In reply to Yuri (msg # 19):

"Ja Rocco, det er i sandhed nogle imponerende bygningsværker. På et tidspunkt vil lige så storslået mure også omslutte Thorneburg. Det er jeg sikker på."


Alexander lade sit blik følge de gamle tykke murer inden han igen kigger ned på sine lille hobbit følgesvend...

"Lad os finde en kro hvor vi kan tilbringe natten. Derefter må vi hellere købe lidt ekstra forsyninger af mad til turen. Jeg regner med at vi drager videre i morgen formiddag."

Da Rocco og Alexander har fundet en passende lurvet kro, bænker de sig for at indtage en solid frokost bestående af steg, grød, mjød og noget groft brød.

"Alexander min frænde... har du planer for hvor du vil gøre af skønjomfruen?

Jeg vil næppe tro at der er mange steder som er sikrere end Thorneburg!

Byen ligger på Brevoys yderste grænse, og hvis der kommer ubudne gæster vil jeg vide det længe inden de ankommer..."

In reply to Yuri (msg # 21):

Gabriel kigger på Rocco med blik der oser af tvivl.

"Min lille ven. Jeg må indrømme at jeg ingen gang ved om hun vil flygte. Men hun antydede i sit sidste brev til mig at hun var parat til at tage sit eget liv.
Hvis hun vil følge mig tilbage til vores rige så er Thorneburg et oplagt sted. Hun skal dog være indstillet på at leve et simplere liv som en anden kvinde. Hun kan ikke hedde Inasha mere hvis hun flytter til Thorneburg."

Det er tydeligt at dette omtalte brev har givet Gabriel dårlig samvittighed.

"Jeg skulle aldrig have påtaget mig hvervet med at føre denne ungmø til klosteret. Det stred imod alt hvad jeg står for som menneskene. Men jeg gjorde det for at pleje Thorneburgs interesser. Det var for en sag som er større end mig selv. Er det forkert?"

Gabriel kigger forsigtigt fra side til side for at sikre sig at der ikke sidder nogle og lytter med.

"Derfor er det også vigtigt at ingen får at vide hvem der stod bag ungmøens flugt fra sit fængsel. Det vil kunne skade Thorneburgs omdømme betydeligt hos sine allierede."

Kroen "The Boozy Moose" som er kendt for en sin ufattelig ringe mad der mest består af kål og pølse er nu Yuri og Gabriels hjem mens de er i Restov. Menuen sætter sine spor på luften i kroen og de små kamre som folk sover i har ringe til ingen udluftning.

Men den er perfekt til de to for det er et sted hvor man forstår at passe sin egen forretning og ikke blande sig i andres gøremål. Byen svirrer med rygter om "Hævneren" men så sandelig også om rygter om uro. Om pirater på Søen der plyndrer Rigets nordlige kyster hvor dek an komme til det, og om Hus Medevyed som forsat nægter Prins-Regenten at få titlen som Konge.

Den videre rejse vil være hård. Årstiden er med dem i modsætning til da Gabriel sidst rejste på disse kanter, men rejsen vil stadig være hård og lang. Fra Restov vil rejsen tage dem videre mod nord til hovedstaden New Stetven, før de drager øst om Lake Reykal, gennem den dybe og mystiske Gronzi Forest, hvorefter de vil krydse East Selen River for at komme til Hus Medevyeds jorde.

Og her vil de finde klosteret og den fagre mø ...

"Ja det var forkert. Denne verden ville være et bedre sted hvis folk ikke ville ofre sig selv - og hinanden - for noget som er større end dem selv.

Jeg forsvarer Thorneburg fordi det er mit hjem. Men jeg vil ikke gå på kompromis med mine principper - godt gemte som de er. ---Bøvs---

Jeg ville have hjulpet Adile med at undslippe fra fængslet, men nu er jeg her for at hjælpe en eller anden adels-frille med at undslippe sit gyldne bur.

Men Adiles blod er på jeres hænder."

In reply to Yuri (msg # 24):

"Så du ville ingen gang gå imod dine principper selv hvis det kunne redde en der stod dig nært. F.eks. Urs? Du overrasker mig virkelig. Jeg ville ønske jeg kunne det. Men der er også pligter her i livet. Pligter der kan gøre at man nogen gange må gå imod sine egne principper og leveregler. Jeg har mødt unge mænd i hæren, som ikke kunne finde på at krumme et hår på et andet levende væsen, men de elskede også deres land og hjem og gik derfor ind i hæren uden at kny. På slagmarken slog de andre uskyldige mænd ihjel. Mistede de deres overbevisning af den grund? Nogen gjorde måske, men de fleste blev blot bestyrket i deres inderste overbevisning om at det at slå ihjel er forkert og skal undgås for enhver pris. Så ser du Rocco nogle gange kan det at handle ud fra et større fællesskabs behov styrke ens egen idealer og livsanskuelser."

