OOC: jeg fik ideen klokken fire i morges. Pludseligt får grogsene en ekstra dimension, ikke? :)

In reply to The Storyteller (msg #26):

Vito kigger lidt mistroisk rundt i lokalet inden har taler til den sluttet kreds:

Jeg er enig i at straffen Berta har modtaget overhovedet ikke står mål med den forbrydelse hun har gjort. Dog skal vi være varsomme med at likvidere hende. Det kan skabe frygt hos resten af covenantets beboere hvis vi blot agere dommere og bødler. Det kunne give bagslag og så tror jeg at vores herrer ikke vil se på os med særlig milde øjne. Jeg vil derfor foreslå at vi gribe dette an på en måde så det ser ud som om Berta har pakket sine ting og forladt os i skam.

Jeg vil måske være istand til at lokke hende væk fra Covenantet og gøre hende tavs, da hun er begyndt at stole på mig. Hard du kan have gravet en grav 1 mil nord for covenantet i nærheden af den lille birkelund. Dæk den til med grene og kviste så den ikke er synlig. Mens Berta og jeg er væk er der 2 andre der pakker Berta's egendele og bringer dem til Birkelunden. Alt bliver begravet i graven. Hvis vi kunne skrive et afskedsbrev fra Berta ville illusionen være perfekt, men jeg er faktisk ikke sikker på om Berta overhovedet kunne skrive?

Men inden vi gør dette må jeg spørge jer om i er villig til at få en ung piges blod på jeres hænder? Dette er ikke åben kamp eller en fair rettergang. Dette er koldblodigt mord!

Jeg er selvfølgelig med!

De fem rådsmedlemmer ser på dig med en pudsig blanding af lettelse og bekymring. Efter en rum tid siger Adele:

"Jeg er glad for at se at jeg ikke har taget fejl af dig. Arrene på dine hænder.... den måde hvorpå du altid ved hvem der er bag dig. Dine lynhurtige reflekser når nogen taber noget. Jeg ønsker ikke at vide mere. Det vil blive som du foreslår. Hard graver graven og Renzo og jeg pakker Bertas ejendele. Hun kunne ikke skrive... men alle vil vide at hun rejste bort i skam. Vito... vi gør ikke dette fordi vi ønsker at gøre os til dommere over andre mennesker. Men vores Herrer forstår ikke vores verden - de lever i en verden af overflod hvor der er plads til tilgivelse, hvor der er plads til at fejle. Vi bliver nødt til at fungere i deres blinde vinkel - gøre det beskidte arbejde for at Ouroboros kan bestå. Bertas offer er nødvendigt."

Du kan skrive hvad Vito vil gøre - det vil være let for ham at ende Bertas liv og smide hende i en dyb grav i den lille Birkelund :)

In reply to The Storyteller (msg #30):

Vito vil lokke Berta væk fra covenantet ved at insistere på at ville tegne hende hendes krop i det fri. For at gøre fristelsen større har han pakket en lille kurv med en flask vin, brød, druer og andet frugt. Hvis Berta ikke vil med er plan B at Hard og Vito binder og knipler hende og fjerner Berta i de tidlige morgentimer fra covanentet inden solen står op.

Hvis Berta går frivilligt med så vil Vito tegne hende, drikke lidt vin og spise med Berta. Når hun mindst venter det vil han lægge sin hånd over hendes mund mens han støder sin kniv i hendes vitals, alt imens han hvisker i hendes øre:
"Undskyld, min pige. Undskyld"

Berta dør hurtigt under Vitos kyndige hænder. Da hun ligger livløs tilbage, afslører undtrykket i hendes ansigt overraskelse snarere end smerte. Vito sidder en stund og kigger på sine hænder. Han føler sig sært tung og træt - hænderne synes på pudsig vis ikke at tilhøre ham. Så kommer Hard frem mellem birketræerne, bærende en spade. Han bærer Bertas lig hen til graven, lægger hende blidt i den og begraver hende. Dækker hende til med jord og siger nogle ord på sit sære nordiske sprog. Bagefter sidder Vito og Hard en rum tid i den lille lysning mens de tavst deler en flaske vin.

