OOC:

Da en del af vores helte og heltinder har tænkt sig at mobilisere en del af hæren og gå i krig mod Brotherhood of The Silver Orb, da synes jeg at en Scene er på sin plads.

Jeg mistede lidt overblikket om hvem der er med på den ekspedition, så hvis I lige kan skrive hvilke karakterer der deltager så er jeg lykkelig.

Denne Scene omhandler forberedelserne til ekspeditionen, selve ekspeditionen og - forhåbenligt - de sejrende styrkers triumtog hjem.

Gozran, 4711 AR

Det er morgenen efter Rådsmødet hvor Isabel har beordret en straffeekspedition mod Brotherhood of The Silver Orb. Isabel ser sig rundt i rummet og er tilfreds med at alle dem som meldte deres deltagelse dagen inden er dukket op til planlægningsmødet. Et stort kort over Thorn River ligger på det solide egetræsbord.

In reply to The Storyteller (msg # 2):

Loki står klar iklædt sine rejsegevandter og med al sit udstyr i sin Handy haversack....

Urs virker uforstyrret - som om det er en videnskabelig ekspedition som bliver planlagt.

"Frøken baronesse, hvis vi venter nogle dage, kan vi bede byens smede om at lave sølv-våben til vores spejdere.

Knive og pile med sølvspids. Uden sølvvåben vil vores spejdere være nærmest hjælpeløse overfor varulvene.

Jeg ville også gerne udruste mig med en glaive med sølvhovede. Og en stor skalpel af sølv til vivisektions-eksperimenterne!

Og måske nogle lænker og kæder så vi kan tage nogle af varulvene i live. Jeg vil meget gerne studere deres adfærd."

In reply to Urs (msg # 4):

"Jeg og Gabriel har allerede nogle våben som kan skade werecreatures. Men vi skal bestemt have lavet nogle sølvpile og sølvknive til vores rangers. Ja alle der tager med på denne ekspidition skal minimum have et våben der kan skade disse werecreatures. Med lidt held så har smedene måske nogle sølvvåben på lager. Vi har jo haft werecreature problemer før på disse egne."

Isabel kigger rundt på de fremmødte...

"Jeg tror ikke vi skal regne med at møde nogle væsner fra Gyronas sekt på denne tur. Men det er vigtigt at vores landbefolkning ser os gøre noget og det er på tide at jeg møder mit folk, som bor uden for Thorneburg. De har brug for deres leder. Og jeg føler mig som en moder der har være afskåret fra sine børn alt for længe. Jeg er ikke blevet født til at sidde på en trone og se og høre på hofsnoge dagen lang. Jeg er født til at gå blandt mit folk. Kæmpe side om side med den hårdtarbejdende bonde og fejre sejrens sødme med mine trofaste veteraner med et stor krus mjød og et velstegt vildsvin."

Isabel peger på 3 små flækker på kortet hvor nogle lokale landmænd har valgt at placere deres huse således at de kan hjælpe hinanden i svære tider...

"Vi vil rejse igennem disse tre små landsbyer på vejen ud til hulen. Jeg vil møde nogle af mine 'børn'. De skal se at deres baronesse passer på dem. At hun følger med i deres sorger og ikke mindst i deres glæder."

Isabel holde en lille pause inden hun løfter blikket og kigger på Gabriel og Urs med et lidt sørgmodigt blik. Som om der venter dem en sværere og hårdere skæbne end alle andre på denne tur...

"Hvis vi mod forventning støder på modstand ved hulen så vil vi prøve hvis det er muligt at tage nogle fanger. Få derfor smeden til at lave nogle lænker som kan afholde selv den stærkeste werewolfe fra at flygte. Få også lavet en stærk ler eller sten krukke. Hvis vi kan fange will-o-wispen i live vil det være en kæmpe sejr. Jeg vil have 20 rangers med på denne tur. Og jeg vil have de bedste trackere. Hvis der er blot er det mindste spor fra denne sekt, som er lunkent, så skal det findes. Husk på at så længe denne sekt husere i dette område vil de udgøre en kæmpe fare for vores hårdtarbejdende landbefolkning. Jeg vil have knust denne trussel."

Isabel lader sit blik glide over alle i forsamlingen.

"Urs kan du sørge for at bestille sølvvåben til vores tur? 10 sølvpile til hver ranger burde være rigeligt og en enkelt sølvdaggert. Gabriel du skaffer lænker til minimum 4 werecreatures og en stenkrukke. Du udvælger også de 20 bedste rangers og beder dem om at forberede sig på denne tur. Loki kan du sørge for proviant til minimum 30 krigere. Vi må hellere have rationer til et par uger.
Vi mødes om 3 dage ved daggry. Hvæs jeres sværd og smør jeres rustning. Vi tager på jagt og ve dem der står i vores vej."

"Javel min baronesse!"

siger Urs med sin dybe bas.

Tre dage senere regner det. En våd men blid forårsregn følger følget som at baronessen, hendes følge og hendes styrker begiver sig ud af Thorneburg. Folk kommer frem fra deres huse og larmen fra håndværkerne ophører som alle ser på baronessen forlade Thorneburg. Bannere blafrer let i vinden og børn og hunde følger ekspeditionen et stykke tur uden for Thorneburg.

Langs små primitive veje bevøger styrken sig langsomt fremad. Heste vrinsker, lyden af vognhjul mod den våde jord, mænd der hoster og småsnakker, vinden i ansigtet ... mod nordvest bevæger følget sig og passerer små gårde hvor bønderne stopper med at arbejde for at se på følget. Hoveder blottes for hatte, bønder knæler på jorden og enkelte steder løber bærn og unge piger op med lidt brød eller lidt vand til de rejsende, mens de forsøger at kysse baronessens signet-ring.

Målet er de tre landsbyer på Thorneburgs jorde, og derefter vil følget forlade jordene og begive sig det sidste stykke over jorde der endnu ikke er under nogens banner.

Som sædvanligt bruger Urs enhver pause til at studere den lokale flora og fauna.

Han synes at have en særlig interesse for de lysegrønne firben, som gemmer sig under mosbeklædte sten.

Ekspeditionen har meget fornøjelse af at se den store mand løbende bandende efter de små adrætte krybdyr.

