OOC:

Da en del af vores helte og heltinder har tænkt sig at mobilisere en del af hæren og gå i krig mod Brotherhood of The Silver Orb, da synes jeg at en Scene er på sin plads.

Jeg mistede lidt overblikket om hvem der er med på den ekspedition, så hvis I lige kan skrive hvilke karakterer der deltager så er jeg lykkelig.

Denne Scene omhandler forberedelserne til ekspeditionen, selve ekspeditionen og - forhåbenligt - de sejrende styrkers triumtog hjem.

Gozran, 4711 AR

Det er morgenen efter Rådsmødet hvor Isabel har beordret en straffeekspedition mod Brotherhood of The Silver Orb. Isabel ser sig rundt i rummet og er tilfreds med at alle dem som meldte deres deltagelse dagen inden er dukket op til planlægningsmødet. Et stort kort over Thorn River ligger på det solide egetræsbord.

In reply to The Storyteller (msg # 2):

Loki står klar iklædt sine rejsegevandter og med al sit udstyr i sin Handy haversack....

Urs virker uforstyrret - som om det er en videnskabelig ekspedition som bliver planlagt.

"Frøken baronesse, hvis vi venter nogle dage, kan vi bede byens smede om at lave sølv-våben til vores spejdere.

Knive og pile med sølvspids. Uden sølvvåben vil vores spejdere være nærmest hjælpeløse overfor varulvene.

Jeg ville også gerne udruste mig med en glaive med sølvhovede. Og en stor skalpel af sølv til vivisektions-eksperimenterne!

Og måske nogle lænker og kæder så vi kan tage nogle af varulvene i live. Jeg vil meget gerne studere deres adfærd."

In reply to Urs (msg # 4):

"Jeg og Gabriel har allerede nogle våben som kan skade werecreatures. Men vi skal bestemt have lavet nogle sølvpile og sølvknive til vores rangers. Ja alle der tager med på denne ekspidition skal minimum have et våben der kan skade disse werecreatures. Med lidt held så har smedene måske nogle sølvvåben på lager. Vi har jo haft werecreature problemer før på disse egne."

Isabel kigger rundt på de fremmødte...

"Jeg tror ikke vi skal regne med at møde nogle væsner fra Gyronas sekt på denne tur. Men det er vigtigt at vores landbefolkning ser os gøre noget og det er på tide at jeg møder mit folk, som bor uden for Thorneburg. De har brug for deres leder. Og jeg føler mig som en moder der har være afskåret fra sine børn alt for længe. Jeg er ikke blevet født til at sidde på en trone og se og høre på hofsnoge dagen lang. Jeg er født til at gå blandt mit folk. Kæmpe side om side med den hårdtarbejdende bonde og fejre sejrens sødme med mine trofaste veteraner med et stor krus mjød og et velstegt vildsvin."

Isabel peger på 3 små flækker på kortet hvor nogle lokale landmænd har valgt at placere deres huse således at de kan hjælpe hinanden i svære tider...

"Vi vil rejse igennem disse tre små landsbyer på vejen ud til hulen. Jeg vil møde nogle af mine 'børn'. De skal se at deres baronesse passer på dem. At hun følger med i deres sorger og ikke mindst i deres glæder."

Isabel holde en lille pause inden hun løfter blikket og kigger på Gabriel og Urs med et lidt sørgmodigt blik. Som om der venter dem en sværere og hårdere skæbne end alle andre på denne tur...

"Hvis vi mod forventning støder på modstand ved hulen så vil vi prøve hvis det er muligt at tage nogle fanger. Få derfor smeden til at lave nogle lænker som kan afholde selv den stærkeste werewolfe fra at flygte. Få også lavet en stærk ler eller sten krukke. Hvis vi kan fange will-o-wispen i live vil det være en kæmpe sejr. Jeg vil have 20 rangers med på denne tur. Og jeg vil have de bedste trackere. Hvis der er blot er det mindste spor fra denne sekt, som er lunkent, så skal det findes. Husk på at så længe denne sekt husere i dette område vil de udgøre en kæmpe fare for vores hårdtarbejdende landbefolkning. Jeg vil have knust denne trussel."

Isabel lader sit blik glide over alle i forsamlingen.