Efter Bertas forsvinden ændrer stemningen sig i Covenantet - til det bedre. Anspændtheden er forsvundet, folk fløjter når de arbejder, ler når de taler. Vito synes på sær vis at blive behandlet med en ny respekt. Der er altid en ekstra kage til ham, hans kappe bliver syet af hjælpsomme hænder så snart der kommer en flænge i. Der er altid nogen der rækker ham en kniv når hans fjerpen bliver sløv, altid en villig stuepige til at dele hans leje. Vito nyder det - varsomt. Han har lært at man aldrig får noget uden at give noget igen...

I foråret 1140 bliver Vito kontaktet af Adele. Hun fortæller at hun er bekymret over kusken Alfredo, og spørger om Vito vil holde et skarpt øje med ham og rapportere tilbage.

Hvis Vito indvilliger, så lav to kast: et mod dexterity + shadowing og et mod perception + observation skill!

En tidlig morgen i efteråret 1140 brager døren ind til Vitos kammer. I døren står Lothar i sin plettede kutte og med sit uglede hår, og ænser ikke det antal af kasteknive og andet der rammer døren omkring ham - hans illuminator har jo så dårlige nerver. Lothars mund bevæger sig i et stykke tid før der endelig kommer lyd frem:


"Det er fantastisk!! Det er sket ... det er nu ... rejsen .. ja .. du skal til Krim, min dreng! .. fantastisk sted .. du skal lære græsk, meget nyttigt ja .. ja det er .. meget nyttigt .. pas på jord-elementar-ånder .. meget store .. ja .. ja de er .. vi skal rejse .. ja .. pak min dreng ... store nyheder .. fantastisk!!"


Lothar lukker døren efter sig og brager den pludselig op så hylden på den anden side af døren falder ned:



"Pak min dreng .. hvorfor sover du stadig .. det er nu!!! Pak let .. bare til et år eller to .. fantastisk!!"


Lothar lukker døren, og efterlader Vito til sine tanker om livet og hvorfor i alverden Vito havnede i nærheden af Lothar ...

In reply to The Storyteller (msg #33):

Vito nikker blot til Adele, som tegn på at opgaven er forstået og selvfølgelig vil blive udført med den allerstørste diskretion...

In reply to The Storyteller (msg #33):

Og her er Vito's rul:

Vito the Illuminator rolled 11 using 3d6. Perception roll mod observation.
Vito the Illuminator rolled 13 using 3d6. Dex roll mod shadowing.

Jeg kan ikke helt huske hvad han har i de forskellige skills, men jeg er næsten sikker på at han lige klare dem begge :-)

Det virker ikke som om Alfredo opdager, at han bliver skygget. Vito finder ud af, at kusken enkelte nætter sniger sig ind i fællesbygningen, hvor han tilbringer tid i forsyningsrummet. Men Vito kan ikke med sikkerhed sige, hvad Alfredo foretager sig i rummet.

Da Vito rapporterer tilbage til Adele, siger hun:

"Dette bekræfter vores mistanke. Guiliu har rapporteret, at han har set Alfredo modtage penge fra Thybalts steward, i ly af mørket. Alt peger på at Alfredo spionerer for Thybalt. Jeg vil samle Skyggerådet for at diskutere sagen".

Efter et par dage bliver Vito kontaktet af Hard, som fortæller at Skyggerådet har besluttet af Alfredo må forsvinde. Hard siger:

"Jeg vil tage mig af det. Vil du hjælpe mig sønnike?"

In reply to The Storyteller (msg #37):

Vito kigger et øjeblik på hard inden hvad der kunne ligne et forsigtigt smil kortvarigt former sig på hans uskyldige ansigt:

Selvfølgelig! I kan altid regne med mig. Lad mig overraske ham en dag han er på vej til byen. Vi kan få det til at ligne et landevejs røveri.

Vito kigger forventningsfuldt op på Hard

Hard ser Vito ind i øjnene med et uransageligt blik. Så siger han:

"Sønnike, du har vist dit værd. Denne gang er det mig der må stå prøven. Men jeg kan bruge din hjælp til at distrahere Alfredo".