Morgenens våde vejr har gjort det nemmere for Urs at finde disse firben som nu op af dagen søger sol og derfor ligger oven på stenene og soler sig. Men de er hastige de små kryb. Hastige og hulens glatte.

Følget passerer de tre små landsbyer over de næste to dage. Selve målet med ekspeditionen synes lige så vigtigt som selve det at bønderne ser deres baronesse og Thorneburgs magt. Det er nok lidt en fornærmelse mod landsbyer at kalde de tre klynger at huse landsbyer. Bygder er måske et bedre ord. Bosættelser måske.

Det bringer i hvert fald minder frem hos Gabriel og Isabel. Minder fra deres barndom om små landbrugssamfund. Om det simple og hårde liv på landet. Om kampen for at bringe høsten i hus. Om det konstante arbejde på at udbedre og forbedre gården. Små unger med snotnæser kommer ud og står måbende og ser på det imponerende følge på store gangere. De har aldrig set noget så fremmedartet før - silke, pelse, bannere, halv-elvere og rustninger og våben der funkler i Gozran-solens lys.

In reply to The Storyteller (msg # 10):

Isabel giver sig tid til at snakke med bønderne i de områder hvor de bevæger sig igennem. Hun hører på deres problemer og deres bekymringer for fremtiden og hun prøver at indgyde dem mod og en tro på at alt nok skal blive bedre. Hun fortæller dem at de skal være stolte af dem selv, da de har haft modet til at søge lykken i grænselandet hvor skæbnen ofte kan være hård og uretfærdig for den hårdtarbejdende mand. Men hvis alle løfter i flok så vil vi sammen gøre dette vildnis til en smuk civilisation hvor alle kan leve i tryghed med deres kære.

Isabel laver selvfølgelig også de sædvanlige medie stunt så som at velsigne nyfødte børn og klappe de små snottede unger på hovedet der bor i de små bygder. Men det er tydeligt for enhver at hun nyder disse øjeblikke og at hun føler sig meget bedre tilpas her end indenfor de tykke mure på castle Thorneburg.

Det er tydeligt at landbefolkningen er glade for - og overrasket over - at se Isabel og hendes følge. For dem er Thorneburg noget man besøger på markedsdage og ikke noget der kommer til de små bygder på en almindelig dag i Gozran. Om de så forstår Isabels ord om at "løfte i flok" er så mere usikkert. De lytter og tænker nok at de bliver bedt om at arbejde hårdere. Det faktum at hun taler om Thorneburg som en drøm og at løfte i flok gælder alle over hele baroniet går nok lidt hen over hovedet på bønderne.

Følget forlader endelig baroniet og krydser grænser. Området er jo noget som Isabel, Urs og Gabriel kender, men for Loki er det nyt land. Her flyder den brusende Thorne River mod syd. Strømmen er kraftig og floden er skånselsløs. Det er et imponerende syn faktisk - de stejle klippeskrænter ned til floden, flodens mange sten og fald og de små birke-og egelunge langs floden og det kuperede terræn.

Da ekspeditionen begynder at nærme sig varulvenes hule bliver folk dog mere varsomme. Selv det at tale sammen her ved flodens bred er næsten umulig grundet flodens voldsomme brusen.

Spejderne melder om at have fundet pæle med dyre og menneskekranier spændt fast på.

Urs ser forventningsfuldt på Gabriel.

Han har ikke set generalen kommandere i felten før.

OOC

Damn det var et hurtigt svar. Sidder I på lur eller hvad? ;-)

In reply to The Storyteller (msg # 10):

Aften inden den lille ekspedition rammer hulerne som the brotherhood of the silver orb brugte som deres hideout hidkalder Isabel Urs, Loki og Gabriel til sit telt.

Hun har tegnet en grov skitse af den del af hulerne, som de opdagede sit de var der og ikke mindst markeret hvor de blev angrebet fra da de stormede hovedløst ind i hulen.

"Selvom vi nok må regne med hullerne enten er tomme eller måske har fået nye logerende så må vi hellere have en plan når vi går ind i hulen. Sidst vi stormede hulen blev vi angrebet af werewolves med ranged weapons da vi forcerede det første rum. Men hvis Urs og gabriel følger denne vej ind i hulen og tager opstilling ved huleåbningen ind til det store rum så vil i være svære at ramme. Når i har taget stilling vil jeg og Loki plus 10 rangers tage alle werewolves i det første rum med vores ranges weapons eller magi. De sidste rangers vil dække huleindgangen således at der ikke er nogen der falder os i ryggen. "

Isabel peger på sine primitive skitse hvor Urs og Gabriel vil tage stilling og hvor bagtroppen vil angribe eventuelle fjender som måtte stå på reposet i det første rum.

"Gabriel du vil holde enhver fjende væk fra det lille rum vha. dit towershield. Vi bevæger os ikke videre ind i hulen før alt er nedkæmpet. Når det er sket så vil vi prøve at lokke eventuelle fjender i det store rum til os ved hjælp af ranged attacks.
Hvis vi støder på will-o-wispen så skal vi huske at den healer ved hjælp af den skade vi tager i dens nærhed. Jeg vil derfor foreslå at Urs prøver at pacificere den med sin rå muskelkraft indtil alle fjender er nedkæmpet. Jeg vil selvfølgelig prøve at beskytte dig mod dens elektricitets angreb. Og jeg vil selvfølgelig hele tiden stå bag dig og Gabriel og heale jer i mens Loki og rangerne holder eventuelle fjender væk som kan forstyrre mine bønner."

Isabel kigger rundt på de tre gæve mænd for at aflæse deres ansigtsudtryk.

"Hvis det viser sig at være for risikabelt at tage will-o-wispen til fange så slår vi den selvfølgelig bare ihjel bagefter vi har ryddet vareulvene af vejen. Og når dette er gjort så gennemsøger vi hulen og alle de døde for spor. Hvis der er nogle af varulvene som blot er hårdt såret så ifører vi dem lænker og forbinder deres sår, således at de vil kunne klare turen hjem til Thorneburg. De kan have værdifulde oplysninger som kan hjælpe os i kampen mod denne forfærdelige sekt."

"Sig frem hvis der er en bedre måde at angribe hulen på. Vil du, Loki, være bedre til at pacificere Will-o-wispen? Du er jo en ekspert udi nævekampens kunst."

