Lothar får implementeret nogle betydelige forbedringer på biblioteket og skriptoriet. Blandt andet får han sikret, at skriverne får de bedste mineraler og planter til deres blæk. Han sikrer også bladguld af en fantastisk kvalitet til Vitos illuminationer. De fjer som skriverne bruger bliver bragt hele vejen fra Montpellier - kun de bedste gåsefjer er gode nok!

Lothar får også udbygget sit laboratorie så det nu inkluderer alt det glasudstyr og alle de bronzeinstrumenter som er nødvendige for at bringe døden frem fra mineralernes indre. Han sikrer også en konstant forsyning af dødelige minraler fra hele middelhavsområdet. Kviksølv, arsenik, vitriol, verdigris - alt sammen finder de nu vej forbi Lothars laboratorium.


OOC:

Lothar får 2 cp i profession (scribe), 2 cp i leadership og 2 cp i poisons (mineral) skill.

Så snart Lothar kommer retur fra Bulgernes land skriver han til Aetimedos og takker ham for hjælpen. Lothar ved godt at Aetimedos ikke kom med andre oplysninger end dem som Lothar allerede besad, men det er jo god pli at takke for den slags ting.

Dernæst begynder Lothar at forsøge at bytte sig til nye værker til Biblioteket. Fokus bliver denne gang på Forms og Techniques, og af ren nysgerrighed så tilbyder han det nye Covenant i Levanten om de har værker de vil bytte med. Det er det samme Covenant som leverede værkerne om Vim og Aquam som Fulk Snitteren opsnappede. Lothar føler at de som et nyt Covenant bør have muligheden for at få værker som de mangler, og samtidig så er der en mulighed for at de besidder værker fra deres oprindelige Covenant som kan være spændende at få fingrene i.

_______________

OOC:

Kan ikke huske det, men trænede vi også for Spring Season 1144, eller hvordan? Jeg vil gerne se om Lothar har tid og mulighed for at skrive sin rejsebeskrivelse om rejsen til Bulgernes land.

In reply to Lothar of Guernicus (msg #66):

Covenantet i Levanten har godt brug for bøger i deres diminutive bibliotek. Det er dog lykkedes dem at opspore nogle få halvt glemte hermetiske bøger i Antioch, som de er parate til at bytte.

En aften i foråret 1144, hvor Lothar læser i jeres Ignem bog, opdager han en natsværmer, som sidder på kanten af bogen. Han rækker ud efter sin fe-smækker, men opdager til sin rædsel, at det ikke er en natsværmer, men et lille bevinget fe-væsen, næppe højere end en tomme. Hvordan er det sluppet ind gennem jeres Aegis of the Hearth!?! Da Lothar hæver fesmækkeren, peger det lille væsen ned på bogen og siger på en sær italiensk dialekt:

"Dine sære tegn er meget smukke - jeg kan godt lide at kigge på dem."


OOC:

Jeg er rimeligt sikker på at Lothar trænede for hele den første halvdel af 1144. Jeg mener han læste i nogle bøger.

Lothar synker en gang før han svarer på sit eget gebrokne italienske:

"Kan ... kan ... kan du ... du lide tegnene?"

Lothar ser sig over skulderen for at se om det lille fe-væsen har smugler sine store Magus-ædende fætter med ind. Lothar kan ikke se nogen - men de kan jo være usynlige. Lothar ser på fe-væsenet igen. Lothars hånd knugende om fe-smækkeren.

"Hvordan er du kommet herind? Er der flere af din slags herinde allerede nu?"

Inden - eller efter - den lille ild-fe besøger Lothar sender han dette brev til det nystartede Covenant i Levanten.

"Ærede [INDSÆT NAVN]

Det glæder mig at kunne læse at I er kommet i besiddelse af nogen hidtil glemte hermetiske værker, og jeg mener derfor at vi vil kunne drage nytte af hinanden. Vi besidder fire hermetiske værker som vi vil bytte til fordel for jeres - som aftalt i vores tidligere korrespondance. Hvis I vil gå med til dette så vil bøgerne ankomme med næste Redcap.

