In reply to The Storyteller (msg #175):

Alffrida forbereder straks en lille ekspedition til Brindisi. Med sig tager hun en Nordisk sværdkæmper og selvfølgelig Ferran hvis han er i nærheden. I en lille trækister medbringer hun de 10 drageskæl.

Alffrida drager stolt mod Brindisi velvidende at det ikke er nogen helt let sag at fremskaffe drageskæl. Hun fundere også over hvorvidt hun skal indvie Michel i Tremeres tilnærmelser...

Alffrida går stolt ombord på skibet, som står ubevægeligt på bølgerne. I skibets bug venter Michele hende i tusmørket. Hans tørre raspende stemme priser hende:

"Unge pige, du gør mig stolt. Det tog ikke lang tid at skaffe Zornitsas skæl. Nu har jeg en arkan forbindelse til hende, og hun kommer til at bøde for hvad hun har gjort mod mig. Men alt til sin tid. Først er det på plads at jeg takker Ferran fordi han har beskyttet dig vel i disse år, og vil beskytte dig i de år som kommer. Denne laboratorietekst beskriver et ritual, som regenererer hud så den bliver så lyserød og fin som huden på et nyfødt barn. Men først skal den gamle hud skæres væk - hvilket ikke er smertefrit og ej heller ufarligt. Jeg vil ikke råde dig til at prøve at skære alt hud på kroppen væk på een gang...

Og nu står du over for dit Store Valg. Alt indtil videre har været en leg. Men hvis du vælger at lade dig indvie i det næste mysterie, svanens mysterie, er der ingen vej tilbage. Din gave vil blive irreversibelt skadet. Er du sikker på at du vil give dette offer? Du kan også forblive en tudse, hvilket er mere end de fleste alkymister opnår. Du vil have adgang til de sande alkymisters kreds, og vil kunne lære nogle af deres hemmeligheder og lade dig bade i deres lys. Er det i virkeligheden ikke det som du ønsker?"

Hans pupiller, den ene stor som et kul og den anden lille som en nålehovede stirrer nådesløst på Alffrida.

In reply to The Storyteller (msg #177):

Alffrida kigger intenst på Michel. Måske er der et kortvarigt øjeblik af tvivl i hendes øjne, men det forsvinder hurtigt...

"Jeg er klar. Jeg har ikke taget de første skridt for blot at vende om. Jeg ved det har konsekvenser, men målet er det vigtigste for mig."

Michele smiler og siger:

"Udmærket. Jeg havde ikke forventet mindre. Du kan indlogere dig i din kahyt - vi sejler endnu i aften."

OOC:

Jeg skriver dig en email med de hemmelige detaljer...

In reply to The Storyteller (msg #179):

ØV !!! ;-)

Da Alffrida vender tilbage fra sine nye studier hos Michele de Toulouse efter en sæson, finder hun en pakke fra Covenantet Caminus i Levanten. Inden i er et brev:

"Højtærede Alffrida af Bonisagus, Rectora af Ouroboros og Medforfatter til det nye Folio,

det er med yderste glæde at vi sender Dem denne lille gave, for at besegle det Venskab, som vi håber vil bestå mellem vores Ouroboros og Caminus til evig tid. Kammen er lavet af ben fra en hippogrif og indgraveret med runer fra deres Hjemland.

Deres tjener for evigt,
Onesiphorus af Huset Veditius"

I pakken finder hun ganske rigtigt en umådeligt smuk kam af det pureste hvide ben. Tænderne er mange, helt lige og regelmæssige. Der er indlagt guld, som snor sig som lindorme over kammens overflade. På den ene side af kammen er en rune, som Alffrida aldrig har set før - hun går ud fra at det er en Verditius rune.

Da hun lader den glide gennem sit hår, opdager hun at den synes at rede selv de værste hårknuder ud, allerede inden den rører ved dem. Selv når hendes hår er filtret efter en god tur i høet med en af vikingerne, ordner kammen hendes lange blonde lokker i løbet af ingen tid.