"Urs kan du sørge for at bestille sølvvåben til vores tur? 10 sølvpile til hver ranger burde være rigeligt og en enkelt sølvdaggert. Gabriel du skaffer lænker til minimum 4 werecreatures og en stenkrukke. Du udvælger også de 20 bedste rangers og beder dem om at forberede sig på denne tur. Loki kan du sørge for proviant til minimum 30 krigere. Vi må hellere have rationer til et par uger.
Vi mødes om 3 dage ved daggry. Hvæs jeres sværd og smør jeres rustning. Vi tager på jagt og ve dem der står i vores vej."

"Javel min baronesse!"

siger Urs med sin dybe bas.

Tre dage senere regner det. En våd men blid forårsregn følger følget som at baronessen, hendes følge og hendes styrker begiver sig ud af Thorneburg. Folk kommer frem fra deres huse og larmen fra håndværkerne ophører som alle ser på baronessen forlade Thorneburg. Bannere blafrer let i vinden og børn og hunde følger ekspeditionen et stykke tur uden for Thorneburg.

Langs små primitive veje bevøger styrken sig langsomt fremad. Heste vrinsker, lyden af vognhjul mod den våde jord, mænd der hoster og småsnakker, vinden i ansigtet ... mod nordvest bevæger følget sig og passerer små gårde hvor bønderne stopper med at arbejde for at se på følget. Hoveder blottes for hatte, bønder knæler på jorden og enkelte steder løber bærn og unge piger op med lidt brød eller lidt vand til de rejsende, mens de forsøger at kysse baronessens signet-ring.

Målet er de tre landsbyer på Thorneburgs jorde, og derefter vil følget forlade jordene og begive sig det sidste stykke over jorde der endnu ikke er under nogens banner.

Som sædvanligt bruger Urs enhver pause til at studere den lokale flora og fauna.

Han synes at have en særlig interesse for de lysegrønne firben, som gemmer sig under mosbeklædte sten.

Ekspeditionen har meget fornøjelse af at se den store mand løbende bandende efter de små adrætte krybdyr.

Morgenens våde vejr har gjort det nemmere for Urs at finde disse firben som nu op af dagen søger sol og derfor ligger oven på stenene og soler sig. Men de er hastige de små kryb. Hastige og hulens glatte.

Følget passerer de tre små landsbyer over de næste to dage. Selve målet med ekspeditionen synes lige så vigtigt som selve det at bønderne ser deres baronesse og Thorneburgs magt. Det er nok lidt en fornærmelse mod landsbyer at kalde de tre klynger at huse landsbyer. Bygder er måske et bedre ord. Bosættelser måske.

Det bringer i hvert fald minder frem hos Gabriel og Isabel. Minder fra deres barndom om små landbrugssamfund. Om det simple og hårde liv på landet. Om kampen for at bringe høsten i hus. Om det konstante arbejde på at udbedre og forbedre gården. Små unger med snotnæser kommer ud og står måbende og ser på det imponerende følge på store gangere. De har aldrig set noget så fremmedartet før - silke, pelse, bannere, halv-elvere og rustninger og våben der funkler i Gozran-solens lys.

In reply to The Storyteller (msg # 10):

Isabel giver sig tid til at snakke med bønderne i de områder hvor de bevæger sig igennem. Hun hører på deres problemer og deres bekymringer for fremtiden og hun prøver at indgyde dem mod og en tro på at alt nok skal blive bedre. Hun fortæller dem at de skal være stolte af dem selv, da de har haft modet til at søge lykken i grænselandet hvor skæbnen ofte kan være hård og uretfærdig for den hårdtarbejdende mand. Men hvis alle løfter i flok så vil vi sammen gøre dette vildnis til en smuk civilisation hvor alle kan leve i tryghed med deres kære.

Isabel laver selvfølgelig også de sædvanlige medie stunt så som at velsigne nyfødte børn og klappe de små snottede unger på hovedet der bor i de små bygder. Men det er tydeligt for enhver at hun nyder disse øjeblikke og at hun føler sig meget bedre tilpas her end indenfor de tykke mure på castle Thorneburg.

