Husk på at I allerede har brugt een sæson i 1142. Jeg går bare ud fra at du så har samme plan men at den strækker sig een sæson ind i 1143. Jeg kaster på tabellerne i aften!

In reply to The Storyteller (msg #151):

Hvad er det nu vi har brugt den sæson på? Min hjerne er hullet som en si i øjeblikket :-)

Du har ret - jeg har lige kigget Alffridas tråd igennem. Hun har ikke brugt den første sæson i 1142. Husk - eventyret med Fulks ø var i april 1142, så hun er faktisk een sæson bagud. Summa summarum kan du planlægge som du har foreslået nedenfor.

Jeg kaster terningerne så snart jeg får tid :)

OOC

Sorry - jeg har endeligt haft tid til at kigge reglerne fra art and academe igennem i detaljer (vi har besøgende og alt er lidt kaotisk her i øjeblikket). Man kan eksperimentere med alkymi, men det vil ikke give Alffrida nogle bonusser i hendes konkrete situation. Jeg har kastet for den første sæson, hvor Alffrida enthusiastisk læser i On the Purifications of Metals - det er successful learning som giver hende 3 cp.

Spørgsmålet er så, om det ikke giver god mening derefter at bruge tre sæsoner på at skabe Indus Olien? Alffida vil få 1 cp i philosophiae (alchemiae) i hver sæson hun brygger på olien. Hun vil så være færdig med olien i april 1143, og vil have optjent 1 cp i magic theory og 6 cp i philosophiae (alchemiae) over fem sæsoner.

Hvad siger du?

In reply to The Storyteller (msg #154):

OCC: Jo det lyder meget fornuftigt. Det vil også forbedre hendes alchemy skill betragteligt samtidig med at hun så kan komme igang med sin livslange quest.

PS: Er der andre end mig som synes der er for få sæsoner på et år :-) Jeg har også adskillige tractater og summae som bare ligger og venter på mig. Derudover har jeg adskillige spells på tegnebrættet som også bare skal laves for at øge det stakkels pigebarns overlevelses chancer. Alffrida er allerede begyndt at stresse :-D

OOC:

På den måde er ars magica ligesom det virkeligt liv: man er altid bagud i forhold til sine planer. En ars magica person vil altid virke halvbagt fordi man har så mange planer :)

I foråret 1143, få dage efter at Alffrida har færdiggjort sit mesterværk, Indus olien, ankommer beskeden at Micheles skib er ankommet i Brindisis havn!

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #155):

En dag i efteråret 1142 kommer Ferran ind i Alfridas studiekammer.

Frue, undskyld forstyrrelsen, men jeg kommer med en bøn om hjælp. Min sværdtræning med Hard har givet mig nogle forfærdelige smerter i arme og skuldre. Det er som om, der ikke er plads til, at mine muskler kan vokse. Kan de hjælpe?

OOC: Ferrans forbrændinger var ganske omfattende, og uden magi ville han ikke have overlevet. Følgerne efter forbrændingerne er omfattende skade af hud og underhud samt -fedt resulterende i hideous appearance samt skinny. Hans kønsorganer er sandsynligvis også ødelagte, men i Ferrans depressive sind, så er det skaderne på hans muskelhinder, der generer ham mest. For det arrede senevæv både forhindrer, at hans muskler kan vokse, men nedsætter også hans smidighed.
Jeg forestiller mig derfor, at hvis Alfrida lægger nogle længdegående snit igennem Ferrans muskelhinder, så vil trykket i musklerne falde, og der vil blive plads til, at musklerne kan vokse igen. Hvilket i spille termer betyder, at Ferran kan begynde at bruge points på at træne sine muskler og smidighed op, men til gengæld får nogle længdegående ar på krop og lemmer. Vi skal selvfølgelig spille disse eksperimenter ud, da der jo er en høj risiko ved det. Til gengæld så kan det jo blive til en tractatus for den gode Alfrida. Spørgsmålet er, hvornår hun får tid?