In reply to Isabel (msg # 15):

OOC : kan vi lave et eller andet knowledge rul for at blive klogere på will o wisps?

"Jeg vil helt sikkert kunne pacificere denne will-o-wisp ved at bryde den til jorden. Men det vil hjælpe en hel del hvis en håndfuld andre krigere vil hjælpe mig.

Hvis vi får brug for at bryde en dør ned, har jeg fundet denher lille træstamme. Prøv at se, de tilhuggede grene virker som håndtag for fire mand."

OOC: Når Urs er på sit højeste vil han have +14 til sin CMB, så han er en effektiv grappler.

Men han er selvfølgeligt bedre hvis der er nogen der bruger aid another action.


This message was last edited by the player at 13:41, Wed 30 Jan 2013.

In reply to Urs (msg # 17):

"Måske Loki kan hjælpe dig. Jeg vil kunne kaste en formular på jer begge så bliver resistente på overfor lynangreb. Hvis i får bæstet pacificeret så har vi jo den fine stenkrukke med som vi kan opbevare den i."

Urs grynter og klapper sin Handy Haversack, hvori han opbevarer den 80 punds stenkrukke.

In reply to Isabel (msg # 18):

Hvis den har substans, så kan Urs og jeg sagtens pacificere den. Og på afstand har jeg en wand of magic missile.

"Lad os gøre det!

Jeg tror ikke vi bliver mere parate!"


This message was last edited by the player at 15:32, Wed 30 Jan 2013.

In reply to Urs (msg # 21):

Kort efter daggry bryder ekspeditionen op og tilbagelægge de sidste par mil mod hulen. Alle er ekstra på vagt efter at have hørt spejdernes beretninger. Nogle få hunrede meter fra hulen stiger folkenen af hestene og de 10 rangere som skal dække huleåbningen får ansvaret for hestene.

Rangerne og følget finder den smalle sti langs skrænten overgroet. Buske og nedfaldne sten gør færen mod huleåbningen meget besværlig men det er en fryd at se hvor godt rangerne bevæger sig afsted. Larmen fra floden under dem er øredøvende og alle er spændte ...

Når ekspeditionen er hundrede skridt fra huleåbningen, mimer Urs:

"I skal ikke blive bange. Jeg ændrer lige lidt på min fremtoning for at blive bedre i kamp".


Den store mand hiver en blankpoleret messingsprøjte frem. På midten er der en globe af glas, hvori hvad der ligner en lille grålig hjerne svømmer rundt i en sær grøn væske. Urs stikker sig selv i halspulsåren, og trykker sprøjten i bund. Han lægger hovedet tilbage i et tavst skrig som han begynder at ændre sig, hud sprækker og skæl vokser frem. Hvordan skal man beskrive denne nye fremtoning? Forstil jer at dr. Jekyll er en distingveret og velmanikureret øglemand. Så ligner Urs nye fremtoning den tilsvarende mr Hyde.

Hans muskler er kæmpestore og urregelmæsige og slynger sig kaotisk over hans arme som gigantiske hampereb. Hans ene øje er et blodskudt menneskeøje, hans andet øje er et gult reptiløje på størrelse med et æble. Hans mund er fyldt med spidse tænder er så uregelmæssige som var de blevet smidt ind med en skovl. Hans kløer er lange som knive og skarpe som rageklinger. Han er dækket af brungrønlige skæl, der hist og her afløses af lyserød hud og enkelte hårlokker. Træet på hans lange glaive med sølv-hovede knager som han tager ordentligt fat på våbnet. Den lange spaltede tunge slikker ud af munden som han hvisker i en hvislende stemme på draconian:

"Jaaaaa. Jeg er paaaarat nu."


This message was last edited by the player at 13:45, Thu 31 Jan 2013.

Gruppen af rangers ser bekymret ud og ved ikke om fjenden nu er i blandt dem, men da hverken generalen, baronessen eller Loki kaster sig over øglebæstet så beslutter de sig for at øglen ikke er fjenden (lige nu i hvert fald).

Gruppen bevæger sig videre af stien. Besværet af gamle mudderskred og buske. Langsomt og varsomt nærmer de sig hulens indgang. De finder porten til hulen åben. Den store stendør står åben og en stank af råd og flagermus-lort kommer væltende ud fra hulens mørke. Gruppen kan genkende runerne og tegnene på stenporten der forkynder at dette sted er ....velsignet... af Gyronna.

In reply to The Storyteller (msg # 25):

OOC: på mig lyder det som om, stedet ser forladt ud.....  Overgroet sti. Etc. Er det korrekt?

OOC:

Stedet er enten:

1) Forladt.
2) Overtaget af noget andet.
3) Begge ting.
4) Ingen af delene men i stedet offer for den bedste sløring ever.

Vi bevæger os forsigtigt hen til porten og kigger ind.

Det er som nogen i gruppen husker det. Et stort cirkulært rum med en brønd i midten og en dør i den modsatte side af rummet. Alt ligger hen i mørke. Blade er blæst ind af porten og ligger nu og dækker en del af gulvet. Bladene blander sig med flagermusenes afføring. Stanken er rædselsfuld og i ny og næ kan man høre flagermusene der hænger i luftet røre på sig.

Vi lader rangerne undersøge for spor.

In reply to The Storyteller (msg # 29):

Vi finkæmmer hulen for spor efter vi lige har sikret os at den rent faktisk er tom. Hvis vi finder resterne af en spinkel lille pige som kunne være Bernadette så tager vi hendes jordiske rester med tilbage til Thorneburg.

Når hulen er clean så sætter vi rangerne til at kigge efter spor omkring hulen i en radius af et par hundrede meter blot i tilfælde af at hulen har været besøgt af særlige store ulvespor.

Rangerne finder ingen spor ved indgangen der tyder på aktivitet for nyligt.

Urs har mest af alt lyst til at gennemsøge hulesystemet med det samme.

Men han vil ikke gøre det uden tilladelse fra baronessen eller generalen.


This message was last edited by the player at 14:35, Thu 31 Jan 2013.

In reply to Urs (msg # 33):

Der er givet ordre til at finkæmme hulen...

Urs og rangerne begynder at finkæmme hulen.

De går selvfølgeligt meget forsigtigt frem, altid i grupper af tre eller flere...

