg var ung og havde brug for sølvet - nå jeg, jeg vil ikke benægte at det fri liv, det spejlglatte hav havde en vis tiltrækning. En aften blev jeg uenig med en af de andre pirater om delingen af noget bytte - og jeg dræbte ham med mit bredsværd. Fulk straffede mig ved at skære næsen af mig. Jeg fik nok, og sprang en nat i vandet fra en gallej og svømmede til Brindisi. Her fandt Adele mig og tog sig af mig. Jeg skylder hende mit liv.

Fulk har en vældig skat - ganske sikkert hundreder af pund sølv værd. Skatten er i kælderen under fortet og er bevogtet af Fulks hulemester Uzog. Han er skattemester, fangevogter og skarpretter i et. Han viser sig aldrig udenfor uden en stor kåbe, og rygtet siger at han ikke kun er menneske - også noget andet. Rygterne går også at Fulk har en hemmeligt gang som leder fra kælderen og ud til havet. Eller den anden vej, hvis du forstår en lille hentydning"

hvisker Rainer mens han indforstået banker på sin sølvnæse.

Adele siger:

"Vi kunne sikkert få fat i skatten. Den ville måske kunne betale for vores bibliotek. Og det vil ikke rigtigt være at blande os i den mundane verden - vi vil jo bare have vores tractati tilbage. Hvis vi undervejs falder over lidt sølv, så er det ikke at kimse af. Det er ihvertfald hvad vi kan fortælle Lothar".

Hun blinker sødt.

OOC: Hvis I er interesserede kunne dette være næste eventyr. Det kunne måske være et skægt scenarie for jeres companions?
This message was last edited by the GM at 13:10, Sun 04 Sept 2011.

In reply to The Storyteller (msg #80):



Mens Alffrida brygger på Adeles potion beder hun adele om en tjeneste...

"Adele... jeg ved at du har kontakter i brindisi. Kan du ikke få dem til at holde øje med havnen? Jeg søger en mand som en gang imellem ligger til i brindisi. Skibet er meget specielt. Det lader til at det ikke lader sig påvirke af bølgegang! Ombord på skibet er en Michelle de Toulouse."

OCC: Skriv lige hvor mange pawns af vis vi skal bruge på Adele potion. Jeg mener hun havde lidt med selv. Jeg går dermed ud fra at jeg dermed kun har 3 sæsoner? De to bruges på at læse i Parma magica bogen, mens den sidste bruges på enten at lære en spell (hvis det er lade sig gøreligt på en sæson) eller på at læse i Alchemy bogen. Skal lige nærlæse Arsbogen lidt :-)

Adele havde selv fire bønder Vis, så der mangler tre bønder (hun er jo en gammel tøs der er født i 1107). Hun er super taknemmeligt og vil få nogle af sine håndlangere til at holde grundigt øje med havnen.

In reply to The Storyteller (msg #83):

Jeg tager ingen chancer med de to potions, så jeg går ud fra at jeg skraber 2 cp sammen i magic theory i de 2 sæsoner?

Jeg læser også bare derudaf i parma magica bogen - det giver vist 3 cp ik?

Den sidste sæson skal være enthusiastic, men jeg skal lige beslutte mig for hvad det skal være :-)

OOC:

Det lyder som et godt eventyr for vores Companions

In reply to Robert of Piaggio (msg #85):

Helt sikkert... kan bare ikke lige forestille mig hvordan Robert skulle blive involveret?

Han kunne måske også have haft noget værdifuldt ombord på den last som gik tabt?

Men enig det kunne være sjovt at få vores companions i spil... det giver os også højst sandsynlig chancen for at lave nogle nye nogle :-D

OOC

For at være ærlig kan jeg heller ikke se hvordan Robert skulle komme ind i spillet, eller hvordan han overhovedet skulle kunne miste noget der er værdifuldt for jeg tror ikke han ejer den slags ting.

Så enten så er dem på øjende de sidste overlevende oprørere og flygtede tyske lejesvende som Robert vil have hævn over fordi de er i ledtog med hans bror,

eller også ...

Så spiller jeg en af vores Groggs? (håber så bare at Robert får nogen af de cp som groggen tjener)

Alffrida får 2 cp i magic theory skill for at brygge de to longevity potions, og 3 cp i parma magica for at læse i jeres summae Lorica Magicum.

OOC

Jeg synes jeres magi har god grund til at involvere Robert i jeres planer. Han er trods alt den dygtigste kriger på egnen, og kan stille dusinvis af krigere til rådighed hvis jeres planer skulle kræve det. Robert har overconfidence og obsession (gain land and power) disadvantages. Hvis han skulle få en del af byttet ville det stille ham gunstigt i magtkampen med hans svigefulde broder! Det kommer også lidt an på hvilket syn man har på riddere. Jeg forestiller mig de normanniske riddere som opportunistiske fribyttere og eventyrere snarere end gentlemen i funklende rustning der læser lyrik og lægger deres kapper i mudderet for ungmøer. Men hvis Robert ikke ville ønske at deltage (eller ikke ville blive indviet i planerne) så kan Philip selvfølgeligt spille med Lothar eller med en grok.

Men jeg synes det ville være skægt hvis Robert var med! Det kunne jo også være at de normanniske fribyttere havde kidnappet Franciskas søster, en nonne på vej til det hellige land...


This message was last edited by the GM at 21:16, Sun 04 Sept 2011.

OOC

Hey! Robert er på .. nævner nogen land og guld så stormer han Helvedes Porte hvis det er det der skal til ...

In reply to The Storyteller (msg #81):

Alffrida kigger eftertænksomt på Adele et kort øjeblik inden hun udbryder:

"Måske vi kan slå to fluer med et smæk. Vi kan generobre vores dyrebare bøger og muligvis i processen stække en sørøver som ødelægger handelen for mange i vores område. Hvis vi kan lokke Robert til at deltage i denne aktion så vil vi have en større slagstyrke.

Adele kan du ikke kontakte Robert? Hvis du fortæller rygterne omkring de mange pund sølv så vil han sikkert være meget meget fristet. Vi må også selv have nogle folk med så vi er sikre på at vi får vores besiddelser tilbage i god stand.

Vores nye jæger virker yderst kompetent. Kender du andre som ville være god til en sådan opgave Adele?"

Adele tænker sig om.

"Det afhænger af den konkrete plan. Under alle omstændigheder kunne jeg forestille mig at min broders evne til at skifte form kunne være særdeles nyttig. Det ville også være fint hvis han forlod covenantet lidt - han har en forvirrende effekt på mine elskere med sine store brune kvieøjne og lille svingende pariserpopo. Måske nogle krigere - Hard, Ulf, Hugh eller Rainer. Hvis Lothar vender tilbage inden, så måske Olaf. Men det afhænger af planen. Jeg vil tage over til Robert og give ham et tilbud. Er det iorden hvis jeg tilbyder ham at vi betaler for ekspeditionen men han får en fjerdedel af byttet? Og hvor stor en del af byttet vil vi maksimalt tilbyde ham?"

In reply to The Storyteller (msg #91):

"Adele jeg synes du skal give ham tilbuddet om at komme med og lade tilbuddet afhænge af hvad han er villig til at stille op med. Hvis han tager samme antal mænd med som os og dele udgifterne så vil 50-50 være rimelig. Kommer han ene mand og vi også betale rejseudgifterne så vil en andel på mellem 15-25 % være rimelig."

Adele svarer: "Jeg vil tale med ridderen, min frøken".


OOC:

Iøvrigt, vent med at planlægge den første måned i 1142 for Alffrida. Det kunne være der skete noget så hun vil lægge sine studieplaner en kende om...

This message was last edited by the GM at 09:25, Wed 07 Sept 2011.

For at skrue tiden en kende tilbage:

Adele og Fatima kommer overraskende godt ud af det med hinanden. De er begge komplekse kvinder, men på en eller anden måde komplementerer de hinanden. Adele så at sige adopterer Fatima som sin lillesøster. En dag kommer Adele til Alffrida og fortæller:

"Fatima har brug for føle at hun bidrager til Covenantet. Menkrax tilbringer ofte de lange nætter med at studere i gamle bøger, mane ånder og spøgelser. Måske kunne han have gavn af en assistent til at holde kærter og måske endda læse op for ham? Såvidt jeg forstår kan hun læse en smule oldgræsk. Desuden er Menkrax den af os, som har mest erfaring i at tøjle magiske væsner. For det er hun, selv om hun også er en ung pige. Hvad synes De min frøken?"

In reply to The Storyteller (msg #94):

Alffrida bevæger sig lidt rastløst frem og tilbage i sit modtagekammer. Adele ligger mærke til at Alffrida higer efter at komme tilbage til sine bøger...

"Fatima er vores gæst så længe hun har lyst til at være i vores covenant. Og vi har et ansvar overfor hende eftersom vi har befriet hende fra hendes fangevogter. Dog skal vi heller ikke være naive. Så længe hun er hos os må vi forvente at der muligvis er magtfulde væsner som vil søge hende og os for at få hævn."

Alffrida stopper op ved sit åbne vindue og skuer ud over Ouroboros frodige olivenlund og de bløde bakker ude i horisonten.

"Det ville være sundt hvis Fatima følte hun bidrog med noget her i covenantet, men hun må selv finde ud af hvad hun vil forfølge. Hvis hun er interesseret i at hjælpe Menkrax så må hun opsøge ham og spørge om tilladelse. Men givet hendes unge alle, så er alle muligheder jo åbne for hende. Vi kan stadig bruge hænder. Håndværk, skrivere, agenter i Venedig eller Brindisi eller sværdkvinder. Mulighederne er mange. Hvad siger Fatima selv?. Måske vi alle 3 skulle holde et møde. Hvis hun er sikker på hun gerne vil gå Menkrax i beddene så skal jeg nok snakke med ham først. Han kunne muligvis have visse betænkligheder. Og dog han virker som en der elsker store udfordringer."

