Re: PC - Isabel
In reply to Gabriel (msg # 4):
Theon vender efter nogle dage tilbage til Isabel med hendes værdifulde mønt. Hun kan ikke helt vænnet sig til, at denne hendes tidligere kampfælle, nu virkelig behandler og tiltaler hende som en baronesse.
Ærede Baronesse. Jeg har studeret Deres mønt, og følgende er, hvad jeg har fundet frem til:
Det er dog nemmere at bestemme dens oprindelsessted, og det er det fjerne og tabte kongerige Iobaria i det sagnomspundne Casmaron.
Iobaria blev grundlagt af Ulfen eventyrere og bosættere fra Lands of The Lindorm Kings. På samme måde som de bosatte sig i det der blev Issia, så drog andre længere mod øst og ind i Casmaron. Her bosatte de sig ved den nordlige del af det store indhav, Castrovin Sea, og skabte et smukt kongerige der var kendt vidt og bredt.
Men det hele endte da en mystisk pest udryddede stort set alle i 2742 AR - altså for næsten 2000 år siden. De overlevende flygtede mod vest og ind i Issia, hvor de heldige slog sig ned og de uheldige blev jaget og dræbt af Issianere der frygtede at sygdommen skulle brede sig ind i Issia.
Nu er Iobaria blot et fjernt minde. Ingen rejser der til og ingen rejsende kommer mod vest mere.
Hvis De ønsker det, kan jeg opsøge mere lærte folk end jeg, Deres ydmyge tjener, for at lære mere om dette Iobaria. De skal blot sige til.
Herefter afleverer Theon mønten til Isabel og trækker sig tilbage, så hun kan være alene med sine tanker....