Gabriel holder en lille pause mens han sidder tænker eftertænksomt.

"Jeg tror du gjorde klogt i at lade være med at hjælpe Adile på flugt. Hun havde trods alt indrømmet at hun var medskyldig i at slå sit eget barn ihjel. Det var godt nok Sviga der udførte den afskyelig akt, men forestil dig at det rygtedes at man kunne slippe afsted med mord i Thorneburg hvis blot man fik en anden til at føre kniven! Jeg tror vi ville gå en grum tid i møde så."

"Hvis de unge mænd i din opbyggende historie havde haft lidt mere hjerne og lidt mindre mandsmod, havde de måske ikke behøvet at slå ihjel for deres land for at lære at det er forkert at slå ihjel for sit land?

Du virker meget sikker på at det var Sviga, der slog Adiles barn ihjel. Jeg går ud fra at vi aldrig kommer sandheden nærmere...."


Yuri tager en slurk af sin mjød og mister interessen for samtalen idet en fyldig og vuggende kvindemås griber ham i en fast hypnose.

In reply to Yuri (msg # 26):

"Vi er ikke alle i en så heldig situation hvor vi helt frit kan vælge vores egen skæbne. Faktisk er det ganske få af os der er i den situation. Nogle er underlagt modbydelige herremænd som Danil og andre af os bliver nogle gange nødt til at lægge vores egen selviske behov til side for tilgodese de mennesker vi holder af, vores lokal samfund eller måske endnu større sager."

"Jeg skal ikke kunne sige om Sviga var uskyldig eller ej. Vi havde kun et vidne omkring mordet og det var Adile og hun virkede meget troværdig, da hun fortalte at hun havde bedt Sviga om at fjerne hendes barn for altid. Men hvem ved. Måske dækker Adile over andre i denne sag. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg er en kriger og bekymre mig ikke om sådanne intrigante sager."

"Det bliver godt at komme op på en hesteryg igen... jeg finder disse knejpe en smule klaustrofobiske. De store vidder. Vinden i håret. De vildes blomster duft. Det er livet..."

"Ja de åbne vidder... jeg glæder mig nu ikke til at gå til New Stetven på bare fødder. Måske skulle jeg have valgt en anden forklædning?

Jeg har bare en svaghed for hobbitter. De er så.... nuser!

Jeg har lige en sidste ting at tage mig af, inden vi forlader Restov."

Samme eftermiddag.... den tidligere soldat Torin sidder i sit mørke kammer, holdende en halvtom flaske brændevin i den ene hånd, og mastuberende med den anden hånd.

Plludseligt går døren op, og en dramatisk skikkelse står i døråbningen! En dramatisk men meget lille skikkelse.

"Torin - vi har brug for dig igen. Vi brug for at du sender os månedlige rapporter om hvad der sker i Restov.

For din ulejlighed giver vi dig tyve guldkroner om måneden. Du kender allerede vores pensionsordning - når du bliver halvtres får du en kniv mellem ribbenene!

Ha ha ha ha ha! Giver du en tår af brændevinen?"


Den lille skikkelse synes upåvirket af, at den montone og triste svuppende lyd af Torins pik har fortsat ufortrødent gennem hans dunnertale.

"Må De Fire Ryttere kneppe dig i røven, din lille dværg"

Han stemme er sløret af druk og der stinker på hans værelse af pis og sved. Han hoster og lyder herlig turbekoløs.

"Prisen er 25 Kroner om måneden og så kan du pensionere mig når jeg er 45 - hvis du kan fange mig."

"Det er en aftale, gamle gede-knepper!

Tror du at du kan løbe hurtigere når du er 45?"

Rocco vender tilbage til Alexander, og de forlader den mægtige by....

Rejsen mod nord af King's Road går roligt.

De slutter sig til et følge af pilgrimme der er på vej mod hovedstaden for at bede ved Erobrerens Hvile - en mark uden for New Stetven hvor Coral Erobreren hvilede sig inden det endelige slag mod de Rossiske hære. Stedet er nu i pilgrimsmål og er beskyttet af Abadars Kirke. Det er ganske normalt for folk matret af tab af familiemedlemmer i krig at bede om deres afdøde familiemedlemmers hvile.