OOC:

Iøvrigt er Fatima en dygtig konservator. Dvs at hun kan reparere bøger som har mistet fysisk kvalitet på grund af skader eller alder. Jeg har dog lige kigget på jeres bibliotek - det virker som om jeres bøger på nuværende tidspunkt er i en god stand. (Indtil overboen glemmer at slukke for badekarret ;)

To dage efter at Adele har besøgt Robert, kommer Robert ridende til Covenantet på en ganger, og beder om at se Fruen Alffrida. Da han har fået foretræde for Alffrida rømmer han sig. Det er tydelig at den aura som Alffridas "gave" giver hende påvirker Robert som nok er ved at vende sig til den, men som samtidig gør at han er klar over at Alffrida er noget mere end (eller mindre end?) et menneske.

"Min Frue ... jeg formoder at Adele har fortalt at jeg er gået med til at få løst problemet med Fulk Snitteren i fællesskab. En del af betalingen var at I ville se hvad der kunne gøres med hensun til mit ... problem ... ser De ... min højre arm forsøger at slå mig ihjel. Det er noget forholdsvist nyt, men der har altid været noget galt med den arm siden at jeg begik broderdrab som en anden Kain. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, men jeg frygter jeg er ved at miste Guds Nåde, og overvejer derfor at opføre en Kirke og endda købe en klokke således at jeg kan håbe på at Gud bedre høre mine bønner .. men .. jeg tænkte at I måske kunne gøre noget ved armen inden at jeg behøver at gå til den slags yderligheder?"

In reply to Robert of Piaggio (msg #97):

Alffrida kigger lidt mistroisk på Robert:

"Det ville i sandhed være ekstremt at tro på at Gud ville være til nogen hjælp i denne sag. Lad os se på sagen."

Alffrida viser Robert ind i sit undersøgelse rum. Det der møder Roberts øjne er noget der minder om et tortur kammer. Dog væsentlig mere rent og alle remedierne ligger i perfekt orden.

"Smid tøjet og læg dig op på briksen"

Alffrida foretrækker ikke en mine...



OCC: Alffrida vil kaste den formular som scanner et corpus og afsløre alle dets lidelser så længe hun koncentrere sig. Hvis dette ikke giver noget resultat vil hun bruge sine mentem kundskaber til at undersøge Roberts hovede... det kunne jo være tvangstanker :-)

Robert smider tøjet og viser sin ikke ringe krop frem. Han er nervøs for stedet. Dette minder om et torturkammer og det bryder han sig ikke om. Men han må stole på Alffrida og se om "heksen" kan gøre noget ...

_____

OOC

Hvis det er en Divine eller Infernal Curse vil det ikke kunne klares med Corpus. Dette er middelalderen. Man mente at spedalskhed var Guds Straf - derfor er Spedalskhed i ARS ikke en sygdom men en Divine Curse.

Alffrida undersøger Roberts mandige og arrede krop omhyggeligt med øje og instrument. Hun finder at han er i fin form. Hun bruger sine formularer (lærte og spontane) til at færdigøre undersøgelsen. Hun er nu helt sikker på at der ikke er noget fysisk i vejen med Robert.

Det vil sige at der er to muligheder:

Det kan være et problem med Roberts sind - hans hånd angriber ham fordi han har pådraget sig månesygen. Alffrida har ikke noget større menneskekundskab og hendes Intelligo Mentem er ikke superhøj, men hendes undersøgelse afslører ingen defekter. Måske ville Lothar være bedre til denne undersøgelse, men han er jo bortrejst.

Det kan også være at Robert er blevet forbandet. Det virker ikke sandsynligt at Roberts broder har haft overnaturlige kræfter til at forbande Robert, så det er nok snarere en Divine forbandelse eller en Infernalsk velsignelse. Det vil under alle omstændigheder være umuligt at fjerne en forbandelse med Corpus magi - det er Perdo Vim der skal til. Så det virker som om Menkrax ville være jeres mand hvis det er en forbandelse...

In reply to Robert of Piaggio (msg #99):

Efter grundige undersøgelser kigger Alffrida endelig på Robert.

"Robert. Efter min bedste overbevisning så er du ikke syg. Faktisk lader det til at du har et solidt helbred. Passer du godt på dig selv så burde du kunne nå en meget høj alder for et mennesker. Efter min bedste overbevisning har du pådraget dig en forbandelse!. Hvis du tager dit tøj på så vil jeg føre dig til en som kan verificere dette. Hvis jeg har ret i min antagelse så vil han også ganske smertefrit kunne fjerne denne forbandelse!"

Alffrida venter utålmodigt mens Robert tager sit tøj på. Da Robert er færdig fører hun ham ned til Menkrax...

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #101):

Da Ferran syntes godt om den lille fyr, lover han at prøve at hjælpe den. Så en dag, hvor Alfrida ikke syntes for stresset opsøger han den underskønne rectora.

Ærede mistress. Som De selvfølgelig erindrer, så bad jeg om tilladelse til at anskaffe nogle flere katte, da jeg mente, at vi havde et problem med mus. Det viser sig, at problemet er ganske forunderligt.
Under et af Deres eksperimenter, viser det sig, at en mus er blevet ganske bevidst og intelligent. Han kalder sig selv Plet. Det lykkedes en af vore katte at fange ham, og han har vist sig ganske samarbejdsvillig. Plet fortæller, at han ved, hvor der er ganske meget sølv angiveligt. Mere end vores nuværende beholdning. Til gengæld vil Plet gerne have muligheden for at kunne forvandle sig til noget stort og farligt, så han kan beskytte sig selv.
Jeg finder, at De bør møde ham.

Så rækker Ferrean sine hænder frem, hvor det viser sig, at han ganske nænsomt har holdt en lille mus med hvid hale. Musen står på sine bagben, og der er en ganske tydeligt intelligent blik i den små øjne.

OOC: Ved faktisk ikke, om musen kan tale, eller om ringen er nødvendig til dette. Alfrida får selvfølgelig ringen, så hun kan tale med den lille fyr

In reply to Ferran the Hunter (msg #102):

Alffrida ser ikke så overrasket ud som hun måske burde. Hun ligger hovedet lidt på skrå og kigger den lille fætter i øjnene mens hun taler til den.

"Så du vil gerne være stor og skræmmende. Og tilgengæld vil du fortælle os hvor der er store rigdomme. Interessant."

Alffrida kigger meget mistroisk på den lille fætter...

"Du har da dig klaret dig ganske fint med den størrelse du har nu. Hvad skal du dog bruge et stort skræmmende ydre til? Er der et regnskab som du vil gøre op med nogen? Mht. de store rigdomme du snakker om så kan jeg næsten regne ud at det må være i vores nærhed, da en lille fætter som dig jo ikke har haft mulighed for at gennemsøge et særlig stort område. Du er klar over at man med forholdsvis simpel magi kan udsøge disse mineraller, ik?"

Alffrida løfter musen op i øjenhøjde...

"Fortæl mig nu blot hvad det er du i virkeligheden gerne vil have... vil du gerne have mulighed for at forlade covenantets land? Jeg går nemlig ud fra at vores Aegis of the Hearth ritual holder dig fanget til vores jorde!"

Musen kigger kækt ind i Alffridas øjne:

"Så dame, du skal ikke tro at jeg vil vise dig nogen særlig gunst eller barmhjertighed bare fordi du er min Skaber. Jeg har absolut ikke klaret mig godt med min nuværende størrelse! Jeg blev fanget af en kat! En sølle kat! Gennemsavlet, tygget på og spyttet ud! Har du nogen ide om hvor ydmygende det er? Jeg vil være stor og stærk så jeg kan smadre de ting som jeg ikke kan lide - såsom katte. Så jeg kan sætte min vilje igennem i denne verden. Hvis I vil have metallerne så vil også I føje min vilje! Mu hu hu ha ha ha ha ha ha!"

Musens vanvittige latter virker dog mere komisk end skræmmende.

In reply to The Storyteller (msg #104):

Alffrida prøver at holde et lille grin tilbage. Et er at have en mus der lider af megalomani i covenantet, men noget andet er at have et kæmpe monster med de samme personligheds træk... nok ikke sundt for nogen. Alffrida rømmer sig lidt og tiltaler musen igen.

"Min ærede mus. Jeg er bange for at vi ikke er istand til at skænke dig en stor monster krop som du ønsker. Jeg er heller ikke så sikker på det ville være en særlig god ide. Det vi kan gøre for dig er at hjælpe dig uden for covenantets grænse. Med dit intellekt ville du hurtigt kunne blive konge over alle verdens mus. Du ville kunne samle dem alle under dig og skabe det største muserige verden nogensinde har set!"

Alffrida kæmper en sand kamp for ikke at bryde sammen af grin...

Musen ser eftertænksomt på Alffrida:

"Hmmm. Jeg forstår måske godt at I ikke vil skænke mig en stor monsterkrop. Men det mindste I kan gøre er vel at give mig en menneskekrop? Så risikerer jeg i de mindste ikke at blive myrdet af en huskat. Og jeg vil fortælle jeg hvor metallerne er gemt."

In reply to The Storyteller (msg #106):

Alffrida kigger længe og intenst på den mus. Hun føler bestemt for musen. Det må være forfærdeligt at være fanget i en musekrop når man har fået et intellekt.

"Jeg vil foreslå følgende, Plet. Vi researcher en formular som kan give dig en menneskekrop i en kortere periode. Hvis du kan lide kroppen og du føler dig tilpas som menneske så kan vi gøre det permanent ved et ritual. Hvad siger du til dette?
Der er kun en på dette sted som har den rette ekspertise til at researche. Han er sjældent hjemme, men mon ikke vi vil kunne fange ham i løbet af de næste par måneder."

