In reply to The Storyteller (msg #25):

Iført sin Gits breathing device og taskerne fyldt med tørret erdlukød og rigeligt med kanknectar rider Kythion hurtigt hen over den forbrændte slette. Kun forvredne sten der griber op mod himlen bryder det ellers ensformige landsskab. En gang imellem stiger Kythion af sin trofaste ganger og undersøger det nøgne landskab efter spor fra de horder af frie slaver han nu jager.


22:12, Today: Kythion rolled 9 using 3d6. tracking. (Klarer den med 5)


To timer midt på dagen holder Kythion hvil. Her er varmen så intens at selv en dreven vildmarksmand ville løbe en risiko ved at fortsætte. Ved hjælp af lidt giant hår sin stav og nogle naturlige klipper får han spændt sit lædersejl op så det dækker for den skarpe eftermiddags sol. Skindet har han kridtet med kridt importeret fra Balik, således at det bortreflektere det skarpe sollys bedst muligt. Han gumler lidt tørret erdlu kød. Ikke for meget, da han ved at kroppen skal bruge for meget energi på at fordøje det, hvilket vil gøre ham sløv senere. Og han har brug for at jage sit bytte måske helt til daggry. Kythion drikker en stor slurk kank nectar hvorefter han lægger sig ned for at hvile sine muskler og hoved så han er helt frisk til at genoptage jagten.

22:12, Today: Kythion rolled 10 using 3d6. survival check. (klarer den med 5)

Da solen ikke længere brænder lige så ubønhørligt pakker Kythion hurtig sin lille lejr sammen og sadler op på sin Kank og forsætter sit ridt mod sit bytte. Kythion ved med sig selv at de ingen chance har herude i ødemarken og det er kun et spørgsmål om tid før han støder på de første der ikke kunne klare turen. "Med lidt held vil de stærke hjælpe de svage tænker Kythion."

Han elsker som ingen anden den ensomhed man finder når man kæmper alene ude i ørkenen. Man finder en sjælefred når ens eneste bekymring er at klare sig selvom elementerne raser imod og med en. Og for første gang i lang tid tænker han tilbage til sin tid hos sin mester og ikke mindst al det han mangler at mestre...
"Jeg må gøre min træning færdig hvis jeg overlever denne tur tænker Kythion"

Caan begiver sig over til kroen The Howler, der er fyldt med skygger og røgen fra euforiserende biller, som pulser og gløder i rigt udsmykkede vandpiber. Han sætter sig ved baren og bestiller et krus med let gæret kank-nektar. Han drikker meget langsomt og velovervejet, ved at hans forehavende kun kan lykkes hvis han ikke bliver for fuld. Den lille hjulbenede vil gribe enhver lejlighed til at sludre med kroens drikkende gæster. Han ved godt at han ikke er en charmer, men når han kigger sig omkring indser han at han egentligt passer meget godt ind blandt de andre bærme. Een ting falder gruaghen naturligt -  at sprede penge omkring sig. Han vil derfor stille og roligt prøve at købe sig nogle venner ved at betale for at deres drikkekrus er fulde!

KYTHION

Der er spor af udrustning smidt i sandet som det er blevet varmere og folk er blevet mere desperate. Et skjold her, et tomt vandskind der. Deres tempo er imponerende faktisk, og sporene af mennesker og kank viser at det driver sig selv frem med en beslutsomhed som er mindeværdig.

Da det er ved at blive mørkt så spotter Kythion dem mod syd-vest. Det er uvist om han kan nå dem inden det bliver mørkt. Kythion presser sin kank til det yderste, men til trods for dette så når Kythion dem ikke inden natten falder på, og i løbet af natten mister han også sporet af dem.

Kythion tager et hvil under den klare nattehimmel. Filosoferer lidt om hans gamle mentor som han sidder der og ser på de to måner over denne fordømte verden. Da han har spist så forsætter han sin færd.

Om morgenen finder han sporet af dem og hastigt efter så ser han dem. Han befinder sig på et lille højdedrag med god udsigt og kan se gruppen af tidligere slaver stavre som søvngængere igennem ørkenen. Til Kythions overraskelse kan han se at de stærke bærer de udmattede, og at ingen bliver ladt tilbage. Han ser en gammel kvinde snuble i sandet og en yngre trænet gladiator samler hende op og bærer hende videre i sine arme.

Kythion kan være hos dem inden for 10 minutter...