Og ind bevæger rangerne sig. Langsomt og listigt. Med fakler som lyskilder og med våben parat. Langsomt bevæger dexsig ind i mørket. Intet møder dem i det store forkammer. Langsomt bevæger de sig mod den fjerne dør mens enkelte ser forsigtigt ned i den dybe brønd.

In reply to The Storyteller (msg # 36):

På dette tidspunkt kaster Loki sin eneste 2. level spell: See invisible

Mystike arkana ord på længst glemte sprog kommer over Lokis læber og med sammenknepne øjne skuer han rundt i det store forkammer men han ser intet som han ikke også kunne se før.

En af rangerne ved brønden ser op og hvisker sagte:

"Jeg tror der er lys dernede ..."

Rangerne ved den fjerne dør giver tegn til at det er et T-kryds på den anden side af døren.

In reply to The Storyteller (msg # 38):

Loki kikker også ned i brønden

Urs står parat til at kløve varulve med sin glaive, hvis de pludseligt skulle storme ned fra gangen med T-krydset.

Bæstet udstøder fra tid til andet nogle foruroligende hvislende lyde....

Brønden går måske 15 meter ned før den bugter sig og forsvinder ud af synsfeltet. Loki kan se de slimede våde sider af brønden. De groft tilhuggede sten. Mos og snask der klæber sig til siderne. Faklens flakkende skær gør det hele mere myatisk. Og ganske rigtig. Et svagt blafrende skær af lys i forskellige farver. Næsten umuligt at opdage. Men ikke en lyd kommer der dernede fra ...

In reply to The Storyteller (msg # 41):

Loki taler sagte:

Godt set soldat. Der er lys af forskellig farve dernede. Men det er 15 meter ned, og det ville være svært at forsvare sig, hvis vi kravler derned. Jeg stemmer for at vi tager gangen i samlet trop.

Urs udstøder et umenneskeligt grynt, der virker som et udtryk for at han samstemmer.

In reply to Urs (msg # 43):

Loki lister hen til døren og åbner den forsigtigt. Han lister forsigtigt ind, imens han lytter koncentreret. Han kikker ned ad begge gange. Hvis mørket er for dybt for hans halv elver øjne, så vil Loki tænde en sunrod....

Stealth : 33
Perception : 21

In reply to Loki (msg # 44):

"Lad Loki liste i forvejen. Vi andre holder vagt ved brønden. Hvis der er noget dernede skal det ikke falde os i ryggen."

In reply to Gabriel (msg # 45):

Isabel mumler nogle bønner og kaster resist elements (torden og lynild) på Urs og Gabriel.

Loki har åbnet den tunge egetræsdør som allerede nu viser tegn på forfald. Han ser ned af de to mørke gange som møder ham. Kun lyden af dryppende vand fra de mørke gange møder Loki. Det lugter indelukket og fugtigt. Det er svært at få vejret ordentligt og man kan næsten smage muggen i disse mørke gange.

Hans elver-blod gør det nemmere for ham at se i mørket, men han er stadig nødt til at slå en sunrod i stengulvet. Den syder som den tændes og lyser gangene op. Det virker som om der er et rum i enden af hver gang, men det er svært ved at se hvad rummene indeholder.

In reply to The Storyteller (msg # 47):

Det er nok svært at holde sig skjult med en sunrod i hånden, men Loki er fortsat meget opmærksom. Han får en af stifinderne hen for at kigge efter spor. Loki vil følge de mest friske spor. Hvis der ingen spor er at se, så vil Loki lede gruppen ned ad den venstre gang.....

Hverken Loki eller stifinderen synes at finde nogen spor af nye dato. Stedet virker fuldstændig forladt - indtil videre i hvert fald. Støv, vandpytter, edderkoppespind og generel neglekt af stedet gør Loki overbevist om at stedet er forladt.

Stifinderen synes at have samme forestilling og nikkker til Loki.

In reply to The Storyteller (msg # 49):

Loki går forsigtigt ned ad gangen til venstre ganske årvågen.....

Perception 30

Gangen ender i en døråbning der fører ind i en stor hule der måske - kun måske - har fungeret som sovekammer. Væggene er våde af fugt og stanken er voldsom. Knuste senge ligger spredt over hele rummet, sammen med knogler og pels og hud og hår fra mange lig. Kampen må have været brutal for knogler ligger spredt over hele rummet. Sorte indtørrede stænk af blod kan ses på klippevæggen - enkelte steder op til 4 meters højde. Loki står målløs og ser rund på scenen. Han er lamslået og en fjern del af hans hjerne kan næsten forestille sig kampen. Stifinderen ved hans side står stivnet og ser rundt på skuepladsen. Umiddelbart tæller Loki mindst tyve kranier ...

To gange fører væk fra rummet. Loki kan øre svag brussen af vand fra det ene rum, mens at det der ukendt hvor den anden gang fører hen.

In reply to The Storyteller (msg # 51):

Loki bevæger sig ned ad gangen mod den brusende lyd.

Gangen er ikke mere end et par meter lang før den rummer ud i en ny hule. En række huller i gulvet hvor Loki kan høre et afløb fra floden bruse under gulvet. Loki tænker at kultisterne sikkert brugte stedet som skide-hus. Nu er rummet bare tomt og forladt.

Stifinderen står tilbage i det store rum og stirrer forsat på det gamle kampplads. Shockeret over hvem eller hvad der kan have dræbt alle disse varulve på så grufuld vis.

In reply to The Storyteller (msg # 53):

Loki går tilbage til stifinderen for at bevæge sig ned ad den anden gang i rummet med kamppladsen. Inden beder han stifinderen om at informere baronessen, generalen og den store grønne mand samt sende et par af stifindere ned for at bistå Loki i den videre udforskning.

Stifinderen nikker og piler afsted tilbage mod hovedgruppen. Han knæler kort for baronessen.

"Min frue ... vi har fundet en kampplads. De .. De er alle døde .. Skattemesteren beder om flere stifindere før at han forsætter udforskningen. Det ... de .. de er alle døde!"

In reply to The Storyteller (msg # 55):

"Interessant. Det lader til at nogen er kommet os i forkøbet. En stærk allieret eller måske en ny og endnu stærkere fjende end denne kult. "

Isabel udpeger 5 rangers og sender dem ind til Loki. Resten af styrken venter ved brønden i kamp formation.

