I skriptoriet er alt kaos! Der savnes en mand til at lede og koordinere. De to unge scribes skiftes til at købe blæk og fjer, indrette pulte etc men de har ikke den nødvendige erfaring eller autoritet. Lothar synes at være mere interesseret i at bladre rundt i bøgerne og nynne uden melodi, mens han løfter øjenbrynene og kommer med små tilfredse grynt når han ser en særligt smuk illustration. Men det virker ikke som om han er interesseret i at bruge tiden til at indrette skriptoriet til en velsmurt enhed...

Hvad bruger Vito tiden til, når han ikke arbejder hektisk i skriptoriets maelstrøm af papir, blæk, fjerpenne og folk der panisk løber rundt og støder ind i hinanden?

In reply to The Storyteller (msg #1):

Vito udfører sine pligter uden at kny. Han nyder faktisk det at illutrere bøger meget mere end at scribe. I hans illutrationer kan han bruge sin fantasi og indlægge små nuancer og finesser som kun en meget meget grundig inspektion vil afsløre.

I hans fritid vil han jo meget gerne gå til hånde for sin mester hvis han har nogle opgaver der skal udføres. Og da Lothar lufter at Vito kan komme med til alperne er Vito fyr og flamme.

Ellers bruger Vito tid på at gå på opdagelse på covenantes område og de nærmeste små landsbyer - måske overhøre han noget sladder. Hvis der er tid til det så vil han også tage et par ture til storbyen et par gange i løbet af året. Her vil han primært se om der er nogle spændende bøger og ikke mindst knive på markedet.