CAAN

Bits og krus fyldt med noget der smager som noget der er kommet ud af en Giths røvhul bliver langet frem og tilbage over disken. Den der har mønter har altid venner, og det er ikke svært for Caan at finde oplysninger .. eller i hvert fald at høre rygter ... der er opstandelse grundet gladiatoroprøret for hvis Bachiatus stald af gladiatorslaver er væk, hvem skal så levere de gode kampe? Hvor skal man nu kunne se ordentlige slaver flå tarmene ud på hinanden? Hvad er der dog sket med denne verden?

Men det lykkedes Caan at finde den fordrukne dværge-læge. En lille forsagt mand ofte sidder og savler over en drink og græder over "alt det der gik galt i hans liv" mens han pisser i sine bukser. Man siger han er dygtig - når han er ædru - men at han stort set aldrig er ædru. Om en hvis væver er folks munde dog lukket med syv segl. Det er tydeligt at folk frygter ham - og hvem han repræsenterer.
This message was last edited by the GM at 16:03, Tue 10 Jan 2012.

Caan sætter sig henkastet ned hos dværg-lægen. Ikke som om han specielt har lyst til at sætte sig ned der, snarere som om hans ben pludseligt giver efter under ham. Han rækker et stort krus med gæret kank-nektar over bordet til dværgen. Caan begynder at fortælle røverhistorier, han syer en tyriansk handelsmand sammen fra alle de købmænd han har beskyttet gennem tiden og iklæder sig selv rollen. Han fortæller lystløgne om utallige rejser mellem Tyr og Altaruk, om historier fra lejrbålet, fantastiske krydderihandler og angreb fra ørkenens vilde gith. Efter at have talt venskabeligt med den fulde dværg i to timer, siger han:

"På et tidspunkt rejste jeg med mekillot-dreven karavanevogn. Vi vågnede en årle morgen ved at det orange sollys blev overstrålet af flammer fra selve vognen! Jeg kastede mig ud gennem et skydeskår og undgik med nød og næppe de pile, som elverne skød efter mig. De spidsørede djævle havde sat ild i vognen med brandpile! Men min vagt, måtte luft-elementerne holde ham evigt sund, var for bredskuldret til at kaste sig ud gennem skydeskåret. Da han endeligt slap ud gennem vognporten, var han i lys lue. Vi slukkede ilden, men han havde brændsår på brystet og den højre arm. Men i Silver Spring oasen fandt vi en læge, som kurerede ham med sorte anus-igler! Det må jeg sige, de små blodsugere havde en nærmest mirakuløs virkning på ham!"


OOC:

Lige et spørgsmål til Ordenen: I D&D spillet er alle medlemmer mindst level 21 psionicists. Er alle medlemmerne i vores kampagne også astronomisk magtfulde, eller repræsenterer Ordenen mere en social gruppering af dygtige psionicists?

This message was last edited by the player at 20:06, Tue 10 Jan 2012.

CAAN

Kizdus ser på dig. Hans øjne er blanke og stirrer frem for sig som om han ser noget som slet ikke er der. Der er bræk på hans hage og tøj og du kan mærke dine fødder blive våde grundet den pøl af pis der er under det lille bord.

"... aaaaaaaaaaaaaarrrgghhsss ... sssss .... staaaaaarrrr ... vaaaa.... naa ... aaaargggghgghgggghhh ... "

Han bliver tavs, hans øjne ruller og han falder bagover og med et bump rammer han jorden. For en stund sukker Caan dybt, og så hører han pludselig en stemme fra gulvet. Tilsyneladende har slaget fået Kizdus til - for en kort stund - at kunne agere (rimelig) samlet.

"De skide fucking røv-igler er geniale .. GENIAAAAAAAALE!!"
This message was last edited by the GM at 20:11, Tue 10 Jan 2012.

OOC

Jeg ser Ordenen som værende en sammenslutning af kompetente psykere der har en mystisk agenda som de kun selv forstår. Jeg forestiller mig alt fra avls-eksperimenter til forskning udi Athas fortid. Mange af dem er nok blevet lidt kuk-kuk med tiden ...

Helt sikkert nogen man ikke skal rode for meget rundt med, og som har gjort sit bedste gennem årtier for at sprede rygter (sande som falske) om Ordenen for at fremstå så mystiske og farlige som muligt.
This message was last edited by the GM at 20:17, Tue 10 Jan 2012.