Men hvad der er endnu mere vigtig er et tilbud som jeg vil komme med. Skulle I have brug for råd, hjælp eller vejledning så står undertegnede til jeres tjeneste. Jeg husker kun alt for tydeligt hvordan det var da jeg forlod Svea for over ti år siden for at skabe vores eget Covenant. Det var - og er stadig - svære tider for os, men det føles som om vi er over den værste tid nu takket være vores yderst kompetente Rectora. Men jeg ville til tider have ønsket at nogen ville have hjulpet os da vi var nye uden at drage os ind i Tribunalets magtkampe. Hvis De Herrer ønsker det så er jeg villig til at sende jer et eksemplar af min nyeste Tractatii om misbrug af Det Hermetiske Codex.

Derfor tilbyder jeg jer min hjælp og assistance hvis I skulle have brug for dette.

Samtidig så ønsker jeg at gøre opmærksom på at skulle De Herrer have brug for et Bibliotek i forbindelse med jeres forskning så kan jeg anbefale at De Herrer besøger vores Bibliotek. Det er ved at tage god form og er af et ikke helt ubetydeligt omfang.

Ærbødigst

Lothar af Guernicus
Advocatii, Quasitores og Bibliothecarius Optimus"

In reply to Lothar of Guernicus (msg #69):

OOC: Vi tager først samtalen med det lille fe-væsen.

Fe-væsnet kigger uden frygt op på Lothar, som knuger fe-smækkeren, parat til at smadre det lille bevingede kryb. Dog - væsnets historie fascinerer ham så han en kort stund glemmer hvilken frygtelig fare væsnet udgør:

"Jeg besluttede mig for at se verden, så jeg gemte mig i hætten på kæmpen med det lange hvide hår, da han sidst kom for at hente vores offergaver af nektar. Igennem en hel dag så jeg områder omkring mig som jeg aldrig før havde set - og aldrig havde jeg forestillet mig at verden rummer så mange kæmper! Ved aftentide så jeg lys forude - og et hvidt tårn som rejste sig op mod himlen. Dog - pludseligt kastede en usynlig hånd mig ud af hætten og jeg faldt til jorden. Jeg prøvede at følge efter den hvidhårede kæmpe, men en usynlig mur holdt mig tilbage. I to dage prøvede jeg at finde en vej ind til tårnet, men uden held. Da kastede et kæmpe bæst sig over mig - med tænder så lange som mit ben og en pels af orange flammer. Jeg gemte mig i et hul, som jeg kravlede længere ind i, da bæstet forsøgte at grave mig ud. Jeg mødte en sær blind mus med en smuk sort pels - den prøvede også at spise mig. Efter lang tid fandt jeg op til overfladen igen - nu var jeg ved siden af tårnet. Jeg gemte mig - og blev mere og mere nysgerrig efter de smukke tegn som i kigger på dagen lang. Hvis det ikke generer dig - må jeg kigge med bare en kort stund? Jeg lover ikke at forstyrre!"

Lothar stirrer forundret på dette fe-væsen ... tydelig en frygtelig fare som har fundet en måde at komme igennem vores Aegis of The Hearth ... Lothar laver en mental note om at tale med Menkrax om disse mangler i vores forsvar.

Men der er noget dragende over dette underlige lille væsen med sin tørst efter viden. En tørst som Lothar kun alt for godt genkender, men som også gør Lothar frygtsom. For bør vi virkelig lade dette væsen læse over vores skuldre? Det kunne jo finde på at lære vores hemmeligheder og bruge dem imod os.

Lothar rømmer sig til sidst og slipper sin fe-smækker.

"Har du et navn lille væsen? ... og jo du må godt læse over skulderen på mig, men så må du love mig at fortælle noget om dig selv, og ikke bruge dine magiske kræfter til at sprænge vores tårn i luften ..."

Lothar synker en klump.

I den kommende tid prøver Lothar at lære dette lysende væsen at kende. Det går jo op for ham at - med mindre væsenet er en selvmords-ildflue som sprænger biblioteket i luften - så vil det være ganske brugbart at have disse nysgerrige væsener som flyvende lamper i Biblioteket.