OOC:

Kammen er grundlæggende en +1 excellent kam. Ud over det giver Verditius runen kammen +4 til alle kast til at gøre hår smukt. Hvis Alffrida bruger noget tid på at kæmme sit hår grundigt (eller får en stuepige til det) vil der bagefter være en pæn sandsynlighed for at hun får bonusser til sociale kast som vedrører udseende.

In reply to The Storyteller (msg #181):

Alffrida er i den syvende himmel pga. det lille vidunder hun har modtaget fra Caminus og giver sig straks i kast med et takkebrev.

"Højtærede Onesiphorus,

det er med den allerstørste fryd at jeg har modtaget jeres lille mesterværk. Jeg bruger den dagligt og ser nu altid præsentabel ud når jeg modtager gæster i vores lille covenant. Jeres gave ville gøre en stor lykke hos enhver kvinde og jeg er derfor meget beæret over at være modtageren.

Jeg er sikker på at vores to covenants kan være til stor hjælp og støtte for hinanden i fremtiden. Det er meget vigtigt at have stærke allierede i denne verden. Sammen står vi stærkere og vi har rige muligheder for at komplementere hinanden godt således at vores forskning og produktion når hidtil nye usete højder i ordenen.

Det er kommet mig for øre at i har en sand mestersmed i jeres covenant. Ser de jeg har brug for at få smedet et mundænt sværd af hidtil uset kvalitet. Det skal være en stærk klinge men samtidigt let. Ikke stort og kluntet som de normanske klinger, men elegant og hurtigt at svinge. jeg ved at dette måske er lidt ukendt territorie vi her betræder i smede kunsten, men jeg er sikker på at jeres smed vil kunne designe et perfekt sværd til mig. Jeg er selvfølgelig villig til at betale en høj pris for et sådan våben. jeg går ud fra at I ikke er synderligt interesseret i sølv, men jeg kan tilbyde en potent longivity potion i bytte eller måske bøger fra vores efterhånden ret udbygget bibliotek.

Din ven for altid

Alffrida af Huset Ouroboros"

OOC

Af ren nysgerrighed ... hvornår fortæller den smukke Rectora sin med-magi Dragano, Lothar, Menkrax og Gregorius, at hun køber genstande fra andre Covenants med bøgerne fra Ourobouros?

Som Lothar husker det har Affrida aldrig bidraget med noget synderligt til biblioteket. Lothar mindes også at mange af værkerne er under Calf & Cow, som gør det umuligt at handle videre, samt at biblioteket - og det der er i det - er en indtægtskilde.

At Rectora ønsker et sværd er sikkert forståeligt, men hun kan købe det for sine egne midler, og ikke tage fra Biblioteket.

Lothar har doneret en bog til Caminus for at styrke det diplomatiske bånd ... og det var vel at mærke en bog som han selv havde forfattet.

Hvis Caminus - eller et andet Covenant - ønsker bøger fra vores Bibliotek så kan de komme til Ourobouros og betale prisen.

:)
This message was last edited by the player at 12:29, Tue 27 Mar 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #183):

OOC: Mon ikke blot Alffrida selv ville betale prisen for Caminus ;-)
     Det er jo lidt ligesom det der står mellem linierne... hun køber et sværd med
     sin egen Vis midler om det så er via en potion eller en bog er så op til  Caminus at vælge hvad de helst vil have.

Alffrida modtager en måneds tid efter et brev:

"Højtærede Alffrida af Bonisagus, Rectora af Ouroboros,

det glæder os at høre, at kammen har fundet sin plads i Deres sagnomspundet skønne hår. Intet ville give os større fornøjelse end at smede Dem et sværd, som ville gøre Weiland selv grøn af misundelse. Vi har hørt at Deres bibliotek indeholder værket "The Realm of Forms - Causative Source of all Creative Events" skrevet af Grundlæggeren selv. Vi finder at en kopi af dette værk ville være et passende bytte. Vi vil gerne selv bidrage med bladguld til illuminationerne - vi ved at dette er en ikke ubetydelig udgift til kopiering.