Caan hiver Kizdus op på bænken igen og spørger henkastet:

"Bruger du også de sorte røv-igler når du helbreder brændsår?"

This message was last edited by the player at 20:58, Tue 10 Jan 2012.

In reply to The Storyteller (msg #30):

Kythion gør ikke noget for at skjule sig idet han sætter lidt ekstra fart på sin Kank. Kythion rider ud på siden af gruppen af slaver og begynder dernæst at nærme dem fra deres højre flanke. Da Kythion er ca 30 skridt fra gruppen standser han sin Kank og løfter sin højre hånd som tegn på at han kommer i fred. Kythion har gjort alt for at gruppen kunne se ham i god tid så de ikke blev bange og han har ikke hævet nogle våben. Kythion råber derefter på tradetongue:

"Mine frænder. Jeg kan se at i måske har brug for hjælp i denne svære situation. Elementerne er med mig herude i ørkenen og jeg har lidt evne ud i at hjælpe den såret. I behøves ikke at frygte mig. Jeg har været i den selvsamme situation som jer for år tilbage."

Kythion sænker sin hånd og kigger på den store gruppe af slaver. Han er klar til at spore sin Kank og ride derfra med stor hast hvis nogen prøver at angribe ham. Imens han sidder der prøver han samtidig at få et overblik over gruppen.
Hvor mange er kvinder og børn. Hvor mange krigsduelige mænd/kvinder er der og ikke mindst hvor tilredte ser de ud?

22:09, Today: Kythion rolled 10 using 3d6. perception
This message was last edited by the player at 21:09, Tue 10 Jan 2012.

KYTHION

Der er måske 40 tidligere slaver i alt. Ca. 15 af dem er gladiatorer og resten er husslaver. De ser alle rædselsfulde ud. Gårsdagens blodbad kombineret med sand og støv gør de ligner noget der er løgn. Der er også 3 kanker med rimelige mængder af forsyninger på men det ser ikke ud som om det er nok i forhold til hvilken tur de skal ud på.

Kythion ser en mand træde frem. Det ligner ikke Turak som du regner med er den kæmpe af en mand der bærer på den gamle kone. Men en yngre, mere senet, kriger med en karisma og et gennemslagskraft i hans ord. Han hæver sin hånd i fredshilsen, og siger:

"Kom i fred, Vandrer, og tal frit. Hvad vil du?"


CAAN

"Er der overhovedet andet? .. Du .. tager en af de satans .. igler .. og hamrer  den så langt op .. i .. i .. røven som overhoooooooooovedet muligt! Helt der op hvor .. hvor .. hvor du næsten kan se den stikke sit lille grimme .. fjæs ud af patientens mund .. og så lader du den lille lort blive siddende der.

Giver nogen vilde ar - men de overlever ...

iglerne altså ...

patienterne også ...

sommetider .."
This message was last edited by the GM at 21:18, Tue 10 Jan 2012.

Caan ser ind i dværgens fjæs, som er nærmest amorft på grund af druk og spørger:

"Ham brand-offeret som du nævnte at du behandler i disse dage, har han også disse igler kravlende på sin drøbel? Ha ha ha ha!"

CAAN

Kizdus forsøger at fokusere på dig,

"Diss .. e ... dis .. se .. disse .. d .. d .. d .. da ..da .. dage?"

___________

OOC

Rul FAST-TALK. Grundet Kizdus tilstand kombineret med hans (især af en dværg) svage viljestyrke, burde gøre det forholdsvist nemt for dig. Men samtidig så frygter han også sin arbejdsgiver, så ... rul, min ven.

The Storyteller rolled 7 using 3d6. Kizdus - Willpower (Ikke helt dårligt faktisk. Klarer den på pointet).

In reply to The Storyteller (msg #36):

Kythion kigger intenst på den senede fyr og kan ikke lade være med at tænke på hvor stor en gevinst han kunne blive for huset Wywern...


"Mit navn er Kythion. I fordums tid var jeg også selv en slave. Og som jer fik jeg også chancen for at bryde de lænker der i al for lang tid havde holdt mig fanget. Men frie fugle kan ikke holdes nede for altid. Jeg har siden, sammen med en frænde, som jeg flygtede med, opbygget et handelshus. Det er lille, men i har måske hørt om det. Vi kalder det hus Wywern og vi har hovedsæde i Nibenay."

Kythion kigger et øjeblik rundt på forsamlingen for at se om hans har haft nogen effekt...

