Re: The Saga of Alffrida of Bonisagus
Det er sensommeren 1141, et par uger efter i har fået at vide, at to af jeres nyerhvervede tractati er gået tabt til søs. En sen eftermiddag, varmen udenfor er trykkende og larmen fra cikaderne er altoverdøvende. Det banker på Alffridas dør. Udenfor står Adele og Rainer Sølvnæse, jeres nye normanniske sværdkæmper som erstatter Isembard, der blev ædt af kæmpeblæksprutten. Adele siger at Rainer gerne vil fortælle sin historie. Alffrida bænker de to i modtagerummet og lytter til krigerens historie:
"Rygterne siger at det er Fulk Snitteren, som har taget jeres bøger sammen med hele lasten på skibet. Jeg kender ham vel - jeg har tjent under ham. Fulks oldefader erobrede en klippeø to dages sejlads sydøst for Brindisi. På øen ligger et gammelt fort som har skiftet hænder dusinvis af gange - romere, byzantinere, fatamider og nu os normannere. Fulk bruger øen som en base for hans fire kampduelige gallejer, med hvilke ham plyndrer handelsmænd, uanset hvilket flag de sejler under. Jeg var ung og havde brug for sølvet - nå jeg, jeg vil ikke benægte at det fri liv, det spejlglatte hav havde en vis tiltrækning. En aften blev jeg uenig med en af de andre pirater om delingen af noget bytte - og jeg dræbte ham med mit bredsværd. Fulk straffede mig ved at skære næsen af mig. Jeg fik nok, og sprang en nat i vandet fra en gallej og svømmede til Brindisi. Her fandt Adele mig og tog sig af mig. Jeg skylder hende mit liv.
Fulk har en vældig skat - ganske sikkert hundreder af pund sølv værd. Skatten er i kælderen under fortet og er bevogtet af Fulks hulemester Uzog. Han er skattemester, fangevogter og skarpretter i et. Han viser sig aldrig udenfor uden en stor kåbe, og rygtet siger at han ikke kun er menneske - også noget andet. Rygterne går også at Fulk har en hemmeligt gang som leder fra kælderen og ud til havet. Eller den anden vej, hvis du forstår en lille hentydning"
hvisker Rainer mens han indforstået banker på sin sølvnæse.
Adele siger:
"Vi kunne sikkert få fat i skatten. Den ville måske kunne betale for vores bibliotek. Og det vil ikke rigtigt være at blande os i den mundane verden - vi vil jo bare have vores tractati tilbage. Hvis vi undervejs falder over lidt sølv, så er det ikke at kimse af. Det er ihvertfald hvad vi kan fortælle Lothar".
Hun blinker sødt.
OOC: Hvis I er interesserede kunne dette være næste eventyr. Det kunne måske være et skægt scenarie for jeres companions?
This message was last edited by the GM at 13:10, Sun 04 Sept 2011.