In reply to Isabel (msg # 56):

Da stifinderne finder Loki vifter han dem med sig ned ad gang nr 2....

Stifindere sendes ned af gangen og tager stilling i den store hule der engang fungerede som sovesal. Deres fakler lyser hulen op og lyset kaster lange uhyggelige skygger på væggene.

Loki sniger sig ned af den sidste gang fra hulen. Han træder i små pytter på gulvet og gangen bliver så slam at han må kante sig igennem. Hulemalerier pryder væggene og de sære mønstre gør Loki svimmel.

_____________________________

Rul WILL Save.

_____________________________

Endelig munder gangen ud i en hule der måske er 4 meter i diameter. Alle vægge er prydet med hulemalerier i svimlende mønstre. I midten af gulvet er der en brønd der ca. er en meter i diameter, med ru kanter. Loki har kvalme nu og må kæmpe for at holde maden i sig.

In reply to The Storyteller (msg # 58):

OOC: Will save 22 evt + 2 vs enchantments som halv elver

Loki kan ikke undgå at kikke på malerierne. Minder de om dem han så i kælderen under Thorneburg?

Loki kæmper sig hen til brønden for at kikke ned. Han kikker også op i loftet for at se, om det er den samme brønd, som den ved indgangen.

Loki ryster kvalmen af sig. Hulemalerierne er cirkelmønstre der konstant bider sig selv i halen, og ikke noget han har set før. Han ser op i loftet og ser kun hulens ru loft således at han indser at han ikke er under forkammeret hvor Isabel og resten af følget befinder sig.

______________

Rul Perception

In reply to The Storyteller (msg # 60):

Perception rul: 45 (crit 20 + confirm rul 11 + 14 )

Loki skubber ubehaget væk og fokuserer. Hans sind skærpes og det er som om alle hans sanser er forstærket. Han kan se sporene fra pensler og mejsler der lavede spiralerne på væggene. Han kan lugte muggen og fugten og rædslen i disse gange. Han kan smage stanken hernede. Han kan mærke de fugtige sten under sig. Han kan høre den svage lyd af gruppen af stifindere et stykke langt bag ham.

Og han kan se et svagt, nærmest pulserende og måske bevægende lys et sted nede fra brønden. Han kan se at lige som i forkammeret så bugter brønden et sted dernede således han ej kan se bunden.

In reply to The Storyteller (msg # 62):

Inden han klatrer ned, skal resten af hulen undersøges.. Loki vender tilbage til baronessen. Han beder stifinderne følge med sig.

Baronesse Isabel. General. Jeg fandt endnu en brønd med det samme pulserende lys på bunden. Jeg foreslår, at vi undersøger resten af disse hulesystemer, inden vi klatrer ned i brønden. Er I enige?

"Hvisss det bliver nødvendigt kan vi ogsssså blokere brønden her.

Med porten og sssssten ovenpå. Ssssså ingen falder ossss i ryggen....."


This message was last edited by the player at 19:47, Mon 04 Feb 2013.

In reply to Urs (msg # 64):

Det er en god idé min skællede ven. Bloker brønden, så kikker jeg ned ad den anden gang.

Loki tager 5 stifindere med sig ned ad gangen mod højre fra T-krydset.

Urs griber fat i den mægtige men nu ramponerede port og forsøger at løfte den af hængslerne.

OOC: kaster 36 på sit strength roll - en critical succes :)

Folk træder væk fra den mægtige øglemand Urs som han begynder at løfte den mægtige port fra dets hængsler. Træ knuges og knager og muskler spændes. Det er i sandhed et imponerende og lettere skræmmende syn da øglemanden med hissen og dyriske lyde løfter porten så en del af stenkammen falder af og placerer den over brønden.

Der er stilhed i få sekunder hvor efter at stifinderne endelig finder modet til at placere sten over på porten.

I mens er Loki og fem stifindere sneget sig ned af gangen i modsat retning. Med lyden af sydende sunrods og i det flakkende skær fra faklerne undersøger de langsomt den anden del.

Gangen ender i et hule. Her kan de se træborde og bænke der står langs væggene og et stort ildsted i midten af hulen. Træet på borde og bænke synes at være ved at rådne op i den fugtige luft og der lugter fælt herinde. Rustne metalbure indeholdende skeletter. Mange er knoglerne ligger i bunker under burene mens andre stadig sidder oppe i burene klemt fast mellem tremmer og i tøjrester.

_________________________

Loki - Rul Perception

In reply to The Storyteller (msg # 67):

Loki er fokuseret og hans sanser skarpe.

OOC : perception rul: 29

Et af burene indeholder resterne af et skelet. En broche hænger omkring skelettets hals og den glimter svagt i skæret fra faklerne.

I det fjerne hjørne af hulen er der endnu en brønd. Brønden ligger så langt væk fra borde og bænke som muligt. Der er noget over brøndens mørke der gør Loki bekymret. Endnu mere bekymret når han kan se det svage skær af bevægende lys i dybet.

In reply to The Storyteller (msg # 69):

Loki sikrer en ekstra gang, at der ikke er flere udgange fra rummet end brønden. Derefter sender han en af stifinderne tilbage til baronessen for at fortælle, hvad de har fundet.

Imens kigger Loki nærmere på skelettet med brochen.......
This message was last edited by the GM at 05:56, Wed 06 Feb 2013.

Loki ser nærmere på det maltrakterede skelet i metalburet. Med dets knuste knogler forestiller Loki sig at de må have været et sørgeligt endeligt for den stakkels person. Blikket glider op til brochen . Den synes af sølv og af typisk galtisk design. Loki synes Saboq engang kaldte den slags design for en Louis.

In reply to The Storyteller (msg # 73):

Indtil videre rører Loki ikke ved noget. Han kaster Detect magic.

OOC : Er det Marcs gamle karakter?
This message was last edited by the player at 07:06, Wed 06 Feb 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 73):

Loki genkender ikke skelettet, og hvis amuletten er magisk, rører han ikke ved noget. Han tager stifinderne med tilbage til baronessen og de andre.

Baronesse. General. Vi har gennemsøgt dette niveau af hulesystemet. I det sidste rum fandt vi rester efter, hvad kunne være varulvenes fanger, samt endnu en brønd med det samme pulserende lys på bunden.