"Jeg er fulgt efter jer af to grunde. For det første søger jeg noget som i måske har taget fra Bachius da i flygtede. Jeg snakker om en bronzehjelm. Denne hjelm fandt jeg og min frænde i ørkenen for nogle år siden. På det tidspunkt var vi endnu ikke så etableret som vi er nu og vi besluttede at gemme hjelmen til hårdere tider. Vi gemte den på gravpladsen uden for Altaruk. Nu gik det hverken værre eller bedre end at en forsumpet gravrøver fandt vores hjelm og solgte den for en slik til Bachius. Nu ved jeg godt at Athas love siger at jeg og min frænde ikke længere er de retmæssige ejere, men vi er villige til at betale gode penge for at få hjelmen retur. Disse penge ville kunne give jer en god start på jeres nye tilværelse."

Kythion holder endnu en kunstpause inden han fortsætte.

"I kan med rette spørge hvorfor vi er så interesseret i denne hjelm? Og svaret er egentlig at vi ikke selv er så interesseret i dette stykke bronze, men vi er tilgengæld meget interesseret i at hjelmen ikke falder i de forkerte hænder! Hjelmen er nemlig et cursed artifakt, som kan bruges af ondskaben selv til at skabe legioner af udøde, hvilket jeg og min forretningspartner bestemt ikke er interesseret i, da det vil være rigtig dårligt for vores forretning. Ser I, denne hjelm var meget tæt på at falde i de forkerte hænder hos Bachius. En mand som kaldte sig skelettet er i ledtog med ondskaben selv. I har måske set ham, da han boede i villaen indtil jeres oprør satte en effektiv stopper for det. Han var let genkendelig og han havde en thri-keen bodygaurd. jeg og min frændes plan var at spionere på Bachius' villa og slå til når skelettet forlod villaen med sin fordømte hjelm. Men som i selv ved så forløb begivenhederne ikke helt som vi havde planlagt."

Denne meget tale har gjort Kythions hals helt tør og han tager en slurk kank nectar inden han fortsætter...

"Jeg nævnte at jeg også havde fulgt efter jer af en anden grund. Dette er fordi at jeg oprigtig gerne vil hjælpe jer. Jeg kender steder hvor frie slaver har samlet sig i små fristeder... jeg har selv boet et sådan sted i en periode. Jeg vil ihvertfald anbefale jer at i holder jer fra bystaterne i en periode. Og når i en dag er glemt og vil vende tilbage til det pulserende liv i bystaterne så vil jeg og min forretningspartner til en hver tid være interesseret i at ansætte modige og stærke mænd, som jer, under husets wywern flag. Vi er som sagt bosat i Nibenay i en gamle nedlagt gladiatorskole. Vi vil kunne tilbyde gode leveforhold, masser af eventyr og en meget rimelig løn."

Endelig holde Kythion kæft. Han føler sig helt tør og hæs efter denne lange monolog. Han tager endnu en tår kank nektar og venter tålmodigt på at hans ord bundfælder sig hos sine tilhører.

Caan bliver lidt toer i munden da han indser at Kizdus stadigt besidder en rest af fornuft midt i sin fuldskab. Hans tunge klaeber fast til ganen og han siger, at han bare har misforstaaet noget Kizdus sagde tidligere. Han fester videre med dvaergen en times tid foer han traekker sig tilbage til Syndernes Have og proever at drukne sine bekymringer mellem volumioese faste bryster. Hvis Kythion ikke er vendt tilbage naeste morgen, vil han proeve at gribe sagen an paa en ny maade....

OOC:

Caan misser sit default fast-talk roll med 5. Han kunne sikkert godt presse dvaergen med sin intimidate skill og derefter myrde ham, men saa ville vaeveren helt sikkert fatte mistanke...

KYTHION

Gruppens leder ser på dig som om hans øjne forsøger at se ind i din sjæl og læse dig.

(Deres leder, Acus)

"Mit navn er Acus, og ,jo, vi kender Skelettet. Han kom til Bachiatus og ville købe Hjelmen, men Bachiatus ville ikke lade ham købe den uden at Skelettets mænd overvandt os. Det skete ikke, for det er ikke muligt. Men vi fik nok af at være slaver. At dø for andres morskab og for simple væddemål. Så vi kender Skelettet og vi har hjelmen. Vi ved også at vi ikke skal nærme os en Bystat - vi har lige slagtet en Templar.