Det er tydeligt at landbefolkningen er glade for - og overrasket over - at se Isabel og hendes følge. For dem er Thorneburg noget man besøger på markedsdage og ikke noget der kommer til de små bygder på en almindelig dag i Gozran. Om de så forstår Isabels ord om at "løfte i flok" er så mere usikkert. De lytter og tænker nok at de bliver bedt om at arbejde hårdere. Det faktum at hun taler om Thorneburg som en drøm og at løfte i flok gælder alle over hele baroniet går nok lidt hen over hovedet på bønderne.

Følget forlader endelig baroniet og krydser grænser. Området er jo noget som Isabel, Urs og Gabriel kender, men for Loki er det nyt land. Her flyder den brusende Thorne River mod syd. Strømmen er kraftig og floden er skånselsløs. Det er et imponerende syn faktisk - de stejle klippeskrænter ned til floden, flodens mange sten og fald og de små birke-og egelunge langs floden og det kuperede terræn.

Da ekspeditionen begynder at nærme sig varulvenes hule bliver folk dog mere varsomme. Selv det at tale sammen her ved flodens bred er næsten umulig grundet flodens voldsomme brusen.

Spejderne melder om at have fundet pæle med dyre og menneskekranier spændt fast på.

Urs ser forventningsfuldt på Gabriel.

Han har ikke set generalen kommandere i felten før.

OOC

Damn det var et hurtigt svar. Sidder I på lur eller hvad? ;-)

In reply to The Storyteller (msg # 10):

Aften inden den lille ekspedition rammer hulerne som the brotherhood of the silver orb brugte som deres hideout hidkalder Isabel Urs, Loki og Gabriel til sit telt.

Hun har tegnet en grov skitse af den del af hulerne, som de opdagede sit de var der og ikke mindst markeret hvor de blev angrebet fra da de stormede hovedløst ind i hulen.

"Selvom vi nok må regne med hullerne enten er tomme eller måske har fået nye logerende så må vi hellere have en plan når vi går ind i hulen. Sidst vi stormede hulen blev vi angrebet af werewolves med ranged weapons da vi forcerede det første rum. Men hvis Urs og gabriel følger denne vej ind i hulen og tager opstilling ved huleåbningen ind til det store rum så vil i være svære at ramme. Når i har taget stilling vil jeg og Loki plus 10 rangers tage alle werewolves i det første rum med vores ranges weapons eller magi. De sidste rangers vil dække huleindgangen således at der ikke er nogen der falder os i ryggen. "

Isabel peger på sine primitive skitse hvor Urs og Gabriel vil tage stilling og hvor bagtroppen vil angribe eventuelle fjender som måtte stå på reposet i det første rum.

"Gabriel du vil holde enhver fjende væk fra det lille rum vha. dit towershield. Vi bevæger os ikke videre ind i hulen før alt er nedkæmpet. Når det er sket så vil vi prøve at lokke eventuelle fjender i det store rum til os ved hjælp af ranged attacks.
Hvis vi støder på will-o-wispen så skal vi huske at den healer ved hjælp af den skade vi tager i dens nærhed. Jeg vil derfor foreslå at Urs prøver at pacificere den med sin rå muskelkraft indtil alle fjender er nedkæmpet. Jeg vil selvfølgelig prøve at beskytte dig mod dens elektricitets angreb. Og jeg vil selvfølgelig hele tiden stå bag dig og Gabriel og heale jer i mens Loki og rangerne holder eventuelle fjender væk som kan forstyrre mine bønner."

Isabel kigger rundt på de tre gæve mænd for at aflæse deres ansigtsudtryk.

"Hvis det viser sig at være for risikabelt at tage will-o-wispen til fange så slår vi den selvfølgelig bare ihjel bagefter vi har ryddet vareulvene af vejen. Og når dette er gjort så gennemsøger vi hulen og alle de døde for spor. Hvis der er nogle af varulvene som blot er hårdt såret så ifører vi dem lænker og forbinder deres sår, således at de vil kunne klare turen hjem til Thorneburg. De kan have værdifulde oplysninger som kan hjælpe os i kampen mod denne forfærdelige sekt."

"Sig frem hvis der er en bedre måde at angribe hulen på. Vil du, Loki, være bedre til at pacificere Will-o-wispen? Du er jo en ekspert udi nævekampens kunst."

In reply to Isabel (msg # 15):

OOC : kan vi lave et eller andet knowledge rul for at blive klogere på will o wisps?