Næste gang Alfredo rejser til Brindisi med oksespandet, rejser I efter (I har fortalt alle at I rejser til Bari for at købe blæk). Igennem to dage holder I øje med kusken før I finder den perfekte lejlighed. En sen aften tumler Alfredo ud fra en kro, døddrukken. Vito træder frem og hæver hånden til hilsen. Alfredos øjne lyser op i gensynets glæde. Mens han fremmumler "Vito, diiin gamle schurk. Hvad fanden laver du her?" sniger Hard sig ud fra skyggerne og om bag kusken med hævet slagsværd. Sværdet falder i et grusomt hug med to hænder. Klingen kløver Alfredo fra venstre skulder og ned til navlen. Mens blodet vælder frem i en veritabel flodbølge, falder Alfredo fremover, synes et øjeblik at se overrasket ind i Vitos øjne, og dør så i løbet af et hjerteslag. Hard tørrer klingen af i Alfredos kappe, sætter ham en fod i lænden og skubber ham i havnen. Han siger: "Lad os se at komme væk".

I løbet af de næste uger er der mange spekulationer omkring Alfredos forsvinden. Han havde et pund sølv med til Brindisi, for at betale en købmand. Et pund sølv kunne friste enhver. Der går også rygter om at han så en havneskøge - måske er de stukket af sammen?

Efter nogle uger er Alfredo dog glemt.

Hard ser Vito ind i øjnene med et uransageligt blik. Så siger han:

"Sønnike, du har vist dit værd. Denne gang er det mig der må stå prøven. Men jeg kan bruge din hjælp til at distrahere Alfredo".

Næste gang Alfredo rejser til Brindisi med oksespandet, rejser I efter (I har fortalt alle at I rejser til Bari for at købe blæk). Igennem to dage holder I øje med kusken før I finder den perfekte lejlighed. En sen aften tumler Alfredo ud fra en kro, døddrukken. Vito træder frem og hæver hånden til hilsen. Alfredos øjne lyser op i gensynets glæde. Mens han fremmumler "Vito, diiin gamle schurk. Hvad fanden laver du her?" sniger Hard sig ud fra skyggerne og om bag kusken med hævet slagsværd. Sværdet falder i et grusomt hug med to hænder. Klingen kløver Alfredo fra venstre skulder og ned til navlen. Mens blodet vælder frem i en veritabel flodbølge, falder Alfredo fremover, synes et øjeblik at se overrasket ind i Vitos øjne, og dør så i løbet af et hjerteslag. Hard tørrer klingen af i Alfredos kappe, sætter ham en fod i lænden og skubber ham i havnen. Han siger: "Lad os se at komme væk".

I løbet af de næste uger er der mange spekulationer omkring Alfredos forsvinden. Han havde et pund sølv med til Brindisi, for at betale en købmand. Et pund sølv kunne friste enhver. Der går også rygter om at han så en havneskøge - måske er de stukket af sammen?

Efter nogle uger er Alfredo dog glemt.

Efter Alfredo er "stukket af med sølvet", bliver Vito udpeget til at eskortere den sære Lothar på hans rejser til Orienten.

Du kan læse om disse rejser på Lothars tråd....

Vito drager afsted med Lothar og sværdkrigeren Olaf til Krim-halvøen. På sejlturen dertil siger Olaf til Vito på italiensk:

"Vi kommer vist ikke tilbage til Piaggio det næste stykke tid. Der hvor vi drager hen vil der næppe være andet end vidtstrakte sletter og barbarer. Det eneste vi har er tid. Vito, jeg har altid ønsket mig at lære at læse. Jeg tror ikke jeg er for dum - jeg vil gerne bare prøve. Hvis du vil lære mig at læse italiensk, vil jeg til gengæld give dig min mest dyrebare ejendel. Den er fra min oldefar. Det siges at den blev smedet af dværge i mit hjemland."

Olaf pakker en lille rulle klæde ud fra sin oppakning. Deri er der en meget smuk daggert, lavet af det fineste stål man kan finde i nordeuropa og med et skæfte af horn. Den er excellent quality, og giver +1 to hit og damage.

Olaf løfter øjenbrynene og kigger Vito spørgende ind i øjnene?

In reply to The Storyteller (msg #42):

Vito kigger uskyldigt på Olaf, men har samtidig svært ved at fjerne blikket fra den smukke daggert som ligger i Olaf's hånd...