Men til sagen, Kythion Vandringsmand! Hvad vil du give for Hjelmen?"

Acus griner lidt og hoster lidt for at klare stemmen.

"Og lige en ting til ... vi arbejder ikke for nogen mere ... vi er Frie og vi vil tilbringe resten af vores liv med at være Frie ... men tak for tilbudet, Kythion".


CAAN

OOC

Beklager, men lad os se hvornår Kythion returnerer, og ellers må Caan jo træde i karakter og udslette alt liv i Altaruk.

OOC:

Caan er paa pausebillede viklet ind i en veritabel urskov af linjehvide ben or arme :)

This message was last edited by the player at 12:11, Wed 11 Jan 2012.

In reply to The Storyteller (msg #41):

Kythion kigger bestemt på Acus og siger:

"Acus... alle mercenaries der arbejder under os i hus Wywern er frie mænd. Dvs. de til enhver tid kan søge andre muligheder her i livet hvis noget bedre byder sig. Men dette er også blot et stående tilbud hvis nogen af jer på et tidspunkt gerne vil søge lykken i en bystat. Men tilbage til det vigtige nemlig hjelmens pris. Jeg kan tilbyde to ting; Jeg kan hjælpe jer på vej til en lille by af frie slaver som ikke er mange dagsrejser herfra. Det ser ud til at i har brug for al den hjælp i kan bruge. Det er ikke en spøg at rejse i ørkenen når man ikke er vant til det. Man kan hurtigt fare vild, støde på ubehagelige dyr, blive fanget i sandstorme eller blive trukket ned af kviksand. Derudover vil jeg tilbyde jer 10 guldmønter for hjelmen, hvilket er en overordentlig fair pris. Det vil give jer en god start som frie mænd og kvinder."

Kythion kigger lidt på Acus og fortsætter sin talestrøm lige inden han begynder at svare...

"... hvis i sælger hjelmen til mig bliver jeres chance for at overleve som frie mænd også meget større! Ikke at jeg kan gøre nogle store og stærke krigere som jer noget, men så længe i har denne hjelm vil i blive jagtet af stærke kræfter som ikke vil helme før de har hjelmen. Og tro mig, som landet ligger nu vil de ikke være i forhandlings humør. Det kort er spillet. De vil blot slagte jer og tage hjelmen fra jer! Jeres spor er lette at finde og det vil ikke tage dem mange månefaser at finde jer. Sælg mig hjelmen og jeg vil hjælper jer frem til jeres destination og skjule jeres spor. Derefter vil jeg blive den jaget indtil hjelmen når sin endelige destination."

KYTHION

Acus ser på Kythion og træder så et skridt frem:

"Den hjelm er sikkert mere værd end som så, men et frit liv er vigtigere end noget andet.

Aftale!"

Acus rækker hånden frem og trykker Kythion (overvældende) fast i hånden, mens at hans gruppe bryder ud i jubel!

In reply to The Storyteller (msg #44):

Kythion siger ærligt til Acus...

"Du har ret Acus for nogen er denne hjelm meget mere værd end 10 guldmønter, men for dødelige som os er det en god pris. Derudover har i lige fået en god ven i hus Wywern. Det kan som sagt komme jer til gode senere i livet hvis i skulle støde på problemer i Nibenay regionen."

Kythion stikker hånden ned i en lille pund han har hængene om halsen. Heri fisker han en lille diamant ud, som har en værdi af 10 guldmønter. Han lægger diamanten i hånden på Acus.

"Denne diamant er mindst 10 guldmønter værd og den er let af skjule selv hvis man skulle blive overrasket af elvere."


Kythion kigger ud over gruppen og siger med en klar røst...

"De to der har det værst kan ride på min kank. Jeg vil danne bagtrop og fjerne spor så godt jeg kan."

Kythion kigger op på himlen.

"Vinden burde klare resten i løbet af et par dage. Lad os komme afsted så er chancen større for at vi ikke bliver overrasket af de folk der nok allerede jager os lige nu."

Kythion prøver at fjerne spor. Men det er svært da gruppen er så stor og da han også skal lede dem frem på sikker vis.

14:10, Today: Kythion rolled 15 using 3d6. de track.

