"Min Herre træffer ikke fremmede. Hvem er du? Giv mig dit navn og dit Hus og dit ærinde!"

Theon har sjældent hørt en stemme så dyb. Så rungende at det gør helt ondt i Theons bryst.

Minotauren står et par hovedet højere end Theon og fnyser, mens den stirrer på Theon. Så åbnes hoveddøren pludselig og Theon fryser han genkender manden der kommer ud af hoveddøren sammen med sit følge. Det er manden der ledede angrebet på klosteret for lidt over et år siden. Han har ikke set Theon, men snerrer noget til sit følge. Theon opfanger ikke ordene som følget går forbi, men det er noget om "grådige svin" og "forpulede horekarl". Theon kan ikke lade være med at stirre på dem til de er kommet forbi, hvor han bliver vækket af sin trance af minotauren der spørger igen.

"Jeg sagde - Navn, Hus og Ærinde, menneske!"

In reply to Gorak (msg # 16):

Uden at det virker kejtet eller forkert bukker Theon og bevæger sig samtidig i en position, så han ikke bliver set af de andre mænd.

Mit navn er Theon. Jeg er rådgiver for baronesse Isabel af Thorneburg. Jeg søger oplysninger om det sagnomspundne rige Casmaron. Jeg er af den opfattelse at mester Takeus er ganske lærd i dette emne. Jeg søger blot foretræde om dette.

"Mester Takeus tager imod i aften for den der medbringer 100 Crowns. Et lille råd - medbring mere hvis du ønsker svar".

In reply to Gorak (msg # 18):

Jeg ved ikke, om vi har en repræsentationskonto eller lignende, men hvis muligt så vil Theon mødet op samme aften iført sit diplomat tøj medbringende 500 crowns.

Det er ved aftentide at Theon returnerer til Takeus' byhus. Gårdspladsen er stadig aktiv - mest tyende der er i gang med madlavning og den slags. Det er koldt og gårdspladsen er kun oplyst af faklerne ved porten og hoveddøren samt skæret fra køkkenet og tjenestefolkenes boliger.

Gorak byder Theon velkommen med et let buk og en fnysen, hvorefter han fører Theon ind i selve hovedboligen. Gulvmosaik og væggobeliner. Statuer og stenhuggeri. Alt sammen giver en smag af luksus og overflod. Der er helt stille og kun lyden af Goraks og Theons fødder kan høres i salene som synes varme grundet de mange ildsteder. Til sidst åbner Gorak en dobbeltdør i teak-træ fra Vudra udsmykket med fantastiske udskæringer forestillende Vudras mange dæmoner.

Inden for døren er der et stort rum. Et ildsted lyser stedet op og får guldet og ædelstenene der udsmykker salen til at funkle. På et podie under en himmel af silke ligger Takeus i et væld af puder, mens tre let-påklædte skønheder uden ansigtsmimik ligger omkring ham.

Takeus i sig selv får Theon til at tabe mælet. Han må veje tæt på de 200 kg. Uden hår af nogen slags. Ingen nakke andet end lag på lag af fedt der synes at nærmest skdgjule hans ansigt. Han er ubeskrivelig ulækker men Theon kan ikke lade være med at mærke hans udstråling, eller undgå at se mandens skarpe intelligente blik der iagttager Theon. Måler am fra top til to. Et par benklæder i silke gør ham i det mindste lidt anstændig, men synet af de mange store fede sorte igler der dækker hans krop gør Theon syg inden i.

En af skønhederne - med mandelformede øjne og en figur der gør Theon åndeløs - er ved at sætte nye igler på Takeus, mens en anden - dækket af intet andet end smykker og henna-maling - rækker ham hans vandpibe. Der dufter af røgelse og parfume herinde. Den tredje skønhed - sort som natten - spiller sagte på en lille harpe.

"Theon af Huset Thorne, velkommen til mit ydmyg hjem. Sæt dig ned, min unge ven og fortæl mig hvad der bringer dig hid."

Han peger på en gruppe af puder små fire meter fra sin platform.

"Og undskyld mine dårlige manerer. Det er for tidligt at kalde jer et Hus endnu, men vi har vel alle lov til at have ambitioner ikke sandt?"

Han smiler - tror Theon - og fortrækker lidt en mine som en igle kommer af og erstattes af en anden.

"Må jeg byde på noget, mens vi taler? Mad, drikke ... kvinder?"

In reply to Takeus (msg # 21):

Theon bukker, inden han sætter sig i puderne.

Ærede mester Takeus. Jeg takker Dem for Deres gæst frihed. Et glas vin ville være lækkert.


Theon smiler til den unge kvinde, imens hun skænker ham vinen.


Jeg har opsøgt Dem, da mine oplysninger forbinder Dem med viden om det sagnomspundne rige Casmaron. Et sted jeg søger viden omkring. Jeg håber, at De kan hjælpe mig, og Deres besvær skal bestemt ikke forblive Dem uden kompensation.