Men tør vi lukke fe-væsener inden for i vores allerhelligste? Måske det er tid til at Lothar læser i visse værker som er en del af Codex Infestus ...
This message was last edited by the player at 21:07, Tue 29 Nov 2011.

Det lille væsen kalder sig selv for Eil. I dagene efter det første møde holder væsnet sit ord og forstyrrer ikke Lothars læsning. Tværtimod dukker det på tredje-dagen op med en sindrig konstruktion, som det bruger til at oplyse bogen mens Lothar læser. Det er en lille pind, der ender i et bur af hårtynde kviste. I buret summer en lille ildflue. I løbet af de næste uger dukker flere lignende væsner op - og de synes alle meget tilfredse med at bruge deres nætter på at lyse for bibliotekets læsere....

OOC: Fordi biblioteket ikke længere afhænger af kærter, vil ild ikke længere være en større trussel når læsere botcher. Og det er til enhver tid at foretrække, at et botch resulterer i en stor blækklat, end at bygningen begynder at brænde ;)

Lothar modtager også et brev fra arkitekten Leonard:


"Ærede Lothar,


det er nu nær to år siden, at jeg besøgte Ouroboros og tegnede et udkast til jeres bibliotek. Jeg har ventet med stort tålmod på de 500 pund sølv, som skulle sætte byggeriet i gang. Nu har jeg imidlertid fået tilbudt en anden opgave af lignende omfang. Det drejer sig om et tårn til baune-bål, som Val Negra i Provencal tribunalet ønsker rejst. Hvis jeg ikke modtager sølvet fra jer inden næste nymåne, bliver jeg desværre nødt til at prioritere baune-tårnet, og vil næppe være til jeres rådighed før fem år er gået.


Med højagtelse,

Leonard af Konstantinopel."

"Ærede Leonard af Konstantinopel,


Det piner mig at måtte informere Dem om at vi desværre er nødt til at udskyde opførelsen af Biblioteket i yderligere fem år. Den mundane verdens intriger og uro, har tvunget os til at placere vores penge andet steds.

At måtte undvære Deres udsøgte talent i fem år, og derved udsætte Bibliotekets opførelse, er en grufuld beslutning, men een vi har set os nødsaget til.

Jeg kan kun håbe at De vil holde kontakten ved lige i de kommende år, således at De kan påtage Dem opførelsen af Biblioteket efter at De har bygget baune-bålet i Provencal Tribunalet.


Ærbødigst

Lothar af Guernicus"

OOC:

Og så sender Lothar brevet til Covenantet i Levanten.

PS. Der er netop udkommet en nye Ars bog om netop Levanten.

Her er lidt baggrundshistorie om Covenantet Caminus - 'smedjen'. Siden det sidste Covenant meeting i 1137 har Harco hævet priserne på flere sjældne og essentielle metaller fem-dobbelt. Covenantet Verdi, Domus Magna Verditius, har ikke været i stand til at sikre mundane kilder til disse nødvendigheder, og har lidt under pamper priserne. To af Verdis yngre medlemmer er sammen med to andre Verditius magi rejst til Antioch, hvor de har stiftet dette nye Covenant. I denne vigtige havneby er de i stand til at købe det Damaskus-stål, som er så essentielt for deres smedjer. Lokationen er dog forbundet med en vis risiko, givet de konstante kampe mellem kristne og muselmænd....


"Ærede Lothar, Quesitor og Advocatii af Huset Guernicus,


det glæder mig at se, at stridighederne mellem Harco og Verdi ikke sætter en kile mellem Ouroboros og Caminus. Vore Covenants er begge unge, og kan let vælte i den politiske storm. Vi er på sin vis også naboer - kun splittet af to ugers rejse over vand. Vi vil meget gerne tage brug af jeres allerede berømte bibliotek - vi har dog ikke meget at tilbyde af Vis. Dog måske kunne Ouroboros have interesse i det rune-udsmykkede stål, som bliver affødt af vores smedjer?