In reply to Ferran the Hunter (msg #158):

Alffrida ser lidt på Ferran krop inden hun siger:

"Ferran jeg vil meget gerne hjælpe hvis jeg kan. Min tiltro til formulare er nok større end min tiltro til min kirurgi evner. Jeg vil tænke over vi kan lindre din smerte og gøre dig mere mobil. Transplantationer kunne komme på tale eller måske jeg kan skabe noget helt nyt hud og kød til dig i et ritual..."

ALffrida vender sig om og kigger ud af sit vindue, mens hun tydeligvis er helt optaget af gruble over Ferrans problem. Efter hvad der virker som mange minutter udbryder Alffrida:

"Ferran, gå du blot. Jeg vil vende tilbage når jeg er tættere på en løsning. Du må blot være indstillet på at vi bevæger os ud på ukendt territorie..."

OOC:

Vi kan sagtens kaste for, at Alffrida lægger nogle længdegående snit, som forbedrer Ferrans mobilitet. Hvad angår ritualer, så vil jeg foreslå at vi venter indtil efter næste eventyr - som afhænger af at Alffrida færdiggører sine alkymistiske studier :-)

In reply to The Storyteller (msg #160):

OOC:

Undskyld jeg blander mig. Det lyder som stor mulighed for sejt rollespil og terningekast med svedige håndflader :) Men må jeg lige minde om at i ARS er lægevidenskab/Chirurgi (eller hvordan man staver det) noget anderledes end i den rigtige verden? Det er jo ikke sikkert at "Længdegående Snit" er måden man ville forsøge at behandle den slags ting i Mythic Europe. Måske andre kirurgiske indgreb ville være blevet brugt - og virker fordi det er Mythic Europe?

In reply to Lothar of Guernicus (msg #161):

OCC: Jeg tror nu også Alffrida hælder mest til ritualer. Hvis hun ikke kunne kreere nyt hud og kød til den stakkels Ferran så kan hun måske bruge reservedele fra døde kroppe, som hun preparede med særlige Alkymiske potioner inden de ved ritual magi blev påmonteret Ferran... se det kunne være sjovt. Min egen lille Boris ;-)

Inden vi kaster os ud i disse syge frankenstein-eksperimenter, så lad os spole tiden lidt frem til foråret 1143.

Få dage efter at Alffrida har færdiggjort sit mesterværk, Indus olien, ankommer beskeden at Micheles skib er ankommet i Brindisis havn!

In reply to The Storyteller (msg #163):

Stolt pakker Alffrida den indusolie hun har kreeret. Hun er ikke et øjblik i tvivl om at de ikke kan laves meget bedre. Dernæst tager hun Ferran under armen og tager straks afsted mod Brindisi...

En dag i rådssalen hvor Alffrida sidder alene og finder et øjebliks ro, kommer Lothar pludselig bragende ind med vilde desperate øjne:

"Rectora ... Rectora!! Brevet .. jeg .. det .. forfærdelig .. tragedier ... drama ... Leonard ... kan ikke ... brevet ... jeg ... ÅHHHHHHHHHHHHHHHHHH!"

Lothar kollapser i en stol over for Alffrida og smider et brev på bordet:

"Se .. se selv!! Hvis han ikke får pengene så siger han at Biblioteket må vente ... i fem år! FEEEEEEEM! ... det er jo forfærdelig .. det er jo ... hvad gør vi?! Hvad skal vi skrive til Leonard?!"

Lothar snøfter. Hans øjne er våde og tårer er ved at løbe over.

"Hvad gør vi, Alffrida? Hvad gør vi?! og så netop nu ... netop nu hvor jeg har fundet de små ild-væsener med deres søde små lamper. Det ... det er jo ikke til at bære ... hvad gør vi?"

In reply to Lothar of Guernicus (msg #165):

Alffrida ligner bestemt en som ikke kan se den store tragedie og hun ser derfor lidt målløs ud. Da Lothar er faldet til ro og har fået styr over sit åndedræt tiltaler Alffrida Lothar på en mest trøstende måde hun er istand til...