Takeus ligger hovedet tilbage og griner. Hans latter runger i hele salen og får fedtet på hans krop til at skvulpe og blævre. Han griner længe før han til sidst slapper af og bliver stille. De tre kvinder forsætter som om intet var hændt.

"Undskyld, Theon af Thorne, men dit spørgsmål afslører din uvidenhed. Casmaron er ikke et rige. Casmaron er et vidstrakt kontinent der strækker sig helt til det fjerne østen, og til Vudra og det store Padishah Empire of Kelesh i syd. Midten af Casmaron er vidstrakte sletter hvor horder af nomade-ryttere fører en evig krig med hinanden, omgivet af ruinerne af riger som Ninshabur, Kaskkari og Iblydos. Riger som de ignorante tåber dårligt selv kender af navn. Og så er der det store indhav, The Castrovin Sea, og den tredive kilometer brede kløft som gennemborer selve Golarion, den fæle Pit of Gormuz, hvor selve Tarrasquen lever.

Det er får der har set disse lande. Jeg har - for længe siden før jeg fik denne ... tilstand. Det var der jeg mødte Gorak, og det var der jeg mistede så mange jeg kendte.

Så jeg er bange for min ven at du er nødt til at være lidt mere specifik i dine spørgsmål."

In reply to Takeus (msg # 23):

Theon smiler.

Det bekræfter mig kun i, at jeg er kommet til den rette. Det er riget Iobaria, som har fanget min interesse. Hvad kan De fortælle mig om dette rige?

Kvinden iklædt kun guld og henna rejser sig og går vuggende over til Theon med et sølvkar i sine hænder. Hun knæler ned ved hans side og afventer mens hun holder karret frem imod ham.

"Intet her i livet er gratis - og i særdeleshed ikke oplysninger. Derfor vil en donation være på sin plads nu og - hvis donationen er passende - så vil oplysningerne også være passende. Ser du - jeg besidder viden som kun få gør og det gør mig betydningsfuld for mange. Det der gør mig til så behageligt et menneske som jeg er, er at jeg er til salg. Hvad er ideen i viden vvis den viden ikke kan føre en behagelig livsstil med sig?

Jeg tjener derfor kun een Herre og det er penge. Jeg siger blot dette så du ved jeg er til at stole på. Aldrig stol på en mand der tror på en sag. Han er svær at styre. Og bare rolig ... det råd var gratis"

Han smiler og åbner munden så han kan blive fodret med fedtet kyllingekød.
This message was last edited by the player at 11:18, Mon 29 Oct 2012.

In reply to Takeus (msg # 26):

Theon følger minotaurens råd og smider 250 crowns i skålen.

"Jeg kan se oplysningerne ikke er vigtige for dig. Jeg tror ikke helt du forstår hvor heldig du er at have mig at komme til. Der er ingen andre end mig der kan svare på disse spørgsmål så godt som jeg kan.

Det skulle jo nødigt komme så vidt som at Huset Thorne bliver kendt som nærige gniere..."

In reply to Takeus (msg # 28):

Theon lægger 250 crowns mere.

"Ah ... jeg er glad for vi forstår hinanden.

På den anden side af The Icerime Peaks ligger det mystiske Casmaron. For mange tusinde år siden, dengang hvor kykloppernes sidste kolonier endnu fandtes rundt om i verdenen, da drog Ulfen eventyrere afsted fra deres frosne hjemstavn afsted langs floderne og grundlagde kolonier undervejs. Een af disse blev grundlagt på den anden side af The Icerime Peaks inde i Casmaron.

Denne koloni var Iobaria. Den første bosættelse, Okorrmir, var i 752 AR og siden slog andre høvdinge sig ned med deres hird og deres kolonister. Bosættelserne handlede og førte krig på skift indtil de blev samlet af Iobar, søn af Kjell, i 905 AR.

Men livet i Iobaria var altid hårdt. Iobaria lå ved bredden af Castrovin Sea, et kæmpemæssig indhav, og når pirater og korsarer fra Kalday i øst eller Kelesh Empire i syd ikke angreb Iobaria kyster så var der ting i de dybe skove som kom frem.

Casmaron har altid været et sted hvor ondskab ældre end bjergene selv lå og ulmede. Måske var det det der førte til Iobarias fald. Vi ved ikke meget. Kun at sygdomme begyndte at sprede sig. Enkelte steder dræbte den hele landsbyer over natten. Andre steder led folk længere. Processen tog flere år. En efter en blev byer forladt mens de overlevende skræmt samledes i de byer der stadig var befolket. Der var rygter om væsener i skovene og selv drager begyndte at forlade Iobaria. Ikke af lyst eller nød - men af frygt.