Ærbødigst,

Onesiphorus af Huset Verditius"


OOC:

Jeg har ikke købt modulet endnu. Caminus er et Covenant som er specifikt for vores kampagne.

"Ærede Onesiphorus af Huset Veditius,


man kan altid frygte at politiske stridigheder sår splid, men jeg personligt tvivler stærkt på at det var stridigheder som den ærede Bonisagus ønskede da han i sin tid samlede Magi fra nær og fjern og oprettede Ordenen.

Det piner mig at se hvorledes personligt magtbegær ofte synes at være ved at sprænge Ordenen - måske det er derfor jeg forsøger at gøre Loven til rettesnor for mit virke, men selv den er tvetydig til tider. Om jeg har kunne holde min sti ren hidtil, eller om jeg kan gøre det fremover, det kan jeg godt tvivle på, men man skal aldrig holde op med at forsøge.

Vores Covenanters venskab vil med tiden blive sat på prøve - om det kan der ikke herske tvivl. Der vil være dem der vil forsøge at splitte os, knække os, så splid og had eller slet og ret ødelægge os. Jeg kan kun håbe at vores bånd af venskab kan være et effektivt værn med sladder og ond vilje.

Her i Ouroboros er vi kun alt for kendte med hvad det vil sige at mangle Vis. Hver dag er en prøvelse ud i at få vores ønsker om eksperimenter til at gå op med vores sørgelige Vis kilder. Man må formode det er en øvelse ud i logistik, men den slags ting lader jeg vores Rectora om.

Nu besidder jeg ingen ret til at forhandle om den slags ting, men ud af ren nysgerrighed - hvis I kunne tilbyde rune-udsmykket stål, og vi kunne tilbyde værker af Hermetisk eller Mundant karakter ... hvor meget ville I da kunne tilbyde til gengæld for vores ydelser? Det forholder sig således at jeg meget vel kunne forestille sig at vores krigere (som vi synes at have alt for få af) godt kunne bruge Huset Verditius' kyndige hjælp til at udføre deres hverv.

Samtidig vil jeg gerne stille min begrænsede viden til rådighed, hvis det er således at I har brug for min viden ud i Loven eller lignende. Jeg tilbyder gerne mine tjenester til venner af Ouroboros, og altid til en fornuftig og retfærdig pris.


Ærbødigst,

Lothar, Quesitor og Advocatii af Huset Guernicus"

"Ærede Lothar, Quesitor og Advocatii af Huset Guernicus,


en primær grund til at vi har forladt Rom tribunalet er netop vores ønske om at undgå de rænkespil som De nævner. Vi ønsker blot at passe vores smedjer, langt borte fra små mennesker med store ambitioner. Måske vil det netop gavne venskabet mellem Ouroboros og Caminus at vi har sæde i to forskellige tribunaler? Det vil ikke være i ældre og stærkere covenants interesse at spille os ud mod hinanden. Således vil jeg gerne tænke på vores relation: Skilt af havet og dog knyttet af afstanden.

Vi er særdeles interesserede i de bøger, som I kopierer. Naturligvis vil vi sværge Koen og Kalvens Ed, og holde os til eden i enhver henseende. Vi kan indridse vores runer i noget nært enhvert værktøj som man kan forestille sig. De sværd som forlader vores smedjer bider dybere, og vores skjolde kan modstå vældige hug. Men vi arbejder også i andre materialer, og vores bandager lukker selv den stærkeste blødning, vores kamme reder det smukkeste hår, og vores penne fører blækken i de mest vidunderligt slyngne bogstaver. Dog kræver det meget arbejde (og også Vis!) for os at indridse vores runer - derfor foreslår vi at bytte i forholdet een af jeres bøger til eet af vores redskaber.


Ærbødigst,

Onesiphorus af Huset Verditius"

Lothar modtager også et andet brev:


"Min Prisede Ven Lothar,


siden det sidste tribunalemøde har jeg gået i mørke tanker. Kan det dog være, at mit Hus balancerer på kanten af den Hermetiske Lov, når det køber og sælger mundane varer over hele den kendte verden? Grundlæggeren og Merkur er mit vidne: Aldrig har andet været mig på sinde end at tjene Ordenen med enhver af mine handlinger, ethvert af mine åndedræt.