Kythion kan godt se at det ikke er det bedste arbejde han har lavet, men håber som sagt at elementerne vil hjælpe lidt til. Når gruppen nærmer sig slavebyen (en halv dagrejse derfra) så vil han prøve at fjerne spor lidt grundigere.
This message was last edited by the player at 13:13, Wed 11 Jan 2012.

KYTHION

OOC

Slavelandsbyen No Name ligger altså længere end ½ dagsrejse fra jeres position nu. I kom til Fort Adros fordi det var den eneste måde at komme til Altaruk og samtidig undgå Den Alluvianske Ødemark. Estimeret tid til ankomst til No Name: 4 dage.

Rul SURVIVAL (for at føre dem frem sikkert uden om kviksand, Tarylske Sandorme, finde fordærvet vand osv.), NAVIGATION (for at undgå at fare vild), DIPLOMACY (generelt for hvordan I kommer ud af det med hinanden), TRACKING (for at slette spor - hvis Kythion stadig ønsker det. Indtil videre har han ikke spottet nogen fjender).

In reply to The Storyteller (msg #46):

OCC: Jeg sagde blot at når vi ca var en halv dagsrejse fra slaveprisen noname så ville jeg prøve at gå lidt grundigere til værks med detrackingen ;-)

In reply to The Storyteller (msg #46):

09:44, Today: Kythion rolled 11 using 3d6. detracking.
Når gruppen nærmer sig Noname vil Kythion begynde at detracke

09:44, Today: Kythion rolled 15 using 3d6. diplomacy.
Kythion holder sig for sig selv, som en ægte ranger gør. Han er ikke meget for at socialisere sig med gruppen. Han holder sig i baggrunden og i løbet af dagene er han tit væk fra gruppen. Det er nok det der gør at gruppen nok ikke sådan ligefrem bliver venner med Kythion.

09:44, Today: Kythion rolled 13 using 3d6. navigation.
Jeg regner med at jeg får en lille bonus nu når det er et sted vi har gennemrejst før? Jeg mener at jeg har 12 i navigation.

09:43, Today: Kythion rolled 12 using 3d6. survival.
Hvis der er noget Kythion han kan så er det at overleve i en ørken. Han bruger selvfølgelig også sin viden til at prøve at hjælpe gruppen. Men det kan jo godt være at de ikke vil have hans hjælp pga. hans ringe diplomatiske evner :-)

Dagen efter at Caan har drukket med dværgen, dvs fjerdedagen efter at Kythion er rejst, køber den lille hjulbenede sig en ny djallabah, denne gang i en diskret støvet mørkegrå farve. Han rekognoserer diskret omkring væverens hus, finder ud af hvor stort huset er, hvor mange etager, hvor mange indgange, hvor mange vinduer (læs huller i muren) og hvor de er placeret, hvor let eller svært det vil være at klatre på murværket osv. Han gør dette både for forsiden og bagsiden af huset.

Desuden finder han et lille hul af en kro i nærheden, hvorfra han på sikker afstand kan observere forsiden af væverens hus. Han vil tilbringe de næste tre dage med at lægge polerede benbrikker (noget i retning af at lægge kabale) mens han holder øje med folks kommen og gåen. Han vil særligt holde øje med den person han antager er væveren, samt hans to vagter.

Caan forsøger også uden held at få fat i Xenos. Den lille skid gemmer sig sikkert - gider ikke gøre en (u)ærlig dags arbejde!

OOC:

Caan kaster for observation skill tre gange. En gang misser han, en anden gang klarer han det på pointet og en gang klarer han det med 1. Ifølge reglerne determinerer succesen hvor mange informationer man indsamler. Man tiltrækker sig kun opmærksomhed på en critical failure.

This message was last edited by the player at 09:59, Thu 12 Jan 2012.

KYTHION

Dagene går sin faste gang. Den lille gruppe bevæger sig langsommeligt igennem ørkenen mens Kythion spejder. Det lidt tid som Kythion tilbringer med gruppen får ham dog til at blive overrasket over denne Acus. Hvad er der dog med ham? Da gamle Turiqo sakker bagud og de andre vil efterlade ham i ørkenen da er det Acus der overtaler dem til at ikke at efterlade Turiqo. Snart går det op for Kythion at de andre pludselig lader Acus få noget af deres vandrationer. Og da gamle Turiqo dør da insisterer Acus på at der skal være en begravelse for "Turiqo fortjener den respekt i døden som han ikke fik i livet". Hvad er der med denne Acus? En mand - en gladiator - som kan tale og tænke. En mand som kan få andre til at lytte. Og pludselig slår det Kythion at dette er Acus' stykre - og svaghed - for Acus er en idealist. En mand som ikke kan blive købt, men hvis idealisme kan blive udnyttet af dem der vil ham ondt.