"Lothar 5 år er ingen tid for os. Lang tid for almindelige folk, men blot et flygtigt øjeblik for os... desuden har vi ikke pengene lige nu og vi har jo også besluttet at vi lige vil se tiden an her i dalen før vi kaster 500 dukater i et kæmpe byggeri. Ånder alt fred og ro om 5 år så giver jeg dog mit ord på at vi straks starter det store byggeri."

"BUHUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!"

Lothar falder på knæ og brøler sin smerte ud i rummet - men så standser han pludselig! Han ser en solstråle der falder ind gennem rummet hvorefter han fnisende begynder at hoppe over solstrålen og så forsætter med at hoppe ud at Rådssalen, efterladende Alffrida siddende tilbage alene i salen igen.

....efterladende Alffrida siddende målløs tilbage alene i salen igen ;)

OOC:

Detaljer detaljer ... :)

En aften over middagsmaden hvor Alffrida sikkert ser fortryllende ud som altid...

"Kære Rectora ... bør vi ikke snart have et nyt Rådsmøde? Der er sket så meget siden sidst, og snart venter der et Tribunale foran os, hvor man må formode at Huset Harco igen vil forsøge at binde os tættere til dem ..."

"Kære Rectora .... kan vi få et nyt Rådsmøde. Jeg har nyheder at fortælle"

"Kære Rectora! Jeg er nødt til at tale med dig om vigtige ting.

Jeg har tilladt mig at skrive med Covenantet Carminus i Grevskabet Antiokia, og det er således at de er Verditius - fantastiske skabere af magiske artefakter. Jeg føler at vi er ved at få en alliance med disse, eller i hvert fald at jeg er på god talefod med deres Rector. De er kommet med et tilbud om magiske artefakter skabt af dem i bytte for bøger fra vores Bibliotek. Dette er jo en fantastisk mulighed for os, men samtidig er vi nødt til at huske på at vi har en del bøger som er under eden om Koen og Kalven, som vi ikke kan kopiere videre.

Vi har derfor også brug for at få skaffet bøger på anden vis - bøger som IKKE er underlagt eden om Koen og Kalven.

Samtidig har Harco bedt mig om at væres deres advocatii til Tribunalet. Jeg er ikke meget for det, for jeg kan ikke udstå at vi i sådan grad er i ledtog med Huset Mercere eller at jeg distancerer mig mere og mere fra Magvillus. Desværre så har vores Covenant brug for Vis og jeg håber jeg ville kunne yde mit til at fylde vores Vis-bank op."

Lothar ser på Alffrida og håber på en reaktion. Hun har været underlig tavs i ugevis og mest synes mumlende om drager.

________

OOC

Selvom du er væk i Skyrm så må du godt erindre os her på RPOL ... :)

OOC:

Så vidt jeg husker er Alffrida opdateret til sommer 1144?

Jeg mener at hun brugte tiden efter Balkan-ekspeditionen på at brygge longevity potions (blandt andet til den desparate Lothar) og studere nogle bøger...

Se Lothars kommentarer på denne tråd - de er interessante :)

In reply to Lothar of Guernicus (msg #172):

"Kære Lothar, det er glimrende at have endnu en god kontakt med Carminus. Det er uden tvivl sikkert at vi på et tidspunkt godt kunne få brug for artifakter, som vi ikke selv er i stand til at kreere. Lad os vente med at gå i panik med hvor mange bøger vi kan bytte med til vi finder ud af hvor mange af disse artifarkter som vi har brug for. Men selvfølgelig skal vi finde måder at udbygge vores bibliotek. Men mon ikke bare vi skal være tålmodige. Vi har jo allerede et meget udbygget bibliotek taget vore unge covenant i betragtning.

Jeg har lagt mærke til at du ikke er meget for at være advocatii for Harco. Dette er selvfølgelig heller ikke noget som covenantet kan tvinge dig til at være. I den sidste ende er det din egen beslutning. Dog vil vi andre jo nok give vores meninger til kende om den sag og måske prøve at overbevise dig til ikke at følge dinne inderste overbevisninger. Men mon ikke dette er noget vi bør diskutere i åben forum på vores covenant møder."

I efteråret 1144, efter tribunalemødet, modtager Alffrida en besked at Michele de Toulouses skib igen er i havn i Brindisi!