Musen rækker en lille lyserød hånd frem og trykker Alffridas pegefinger.

"Det er en aftale. Når jeg har menneskekroppen vil jeg fortælle jer hvor I kan finde metallet. Og jeg vil strege jer fra min lange liste over folk og dyr som skal straffes".


OOC:

I vil ikke kunne forvandle en mus til menneske permanent med et ritual. Kun Creo ritualer kan være permanente. Men Dragano vil helt sikkert kunne skabe et lesser magic item som kan forvandle en mus til menneske så længe ringen bæres. Han kan faktisk sikkert lave den på en enkelt sæson og nogle få bønder Vis.
This message was last edited by the GM at 15:05, Tue 13 Sept 2011.

In reply to The Storyteller (msg #108):

 "One ring to rule them all"


OCC: Ja et magic item er en excellent ide. Så har plet også stadig mulighed for at humpe et helt harem af mus hvis han skulle få problemer med at score menneskekvinder :-)

OOC:

Ja hans sociale evner kan ligge på et lille sted. Det kan godt være at muse chicas er lettere i det lange løb - bare lidt eau de roquefort under ørerne og så er den i mål :)

In reply to The Storyteller (msg #110):

OOC: Da Denne tråd først nåede 100 indlæg så giver jeg sgu cola næste gang vi spiller... yeeehaaaa

In reply to The Storyteller (msg #108):

Alffrida er på en eller anden måde stolt af sig selv over at hun på den måde har kunne infusionere intelligens i et laverestående dyr. Hun kan desværre ikke huske hvordan hun opnåede denne uforudsete succes. Måske hendes forsknings noter vil afsløre dette. Og gad vide om musen også har fået overnaturlig lang levetid?

"fascinerende. Min egen lille creation. Måske dette på et tidspunkt kunne udmøntes i nogle nye epokegørende resultater..."

Da Alffrida genlæser sine notater, finder hun umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor Plet har udviklet intelligens gennem hendes eksperimenter. Men da hun gransker sin hukommelse, husker hun at et lyn slog ned i tårnets kobbertag på efterårsjævndøgnsnatten, mens hun var ved eksperimentets højdepunkt (lykkeligvis uden nogle større skader). Det kan være at det bliver svært at genskabe de nøjagtige omstændigheder...

Det virker sandsynligt at Plet også har fået overnaturlig lang levetid. Men det er spørgsmålet om den overnaturlige lange levetid er efter muse- eller menneskestandarder?

OOC:

Tillykke med at du skal give cola! :-D

OOC:

Er der også en bonus for post nr. 500? Jeg kan jo give vampyr-vingummier næste gang vi spiller!

In reply to The Storyteller (msg #115):

OCC: 500 er helt sikkert også noget der skal fejres. Et kilo vampyrvingummier lyder som en særdeles god ide. Til 1000 post jubilæet skal vi nok finde på noget helt speciel; østeuropæiske ludere, halte dværge, freak shows eller lignende...

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #116):

Da Menkrax er sikker på, at Robert er gået, så går han op til Alfrida. Han er træt, men ikke så træt, at dette kan vente. På vejen sender han bud efter Adele.

Da de alle tre er samlet i Alfridas arbejdsværelse, fremlægger Menkrax sine fund for de to kvinder.

Mine undersøgelser af vor herremands problem viser, at han er velsignet af de infernalske kræfter. Da han myrdede sin familie, har han fået tiltrukket sig de forkertes opmærksomhed. Jeg ved ikke meget om de infernalske kræfter, og om vi vil kunne få problemer, hvis vi hjælper Robert. Derfor dette møde, så vi kan tage en fælles beslutning.

Jeg er ret sikker på, at jeg vil kunne finde en daimon, som kan hjælpe Robert, men jeg vil ikke gøre det uden accept fra mine ligemænd. Og jeg tænker heller ikke, at det skal være gratis.

Hvad siger I?

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #117):

Alffrida kigger på Menkrax et stykke tid. Derefter vender hun blikket mode Adele inden hu rejser sig og går hen over stengulvet et par gange. Da hun stopper op begynder hun at snakke.

"Vi bliver nødt til at hjælpe Robert af med denne infernalske velsignelse. Hvis ikke kan det også blive katastrofalt for os. Tænk hvis denne velsignelse helt kan overtage Roberts næsten normale sind. Hvis du er istand til at hjælpe Robert så må endelig gøre det. Forlang blot den pris af Robert du synes er rimelig. Manden er velhavende og har mange kontakter. Men det er vigtigt at du hjælper ham. Hvad du får ud af det bliver bare mellem Robert og dig."

Alffrida stopper sin talestrøm lige så brat som den startede.

Nogle dage efter dukker Dragano op. Han har lavet en smuk guldring med fine indgraveringer, som vil kunne forvandle en mus til et menneske, så længe musen berører ringen. Ringen har kostet covenantet een dukat og tre bønder Vim vis at lave.

Under opsyn af Ouroboros råd bliver ringen overdraget til Plet. Han berører ringen og forvandles dramatisk til et menneske. Det virker som om den lille musekrop rives fra hinanden, og et menneskefoster gror på få øjeblikke til et voksent menneske foran jeres øjne, åbenbart under store smerter. I er en kende overraskede over Plets menneskelige fremtoning. Han er lavstammet, men med en massiv brystkasse og arme som en bockmann. Hans nøgne krop er skamferet af lange ar, som synes at været tildelt af kløerne fra et kæmpe kattedyr. Hans ansigt er spids og væselagtigt, men hans store brune øjne lyser af overmod og intelligens. Hans røv er hvid af en pigmentfejl, og han synes overrasket over ikke længere at besidde en hale.

Plet prøver at tale, men udstøder en istedet en uartikuleret lyd. I finder dog hurtigt ud af, at I kan tale med ham med Ferrans ring. Plet knytter sine næver og siger:

"I har overholdt jeres del af aftalen, og givet mig en krop hvormed jeg kan forsvare mig selv og sætte min vilje igennem. Jeg vil overholde min del af aftalen og fortælle jer hvor metallet er gemt. Fra egnens mus har jeg hørt at der i nærheden er en klynge huse. Et af husene er ubeboet af mennesker, og har en lille kælder. I denne kælder vil I finde hvad i søger".

Beskrivelsen passer udmærket på et hus i Piaggios landsby. Huset er forladt fordi rygterne går at det er hjemsøgt - men det skræmmer ikke jer brave magi. Ved nattetide sniger I jer ned til det hjemsøgte hus, og finder ganske rigtigt at der er en lille kiste gemt under nogle grove gulvplanker af egetræ. I kisten finder i 73 pund sølvmønter.

Pudsigt nok er de alle slået med billedet af den (nu afdøde) tyske kejser Lothar den III?


OOC:

Thomas har emailet mig at Dragano gerne ville lave ringen. Så jeg har tilladt mig at fast forwarde lidt :)
This message was last edited by the GM at 18:26, Sun 18 Sept 2011.

In reply to The Storyteller (msg #119):

OCC: Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt vi har noget Vim vis tilbage. Har Menkrax noget på lager? Han kan få de 3 byttet til 3 andre form som vi har på lager.

Jeg skriver de 73 - 1 pund sølv på vores regnskab under misc. indtægter. Det lader til at være en form for bestikkelsespenge fra krigens tid :-)

OOC

Så det var der brormand havde gemt pengene? Det lille røvhul! :)
This message was last edited by the player at 08:12, Mon 19 Sept 2011.

OOC:

Jepper det var der han havde gemt sølvet. I kan se at alle løse ender bliver samlet før eller siden. Og Robert bliver som sædvanligt bollet i nummeren ;)

OOC

Tror Robert overvejer at nakke resten af familien - bare for en sikkerheds skyld.

OOC:

Var det ikke planen anyway? ;)

OOC

Robert planlægger ikke...

"I live. I love. I slay. I am content"

In reply to The Storyteller (msg #119):

Alffrida kigger interesseret op og ned af Plet.

"Plet, du har nu fået en menneskekrop. Men hvis du skal klare dig i den store verden bliver du nødt til at lære vores tunge at kende. Det bliver nok en smal sag for en intelligent Mu..person som dig. En af vores skrivere vil lære dig italiensk hvis du ønsker det? Desuden så er verdenen et hårdt og brutalt sted også for en stor og stærk Mu..Person som dig. Man har brug for sølv for at overleve!"

Alffrida overrækker plet en læderpung hvori der ligger 5 pund sølv.

"Her er lidt kapital at starte på når du skal ud og opleve verdenen. Du er altid velkommen til at kigge forbi igen hvis du skulle støde på uoverkommelige problemer eller hvis du blot savner vores lille dejlige dal. Rejs vel min søn."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #118):

Det er en aftale. Jeg har aftalt at mødes med Robert imorgen. Så fortæller jeg ham, at vi vil hjælpe ham, men at der vil være en pris.

Plet ser uudgrundeligt på Alffrida og svarer (hun forstår på grund af ringen):

"Min Skaber, jeg har allerede spildt nok af mit liv her på bakken. Jeg ved ikke hvor mange år jeg har jeg til at udføre mit forehavende. Jeg vil drage afsted endnu i aften. VERDEN VENTER!"

Og ved aftentide drager Plet afsted iført bondetøj, en vandrestav og fem pund sølv...

Nogle måneder efter, en kold decembermorgen, banker Adele på Alffridas dør.

"Min frøken - skibet som ikke vugger på bølgerne. Det er ankommet til Brindisi".

In reply to The Storyteller (msg #129):

"Glimrende arbejde Adele. Gør kæren klar. Jeg kunne godt bruge lidt selskab ind til Brindisi. Vil de gøre mig den ære?"