Dog, de sidste år har en tvivl slået rod i mit sind. Kan det være, at jeg risikerer Ordenens overlevelse ved at sælge og købe på steder og til priser som er hensides den mundane verden? Selv har jeg nærmest intet kendskab til den Hermetiske Lov. Men De, min ven, er kendt som en af de mest lovkyndige i hele Tribunalet, med evnen til at præcist reciterer præcendens fra Møder som ingen længere husker, fra Tribunaler som nu er synket i havet. Hvem kan bedre fungere som min hyrde, sørge for at mit Hus ikke overskrider den nært usynlige grænse, der adskiller Rigtigt fra Forkert?

For nu at sige det uden tvetydigheder og retorik: Jeg ønsker at de skal være juridisk rådgiver for Harco. De vil få adgang til alle oplysninger som De ønsker, ingen regnskabsbøger skal være lukket for Dem. Naturligvis vil vi betale gavmildt i Vis for denne tjeneste, men jeg ved at hvad der ligger Dem højest på sinde er at De vil kunne følge vores Hus tilbage i Lovens sikre fold.


Deres Ven for Evigt,

Gasparus af Huset Mercere."

In reply to The Storyteller (msg #78):

"Ærede Onisephorus af Huset Verditius,

vi er i sandhed skilt af vandene og dog knyttet af afstanden. Mindre mænds rænkespil vil ej kunne bryde det bånd af venskab som jeg føler er ved at opstå imellem Ouroboros og Caminus.

Jeg vil føre Deres tilbud videre til min Rectora, således at hun kan træffe valg om sagerne, men uanset hvad udfaldet bliver så vid at De og Deres Covenant altid er velkomne som gæster i Ouroboros. Jeg håber at det vil være muligt at finde tid til en rejse til Caminus efter Tribunalet i 1144, således at vi kan mødes ansigt til ansigt og dele ud af vores viden og erfaringer.

Ærbødigst,

Lothar af Guernicus"

In reply to The Storyteller (msg #79):

"Ærede Gasparus af Huset Mercere,

det er uden tvivl ikke uden grund at De har disse mørke tanker, fordi Deres handlinger har ført Harco ud til selve kanten af Rigtig og Forkert, og jeg frygter også videre ud over afgrundens rand.

Ved sidste Tribunale-møde afgav jeg en stemme som jeg skammer mig over. Jeg støttede Deres Hus på grund af de venskabsbånd der er imellem os, og fordi Ouroboros var nyt og sårbart. Havde jeg blot gjort det som der forventes af mig som en søn af Huset Guernicus, så havde jeg stemt imod det hovmod som jeg så udstillet ved Mødet.

Tro ikke at jeg anklager Dem, fordi det gør jeg ikke. Jeg kommer blot med mine betragtninger. Derfor kan jeg ikke lade være med at være både fascineret og vagtsom når jeg læser Deres tilbud.

De vil have at jeg skal være juridisk rådgiver for Harco, og at intet skal være mig skjult, og De vil betale mig med Vis for dette?

Men hvor meget vil De betale, hvor længe skal jeg stå til rådighed for dette er så sandelig en stor opgave, og vigtgist af alt - hvad gør De hvis jeg afslører Råddenskab og Fordærv?

Jeg er nødt til at kende svarene på disse spørgsmål før jeg svarer på Deres tilbud, og samtidig så frygter jeg at hvis jeg binder mig tættere til Harco, så vil min status som neutral i sager som disse blive kompromiteret.

Før jeg afslutter dette brev, og sender det med den ventende Redcap, så skal De vide at jeg anser Deres brev i dag som værende et tegn på at De så sandelig er en Leder. At De tør tage skridtet og rette op på Harcos forvaltning af Loven er en modig handling, som jeg mistænker vil føre til en del ufred i Harco.

