Re: Hos sin Mester (5a - Kythion)
Rejsen gennem Athas forvitrede ødemark forløber uden problemer, og Kythion styrer direkte mod Black Spine Mountains og hans Mesters skjulte dal. Ørkenen bliver mere kuperet som Kythion kommer til foden af bjergene, og konstant er han på vagt overfor Gith-stammerne i området.
Da han har spottet den første varde der fungerer som grænsepæl for druidens domæne så følger Kythion stier der er for længst glemt. Stier der fører dybere ind i bjergene, og som ingen Gith tør sætte sine fødder på, for disse stier fører til den gamle vise mand som er Kythions Mester.
Og så viser den sig - dalen! Dette lille frodige sted med vandløbet der kommer fra længere oppe af dalen (Kythion har endnu ikke har lov til at bevæge sig op til vandløbets udspring). Dette lille levn af en tid der er for længst borte og glemt. Kythion ser en flok af blå flyveøgler kredse højt oppe på himmelen. Dalen er et frodigt sted med blomster i røde, gule, blå og violette farver, og lyden af rindende vand tager som altid pusten fra Kythion.
Kythion sidder på ryggen af sin kank og nyder synet, duftene, rusen, da han hører den gamle vise Mesters stemme bag sig. Det er utroligt som den mand altid kan snige sig ind på Kythion uden at han opdager ham! Hvordan kan han det?! Men druiden sidder på en klippeblok i skrædder-stilling. En stav ligger ved hans side, og en lille bunke små-sten er stablet foran ham. Han synes old-gammel og tynd. Så skrøbelig og alligevel med en kollosal udstråling. Hans hår og skæg er langt og hans øjne har et mælkehvidt filter over dem. Kythion ved at stæren gør at Mester ikke ser så godt mere, men han behøver ikke at kunne se for at kunne skue ind i folks sjæl.
"Velkommen tilbage, Vandringsmand. Velkommen tilbage til Dalen. Men hvorfor er du kommet?"
_______________
OOC
Jeg kan ikke huske hvad manden hedder eller noget, så vi "genskaber" ham :)