Alffrida beordre også en af de få tilbageværende vikinger med. Hun kan bedst lide at blive ekskorteret. Man ved aldrig hvad der er af landevejsrøvere på denne tid af året.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #130)

Dette ville nok være en opgave, hvor Ferran ville insistere på at eskortere sin frue. Med ulvehundene.....

In reply to Ferran the Hunter (msg #131):

Det ville Alffrida sætte pris på... dog vil hundene nok ikke kendes ved hende ;-)

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #132):

Hundene er trænet mest muligt til at accepterer en magis tilstedeværelse. De er faktisk trænet til at holde vagt i vores tower.....

Nede ved havnen er der en ring af søfolk og drenge omkring skibet - en pragtfuld kogge der ganske rigtigt er upåvirket af bølgernes lette skvulpen. Folkene bliver holdt væk en en stor nubisk sømand - i sig selv lidt af et syn. Da nubieren ser Alffrida og Ferran, vinker han dem frem - Adele prøver at liste sig med men bliver skubbet tilbage. De to bliver ledt ned i skibets bug, og ind i det mest fantastiske alkymistiske laboratorium Alffrida nogensinde har set. Der er dusinvis af glasinstrumenter som Alffrida aldrig har hørt om, og de ser alle ud til at være blæst af de dygtigste glaspustere i venedig. I en mægtig egetræsstol sidder en frygtelig skikkelse - det ligner en mørkebrun mumie, men ved nærmere eftersyn kan de to se at det er et menneske som er blevet brændt hensides uigenkendelighed. Alt er væk - hår, ører, næse, øjenlåg, negle, genitalier. Det resterende kød synes dog at være vokset så godt sammen det er muligt, og to øjne stirrer meditativt ud i rummet - den ene pupil truer med at opsluge øjet, den anden er lille som et knappenålshovede. Skikkelsen suger på en lang opiumspibe, mens den siger med en stemme hensides graven:

"Dragen kom med solen i ryggen. Hun holdt vingerne tæt ind til kroppen, så jeg ikke kunne høre vindens blafren i dem. Faldt som en sten. Jeg hørte hende for sent, kastede min lanse i hendes skulder, men allerede da omsluttede flammerne mig. Verden forsvandt omkring mig, og jeg så Demiurgen. Jeg så hvordan han skabte verden, ikke med intention, men som en fejl. Jeg så hans uendelige sorg over sin fejltagelse. Siden har jeg ledt efter måder hvorpå vi kan rette fejlen. Ligesom man kan lutre metaller, kan man lutre sin sjæl. Metallet bliver et spejlbillede på ens sjæl. Når sjælen er perfekt, vil den forlade denne verden. Alt andet som Alkymi kan give dig - rigdom, magt, udødelighed - er blot glasperler til at more børn".

Skikkelsen retter sit blik på de to og synes for første gang at bemærke deres tilstedeværelse:

"Ferran, jeg ser at du har passet godt på den unge frøken. Faktisk ser jeg at hun er i bedre end god stand. Jeg er dig tak skyldig - du har tjent mig vel. Og unge frøken - jeg håber at du har læst flittigt i den bog jeg har sendt dig - Om Metallernes Lutren?"


This message was last edited by the GM at 08:31, Tue 20 Sept 2011.

In reply to The Storyteller (msg #134):

Alffrida har svært ved at fjerne blikket fra det helt fantastiske laboratorium. Alle de fantastiske eksperimenter der kunne udføres. Alffrida får skubbet dagdrømmene ud af hovedet og fæstner blikket på, hvad hun formoder, er toulouse.

"Jeg har fået læst lidt i den fine bog, som du åbenbart har sendt til mig. Den er yderst interressant. Jeg har desværre ikke fået læst så meget som jeg ville. Jeg har haft meget travlt de sidste par år med at få vores covenant op ad stå og min forskning i longivity potions som kan bevare fertiliteten hos modtageren."

Alffrida holder en lille kunstpause inden hun fortsætter.

"Men nu er den første svære tid færdig. Vi har fået ansat en formidabel administrator, som har fjernet meget arbejde fra mine skuldre. Så nu vil jeg have masser af tid til at fordybe mig i min forskning. Og her kommer du ind i billedet. Jeg er nemlig sulten efter at lære alle alkymiens hemligheder. Og jeg har fået fortalt at der kun var én rette at opsøge hvis man ville suge sådan viden til sig. Dig mester!"

Michels øjne gløder som kul som han ser ind i Alffridas sjæl.

"Ungdommens overmod. Jeg vil gerne tage dig som discipel, men traditionen kræver at du først viser dit værd. Bryg mig en flaske med Indus-olie. Når flasken er færdig, vil min båd være tilbage her i havnen. Lad mig nu være alene med mine tanker."

Alffrida gransker sin erindring, men har ingen anelse om hvad Indus-olie er!

In reply to The Storyteller (msg #136):

Alffrida kigger et øjeblik på Michel inden hun taler...

"Jeg takker mange gange for udfordringen. Jeg vil gøre alt i min magt for at finde en måde at lave denne Indus-olie. Jeg vil ikke skuffe dem Mester."

Alffrida bukker høfligt og trækker sig ud af kahytten i stor hast mens hun fortsat bryder hovedet med hvad denne Indus olie er... hun er overbevist om at den ikke stod beskrevet i hendes bog, men omvendt har hun jo heller ikke studeret den rigtig i detalje endnu.

På vej hjem i kæren er Alffrida meget tavs. Først da de er flere timer rejse væk fra Brindisi vender hun hovedet mod Ferran.

"Ferran, jeg kan forstå at de kender denne Michel! Må jeg spørge hvor de kender ham fra?"

En redcap ankommer til covenantet i januar 1141 med et brev fra Lothar til sin Rectora.

"Ærede Søster og Rectora,

Hvor bringer det mig en stor glæde at høre at I alle overlevede den spændende rejse til Alexandria! Den lyder fantastisk og eventyrlig, og jeg kan forstå at I har medbragt skatte - og personer - fra Levanten. Det er jo helt eventyrligt at tænke på at I har været så eksotiske steder, og jeg håber I har tager prøver fra alle disse væsener som du har skrevet om.

Men netop denne vampyrinde Fatima gør mig nysgerrig. Hendes tilstedeværelse i Covenantet kan kun give os problemer rent juridisk hvis hun er Diabolist, men jeg kan forstå hun i stedet tilhører en Setisk Kult, og så er det jo i orden. Men hendes behov for blod kan bringe os i problemer med den mundane verden, for vi vil jo nødigt have at Kirken kommer til vores Porte, vil vi vel?

Jeg har derfor tænkt over en mulighed.

Vi er i besiddelse af en bolig i Venedig. Venedig er samtidig en fjendtlig by for vores forbandede rivaler synes at holde hof i den by. Kunne denne Fatima blive vores Senechal i Venedig? Hvis hun rejser frem og tilbage ofte vil vi kunne få nyheder fra Venedig om vores rivaler. Da Venedig er samlingspunkt for alverdens mystisk fra nær og fjern vil der være større sandsynlighed for at hun kan finde magiske væsener at dræne i den by, end hun vil have for at finde bytte i vores lille dal. Vi må ikke direkte angribe vores rivaler eller deres grogs hvis de har værdi for Covenantet - men det vil være rart at have en kyndig og kompetent kvinde i Venedig.

Alternativt kunne hun vise sit værd ved at blive brugt til at fælde Roberts broder, og på den måde bevise sit værd. Men ud fra hvad du skriver så synes det som om hun allerede har gjort det.

Det var mine tanker. Alt gør vel. Kommer hjem om et års tid.

Deres

Lothar

PS. Send flere penge."

__________

OOC

Undskyld jeg sådan afbrød tråden med dette brev. Men det var bare et forslag. Fatima vil være en gevinst i Venedig. Det vil give Morten nogen spændende eventyr i den by. Hans companion vil kunne rejse frem og tilbage ofte (skal vi til at investere i et skib?) og være med der hvor eventyret dikterer det. Bare nogen tanker.
This message was last edited by the player at 21:27, Tue 20 Sept 2011.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #137):

"Ærede rectora. Det har aldrig været min hensigt at lyve for Dem.
Det var Michel som reddede mig, da ilden var ved at tage mit liv. Det var Michel, som jeg har tjent de sidste par år, og som jeg hjulpet med at finde sjældne ingredienser. Og det var Michel, som udvalgte Dem, som sin potentielle elev, hvorfor han sendte mig til Dem for at passe på Dem. Han forbød mig at fortælle Dem sandheden, og da jeg skylder ham mit liv kunne jeg ikke bryde dette forbud.
Jeg nyder at tjene Dem i Ouroboros, og jeg håber, at De fortsat vil gøre brug af mine tjenester. Hvis De føler Dem svigtet og ikke ønsker at se mig mere, så forstår jeg. Men jeg har og vil altid tjene Dem loyalt."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #120):

OOC: Beklager. Menkrax har ingen vim vis på lager...

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #140):

Så må vi bytte noget hos de kære Harco. Det bliver en dyr ring ;-)

In reply to Ferran the Hunter (msg #139):

Alffrida kigger på Ferran et kort øjeblik...

"Ferran, jeg forventer ikke at du skal fortælle mig alt. Du må godt have dine hemmeligheder. Jeg blev blot nysgerrig over at du kendte denne legende ud i alkymien. Jeg anser det skam kun som en ære at den gode Michel har sendt mig en beskytter."

Alffrida sender et blidt smil til Ferran, hvorefter hun hendes blik begynder at betragte landskabet. Alffrida siger ikke mere på hele turen til Ouroboros.

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #120):

Kort tid efter raidet mod Fulks ø kommer Menkrax op til Alfrida.