Deres ærbødige,

Lothar af Guernicus"

"Min ven Lothar,


jeg ved ikke hvilken splittelse der eksisterer i Deres Hus, men jeg kan for på vegne af mit Hus sige, at vi står sammen i ønsket om at tjene Ordenen og overholde Loven.

Hvis De indvilliger, vil De tiltræde stillingen som Harcos juridiske rådgiver indtil De ønsker at fratræde stillingen igen. Det vil utvivlsomt tage Dem nogle månefaser at sætte Dem ind i vores regnskabssystem, men når De først kender vores rutiner vil det næppe kræve meget af Deres værdifulde tid. For dette betroede hverv vil vi betale Dem med een bonde teknik Vis eller to bønder form Vis af deres valg om året, udbetalt hvert Vintersolhverv.

Hvis de skulle finde Råddenskab og Fordærv, så desto mere grund til at De tiltræder stillingen straks muligt og retter Forkert til Rigtigt! Ingen ønsker højere end jeg at Husets rutiner hurtigst muligt bliver bragt i overensstemmelse med Loven. Hvis De tiltræder vil De finde at Harco og Huset møder Dem med den yderste samarbejdsvilje.

Jeg beder Dem, tving mig ikke til at tigge Dem om hjælp med at forstå Loven. Deres,

Gasparus."


Brevet synes at være blevet ramt at dråber, som nu er indtørrede. Kunne det være tårer? Eller måske blot vand som Gasparus' sekretær har dryppet fra en pipette?

This message was last edited by the GM at 18:53, Thu 15 Dec 2011.

Lothar er i syv sind. Hvorledes vil folk se Lothar hvis han på sådan hvis knytter sig så tæt til Harco? Er det imod Loven at en søn af Huset Guernicus knytter så tætte bånd til et andet Hus da man kan frygte det vil mindske hans neutralitet? Samtidig er dette jo en fantastisk måde at rette op på Harcos leben og vilde udskejelser, og når Gasparus således tigger så bør man vel lytte? Er det en fælde, men i så fald - hvorfor skulle nogen ville lokke Lothar i en fælde?

Lothar ville ønske at Dragano var til stede så man kunne rådspørge ham, men han synes konstant at være væk fra Covenantet.

Lothar begynder at finde oplysninger frem om:

1. Er det forbudt for en Guernicus at knytte sig så tæt til Harco (eller et andet Hus for den sags skyld)?

2. Finde ud af hvordan andre ser Gasparus som menneske og Magus.

__________

Lothar of Guernicus rolled 13 using 3d6. Area Knowledge - Harco og Gasparus. (Klarer med 1).

Lothar of Guernicus rolled 11 using 3d6. Hermetic Code. (Klarer med 8).

1. Det er ikke forbudt for en Guernicus at fungere som juridisk rådgiver for et Covenant eller et andet Hus. Det er klart, at grundet det anspændte forhold mellem Harco og Magvillus, vil det næppe blive mødt med klapsalver fra Lothars Hus. Men det er et spørgsmål om politik - ikke om Loven.

2. Gasparus er Primus for Huset Mercere. Gasparus er en lille gnom af en mand, med vandfarvede følsomme øjne. Han har ikke gaven, og kender nærmest intet til magisk teori - og har ingen personlig udstråling og et nærmest ikke eksisterende ego. Dette står i skarp kontrast til det faktum, at han er en af de mægtigste mænd i Ordenen - hvilket i høj grad skyldes at hans monumentale intellekt og uovertrufne evner som administrator. De fleste ser Gasparus som en usentimental real-politiker.

Fordi Lothar har Clear Thinker (som til min dårlige samvittighed ikke har været i spil indtil videre) vil jeg give nogle ekstra hints. Lothar kan næppe forestille sig, at Gasparus er specielt interesseret i at overholde Loven for Lovens skyld. Det er også lidt påfaldende, at han åbenbart har ligget søvnløs i syv år siden sidste tribunalemøde, og nu få måneder inden det næste møde pludseligt kryber til korset. Harco er i en prækær situation, fordi de er i konflikt i Magvillus. Derfor vil ingen Advocatii beskytte Harco, og Covenantet er særligt sårbar overfor angreb af en juridisk natur. Gasparus ønsker at Lothar skal være Harcos beskytter mod juridiske angreb, Harcos champion.

