Re: Scene 8 - Straffeekspeditionen
Efterladende en gruppe af stifindere tilbage i forkammeret og i spiserummet, bevæger resten af folkene sig afsted mod den tredje brønd. Spisekammeret som Loki tidligere undersøgte giver dem gåsehud. Tanken om hvordan staklerne i buerne har ventet på at blive spist af varulvene under dem er næsten ubærlig.
Brønden i det fjerne hjørne er som de andre to brønde - kold, klam, fugtig og synes at bugte sig et sted i dybet. Rebet bindes fast i en fakkelholder og kastes ned i brønden. De sydende sunrods gør at man kan se brønden bugte sig et sted derne og rebet der derfor kommer til at ligge slapt på "bunden" af brønden.
Loki kravler ned af rebet så forsigtigt som overhovedet. Der vor brønden begynder at bugte kan Loki sådan set gå så længe han holder fast i rebet. Havde brønden - eller røret som det vel er nu - ikke været så fugtig så ville han sikkert kunne have gået selv uden jælp af rebet.
Da Loki rør siden af brønden/røret opdager han for alvor hvor sodet siderne er. Hans hånd er næsten helt sort da han ser på den.
Røret munder ud i siden af væggen i en stor hule. Der er måske 5 meter fra røret og til loftet og det samme ned til gulvet. Hulen synes aflang og er ganske stor .. strækkende sig under hele huleområdet ovenover som gruppen lige har undersøgt.
Hele gulvet er dækket af lodrette søjler der synes at gøre hele hulen til en labyrint som er forholdsvis overskuelig fra røret hvor Loki nu knæler.
I midten af hulerummet er der så en platform. Et plateau af sten hvor der står tre store stentroner med et trug af sten. Tronerne vender ind mod truget der står i midten af plateauet. Der er umuligt at se hvad der er på disse troner men skyggerne tyder på at der sidder noget eller nogen på tronerne.
Omkring platformen svæver og flyver så kilden til det mystiske lys - flere små kugler med haler af ild flyver i underlige mønstre og i skiftende farver. Blå til rød til gul til grønt til lilla til hvidt til nuancer ind imellem.
Og så opdager Loki af vægge og søjler alle synes at være dækket med sod, mens af siderne af søjlerne der vender væk fra plateauet ikke er dækket af den samme lag af sod.
Og så er det stille. For stille. Ikke en stilhed som opstår i mangel af tilstedeværelse, men mere som om at stilheden ER tilstedeværelsen. Stilhenden har næsten en form og en eksistens der får Loki til næstne at flygte op af rebet.
_____________________________
Loki - rul Will.
Alle andre der kravler ned skal også rulle Will.