"Ærede rectora. Jeg har nu færdiggjort et ritual til at hidkalde Hipta, Dionysos' amme. Jeg er overbevist om, at hun vil kunne ophæve vor herremands forbandelse. Men ritualet vil koste 6 vim vis. Jeg har ikke selv disse vis, og jeg er ikke parat til at bruge to sæsoner til at høste denne mængde vis, så jeg vil foreslå, at vi beder frøken Adele om at veksle af vor fælles vis.

Er du enig?"

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #143):

Alffrida ser rystet ud et kort øjeblik, som en bokser som lige har fået en uppercut af Mike Tyson... inden hun udbryder

"6 bønder Vim Vis, men men det svare jo til 12 bønder vis når vi skal bytte os til det. Det er mere end en fjerdedel af vores lager. 1141, var som du ved, et meget dyrt år."

Alffrida ryster chokket af sig og siger:

"Det bliver dyrt for herremanden hvis han vil slippe for den forbandelse. Hvis covenantet skal levere Vis til dette, så skal den kære herremand fraskrive sig retten til at opkræve skat fra os. Adele vil udfærdige de rette dokumenter hvis herremanden acceptere dette. Nægter han vil jeg foreslå at du ikke bruger mere tid på dette projekt."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #144):

"Ærede rectora. Jeg forstår fuldstændigt din reaktion. Men jeg tror, at herremanden forventer, at vi hjælper ham med dette problem som en del af betalingen for hans deltagelse i togtet mod Fulk. Frøken Adele havde tilsyneladende lovet ham dette, og han blev ganske fortørnet, da jeg nævnte, at der ville være en pris at betale. Jeg frygter, at han vil reagerer irrationelt, hvis vi hæver prisen, og vi har jo desværre stadig brug for hans velvilje.
Lad os høre frøken Adele, hvad hun siger."

In reply to Menkrax of Tytalus (msg #145):

Alffrida kigger lidt på Menkrax inden hun svarer...

"For det første har Robert fået sin betaling for raided på Fulk's fort. Han har fået en stor portion sølv, men hvad der er endnu vigtigere så er han kommet endnu tættere på sin herre, hvilket uden tvivl vil være meget mere værd i det lange løb for robert en nogle få pund sølv. Hvis Robert spiller sin kort rigtigt kan han blive rigere end han nogensinde havde drømt om. For det andet
lovede vi ikke herremanden at vi kunne løse hans problem. Vi lovede at vi ville løse hans problem hvis vi kunne. Dvs. vi har altid muligheden for at fortælle Robert at godt nok er vi lærde mennesker fra Bologna, men vi kan ikke udrette mirakler... det er jo trods alt en infernalsk velsignelse han har pådraget sig."

Alffrida kigger lidt skælmsk på Menkrax inden hun fortsætter

"Det er muligt du har ret i at det måske vil støde Robert hvis han skal opgive retten til at inddrive skat fra os. Og vi har jo ikke lyst til at støde ham. Men du kunne jo fortælle ham at du bliver nødt til at anskaffe sjældne ingredienser fra det fjerne østen, som skal bruges til at fjerne denne infernalske velsignelse, som jo selvfølgelig er ekstraordinær ubehagelig. Disse ingredienser vil selvfølgelig være ekstremt kostbare og meget svære at opdrive. I både rejseudgifter og anskaffelses pris kunne vi jo nemt komme op og bruge 60 pund sølv, hvilket tilfældigvis nok er det man skulle betale for 12 Vim vis hvis man købte dem i ly af mørket i det nærmeste Mercere hus. Dvs. der er to muligheder; den lette er at fortælle Robert at han desværre må leve med sin velsignelse indtil guderne tilgiver ham hans synder. Eller du kan fortælle ham at det bliver ekstremt kostbart at løse hans problem og at du på ingen måde har midlerne til at gøre dette, men at han kan forhandle med Adele om prisen for at anskaffe de ingredienser som du har brug for. I begge situationer slipper du for at forhandle med Robert, hvilket nok er bedst, da han jo er en utålmodig og noget ilter herre. "

Alffrida kigger spørgende på Menkrax... inden hun slutter af med at sige:

"Hvad du selv vil have i arbejdsløn kan du blot nævne overfor Adele og så finder hun nok en måde at skjule det i opgørelsen af de sjældne ingredienser..."


OCC: Hvar det ikke 5 pund sølv som man ville kunne få for en pawn vis hos hus Mercere? Altså hvis man ville gøre noget så uhelligt som at sælge Vis.

Adele vil mere end gerne komme med foreslag:

"Jeg fortalte ridder Robert, at I lærde mænd og kvinder ville gøre hvad I kunne for at hjælpe ham, men jeg gav ingen garantier. Jeg kan nu se at det vil kræve langt flere ressourcer at hjælpe ham, end jeg umiddelbart havde troet. Men eftersom Menkrax allerede har brugt to sæsoner på at opfinde en formular der kan hjælpe ham, kan vi ligeså godt fuldende projektet. Og prøve at få det bedste ud af det.

Jeg foreslår at vi fortæller Robert at det grundet den infernalske indflydelse vil være involvere en stor risiko at uddrive den onde ånd - både for ham og for os. Grundet denne ekstreme fare (som vi ikke kunne forudse) samt omfattende materielle udgifter vil vi til gengæld for at hjælpe ham bede ham om at underskrive, at vi kan benytte Ouroboros områder uden leje så længe hans blodlinie besidder områderne. Nøjagtigt som Alffrida foreslår. Dette vil på sigt spare os meget sølv.

Til betaling for dig Menkrax foreslår jeg at vi bruger Ouroboros eget skattekammer. Vi har trods alt meget sølv for tiden. Hvad siger I?"


OOC:

Jo når vis i skjul af mørket bliver byttet for sølv er det typisk en form vis for fem pund sølv.
This message was last edited by the GM at 09:51, Thu 13 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #147):

Hvis ridder robert går med til det så vil Alffrida aige top!

Ja hvis Menkrax har brug for et par poser sølv så siger han bare til!

Da Alffrida kigger nærmere i "On the Purifications of Metals" finder hun en beskrivelse af Indus olie. Det er en særlig art olie, som Alexander den stores soldater bragte med tilbage fra den fjerne østen. Olien er æterisk, og fordamper hurtigt, men er til gengæld stærkt brændbar. Den kræver adskillige sjældne ingredienser, som I dog kan skaffe i Brindisi uden uoverstigelige vanskeligheder.

Det svære er dog at kombinere disse ingredienser i de rette forhold, under de rette omstændigheder. Ens lab total vil være på ars intelligence + philosophiae (alchemiae) skill (dvs. 5 for Alffrida). Hvis man har lab total på 5 eller derunder, vil man ikke kunne skabe Indus olie uden at eksperimentere. Hvis man har lab total på 6, vil man kunne skabe olien på tre sæsoner. Hvis man har lab total på 7 vil det tage 2 sæsoner, og hvis man har 8 eller derover kan man skabe olien på een sæson (regler fra Art and Academe modulet). Dette er den tid det tager at lave een enkelt flaske.

Givet disse vanskeligheder vil Alffrida måske overveje at eksperimentere?
This message was last edited by the GM at 14:30, Sun 16 Oct 2011.

In reply to The Storyteller (msg #149):

Alffrida er frisk på at eksperimentere... hun har jo inventive genius :-)

Dog vil hun stadig bruge 2 sæsoner på at nærlæse sin alchemy bog ret så enthusiastisk, da hun mener at hun mangler en smule mere basal viden.

Så i 42 vil hun:

Lave et styk longivity potion
læse i sin alchemy bog i 2 sæsoner (enthusiastic - i feel lucky punk)
den sidste sæson vil hun begynde at eksperimentere med noget indusolie

Husk på at I allerede har brugt een sæson i 1142. Jeg går bare ud fra at du så har samme plan men at den strækker sig een sæson ind i 1143. Jeg kaster på tabellerne i aften!

In reply to The Storyteller (msg #151):

Hvad er det nu vi har brugt den sæson på? Min hjerne er hullet som en si i øjeblikket :-)

Du har ret - jeg har lige kigget Alffridas tråd igennem. Hun har ikke brugt den første sæson i 1142. Husk - eventyret med Fulks ø var i april 1142, så hun er faktisk een sæson bagud. Summa summarum kan du planlægge som du har foreslået nedenfor.

Jeg kaster terningerne så snart jeg får tid :)

OOC

Sorry - jeg har endeligt haft tid til at kigge reglerne fra art and academe igennem i detaljer (vi har besøgende og alt er lidt kaotisk her i øjeblikket). Man kan eksperimentere med alkymi, men det vil ikke give Alffrida nogle bonusser i hendes konkrete situation. Jeg har kastet for den første sæson, hvor Alffrida enthusiastisk læser i On the Purifications of Metals - det er successful learning som giver hende 3 cp.

Spørgsmålet er så, om det ikke giver god mening derefter at bruge tre sæsoner på at skabe Indus Olien? Alffida vil få 1 cp i philosophiae (alchemiae) i hver sæson hun brygger på olien. Hun vil så være færdig med olien i april 1143, og vil have optjent 1 cp i magic theory og 6 cp i philosophiae (alchemiae) over fem sæsoner.

Hvad siger du?

In reply to The Storyteller (msg #154):

OCC: Jo det lyder meget fornuftigt. Det vil også forbedre hendes alchemy skill betragteligt samtidig med at hun så kan komme igang med sin livslange quest.

PS: Er der andre end mig som synes der er for få sæsoner på et år :-) Jeg har også adskillige tractater og summae som bare ligger og venter på mig. Derudover har jeg adskillige spells på tegnebrættet som også bare skal laves for at øge det stakkels pigebarns overlevelses chancer. Alffrida er allerede begyndt at stresse :-D

OOC:

På den måde er ars magica ligesom det virkeligt liv: man er altid bagud i forhold til sine planer. En ars magica person vil altid virke halvbagt fordi man har så mange planer :)

I foråret 1143, få dage efter at Alffrida har færdiggjort sit mesterværk, Indus olien, ankommer beskeden at Micheles skib er ankommet i Brindisis havn!