Deres tjener for evigt,
Onesiphorus af Huset Verditius"

This message was last edited by the GM at 14:33, Tue 27 Mar 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #183):

OOC
Jeg må nok erklære mig med Lothar......selv under linjerne er bøgerne er fælles ejendom når de når biblioteket (Med mindre selvfølgelig at Rektora kan overtale Lothar og co. til at lave nye kopier ;-) hmmm det ville jo måske i virkeligheden være det bedste for alle parter.......nå anyway.....Dragano bliver alt andet end begejstret hvis der forsvinder bøger ud af biblioteket da han i forvejen finder udvalget magert :-)
This message was last edited by the player at 18:06, Tue 27 Mar 2012.

In reply to Dragano of Mercere (msg #186):

OOC: Bare rolig der forsvinder aldrig nogen bøger ud af bibliotekket. Covenantet sælger eller bytter selvfølgelig kun kopier som vi har transkiperet fra originalen eller transkiperet fra kopien af originalen eller fra kopien af kopien af kopien af originalen. Alffrida vil selvfølgelig blot ud af egen lomme betale for at bogen bliver transkiperet og selvfølgelig donere den mængde Vis som vi normalt ville sælge en kopi af den kaliber bog for til covenantet. Bogen vil som sædvanlig være underlagt Ko eden... går jeg da ud fra.

Så alt i alt er alt som det plejer at være når vi handler bøger med andre covenants... nu er det bare Alffrida der betaler. Der er ingen grund til at arbejde en ubehagelig stemning op... i vil jo gerne have en ny longivity potion på et tidspunkt, ik? :-D

Dagen efter Lothar og Alffridas sammenstød befinder Rectora sig i sit Sanctum da det banker på døren.

Da hun åbner den finder hun ikke Lothar men i stedet den grimme Igor. Pukkelrygget og ildelugtende, men med et slet skjult snuhed gemt i hans øjne, forsøger Igor at bukke. Det er dog svært for ham og savlende ser han op på Rectora, men hendes skønhed for ham til at lukke sine øjne i ærefrygt.

"Sendt Igor Mester har ja ... Sendt Igor Mester har ja for at nyhed at fortælle ja ... Mester siger Bog kopieres som Fruen beder om ja ..."

Igor gør sig klar til at vende om og forlade Rectora. Han er meget påpasselig med ikke at krydse ind i hendes Sanctum af frygt for at blive dræbt. Men så vender an sig pluselig om og ser endnu mere underkuet ud. Han vakler mellem om han skal sige noget mere eller ej, men ender så til sidst med at beslutte at han er nødt til at tale.

"Frue? ... stolt Mester er om sit Bibliotek ja ... Mester ... kan lide Bøger Mester kan ja ... ja ... Igor gå nu"

Igor ser underlig og lidt forlegen ud og så humper han væk.

____________

OOC

Kan Igor få sin egen karakter. Jeg mener. Jeg kan vælge mellem Lothar og Robert når jeg skriver herinde. Nu vor jeg har Igor så måske han også kunne komme lidt i spil?
This message was last edited by the player at 13:14, Thu 29 Mar 2012.

In reply to The Storyteller (msg #185):

"Ærede Onesiphorus,

jeg må desværre meddele at jeg ikke kan opfylde deres ønske om en kopi af værket - "The realm of forms...", som betaling for at smede et sværd til mig. Selvom jeg synes prisen er rimelig og at det vil cementere vores covenants tættere bånd endnu mere, så tillader vores nidkære bibliotekar ikke at der bliver solgt bøger fra vores bibliotek. Jeg er ikke enig i denne beslutning, da jeg gerne deler vores viden med vores frænder, men bibliotekaren har jo hovedansvaret for biblioteket og hans ord er lov... ihvertfald indtil næste rådsmøde. Jeg vil derfor foreslå at jeg betaler en passende pris i Vis for sværdet. Dette Vis kan i så bruge til at investere i bøger hos andre mere forhandlings villige bibliotekker. Jeg kan i den forbindelse nævne at den bog i søger kan i finde i mit gamle covenant i Svea. Jeg vil med glæde lægge et godt ord ind hos min gamle parens hvis dette skulle blive nødvendigt.