Hvad der har udryddet ulvene på denne måde, kan vi ikke sige. Om det har noget med lyset i brøndene at gøre, er vi nødt til at undersøge nærmere. Jeg melder mig selvfølgelig til at klatre ned og undersøge det. Hvis jeg kunne have undværet en lyskilde, ville jeg kunne have udnyttet overraskelsens moment. Nu er det istedet vore modstandere, der kan se os nærme os. Derfor foretrækker jeg at få noget rygstøtte med, hvis det er i orden? Jeg foreslår, at vi dækker den sidste brønd, som vi ikke bruger, til.

"Jeg kan give dig en drik som kan gøre dig usynlig, men jeg kan ikke gøre dig i stand til at se i mørke.

Jeg kan gå frem med en sunrod som lokkemad, og du kan usynlig snige dig en smule i forvejen."

OOC: er der nogle døre i hulesystemet som er store nok til at dække en af de udækkede brønde til?

This message was last edited by the player at 09:47, Wed 06 Feb 2013.

In reply to Urs (msg # 76):

Min ven. Dit mod gør dig ære. Planen kan virke.

In reply to Urs (msg # 76):

General Gabriel. Hvad siger du?

Mens der lægges krigråd, sender Urs spejdere ud for at hugge ti slange birketræer om.

Han lægger disse over brønd nummer to (den anden brønd som Loki fandt) og forstærker med trædøren fra det første rum.

Over dette lægger han en masse store sten. Han får fem spejdere til at hjælpe sig.


This message was lightly edited by the player at 14:12, Wed 06 Feb 2013.

In reply to Urs (msg # 79):

Loki prøver at advare Urs mod at nærme sig rummet med vægmalerierne. Det er ikke sikkert, at vores stifindere kan modstå de onde auraer,  der er i rummet.

Urs foreslår at fem spejdere dækker gangen der fører ned til vægmalerierne, mens han, Loki og andre frivillige udforsker den tredje brønd?
This message was last edited by the player at 14:32, Wed 06 Feb 2013.

In reply to Urs (msg # 81):

"Lad os lave et lille team der går ned og undersøger hvad der er nede i brønden. Lad os lade de fleste af rangerne blive op foran hulen til at passe på vores heste.

Hvis det var Bernadettes jordiske rester du fandt så må vi tage dem med tilbage til Thorneburg, men det undersøger vi efter vi har undersøgt hvad der gemmer sig nedenunder os."

"Jeg foreslår:

Loki som fortrop. Dernæst mig, Isabel og Gabriel. Bag os fem stifindere.

Resten af stifinderne bliver tilbage og dækker vores ryg?"

In reply to Urs (msg # 83):

Lyder som en god plan, men vi skal være opmærksom på vores mentale tilstand. Også stifinderne.

Skal vi begive os afsted?

Heltene binder et reb fast og kaster den anden ende ned i den tredje brønd.

Urs rækker Loki en potion of invisibility, stryger en sunrod, kaster den ned i brønden og gestikulerer at rebet er stakkemesterens.

In reply to Urs (msg # 85):

Urs, hvor lang tid virker denne eliksir?

Imens kigger Loki ned i brønden for at se, om noget eller nogen reagerer på sunroden.....

"Fire minutter. Brug dem godt."

Efterladende en gruppe af stifindere tilbage i forkammeret og i spiserummet, bevæger resten af folkene sig afsted mod den tredje brønd. Spisekammeret som Loki tidligere undersøgte giver dem gåsehud. Tanken om hvordan staklerne i buerne har ventet på at blive spist af varulvene under dem er næsten ubærlig.

Brønden i det fjerne hjørne er som de andre to brønde - kold, klam, fugtig og synes at bugte sig et sted i dybet. Rebet bindes fast i en fakkelholder og kastes ned i brønden. De sydende sunrods gør at man kan se brønden bugte sig et sted derne og rebet der derfor kommer til at ligge slapt på "bunden" af brønden.

Loki kravler ned af rebet så forsigtigt som overhovedet. Der vor brønden begynder at bugte kan Loki sådan set gå så længe han holder fast i rebet. Havde brønden - eller røret som det vel er nu - ikke været så fugtig så ville han sikkert kunne have gået selv uden jælp af rebet.

Da Loki rør siden af brønden/røret opdager han for alvor hvor sodet siderne er. Hans hånd er næsten helt sort da han ser på den.

Røret munder ud i siden af væggen i en stor hule. Der er måske 5 meter fra røret og til loftet og det samme ned til gulvet. Hulen synes aflang og er ganske stor .. strækkende sig under hele huleområdet ovenover som gruppen lige har undersøgt.

Hele gulvet er dækket af lodrette søjler der synes at gøre hele hulen til en labyrint som er forholdsvis overskuelig fra røret hvor Loki nu knæler.

I midten af hulerummet er der så en platform. Et plateau af sten hvor der står tre store stentroner med et trug af sten. Tronerne vender ind mod truget der står i midten af plateauet. Der er umuligt at se hvad der er på disse troner men skyggerne tyder på at der sidder noget eller nogen på tronerne.

Omkring platformen svæver og flyver så kilden til det mystiske lys - flere små kugler med haler af ild flyver i underlige mønstre og i skiftende farver. Blå til rød til gul til grønt til lilla til hvidt til nuancer ind imellem.

Og så opdager Loki af vægge og søjler alle synes at være dækket med sod, mens af siderne af søjlerne der vender væk fra plateauet ikke er dækket af den samme lag af sod.

Og så er det stille. For stille. Ikke en stilhed som opstår i mangel af tilstedeværelse, men mere som om at stilheden ER tilstedeværelsen. Stilhenden har næsten en form og en eksistens der får Loki til næstne at flygte op af rebet.

_____________________________

Loki - rul Will.

Alle andre der kravler ned skal også rulle Will.

In reply to The Storyteller (msg # 88):

11:54, Today: Isabel rolled 9 using 1d20+6. will.

11:53, Today: Gabriel rolled 18 using 1d20+9. will.

Hvis et fejlet will save gør at man bliver stunned, parylized, hold etc. så vil Isabel bruge sin battlefield clarity til at reroll sit save...

OOC

Will DC 15 or be Sickened.

"BURPS!"



OOC: kaster 14 på will save.