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #155):

En dag i efteråret 1142 kommer Ferran ind i Alfridas studiekammer.

Frue, undskyld forstyrrelsen, men jeg kommer med en bøn om hjælp. Min sværdtræning med Hard har givet mig nogle forfærdelige smerter i arme og skuldre. Det er som om, der ikke er plads til, at mine muskler kan vokse. Kan de hjælpe?

OOC: Ferrans forbrændinger var ganske omfattende, og uden magi ville han ikke have overlevet. Følgerne efter forbrændingerne er omfattende skade af hud og underhud samt -fedt resulterende i hideous appearance samt skinny. Hans kønsorganer er sandsynligvis også ødelagte, men i Ferrans depressive sind, så er det skaderne på hans muskelhinder, der generer ham mest. For det arrede senevæv både forhindrer, at hans muskler kan vokse, men nedsætter også hans smidighed.
Jeg forestiller mig derfor, at hvis Alfrida lægger nogle længdegående snit igennem Ferrans muskelhinder, så vil trykket i musklerne falde, og der vil blive plads til, at musklerne kan vokse igen. Hvilket i spille termer betyder, at Ferran kan begynde at bruge points på at træne sine muskler og smidighed op, men til gengæld får nogle længdegående ar på krop og lemmer. Vi skal selvfølgelig spille disse eksperimenter ud, da der jo er en høj risiko ved det. Til gengæld så kan det jo blive til en tractatus for den gode Alfrida. Spørgsmålet er, hvornår hun får tid?

In reply to Ferran the Hunter (msg #158):

Alffrida ser lidt på Ferran krop inden hun siger:

"Ferran jeg vil meget gerne hjælpe hvis jeg kan. Min tiltro til formulare er nok større end min tiltro til min kirurgi evner. Jeg vil tænke over vi kan lindre din smerte og gøre dig mere mobil. Transplantationer kunne komme på tale eller måske jeg kan skabe noget helt nyt hud og kød til dig i et ritual..."

ALffrida vender sig om og kigger ud af sit vindue, mens hun tydeligvis er helt optaget af gruble over Ferrans problem. Efter hvad der virker som mange minutter udbryder Alffrida:

"Ferran, gå du blot. Jeg vil vende tilbage når jeg er tættere på en løsning. Du må blot være indstillet på at vi bevæger os ud på ukendt territorie..."

OOC:

Vi kan sagtens kaste for, at Alffrida lægger nogle længdegående snit, som forbedrer Ferrans mobilitet. Hvad angår ritualer, så vil jeg foreslå at vi venter indtil efter næste eventyr - som afhænger af at Alffrida færdiggører sine alkymistiske studier :-)

In reply to The Storyteller (msg #160):

OOC:

Undskyld jeg blander mig. Det lyder som stor mulighed for sejt rollespil og terningekast med svedige håndflader :) Men må jeg lige minde om at i ARS er lægevidenskab/Chirurgi (eller hvordan man staver det) noget anderledes end i den rigtige verden? Det er jo ikke sikkert at "Længdegående Snit" er måden man ville forsøge at behandle den slags ting i Mythic Europe. Måske andre kirurgiske indgreb ville være blevet brugt - og virker fordi det er Mythic Europe?

In reply to Lothar of Guernicus (msg #161):

OCC: Jeg tror nu også Alffrida hælder mest til ritualer. Hvis hun ikke kunne kreere nyt hud og kød til den stakkels Ferran så kan hun måske bruge reservedele fra døde kroppe, som hun preparede med særlige Alkymiske potioner inden de ved ritual magi blev påmonteret Ferran... se det kunne være sjovt. Min egen lille Boris ;-)

Inden vi kaster os ud i disse syge frankenstein-eksperimenter, så lad os spole tiden lidt frem til foråret 1143.

Få dage efter at Alffrida har færdiggjort sit mesterværk, Indus olien, ankommer beskeden at Micheles skib er ankommet i Brindisis havn!

In reply to The Storyteller (msg #163):

Stolt pakker Alffrida den indusolie hun har kreeret. Hun er ikke et øjblik i tvivl om at de ikke kan laves meget bedre. Dernæst tager hun Ferran under armen og tager straks afsted mod Brindisi...

En dag i rådssalen hvor Alffrida sidder alene og finder et øjebliks ro, kommer Lothar pludselig bragende ind med vilde desperate øjne:

"Rectora ... Rectora!! Brevet .. jeg .. det .. forfærdelig .. tragedier ... drama ... Leonard ... kan ikke ... brevet ... jeg ... ÅHHHHHHHHHHHHHHHHHH!"

Lothar kollapser i en stol over for Alffrida og smider et brev på bordet:

"Se .. se selv!! Hvis han ikke får pengene så siger han at Biblioteket må vente ... i fem år! FEEEEEEEM! ... det er jo forfærdelig .. det er jo ... hvad gør vi?! Hvad skal vi skrive til Leonard?!"

Lothar snøfter. Hans øjne er våde og tårer er ved at løbe over.

"Hvad gør vi, Alffrida? Hvad gør vi?! og så netop nu ... netop nu hvor jeg har fundet de små ild-væsener med deres søde små lamper. Det ... det er jo ikke til at bære ... hvad gør vi?"

In reply to Lothar of Guernicus (msg #165):

Alffrida ligner bestemt en som ikke kan se den store tragedie og hun ser derfor lidt målløs ud. Da Lothar er faldet til ro og har fået styr over sit åndedræt tiltaler Alffrida Lothar på en mest trøstende måde hun er istand til...

"Lothar 5 år er ingen tid for os. Lang tid for almindelige folk, men blot et flygtigt øjeblik for os... desuden har vi ikke pengene lige nu og vi har jo også besluttet at vi lige vil se tiden an her i dalen før vi kaster 500 dukater i et kæmpe byggeri. Ånder alt fred og ro om 5 år så giver jeg dog mit ord på at vi straks starter det store byggeri."

"BUHUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!"

Lothar falder på knæ og brøler sin smerte ud i rummet - men så standser han pludselig! Han ser en solstråle der falder ind gennem rummet hvorefter han fnisende begynder at hoppe over solstrålen og så forsætter med at hoppe ud at Rådssalen, efterladende Alffrida siddende tilbage alene i salen igen.

....efterladende Alffrida siddende målløs tilbage alene i salen igen ;)

OOC:

Detaljer detaljer ... :)

En aften over middagsmaden hvor Alffrida sikkert ser fortryllende ud som altid...

"Kære Rectora ... bør vi ikke snart have et nyt Rådsmøde? Der er sket så meget siden sidst, og snart venter der et Tribunale foran os, hvor man må formode at Huset Harco igen vil forsøge at binde os tættere til dem ..."

"Kære Rectora .... kan vi få et nyt Rådsmøde. Jeg har nyheder at fortælle"

"Kære Rectora! Jeg er nødt til at tale med dig om vigtige ting.

Jeg har tilladt mig at skrive med Covenantet Carminus i Grevskabet Antiokia, og det er således at de er Verditius - fantastiske skabere af magiske artefakter. Jeg føler at vi er ved at få en alliance med disse, eller i hvert fald at jeg er på god talefod med deres Rector. De er kommet med et tilbud om magiske artefakter skabt af dem i bytte for bøger fra vores Bibliotek. Dette er jo en fantastisk mulighed for os, men samtidig er vi nødt til at huske på at vi har en del bøger som er under eden om Koen og Kalven, som vi ikke kan kopiere videre.

Vi har derfor også brug for at få skaffet bøger på anden vis - bøger som IKKE er underlagt eden om Koen og Kalven.

Samtidig har Harco bedt mig om at væres deres advocatii til Tribunalet. Jeg er ikke meget for det, for jeg kan ikke udstå at vi i sådan grad er i ledtog med Huset Mercere eller at jeg distancerer mig mere og mere fra Magvillus. Desværre så har vores Covenant brug for Vis og jeg håber jeg ville kunne yde mit til at fylde vores Vis-bank op."

Lothar ser på Alffrida og håber på en reaktion. Hun har været underlig tavs i ugevis og mest synes mumlende om drager.

________

OOC

Selvom du er væk i Skyrm så må du godt erindre os her på RPOL ... :)

OOC:

Så vidt jeg husker er Alffrida opdateret til sommer 1144?

Jeg mener at hun brugte tiden efter Balkan-ekspeditionen på at brygge longevity potions (blandt andet til den desparate Lothar) og studere nogle bøger...

Se Lothars kommentarer på denne tråd - de er interessante :)

In reply to Lothar of Guernicus (msg #172):

"Kære Lothar, det er glimrende at have endnu en god kontakt med Carminus. Det er uden tvivl sikkert at vi på et tidspunkt godt kunne få brug for artifakter, som vi ikke selv er i stand til at kreere. Lad os vente med at gå i panik med hvor mange bøger vi kan bytte med til vi finder ud af hvor mange af disse artifarkter som vi har brug for. Men selvfølgelig skal vi finde måder at udbygge vores bibliotek. Men mon ikke bare vi skal være tålmodige. Vi har jo allerede et meget udbygget bibliotek taget vore unge covenant i betragtning.

Jeg har lagt mærke til at du ikke er meget for at være advocatii for Harco. Dette er selvfølgelig heller ikke noget som covenantet kan tvinge dig til at være. I den sidste ende er det din egen beslutning. Dog vil vi andre jo nok give vores meninger til kende om den sag og måske prøve at overbevise dig til ikke at følge dinne inderste overbevisninger. Men mon ikke dette er noget vi bør diskutere i åben forum på vores covenant møder."