Håber ikke dette lille tilbageslag vil ødelægge en god handel i mellem os.

Deres,

Alffrida af huset Ouroboros"

OOC

Øhhh ... krydsede vores poster hinanden? For Igor har lige fortalt at kopieringen af bogen er gået igang som Rectora har bedt om - med andre ord så overgiver den autistiske bogorm sig?
This message was last edited by the player at 13:43, Thu 29 Mar 2012.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #190):

OCC:

ja jeg tror slet ikke Alffrida ænsede den stakkels lille Igor... hun havde sikkert gang i noget seriøs multitasking da Igor kiggede forbi :-D

Og kvinder. Ja de handler jo tit ulogisk og i affekt så hun har sendt brevet til Onesiphorus i sit raseri anfald. Men det er jo ikke så slemt for det kan jo være at alle får det som de gerne vil have det... Lothar sender ikke uautoriseret kopier ud af bibliotekket, Alffrida får sit sværd og Caminus får Vis til at købe bogen fra en anden sælger... alle bliver glade ;-)

Alffrida modtager et brev fra Caminus:

"Højtærede Alffrida af Bonisagus, Rectora af Ouroboros,

vi er meget villige til at modtage Vis eller sølv som betaling for vores tjenester. For at vise vores velvilje tilbyder vi Sværdet for enten ti bønder form Vis eller tres pund sølv - eller en betaling i en blanding af Vis og sølv i forholdet een bonde Vis til seks pund sølv.

Naturligvis ville vi have foretrukket bogen af Grundlæggeren, men vi forstår at Deres bibliotekar Lothar kun vil bytte bøger for bøger. Vi har allerede udvekslet adskillige værker med ham, og har fundet ham behagelig og rimelig i enhver henseende.

Deres tjener for evigt,
Onesiphorus af Huset Verditius"

In reply to The Storyteller (msg #192):

"Ærede Onesiphorus,

jeg vil straks sende 10 curpos Vis via Mercere til deres Covenant og jeg vil se frem til at beskue det ypperste af hvad den moderne smedekunst kan frembringe.

Som en ekstra tak så vil jeg altid være parat til at yde assistance hvis nogen fra jeres covenant på noget tidspunkt får brug for en ekstra potent longivity potion.

Mange varme hilsner,

Deres
Alfrida"


Efter Alfrida har skrevet brevet pakker hun 10 pawns af corpus Vis. Disse får hun fragtet til den lille Mercere forpost, som er skudt op i nærheden af Ouroboros. Hun beder de kære Mercere om at pakken skal fragtes til Onesiphorus af Huset Verditius.

OCC: Hvad er nu post raten hos de kære Mercere folk?

OOC

Og Robert undrer sig stadig over hvad de der rød-huede mennesker i Luggio er for nogen ... :D

I maj måned ankommer Onesiphorus til Ouroboros. Han forklarer at hans samvittighed som Mestersmed byder ham at tale ansigt til ansigt med Alffrida, så han kan sikre sig at smede det perfekte sværd til hende.

Han er lille af statur, men med en tøndeformet brystkasse og stærke behårede arme. Hans isse er raget og dækket med stubbe, men han har et stort nøddebrunt skæg. Hans ansigt er barnagtigt, lidt troldeagtigt, grimt men på samme tid følsomt og charmerende. Han er meget genert i Alffridas selskab, og hans smidige fingre er i konstant bevægelse når hun er i nærheden.