"Olaf det vil være mig en ære at lære dig at skrive og læse det smukke italiensk... lad os straks starte med at lære dig alfabetet"

Vito tager en lille mørk træplade frem, som han plejer at bruge til sine kridt skitser og han går straks igang med sirligt at skrive bogstaver ned

I har tre sæsoner på Krim-halvøen (sørejsen til og fra inkluderet). Det vil tage to sæsoner inden Olaf kan skrive rimeligt godt. I løbet af de to sæsoner får Vito samlet 2 cp i teaching skill. Den sidste sæson kan du f.eks. bruge til area knowledges, sprog, art (drawing) eller carousing (Olaf er lidt af en drukmås). Hvis Vito er interesseret kan Olaf også lære ham et par bryderkneb. Under alle omstændigheder vil Vito have 1 cp til den tredje sæson. Skal det måske være enthusiastic learning?

In reply to The Storyteller (msg #44):

Vito bruger en del af sin fritid på Krim med at prøve at fange det barske landskab i sine skitser... det gør han selvfølgelig med den største enthusiasme :-)


Vito the Illuminator rolled 8 using 1d10 - det er da ikke så ringe?

Så får Vito 2 cp i art (drawing)!

Olaf lærer at læse og skrive på italiensk. Han er meget taknemmelig og giver Vito den vidunderlige dværgedaggert.

Vito og Olaf drager med Lothar til Konstantinopel. Det er muligvis det mest stimulerende sted i verden for to unge friske fyre! Foruden det eksotiske islet er der selvfølgeligt masser af smukke kvinder og aromatisk vin. Og fordi I er gæster i covenantet får I selvfølgeligt en udsøgt behandling. Prøv først at lave et presence + manual dexterity + gifted artist roll for at se om nogen opdager Vitos kunstneriske talenter...

In reply to The Storyteller (msg #46):

Vito bruger en del tid på at tegne og male mens han er i konstantinoble... især unge piger med meget lidt tøj interessere ham for tiden. Men det bliver da også til et par tegninger af de fantastiske bygningsværker i ny og næ.



Vito the Illuminator rolled 11 using 3d6. Kan Vito holde sit store talent skjult ?.

Vito nyder det gode liv med vin, god mad, stimulerende selskab og smukke kvinder. Han bliver ikke opdaget af en sponsor, men hans talent går ikke upåagtet forbi. En ung maler, Adrian, bemærker at du har en "smidig hånd, omend en noget utraditionel stil som mere skyldes stilforvirring end talent". Inden du ved af det, har han udfordret dig til en duel på kulstift. Han er parat til at satse sin mest værdifulde ejendel - en pensel som har tilhørt selveste den hermetiske maler Inavissi.

Han spørger dig hvad du er parat til at satse?

In reply to The Storyteller (msg #48):

Vito er ikke bleg for en udfordring, selvom han synes det er lidt bøsset med en dyst ud i at tegne... knive er det man har dyster i!!!!

Men det er en ny udfordring og da vito ikke har andet af værdi end en meget fin dagger (fine quality - det er selvfølgelig ikke Olaf's gave) ligger han den i puljen.

Vito kniber øjnene sammen og spørger Adrian:

"Nå min ven. Man kan ikke have en dyst uden en dommer. Jeg foreslår Lothar. Han er en lovens mand og ville aldrig kunne finde på at snyde."

Adrian kigger med foragt på kniven: "har du ikke andet at tilbyde? Ellers kan vi jo sige at du skal holde min maling og mine pensler for mig de næste tre måneder. På den måde vil du virkeligt bidrage til kunsten. Eller... måske tør du ikke?"

Åbenbart er disse unge kunstnere ikke så imponerede over Vitos fine knife. Det forstår han ikke - han er selv ret begejstret for den!
This message was last edited by the GM at 07:49, Tue 06 Sept 2011.

"Du er helt tavs.... er indsatsen for høj min lille kerubfjæs?"

In reply to The Storyteller (msg #51):

Vito har sagt kom an... så den lille læderbøsse kan bare komme an ;-)
Jeg tegner ham langt ud på Balkan.