Re: At regruppere (4)
Templaren ved Den Guddommelige Port ser på dig med en blanding af irritation, nysgerrighed og fornøjelse. Hun kommanderer jer til at vente ved Porten og forlader jeg så. Der går hvad der føles som evigheder, og usikkerheden begynder at gnave i jeres maver. I kan se at Paladsvagterne ikke er fra Slange-legionen - ingen Legioner har lov til at træde ind i Paladset efter ordre fra den paranoide Gude-konge selv. I kan se arbejdere - slaver såvel som frie mænd - i færd med at genopføre det styrtede tårn i . Lyden af ordre, af tov der bliver trukket, af sten der bliver hejst. Af pisken der får slaver til arbejde sig ihjel for at genopføre tårnet og derved også Gude-kongens ego.
Til sidst kommer hun tilbage med et følge og I bliver beordret til at aflevere jeres våben og rustning ved Den Guddommelige Port. Med et skævt smil fortæller hun jer at I nok skal blive udleveret et våben når I skal sprætte maverne op på jer selv.
Og da de er afleveret bliver I eskoteret ind i selve Naggarrammakam, og der kan ikke lade være med at gå et sus igennem jer da den 12 meter høje agafari-port smækker i bag jer og jeres tyve-mands eskorte fører jer ind i hjertet af selve Nibenay.
Overdådigheden, arkitekturen, rigdommene, dekadencen og overfloden er overvældende. Som I bliver ført dybere og dybere ind da bliver kommandoen overtaget af gradvis højerestående templars. Jo højere på strå de er jo mindre tøj har de på. Perfekte kroppe der aldrig har oplevet modgang eller brutaliteten af livet på Athas. For evig fanget her i en pseudo-verden så langt fra alt der er virkeligt. Silke, vandfald, springvand, overdådige haver, dyr hvis lige I aldrig har set. Et overflødighedhorn af sanseindtryk der får jer til at føle jer ubetydelige og primitive.
Men til sidst står I foran Tronsalen (eller een af mange Tronsale - I ved det faktisk ikke) og venter igen i evigheder, før at I bliver hidkaldt. Dobbelt-porte af bronze og diamanter åbner sig og ind træder I i Tronsalen.
Den er på størrelse med ... ja .. noget I ikke har set før. Den er stor. Meget stor. I den fjerne ende fører brede trappetrin op til Tronen hvor selveste Nibenay sidder. Langs væggene står eunukker og templars. Rådgivere, troldkvinder, seersker og hoffolk. De fniser og håner jer sagte for jeres primitive klædedragter og barbariske udseende. Vagter i overflod står linet op og som Porten lukkes i bag jer så kommanderer en Hofmarksla jer frem mod Gude-kongen, og mens I begiver jer igennem den kollosale sal, brøler han ud i rummet:
"ALLE HIL DEN GUDDOMMELIGE, DEN EVIGT NÅDIGE, LIVETS LYS, FRELSEREN FRA HINSIDES, DEN MÆGTIGE, DEN PRÆGTIGE, DEN STORSLÅEDE, DEN OMNIPOTENTE, HAM DER BRINGER REGN, DEN FANTASTISKE HÆRFØRER, DEN MESTERLIGE HERSKER UDEN HVIS STYRE VI VILLE VANDRER I FORTABT I VILDNISSET, BETVINGER AF GULG, BETVINGER AF BALIC, AF RAAM, AF TYR, AF URIK, AF DRAJ, AF TUSINDER AF BYER HVIS NAVN NU ER TABT TIL TIDENS MØRKE, KNUSER AF FJENDER, HAM DER BRINGER FRYGT TIL ALLE DER VIL HAM ONDT, DEN UDØDELIGE ...
KNÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL I ORME, JORDENS BÆRME, UBETYDELIGE UNDERSÅTTER, KNÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL OG VIS JERES RESPEKT FOR HAM DER GAV JER LIV OG SER AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAALT!"
I er nu nået næsten halvvejs og I kan nu bedre se Gude-kongen, som en høj senet muskuløs mand der udstråler en kraft og styrke der får jeg til at bævre. Og der er noget over hans udseende. som om at I til tider næsten kan se ham have en anden krop samtidig, en der er højere og med længere hals? Men det er vel umuligt - eller er det? Nej. Det er nok bare jeres små hjerner der ikke kan tåle synet af jeres Gude-konge ...
This message was last edited by the GM at 13:12, Fri 20 Jan 2012.