"Jeg vil helt sikkert kunne pacificere denne will-o-wisp ved at bryde den til jorden. Men det vil hjælpe en hel del hvis en håndfuld andre krigere vil hjælpe mig.

Hvis vi får brug for at bryde en dør ned, har jeg fundet denher lille træstamme. Prøv at se, de tilhuggede grene virker som håndtag for fire mand."

OOC: Når Urs er på sit højeste vil han have +14 til sin CMB, så han er en effektiv grappler.

Men han er selvfølgeligt bedre hvis der er nogen der bruger aid another action.


This message was last edited by the player at 13:41, Wed 30 Jan 2013.

In reply to Urs (msg # 17):

"Måske Loki kan hjælpe dig. Jeg vil kunne kaste en formular på jer begge så bliver resistente på overfor lynangreb. Hvis i får bæstet pacificeret så har vi jo den fine stenkrukke med som vi kan opbevare den i."

Urs grynter og klapper sin Handy Haversack, hvori han opbevarer den 80 punds stenkrukke.

In reply to Isabel (msg # 18):

Hvis den har substans, så kan Urs og jeg sagtens pacificere den. Og på afstand har jeg en wand of magic missile.

"Lad os gøre det!

Jeg tror ikke vi bliver mere parate!"


This message was last edited by the player at 15:32, Wed 30 Jan 2013.

In reply to Urs (msg # 21):

Kort efter daggry bryder ekspeditionen op og tilbagelægge de sidste par mil mod hulen. Alle er ekstra på vagt efter at have hørt spejdernes beretninger. Nogle få hunrede meter fra hulen stiger folkenen af hestene og de 10 rangere som skal dække huleåbningen får ansvaret for hestene.

Rangerne og følget finder den smalle sti langs skrænten overgroet. Buske og nedfaldne sten gør færen mod huleåbningen meget besværlig men det er en fryd at se hvor godt rangerne bevæger sig afsted. Larmen fra floden under dem er øredøvende og alle er spændte ...

Når ekspeditionen er hundrede skridt fra huleåbningen, mimer Urs:

"I skal ikke blive bange. Jeg ændrer lige lidt på min fremtoning for at blive bedre i kamp".


Den store mand hiver en blankpoleret messingsprøjte frem. På midten er der en globe af glas, hvori hvad der ligner en lille grålig hjerne svømmer rundt i en sær grøn væske. Urs stikker sig selv i halspulsåren, og trykker sprøjten i bund. Han lægger hovedet tilbage i et tavst skrig som han begynder at ændre sig, hud sprækker og skæl vokser frem. Hvordan skal man beskrive denne nye fremtoning? Forstil jer at dr. Jekyll er en distingveret og velmanikureret øglemand. Så ligner Urs nye fremtoning den tilsvarende mr Hyde.

Hans muskler er kæmpestore og urregelmæsige og slynger sig kaotisk over hans arme som gigantiske hampereb. Hans ene øje er et blodskudt menneskeøje, hans andet øje er et gult reptiløje på størrelse med et æble. Hans mund er fyldt med spidse tænder er så uregelmæssige som var de blevet smidt ind med en skovl. Hans kløer er lange som knive og skarpe som rageklinger. Han er dækket af brungrønlige skæl, der hist og her afløses af lyserød hud og enkelte hårlokker. Træet på hans lange glaive med sølv-hovede knager som han tager ordentligt fat på våbnet. Den lange spaltede tunge slikker ud af munden som han hvisker i en hvislende stemme på draconian:

"Jaaaaa. Jeg er paaaarat nu."


This message was last edited by the player at 13:45, Thu 31 Jan 2013.

Gruppen af rangers ser bekymret ud og ved ikke om fjenden nu er i blandt dem, men da hverken generalen, baronessen eller Loki kaster sig over øglebæstet så beslutter de sig for at øglen ikke er fjenden (lige nu i hvert fald).

Gruppen bevæger sig videre af stien. Besværet af gamle mudderskred og buske. Langsomt og varsomt nærmer de sig hulens indgang. De finder porten til hulen åben. Den store stendør står åben og en stank af råd og flagermus-lort kommer væltende ud fra hulens mørke. Gruppen kan genkende runerne og tegnene på stenporten der forkynder at dette sted er ....velsignet... af Gyronna.