I efteråret 1144, efter tribunalemødet, modtager Alffrida en besked at Michele de Toulouses skib igen er i havn i Brindisi!

In reply to The Storyteller (msg #175):

Alffrida forbereder straks en lille ekspedition til Brindisi. Med sig tager hun en Nordisk sværdkæmper og selvfølgelig Ferran hvis han er i nærheden. I en lille trækister medbringer hun de 10 drageskæl.

Alffrida drager stolt mod Brindisi velvidende at det ikke er nogen helt let sag at fremskaffe drageskæl. Hun fundere også over hvorvidt hun skal indvie Michel i Tremeres tilnærmelser...

Alffrida går stolt ombord på skibet, som står ubevægeligt på bølgerne. I skibets bug venter Michele hende i tusmørket. Hans tørre raspende stemme priser hende:

"Unge pige, du gør mig stolt. Det tog ikke lang tid at skaffe Zornitsas skæl. Nu har jeg en arkan forbindelse til hende, og hun kommer til at bøde for hvad hun har gjort mod mig. Men alt til sin tid. Først er det på plads at jeg takker Ferran fordi han har beskyttet dig vel i disse år, og vil beskytte dig i de år som kommer. Denne laboratorietekst beskriver et ritual, som regenererer hud så den bliver så lyserød og fin som huden på et nyfødt barn. Men først skal den gamle hud skæres væk - hvilket ikke er smertefrit og ej heller ufarligt. Jeg vil ikke råde dig til at prøve at skære alt hud på kroppen væk på een gang...

Og nu står du over for dit Store Valg. Alt indtil videre har været en leg. Men hvis du vælger at lade dig indvie i det næste mysterie, svanens mysterie, er der ingen vej tilbage. Din gave vil blive irreversibelt skadet. Er du sikker på at du vil give dette offer? Du kan også forblive en tudse, hvilket er mere end de fleste alkymister opnår. Du vil have adgang til de sande alkymisters kreds, og vil kunne lære nogle af deres hemmeligheder og lade dig bade i deres lys. Er det i virkeligheden ikke det som du ønsker?"

Hans pupiller, den ene stor som et kul og den anden lille som en nålehovede stirrer nådesløst på Alffrida.

In reply to The Storyteller (msg #177):

Alffrida kigger intenst på Michel. Måske er der et kortvarigt øjeblik af tvivl i hendes øjne, men det forsvinder hurtigt...

"Jeg er klar. Jeg har ikke taget de første skridt for blot at vende om. Jeg ved det har konsekvenser, men målet er det vigtigste for mig."

Michele smiler og siger:

"Udmærket. Jeg havde ikke forventet mindre. Du kan indlogere dig i din kahyt - vi sejler endnu i aften."

OOC:

Jeg skriver dig en email med de hemmelige detaljer...

In reply to The Storyteller (msg #179):

ØV !!! ;-)

Da Alffrida vender tilbage fra sine nye studier hos Michele de Toulouse efter en sæson, finder hun en pakke fra Covenantet Caminus i Levanten. Inden i er et brev:

"Højtærede Alffrida af Bonisagus, Rectora af Ouroboros og Medforfatter til det nye Folio,

det er med yderste glæde at vi sender Dem denne lille gave, for at besegle det Venskab, som vi håber vil bestå mellem vores Ouroboros og Caminus til evig tid. Kammen er lavet af ben fra en hippogrif og indgraveret med runer fra deres Hjemland.

Deres tjener for evigt,
Onesiphorus af Huset Veditius"

I pakken finder hun ganske rigtigt en umådeligt smuk kam af det pureste hvide ben. Tænderne er mange, helt lige og regelmæssige. Der er indlagt guld, som snor sig som lindorme over kammens overflade. På den ene side af kammen er en rune, som Alffrida aldrig har set før - hun går ud fra at det er en Verditius rune.

Da hun lader den glide gennem sit hår, opdager hun at den synes at rede selv de værste hårknuder ud, allerede inden den rører ved dem. Selv når hendes hår er filtret efter en god tur i høet med en af vikingerne, ordner kammen hendes lange blonde lokker i løbet af ingen tid.

OOC:

Kammen er grundlæggende en +1 excellent kam. Ud over det giver Verditius runen kammen +4 til alle kast til at gøre hår smukt. Hvis Alffrida bruger noget tid på at kæmme sit hår grundigt (eller får en stuepige til det) vil der bagefter være en pæn sandsynlighed for at hun får bonusser til sociale kast som vedrører udseende.

In reply to The Storyteller (msg #181):

Alffrida er i den syvende himmel pga. det lille vidunder hun har modtaget fra Caminus og giver sig straks i kast med et takkebrev.

"Højtærede Onesiphorus,

det er med den allerstørste fryd at jeg har modtaget jeres lille mesterværk. Jeg bruger den dagligt og ser nu altid præsentabel ud når jeg modtager gæster i vores lille covenant. Jeres gave ville gøre en stor lykke hos enhver kvinde og jeg er derfor meget beæret over at være modtageren.

Jeg er sikker på at vores to covenants kan være til stor hjælp og støtte for hinanden i fremtiden. Det er meget vigtigt at have stærke allierede i denne verden. Sammen står vi stærkere og vi har rige muligheder for at komplementere hinanden godt således at vores forskning og produktion når hidtil nye usete højder i ordenen.

Det er kommet mig for øre at i har en sand mestersmed i jeres covenant. Ser de jeg har brug for at få smedet et mundænt sværd af hidtil uset kvalitet. Det skal være en stærk klinge men samtidigt let. Ikke stort og kluntet som de normanske klinger, men elegant og hurtigt at svinge. jeg ved at dette måske er lidt ukendt territorie vi her betræder i smede kunsten, men jeg er sikker på at jeres smed vil kunne designe et perfekt sværd til mig. Jeg er selvfølgelig villig til at betale en høj pris for et sådan våben. jeg går ud fra at I ikke er synderligt interesseret i sølv, men jeg kan tilbyde en potent longivity potion i bytte eller måske bøger fra vores efterhånden ret udbygget bibliotek.

Din ven for altid

Alffrida af Huset Ouroboros"

OOC

Af ren nysgerrighed ... hvornår fortæller den smukke Rectora sin med-magi Dragano, Lothar, Menkrax og Gregorius, at hun køber genstande fra andre Covenants med bøgerne fra Ourobouros?

Som Lothar husker det har Affrida aldrig bidraget med noget synderligt til biblioteket. Lothar mindes også at mange af værkerne er under Calf & Cow, som gør det umuligt at handle videre, samt at biblioteket - og det der er i det - er en indtægtskilde.

At Rectora ønsker et sværd er sikkert forståeligt, men hun kan købe det for sine egne midler, og ikke tage fra Biblioteket.

Lothar har doneret en bog til Caminus for at styrke det diplomatiske bånd ... og det var vel at mærke en bog som han selv havde forfattet.

Hvis Caminus - eller et andet Covenant - ønsker bøger fra vores Bibliotek så kan de komme til Ourobouros og betale prisen.

:)
This message was last edited by the player at 12:29, Tue 27 Mar 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #183):

OOC: Mon ikke blot Alffrida selv ville betale prisen for Caminus ;-)
     Det er jo lidt ligesom det der står mellem linierne... hun køber et sværd med
     sin egen Vis midler om det så er via en potion eller en bog er så op til  Caminus at vælge hvad de helst vil have.

Alffrida modtager en måneds tid efter et brev:

"Højtærede Alffrida af Bonisagus, Rectora af Ouroboros,

det glæder os at høre, at kammen har fundet sin plads i Deres sagnomspundet skønne hår. Intet ville give os større fornøjelse end at smede Dem et sværd, som ville gøre Weiland selv grøn af misundelse. Vi har hørt at Deres bibliotek indeholder værket "The Realm of Forms - Causative Source of all Creative Events" skrevet af Grundlæggeren selv. Vi finder at en kopi af dette værk ville være et passende bytte. Vi vil gerne selv bidrage med bladguld til illuminationerne - vi ved at dette er en ikke ubetydelig udgift til kopiering.

Deres tjener for evigt,
Onesiphorus af Huset Verditius"

This message was last edited by the GM at 14:33, Tue 27 Mar 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #183):

OOC
Jeg må nok erklære mig med Lothar......selv under linjerne er bøgerne er fælles ejendom når de når biblioteket (Med mindre selvfølgelig at Rektora kan overtale Lothar og co. til at lave nye kopier ;-) hmmm det ville jo måske i virkeligheden være det bedste for alle parter.......nå anyway.....Dragano bliver alt andet end begejstret hvis der forsvinder bøger ud af biblioteket da han i forvejen finder udvalget magert :-)
This message was last edited by the player at 18:06, Tue 27 Mar 2012.

In reply to Dragano of Mercere (msg #186):

OOC: Bare rolig der forsvinder aldrig nogen bøger ud af bibliotekket. Covenantet sælger eller bytter selvfølgelig kun kopier som vi har transkiperet fra originalen eller transkiperet fra kopien af originalen eller fra kopien af kopien af kopien af originalen. Alffrida vil selvfølgelig blot ud af egen lomme betale for at bogen bliver transkiperet og selvfølgelig donere den mængde Vis som vi normalt ville sælge en kopi af den kaliber bog for til covenantet. Bogen vil som sædvanlig være underlagt Ko eden... går jeg da ud fra.

Så alt i alt er alt som det plejer at være når vi handler bøger med andre covenants... nu er det bare Alffrida der betaler. Der er ingen grund til at arbejde en ubehagelig stemning op... i vil jo gerne have en ny longivity potion på et tidspunkt, ik? :-D

Dagen efter Lothar og Alffridas sammenstød befinder Rectora sig i sit Sanctum da det banker på døren.