Det stiller selvfølgeligt Lothar i en prækær situation. På den ene side bryder han sig næppe om Harcos arrogante kræmmer-mentalitet, og ønsker næppe at lægge sig mere ud med sit eget Hus. På den anden side har Harco også ret til juridisk bistand og beskyttelse, og der er usandsynligt at nogen anden Advocati vil tage handsken op. Gasparus ønsker utvivlsomt den optimale juridiske beskyttelse mod et minimum af justeringer i Harcos rutiner. Hvis Lothar ville være Advocati for Harco, ville han sikkert ønske at rette Covenantet ind under Lovens rammer, samtidigt med at han yder den beskyttelse, som er Covenantets ret. Er det muligt at forlige disse interesser? Lothar kunne ende med at være Lovens trojanske hest i Harco...

This message was last edited by the GM at 10:49, Fri 16 Dec 2011.

"Ærede Gasparus,

det forekommer mig interessant at De nu henvender Dem til ydmyge mig for juridisk bistand nu kun få måneder inden næste Tribunalemøde. De driver et fantastisk succesfuldt Hus som til tider synes være dedikeret mere til kræmmer-mentalitet end til jagten og forståelsen af Magien og dens Natur. Dette siges ikke for at fornærme Dem, for Mercere tjener Ordenen på sin egen måde, og uden Mercere ville Ordenen bryde sammen. Men sådan er det nok med hele Ordenen - vi er gensidig afhængige af hinanden og hinandens Huse. Dette var det som Bonisagus så da han skabte Ordenen, og da Guernicus valgte at håndhæve Loven.

Mercere har lige så meget ret til en advocatii som alle andre har. Men skulle jeg vælge at være Deres advocatii ville jeg ligge mig mere ud med mit eget Hus, samtidig med at jeg lige så godt kan være ærlig og fortælle at Merceres kræmmer-mentalitet til tider piner mig. Hvad der så taler imod mig selv er at jeg blankt må indrømme at mit eget Covenant - og derved mig selv - har nydt godt at Huset Mercere.

Derfor vil jeg gerne acceptere stillingen som Harcos advocatii indtil jeg vælger at ophøre samarbejdet, men jeg er desværre nødt til at komme med ønsker som jeg gerne vil se opfyldt, for at jeg kan acceptere stillingen.

1. Jeg kan fratræde stillingen med øjebliks varsel.
2. De lover at være ærlig over for mig.
3. Jeg har fri adgang til alle regnskaber og modtager fuld støtte i min efterforskning.
4. Min betaling er 2 bønder teknik Vis om året eller fire bønder form Vis efter eget valg.
5. Skulle min efterforskning og støtte kræve ansættelse i mere end 2 år så vil donationer til Biblioteket i Ouroboros blive modtaget med velvilje.

Deres ærbødigst,

Lothar af Huset Guernicus"

Fem dage efter at Lothar har sendt dette brev, vender jeres redcap Luciano tilbage med to breve, et til Adele og et til Lothar fra Gasparus. Det er tidligt om morgenen, og Lothar sidder og spiser en skål grød og beslutter sig for at vente med at åbne brevet - ellers vil der nok komme en del grød på brevet, og det er så upraktisk. Skålen er velsmagende og er ved at være tom, da Adele sparker døren til fællesrummet ind, strider over mod Lothar, griber hans skål og kaster den ind i væggen så den smadres.

"SIG MIG ER DU FULDSTÆNDIGT SINDSSYG???

Har du anklaget Gasparus for hovmod og kræmmermentalitet, belært ham om RIGTIGT og FORKERT og OM AT HUSET MERCERE TJENER ORDENEN PÅ SIN EGEN MÅDE???

Harcos sekretær fortæller mig at Gasparus viste TEGN PÅ VREDE! Alle hans skrivere var VED AT SKIDE I BUKSERNE!