Onesiphorus måler omhyggeligt længden på Alffridas overarme og underarme, og studerer hende i timevis mens hun svinger et replika træsværd. Han konkluderer at hun er svagere end de fleste mandlige krigere, men hendes lange fleksible lemmer kan til dels kompensere. Han foreslår at smede hende et vestligt slagsværd som har sædvanlig længde, men en smallere og lettere klinge. Han vil bruge det bedste Damascus-stål til formålet.

Han har mange bestillinger for tiden, men han håber på at kunne påbegynde sværdet indenfor et år. Han bemærker lidt tørt at Alffrida måske kan bruge tiden på at træne lidt mere med sværdet - han er vist ikke så imponeret over de teknikker han har set hende udføre ;)

In reply to The Storyteller (msg #195):

Efter Draganos ankomst forsøger han at se den ellers så travle Adele for at fortælle om de 2 alternativer (se Draganos tråd).

"Det er klart at et sådant angreb på os ikke kan gå ubesvaret hen. Vi bliver nødt til at handle og lade den lile gnom vide at vi ikke lader os skubbe omkring. Mit forslag er fortsat at vi deler risikoen med Relantali. Hvis rektora er med på planen som jeg lige har beskrevet den vil jeg spørge Vito om han ønsker at deltage".

Adele ler:

"Selvfolgeligt bliver vi nodt til at gaa til modvaerge.

Du vil have vores illuminator til at deltage i frontlinien?

Du er maaske ikke saa dum som jeg altid har troet, lillebror!"

In reply to The Storyteller (msg #197):

Dragano finder derefter Alfrieda med det samme ærinde.

OOC:

Ja det gik lidt stærkt. Jeg mente at skrive Alfrieda, ikke Adele, men det er jo godt med lidt søskende opbakning.

In reply to Dragano of Mercere (msg #198):

Alffrida ser lidt bekymret ud da Dragano opdaterer hende om mødet med Relantalli...

"Vi risikere åben krig hvis der er spor fra aktionen som peger direkte mod Ouroboros. På den anden side kan vi heller ikke lade angreb på os gå ustraffet hen. Folk vil opfatte os som svage og vil benytte sig af det. Jeg kan dog ikke lide risikoen ved at lade Vito være med i aktionen. Relantalli har nok ikke tilgivet at vi overtog deres illuminator og hvem ved hvilke andre fjendskaber der er mellem Vito og medlemmer af Relantalli, som vi ikke kender til."

Alffrida kigger ud af sit Vindue, mens hun funderer over situationen. Efter nogle minutters tavshed vender hun sig mod Dragano.

"Hvis vi angriber verdis handelsstation burde vi kunne skjule vores spor hvis vi hyrer nogle mercenaries til at gøre det beskidte arbejde. Vi kunne eventuelt hyre disse via tredjepart for at skjule vores spor. Ulempen er at vi ikke ville få noget ud af et eventuelt udbytte, men tilgengæld vil der ikke være noget der peger mod Ouroboros hvis aktionen går galt... kun mod Relantalli selvfølgelig."

"Men dette er nogle store beslutninger for vores covenant, derfor synes jeg at vi må indkalde til et ekstraordinært rådsmøde for at diskutere denne sag. Det er vigtigt at vi håndtere den prekære situation korrekt. Vi må også hellere indkalde Adele til dette møde."

In reply to Alffrida of Bonisagus (msg #199):

Dragano nikker samtykkende.

Jeg er meget enig. Det lugter uldent at Vito skal involveres og relantalli potentielt kan slå klørene i ham. Jeg vil også stemme for at vi holder ham udenfor. Det du bør overveje er nok om han skal have valget selv eller om vi træffer det på hans vegne..... I forhold til at slette vores spor...det er kun relevant hvis vi er på kant med loven. Det handler i sidste ende om beviser mod os og om de i samme åndedrag kan bevise at vi har brudt loven. Lothar ved muligvis hvilke forholdsregler vi kan træffe. Lad os indkalde til rådsmøde.

Indkalder du rektora?"
This message was last edited by the player at 15:12, Thu 26 Apr 2012.