In reply to The Storyteller (msg # 90):

OOC: Skal lige tjekke den ability... kan ikke huske om sickened er omfattet af battle clarity

In reply to The Storyteller (msg # 90):

Loki ruller 13 på sit will save. Hvis det er en enchantment effekt, som halv elverens +2 bonus gælder mod så ruller han 15.

skrevet på min mobil på arbejdet

OOC

Det er Enchantment Effect. Loki klarer. Urs kaster op. Now what?

Hvor mange ildkulger er der?

Urs tror ikke at beskyttelse mod elektricitet beskytter mod de her...

Otte lysende pulserende ildkugler på størrelse med kroket-kugler og med lange lysende såor efter sig der bliver hængende i luften i sekunder før de forsvinder. Kugler af ren magisk energi der kredser om podiet og kaster det hen i psykedeliske farver og skygger ....

Vi stikker af!

Otte lysende pulserende ildkugler på størrelse med kroket-kugler og med lange lysende såor efter sig der bliver hængende i luften i sekunder før de forsvinder. Kugler af ren magisk energi der kredser om podiet og kaster det hen i psykedeliske farver og skygger ....

In reply to The Storyteller (msg # 98):

Loki sidder i åbningen og observerer disse kugler lidt nøjere. Han er opmærksom på, om der er et mønster i deres bevægelser. Om de rører ved ting, og hvad der sker, hvis de gør. Han bruger også Detect magic og leder i sin hukommelse efter, hvad de kan være for et fænomen.

OOC :
Perception 28
Knowledge arcana 24
Spellcraft 30

Loki holder også øje med tronerne, især om de formodede skikkelser bevæger sig.

Det går op for Loki at de lysende kugler ikke er lygtemænd (will-o-wisps) men mere synes at være løbsk magisk energi eller rester af det. Skikkelserne på tronerne ser ud til at røre sig men Loki indser det er synsbedrag - skyggerne som lyskuglerne kaster får det blot til at se ud som om at det er tilfældet.
Samtidig indser Loki at lyskuglerne går igennem stentronerne om truget uden at efterlade nogen huller og hvis de følger et bestemt bevægemønster så kan Loki i hvert fald ikke gennemskue det.

In reply to The Storyteller (msg # 100):

Det er tydeligt, at eftersom stensøjlerne er sodede, så må ild være en risiko herinde. Til gengæld må ilden radiere ud fra plateauet, da bagsiden af søjlerne er uden sod.

Loki prøver at finde en vej igennem labyrinten, hvor han vil være dækket bag søjlerne mest muligt. Han finder et stykke pergament og en kulstift i sin haversack og begynder at skitsere ruten.

Baronesse. Kan du beskytte mig mod ild?

In reply to Loki (msg # 101):

Isabel mumler nogle bønner og kaster resist elements på Loki...

Loki - Lav et Knowledge (Arcana) check, tak.

_____________________

Gruppen ser Loki lade sig dumpe ned på gulvet mellem de ru stensøjler. Langsomt bevæger han sig frem. Hvert skridt nøje afmålt. Hans sanser skærpet til det yderste. Sved begynder at vise sig på hans pande.

Resten af gruppen venter med tilbageholdt åndedrag, mens deres øjne skurer ud i det skumle rum.

Loki bevæger sig gennem labyrinten af søjler. Det er nærmest umulig for ham at finde en rute, og han føler sig fanget. Indeklemt. Indespærret. Fortabt. Sand angst vælder op i ham ...

... og i mens er stilheden der. Denne tilstedeværende stilhed der synes at fylde hele rummet ...

In reply to The Storyteller (msg # 103):

OOC : Knowledge arcana 19

Midt i den forvirrende labyrint slår det Loki at søjlerne tvinger folk til at gå i ringe der bider i hinanden. ar de mystiske cirkler Loki så tidligere er gengivet på gulvet ved hjælp af søjlerne. At denne labyrint er ment som en rituel rejse for kultisterne. Ikke at det går op for Loki hvad rejsen symboliserer men det giver ham en følelse af at han ikke burde være her.

Og pludselig står han ved podiets fod og over ham synes tronerne at nå til loftet og alt sitrer på ham. Kugler af magi danser og svæver om ham og podiet og han kan mærke at dette sted er forkvaklet. At det t bruge magi her vil være yderst farlig for krop såvel som sind.

Han kan svagt skimte omridset af tre skikkelser. Een i hver trone. Deres kroppe og lemmer låst i groteske former og stillinger  som om de har prøvet at beskytte sig, men mere kan han ikke se her fra gulvet hvor han står.

In reply to The Storyteller (msg # 105):

OOC : Nu er han nået så langt.....

Loki forsøger at kravle op: climb 16

Gruppen ser Loki kravle op på podiet hvor han bades i skiftende farver fra de flyvende kugler. De ser ham stå måbende og stivner ved siden af tronerne og truget.

Loki kravler op på podiet. Det er faktisk ret nemt og han retter sig op og stivner...

Podiet er måske 8 meter i diameter med tre store sten-troner. Ingen udsmykning eller indhug ses i den grove sten. Ingen symboler eller arkaiske skrifter. Et stentrug står i mellem de tre troner med en underlig sort tykt-flydende væske i truget.

Selve podiet, truget og tronerne udstråler en ondskab og et had som får Loki til at fryse og fra der hvor han står kan han se sine venner samt to andre tunneler i klippevæggen som sikkert fører til de to andre brønde.

Men hvad der virkelig får Loki til at gyse er de tre skikkelser på hver sin trone. Det var måske engang kvinder. Høje og tynde. Seere måske der sad på hver sin trone. Deres kroppe er nu forbrændte og ligner kul. Kød sort som kul krøllet tiæbage afslørende knogler hvide og gule. Ansigtsudtryk stivner i døden. Udstrålende endeløs smerte, lidelse og sand rædsel. Deres arme og hænder holdt op som for at skærme for den flammende død der ramte dem. Deres lemmer og krogede fingre nu stivnet i grotske vinkler som ilden synes at have brændt dem fast. Deres kroppe brændt fast og smeltet sammen md tronerne. Deres stivnede skrig nu lydløse og uendelige ...