Da hun åbner den finder hun ikke Lothar men i stedet den grimme Igor. Pukkelrygget og ildelugtende, men med et slet skjult snuhed gemt i hans øjne, forsøger Igor at bukke. Det er dog svært for ham og savlende ser han op på Rectora, men hendes skønhed for ham til at lukke sine øjne i ærefrygt.

"Sendt Igor Mester har ja ... Sendt Igor Mester har ja for at nyhed at fortælle ja ... Mester siger Bog kopieres som Fruen beder om ja ..."

Igor gør sig klar til at vende om og forlade Rectora. Han er meget påpasselig med ikke at krydse ind i hendes Sanctum af frygt for at blive dræbt. Men så vender an sig pluselig om og ser endnu mere underkuet ud. Han vakler mellem om han skal sige noget mere eller ej, men ender så til sidst med at beslutte at han er nødt til at tale.

"Frue? ... stolt Mester er om sit Bibliotek ja ... Mester ... kan lide Bøger Mester kan ja ... ja ... Igor gå nu"

Igor ser underlig og lidt forlegen ud og så humper han væk.

____________

OOC

Kan Igor få sin egen karakter. Jeg mener. Jeg kan vælge mellem Lothar og Robert når jeg skriver herinde. Nu vor jeg har Igor så måske han også kunne komme lidt i spil?
This message was last edited by the player at 13:14, Thu 29 Mar 2012.

In reply to The Storyteller (msg #185):

"Ærede Onesiphorus,

jeg må desværre meddele at jeg ikke kan opfylde deres ønske om en kopi af værket - "The realm of forms...", som betaling for at smede et sværd til mig. Selvom jeg synes prisen er rimelig og at det vil cementere vores covenants tættere bånd endnu mere, så tillader vores nidkære bibliotekar ikke at der bliver solgt bøger fra vores bibliotek. Jeg er ikke enig i denne beslutning, da jeg gerne deler vores viden med vores frænder, men bibliotekaren har jo hovedansvaret for biblioteket og hans ord er lov... ihvertfald indtil næste rådsmøde. Jeg vil derfor foreslå at jeg betaler en passende pris i Vis for sværdet. Dette Vis kan i så bruge til at investere i bøger hos andre mere forhandlings villige bibliotekker. Jeg kan i den forbindelse nævne at den bog i søger kan i finde i mit gamle covenant i Svea. Jeg vil med glæde lægge et godt ord ind hos min gamle parens hvis dette skulle blive nødvendigt.

Håber ikke dette lille tilbageslag vil ødelægge en god handel i mellem os.

Deres,

Alffrida af huset Ouroboros"

OOC

Øhhh ... krydsede vores poster hinanden? For Igor har lige fortalt at kopieringen af bogen er gået igang som Rectora har bedt om - med andre ord så overgiver den autistiske bogorm sig?
This message was last edited by the player at 13:43, Thu 29 Mar 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #190):

OCC:

ja jeg tror slet ikke Alffrida ænsede den stakkels lille Igor... hun havde sikkert gang i noget seriøs multitasking da Igor kiggede forbi :-D

Og kvinder. Ja de handler jo tit ulogisk og i affekt så hun har sendt brevet til Onesiphorus i sit raseri anfald. Men det er jo ikke så slemt for det kan jo være at alle får det som de gerne vil have det... Lothar sender ikke uautoriseret kopier ud af bibliotekket, Alffrida får sit sværd og Caminus får Vis til at købe bogen fra en anden sælger... alle bliver glade ;-)

Alffrida modtager et brev fra Caminus:

"Højtærede Alffrida af Bonisagus, Rectora af Ouroboros,

vi er meget villige til at modtage Vis eller sølv som betaling for vores tjenester. For at vise vores velvilje tilbyder vi Sværdet for enten ti bønder form Vis eller tres pund sølv - eller en betaling i en blanding af Vis og sølv i forholdet een bonde Vis til seks pund sølv.

Naturligvis ville vi have foretrukket bogen af Grundlæggeren, men vi forstår at Deres bibliotekar Lothar kun vil bytte bøger for bøger. Vi har allerede udvekslet adskillige værker med ham, og har fundet ham behagelig og rimelig i enhver henseende.

Deres tjener for evigt,
Onesiphorus af Huset Verditius"

In reply to The Storyteller (msg #192):

"Ærede Onesiphorus,

jeg vil straks sende 10 curpos Vis via Mercere til deres Covenant og jeg vil se frem til at beskue det ypperste af hvad den moderne smedekunst kan frembringe.

Som en ekstra tak så vil jeg altid være parat til at yde assistance hvis nogen fra jeres covenant på noget tidspunkt får brug for en ekstra potent longivity potion.

Mange varme hilsner,

Deres
Alfrida"


Efter Alfrida har skrevet brevet pakker hun 10 pawns af corpus Vis. Disse får hun fragtet til den lille Mercere forpost, som er skudt op i nærheden af Ouroboros. Hun beder de kære Mercere om at pakken skal fragtes til Onesiphorus af Huset Verditius.

OCC: Hvad er nu post raten hos de kære Mercere folk?

OOC

Og Robert undrer sig stadig over hvad de der rød-huede mennesker i Luggio er for nogen ... :D

I maj måned ankommer Onesiphorus til Ouroboros. Han forklarer at hans samvittighed som Mestersmed byder ham at tale ansigt til ansigt med Alffrida, så han kan sikre sig at smede det perfekte sværd til hende.

Han er lille af statur, men med en tøndeformet brystkasse og stærke behårede arme. Hans isse er raget og dækket med stubbe, men han har et stort nøddebrunt skæg. Hans ansigt er barnagtigt, lidt troldeagtigt, grimt men på samme tid følsomt og charmerende. Han er meget genert i Alffridas selskab, og hans smidige fingre er i konstant bevægelse når hun er i nærheden.

Onesiphorus måler omhyggeligt længden på Alffridas overarme og underarme, og studerer hende i timevis mens hun svinger et replika træsværd. Han konkluderer at hun er svagere end de fleste mandlige krigere, men hendes lange fleksible lemmer kan til dels kompensere. Han foreslår at smede hende et vestligt slagsværd som har sædvanlig længde, men en smallere og lettere klinge. Han vil bruge det bedste Damascus-stål til formålet.

Han har mange bestillinger for tiden, men han håber på at kunne påbegynde sværdet indenfor et år. Han bemærker lidt tørt at Alffrida måske kan bruge tiden på at træne lidt mere med sværdet - han er vist ikke så imponeret over de teknikker han har set hende udføre ;)

In reply to The Storyteller (msg #195):

Efter Draganos ankomst forsøger han at se den ellers så travle Adele for at fortælle om de 2 alternativer (se Draganos tråd).

"Det er klart at et sådant angreb på os ikke kan gå ubesvaret hen. Vi bliver nødt til at handle og lade den lile gnom vide at vi ikke lader os skubbe omkring. Mit forslag er fortsat at vi deler risikoen med Relantali. Hvis rektora er med på planen som jeg lige har beskrevet den vil jeg spørge Vito om han ønsker at deltage".

Adele ler:

"Selvfolgeligt bliver vi nodt til at gaa til modvaerge.

Du vil have vores illuminator til at deltage i frontlinien?

Du er maaske ikke saa dum som jeg altid har troet, lillebror!"

In reply to The Storyteller (msg #197):

Dragano finder derefter Alfrieda med det samme ærinde.

OOC:

Ja det gik lidt stærkt. Jeg mente at skrive Alfrieda, ikke Adele, men det er jo godt med lidt søskende opbakning.

In reply to Dragano of Mercere (msg #198):

Alffrida ser lidt bekymret ud da Dragano opdaterer hende om mødet med Relantalli...

"Vi risikere åben krig hvis der er spor fra aktionen som peger direkte mod Ouroboros. På den anden side kan vi heller ikke lade angreb på os gå ustraffet hen. Folk vil opfatte os som svage og vil benytte sig af det. Jeg kan dog ikke lide risikoen ved at lade Vito være med i aktionen. Relantalli har nok ikke tilgivet at vi overtog deres illuminator og hvem ved hvilke andre fjendskaber der er mellem Vito og medlemmer af Relantalli, som vi ikke kender til."

Alffrida kigger ud af sit Vindue, mens hun funderer over situationen. Efter nogle minutters tavshed vender hun sig mod Dragano.

"Hvis vi angriber verdis handelsstation burde vi kunne skjule vores spor hvis vi hyrer nogle mercenaries til at gøre det beskidte arbejde. Vi kunne eventuelt hyre disse via tredjepart for at skjule vores spor. Ulempen er at vi ikke ville få noget ud af et eventuelt udbytte, men tilgengæld vil der ikke være noget der peger mod Ouroboros hvis aktionen går galt... kun mod Relantalli selvfølgelig."

"Men dette er nogle store beslutninger for vores covenant, derfor synes jeg at vi må indkalde til et ekstraordinært rådsmøde for at diskutere denne sag. Det er vigtigt at vi håndtere den prekære situation korrekt. Vi må også hellere indkalde Adele til dette møde."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #199):

Dragano nikker samtykkende.

Jeg er meget enig. Det lugter uldent at Vito skal involveres og relantalli potentielt kan slå klørene i ham. Jeg vil også stemme for at vi holder ham udenfor. Det du bør overveje er nok om han skal have valget selv eller om vi træffer det på hans vegne..... I forhold til at slette vores spor...det er kun relevant hvis vi er på kant med loven. Det handler i sidste ende om beviser mod os og om de i samme åndedrag kan bevise at vi har brudt loven. Lothar ved muligvis hvilke forholdsregler vi kan træffe. Lad os indkalde til rådsmøde.

Indkalder du rektora?"
This message was last edited by the player at 15:12, Thu 26 Apr 2012.