På 4. dagen genkender Kythion området omkring No Name, og de når frem til landsbyen. Kythion modtages som en hjemvendt søn, for de synes ej at have glemt Kythion. De er dog tilbageholdende da der ser gladiatorerne. En gruppe af krigere der er mere frygtede end nogen andre. Men den gamle blinde seer som de i landsbyen kalder for Onkel begynder at have lange samtaler med Acus. Acus og hans gruppe er villige til at købe sig ind i landsbyen ved at give deres bytte fra Bachiatus' villa til No Name's fælles bedste. Du ser dem sidde i teltet og diskutere aften eller aften og lære hinanden at kende.

____________

OOC

Nej du får ikke bonus til Navigation fordi du har gået gennem Den Alluvianske Ødemark før for den er STOR. Ønsker Kythion at hjælpe med forhandlingerne mellem Onkel og Acus (rul DIPLOMACY hvis du vil)? Eller vil Kythion straks tilbage til Altaruk?


____________

CAAN

Can forstår ikke hvorfor at ben-brikkerne ikke vil som han vil. Det er som om at selv når han forsøger at snyde så lykkedes det bare ikke. Det er som om ben-brikkerne snyder ham mere end han snyder dem.

Men han gør sig da nogen observationer:

1) Huset er en to-etagers bygning (stue og 1. sal), hvor en del af 1.salen er en tag-terrasse. En stor del af stuen synes at være optaget af forretningen som ligger ud til gaden.

2) Ved siden af forretningen er der en port ind til en indergård hvor Caan har skimtet der er en dør ind til hovedbygningen, en stige på til tagterassen, tre skure og et lokum.

4) Udover forretningen synes der ikke at være nogen "vinduer" i stueetagen. På 1. sal kan Caan tælle 4 "vinduer" og en dør.

5) Væveren synes at have to slaver i sin tjeneste - en husslave der laver mad og lignende og sjældent forlader bygningen, og en gammel slave der betjener den store vifte i loftet hele dagen.

6) De to vagter er en lav bredskuldret mul, og en høj slank senet elver i raamitiske klædedragt - tydelig en outcast. De har begge en Rød Maalikitisk Hjernebille siddende i nakken, som beskytter dem mod psykiske evner. Mul er bevæbnet med en stridskølle med obsidanhoved, og elveren er bevæbnet med en lang-kniv ligeledes af obsidan. Caan ser dem kun enkelte gange så det er uvist hvad deres rutiner er.

7) Selve væveren ser du ofte ved sin butik. Et menneske med skaldet isse og stor grøn djallabah og en række obsidan-ringe på alle sine fingre. Der synes dog ikke at være den stor handel i butikken overhovedet.

____________

OOC

Nok lidt mere end du burde have fået at vide i betragtning af resultatet for din OBSERVATION, men du overlever nok.

In reply to The Storyteller (msg #50):

Kythion bliver i Noname et par dage for at restituere inden tilbage rejsen til Altaruk. Han vil ikke blande sig i den forhandling der finder sted, men bliver han spurgt af landsbyen beboer om de fremmede så vil han lægge mange gode ord ind for dem.

Så medmindre byens ældre ligefrem mener det kunne være på sin plads med en neutral 3. part i deres diskussioner vil Kythion holde sig udenfor.

Sent på eftermiddagen på andendagen gør Kythion klar til at rejse mod Altaruk. Inden han tager afsted hilser han på onkel og ønsker ham det bedste. Endelig tager han også afsked med den idealistiske Acus, som han er begyndt at beundre en del, selvom han synes at være en kende svag. Dog giver Kythion ham stadig det samme tilbud om en plads i hus wywern tjeneste hvis han en dag bliver træt af livet i Noname.

Dernæst ridder Kythion ud af Noname og mod solnedgangen på sin trofaste ganger...

OOC:

Undskyld ikke fordi jeg vil blande mig... men hvad med HJELMEN?!?

Er hele verden blevet sindssyg bare fordi en slave udviser lidt idealisme?

Har Kythion glemt vores mål om verdenherredømme bare fordi han siddet i rundkreds med nogle slaver og røget fredspibe?

Godt Caan ikke er der ;)