In reply to The Storyteller (msg # 107):

Loki indser, at dette overskrider hans evner. Denne trussel finder han værende meget gammel og meget ondt men også umiddelbart begrænset til dette rum. Ved at forsegle hele hulesystemet kan man begrænse tilgængeligheden, indtil en tilpas magtfuld præst kan gøre noget mere permanent med denne ondskab.

Spørgsmålet er, om Loki kan finde ud af labyrinten igen. Han vil forsøge at hoppe fra søjletop til søjletop ud til sine venner igen. Er det muligt?

Loki anser det som muligt at hoppe fra søjle til søjle forholdsvis nemt. Han ser rundt i hulen for at finde den bedste søjle at starte ved...

*blop*

*blurp*

*blub*

Han ser sig over skulderen. Truget ... væsken begynder at boble ...

In reply to The Storyteller (msg # 109):

Loki afventer ikke men finder den første og bedste søjle at hoppe over på....

Loki løber og hopper alt hvad han kan, mens lyden af en sindsyg fløjte når alles ører. Ikke som en reel lyd men som et minde flig fra en fjern ond drøm ...

___________________

Loki - rul Jump

In reply to The Storyteller (msg # 111):

Acrobatics rul 17

Folk ser Loki komme hoppende og springende imod dem mens de hører lyden af en fløjte. Stilheden er nu brudt men noget mere ildevarslende er på vej ....

In reply to The Storyteller (msg # 113):

Loki råber til sine frænder i gangen.

Træk jer tilbage. Hurtigt!

Skrevet på min mobil....

Gruppen ser Loki komme springende imod dem mens at han brøler de skal trække sig tilbage. Lyden af den fjerne fløjte kan høres mens at der rejser sig en mørk ildevarslende sky fra truget. En sort tykflydende snorrende væske uden form og alligevel med noget i den som snorrer så en vind rejser sig i rummet. Sod og kul hvirvles op og alt lys dæmpes mens at temperaturen begynder at stige hurtigt til nærmest ulidelig højder ...

In reply to The Storyteller (msg # 115):

Loki løber og springer alt, hvad han har lært, men her kommer ilden..... Kan han nå i dækning i gangen?

Loki husker soden på siderne i gangen. Man skal nok helt ud af brøndene for at undgå ilden. Til gengæld er der ingen sod på bagsiderne af søjlerne. Der er man i sikkerhed for ilden.

Loki tager bestik af situationen.

Hvor er hans frænder? Hvor langt er der hen til gangen? Kan Loki og de andre når ud af brønden, inden varmen og ilden tager dem?

Loki mærker sveden springe frem på sin ryg og huden blive svidet....

Spring ned i ly bag søjlerne. Skynd jer!

Brøler Loki....

Lokis frænder er som forstenede. Lamslået over hele sceneriet. Og bag Loki tager det formløse form. En tåge af sod og kul og støv og tjære med tentakler af ild der viser sig. Slikkende mod loftet og rullende som styret af en vilje mod Loki og resten af følget.

Men tentaklerne skal til at omslutte Loki der kan mærke vabler og blærer springe frem på hans hud. Og pludselig så trækker de sig tilbage. Hvirvlende rundt som om det kæmper en kamp mod sig selv. Rullende. Brølende. Skrigende til følgets ører bløder. Og pludselig forsvinder tentaklerne med et sus men stormen af kul og rester ig støv forsætter.

Og ud af skyen træder der en skikkelse. En elver måske. Men højere end elvere. Nøgen, mutileret og kønsløs. Langt løst kridhvidt hår. Hans hud er der skåret i så dybt man kan se fedt og scener. Han træder eller svæver frem. Hans fædder træder ud i luften hvor tunger af grøn ild formes under hans fødder hvor han træder frem i luften. Han knejser stolt med nakken, hoverende som en konge. Tavst og stolt. Smilende med sylespidse tænder.

Loki kan nå ud til røret hvis han ønsker det...

In reply to The Storyteller (msg # 117):

Loki springer ind i røret og får skubbet sine frænder foran sig mod sikkerheden.

Vi stikker af!

OOC: se bare, min tidligere post var ret profetisk :)

Som gruppen bevæger sig tilbage i røret og op af rebet kan de høre stormen rase og mærke varmen stige. Der er en melodi i stormen - noget fjernt og næsten genkendeligt. Op af rebet klatrer de og når den store spisesal da tungerne af grøn ild slikker siderne af brønden og smelter - ikke brænder - rebet.

In reply to The Storyteller (msg # 120):

Loki fortæller de andre alt, hvad han så.

Jeg ved ikke, hvad eller hvem det var, der trådte ud af røgen, men jeg tror ikke, at Gyronna ville sende en avatar i en mandligt udseende udgave. Mon der stadig foregår en kamp mellem guder? Ligesom med templet under castle Thorneburg?

OOC: kan vi rulle mod nogle knowledge skills?

Og mens Loki taler begynder sort tjære og røg at sende sine tentakler op af brønden. Slikkende langs væggene og søgende et mål ...

Vi stikker af helt ud af hulesystemet!

OOC: brave brave sir robin :)

Og med halen mellem benene fortrak følget sig fra hulesystemet. Sollyset der mødte dem var en skærende kontrast til det der lå bag dem. Åbningen ind til hulen så mørkere og mere dyster ud end da gruppen ankom. Ondskaben lå som et tykt tæppe over disse huler hvor mørket fra hulens dyb var så tæt at det næsten så ud som om at det åd af sollyset. En af stifinderne kyssede Abadars symbol der hang om halsen på ham. De andre så bekymrede ud og der blev h isket om "forbandelser".

Og med halen mellem benene fortrak følget sig fra hulesystemet. Sollyset der mødte dem var en skærende kontrast til det der lå bag dem. Åbningen ind til hulen så mørkere og mere dyster ud end da gruppen ankom. Ondskaben lå som et tykt tæppe over disse huler hvor mørket fra hulens dyb var så tæt at det næsten så ud som om at det åd af sollyset. En af stifinderne kyssede Abadars symbol der hang om halsen på ham. De andre så bekymrede ud og der blev h isket om "forbandelser".

In reply to The Storyteller (msg # 125):

Kan vi dække huleindgangen til? Ved at lave et stenskred ovenfor?

In reply to The Storyteller (msg # 125):

Kan vi dække huleindgangen til? Ved at lave et stenskred ovenfor?