Kan du få ind i dit tykke hoved at han er PRIMUSEN FOR HUSET MERCERE??? En af Ordenens fem mest magtfulde mænd! Han er MERKURS REPRÆSENTANT PÅ JORDEN! Du er en snotnæset nær-lærling! Han kan udslette dig - ELLER HELE OUROBOROS - så let som ved at knipse med fingrene!

HVAD FANDEN LÆRER DE JER OPPE I SVEA??? HAR DU LORT I HOVEDET????

AAAAAAAAAAAAAAAARRRRRRRGGGGHHHHHHH!!!!!!!!!!!"

Efter dette følelsudbrød sætter Adele sig ned, begraver sit ansigt i hænderne og kommer med nogle sære lyde mens hendes skuldre bevæger sig op og ned. Lothar er ikke sikker på om hun griner eller græder.

Men han tror at hun græder.

This message was last edited by the GM at 19:55, Sat 17 Dec 2011.

"Han sagde at han ville gøre hvad som helst for at bringe Huset i balance og lade Loven ske fyldest - jeg var jo nødt til at provokere ham for at se om han virkelig mente at jeg havde frie tøjler.

Det lader vist ikke til at han helt bestod prøven?"

Lothar ser ned på sin grødskålens skår, og sukker så dybt.

"Skal jeg skrive til ham og sige at han ikke bestod prøven, eller vil du skrive til ham? Altså .. jeg kan godt skrive til ham hvis det er? Sådan .. fortælle ham at hvis han virkelig vil have at Huset Mercere er på den Rigtige side af Loven så må der også ske forandringer. Tror du at det vil hjælpe?"

Lothar ser på sin grød igen der glider ned af væggen.

"Ej nu er grøden også blevet kold. Øv. Den var ellers så god når den var varm. Det er altså bare ikke nogen god dag, Adele. Det er det altså ikke."

Lothar skubber skålen fra sig og ser så lidt ud af vinduet, og rækker så ud og åbner brevet som Luciano er kommet med.
This message was last edited by the player at 20:31, Sat 17 Dec 2011.

Lothar åbner brevet. Adele læser med over skulderen på ham:


"Min ven Lothar,


Deres ønsker er rimelige og vi vil med glæde opfylde dem. Dog, prisen for Deres tjenester virker en kende urimelig. Vi vil gerne tilbyde een bonde teknik Vis og een bonde form Vis eller tre bønder form Vis af eget valg om året. Vi glæder os til at samarbejde Dem - De kan besøge Harco hvornår De ønsker. Regnskabsbøgerne ligger parat til Deres samvittighedsfulde inspektion.


Varme hilsner,

Gasparus.


N.B: De synes at have forvekslet den venlige tone i min korrespondence med en opfordring til at fornærme min person og mit Hus. Jeg behøver ikke skrive at De ikke længere vil tage Dem sådanne friheder."



Adele ser lettet på Lothar og udbryder:

"Det slap du let fra. Hvis du havde fornærmet en hvilken som helst af de tolv andre Primi, ville dit hovede sidde på en stage ved næste nymåne."

"Så så .. han er jo en fornuftig mand, og han bestod jo prøven. Det er vigtigt man ved hvor man har dem man arbejder for, og nu ved vi med sikkerhed at vi ikke kan stole på hans flotte ord om Loven - og det i sig selv er også en iagttagelse.

Nå, min kære Adele. Jeg har en opgave til dig. En bøn om du vil. Vil du have jeg skal fremstå fra min bedste side når jeg står i Harco? Så enten anskaf mig en bog om bogholderi eller vær min lærermester.

Hvad siger du til det?"

Lothar smiler sit mest vindende smil der mest af alt får ham til at ligne et retarderet får...

Den aften svarer han Gasparus per brev.

"Ærede Gasparus,

jeg ser frem til et smukt samarbejde, og håber at kunne være Dem værdig.

Deres ærbødige,

Lothar af Guernicus"

_____________

OOC

Med andre ord - Lothar vil undervises eller læse om Accounting.