Til sidst begyndte flugten fra Iobaria. Omkring år 3000 AR flygtede folk. Nogen drog videre ind in Casmaron og deres skæbne kender jeg ikke. Andre drog mod vest og forsøgte at komme ind i Issia og Rostland, men her frygtede man at sygdommene skulle komme sammen med flygtningene. Man jog dem bort i passene. Med bue, pil, sværd, økse og magi. Det morsomme er at mange havde familie i Rostland og Issia, så folk har slået deres egne familiemedlemmer ihjel.

Du ved jo hvor billigt liv er i disse egne, så det kommer nok ikke bag på dig.

Siden da mistede man kontakten til Iobaria. En Lord-Commander of The Three Towers fik til opgave til evighed at lukke de tre pas over The Icerime Peaks. Det er hus Medevyed der i dag har titlen, nærmere bestemt Lord Vladimir. Et ærefuldt hverv må man sige ... at sørge for at ingen vender tilbage fra Casmaron og Iobaria.

Jeg ved ikke hvad der blev af de flygtninge der vendte om ved de tre pas og undslap massakrene. Måske de omkom eller de dannede deres egne samfund.

Var der svar nok, Theon af Huset Thorne?"

In reply to Takeus (msg # 30):

Hvad skete der med Iobars efterkommere, regenterne af Iobaria?

"Som sagt ved jeg ikke hvem der er i live eller ej. Det er mange år siden man afbrød kontakten til Iobaria, men det var et dynasty som var værdig til at bære deres Ulfen rødder. Høje, blonde, stærke og modige ... stoiske i modgang som medgang.

Hvorfor spørger du?"

In reply to The Storyteller (msg # 32):

Vi har fundet spor fra riget Iobaria, og så blev jeg selvfølgelig nysgerrig.

Der kom nogle flygtninge fra Iobaria over bjergene og har bosatte sig her i Brevoy,  ikke sandt? Kan man finde deres efterkommere?

"Mange havde allerede familie i Issia. Dengang var Ulfen blodet stærkere mod nord end det er i dag. Deres efterkommere er over alt at finde, men folk der kender de gamle legender er der kun een af.

Og den ene - det er mig."
This message was last edited by the player at 19:13, Tue 30 Oct 2012.

In reply to Takeus (msg # 34):

Theon er mistænksom. Isabel fortalte ham, at en vis mand gav hende mønten. Theon har meget svært ved at tro, at denne mand skulle være Takeus. Medmindre Takeus kan bruge polymorph magic...

Hvad ved Theon om bloated blood magic? Knowledge arcane 14.

Theon ved ikke meget om dem. Det han ved at det Bloat Magic er en magisk tradition der oprinder fra Varisia langt mod vest, og som især synes knyttet til byen Kaer Maga. Ideen er at Magi er i blodet, så blod er Magt. Disse magikere sørger for at øge deres blodmængde, men er også nødt til at dræne blodet ellers vil trykket stige til sådan et niveau at de bliver sindsyge og dør.

In reply to The Storyteller (msg # 36):

Jeg er blot en simpel mand endnu ganske uvidende om de mange magtkampe og intiger, som præger Brevoys adel. Ud fra disse uvurderlige oplysninger, som De har forsynet mig med Mester Takeus, så kan jeg konkludere, at der ingen efterkommere er til Iobarias rige, og at dette må være ensbetydende med en hovedpine mindre for min baronesse.

Er det ikke korrekt forstået?

Takeus griner så han er ved at kløjs i et stykke kylling.

"Dig! En simpel mand der ved intet om intrigerne i Brevoy?! Du er ambassadør for Huset Thorne. Du har stået for forhandlingerne med Husene omkring dannelsen af Thorneburg. Lad vær med at tro jeg er en tåbe. Du er ikke en simpel mand - du er en dreven slyngel lige som alle os andre."


Hans latter dør ud, og så ser han på Theon.

"Du kan fortælle din baronesse at Huset Thorne er altid velkommen til at søge mine råd, og at hun ikke behøver bekymre sig. Med mindre Guderne har tænkt sig at sende et mirakel til Brevoy så er der ingen efterkommere fra Iobaria. Og tro mig, min ven Theon - Brevoy er et hul i jorden som Guderne kun opdager når de skal skide, så der kommer næppe nogen mirakler i vores retning.

Men som sagt. Huset Thorne er altid velkommen og jeg håber at vi kan hjælpe hinanden når det er nødvendigt."

In reply to Takeus (msg # 38):

Mester Takeus. Jeg skal overføre Deres venlige ord til min baronesse. Jeg takker Dem for Deres informationer.

Derefter trækker Theon sig tilbage og drager hjemad mod Thorneburg gennem det spirende forår.

Rejsen gennem the Kamelands forløber uden besvær. Sneen er ved at trække sig tilbage og afslører blomster i alverdens farver. Et enkelt sted finder Theon liget af en gammel mand som er død i løbet af vinteren på flugten mod Thorneburg. Han sidder meget fredsommeligt op af en klippe og ser frem for sig med døde øjne mod solopgangen. Theon begraver ham og hvisker en stille bøn før han drager videre og ankommer til Thorneburg noget tid senere.