Stemningen er trykket for rygter om krig lurer i horisonten og folk sukker for de ved hvem der kommer til at lide.

Langs vejen bevæger de sig gennem agerland rigere end ved Thorneburg og derfor et mål for de stridende parter hvis borgerkrig bryder ud. Med jævne mellemrum ser de både vejside-kirker og galger - begge dele meget brugte for Tro og Straf er udbredt i Brevoy.

Men en dag ser de New Stetven - Brevoys hovedstad grundland af Coral Erobreren efter han havde knust både Issia og Rostland. Denne store mastodont af en by som er en manifestation af Dragetronens magt over nationen - en magt som nu kun er en skygge af dets tidligere vælde.

New Stetven anses som uindtagelig

This message was last edited by the GM at 09:47, Fri 22 Feb 2013.

Rocco og Alexander er overvældede over den kæmpe by med de tusinde smukke træbygninger.

De søger ned til markedsområdet for at finde sig en kro hvor de kan mætte deres sult og slukke deres tørst efter den lange rejse på den støvede vej.

Rocco og Alexander indlogerer sig på "The Yellow Hag", en lille misligholdt kro fyldt med katte som den gale kromand, Brosan, konstant hævder alle har tilhørt hekse. Maden er ikke det store at skrive hjem om på nær den yderste velsmagende "Aunt Polly's Pudding" som koster et helt sølvstykke for en portion - men det er det hele værd. Hvor stedet inderligt trænger til en kærlig hånd så overrasker det de to rejsefæller at der er et ildsted på deres værelse. Ikke at det er så nødvendigt i sommerheden, men om vinteren må det være rart med et ildsted.

New Stetven er en klaustrofobisk oplevelse - fyldt med rejsende fra nær og fjern. De mange træhuse er ikke store nok eller mangen ok til at huse alle indbyggerne og sygdomme florerer. Sommerheden for de åbne kloakker til at stinke voldsomt og snavs og lort flyder over alt. Abadars storslåede katedral med dets majestætiske gyldne løgkupler funkler mens at underbetalte tjenere pudser og renser katedralens hvide mure.

Og så er der rygterne. Rygterne om en barbarstamme fra Numeria der hærger Brevoys vestlige grænse - et rytterfolk derk nuser alt modstand på dets vejr. Rygterne om de forskellige Huses indbyrdes fejder og intriger. Rygter om at Hus Surtova og Prins-regenten sætter alt ind på at finde de forsvundne kronjuveler. Og sidst men ikke mindst rygter om frygtelig storme i Issia. Vinteren var hård og smeltevandet - kombineret med voldsomme regnskyl - har fået mange floder til at gå over deres bredder, med det resultat at agerland i Issia (den nordlige og østlige del af Brevoy) er gået tabt og afgrøder ødelagt. Med mindre at Prins-regenten finder en måde at løse det problem så kan der meget vel komme hungersnød til vinter.

Rocco begiver sig ud i den hektiske metropol. Han er vant til at vade rundt i lort fra Thorneburg, men han er helt uvant med det fantastiske udvalg af eksotiske varer!

I løbet af eftermiddagen forvilder han sig længere og længere ind i byens mørke sidegader.

Den lille hobbit forsøger at finde nogle lyssky elementer, som han i løbet af de næste dage kan rekruttere til sit netværk af spioner.

Nogen som kan sende ham månedlige rapporter omkring de vigtigste begivenheder i byen.

OOC: kaster 23 på sit diplomacy check.

I New Stetvens virvar af dunkle gyder og slumbygninger finder Yuri det værste udskud som denne kloak af en by har at byde på. De udstødte, de fordrukne, der forarmede og de forhadte. Her hvor sygdomme florerer og hvor skønhed, rigdom og lykke kun er en drøm som ingen oplever.

Med guld i sin lomme, med talegaver og med sin manglende moral danner Yuri alliancer med kryb som kan betegnes som menneskeligt affald - hvis de pest-og syfilisbefængte svin da engang har været mennesker.

Men selv en hærdet goblin som Yuri har sine grænser, og da han vender tilbage til The Yellow Hag så sidder han tavst i et hjørne på værelset. Han kan ikke sove. Han kan ikke finde hvile. Og uanset hvor meget han vasker sig så kan han ikke blive fri for følelsen af at han har solgt sin sjæl til kryb endnu mere fordærvet end ham selv.

In reply to The Storyteller (msg # 36):

Gabriel holder lav profil mens han er i New Stetvens. Han har været her før og selv om chancerne for at nogen vil genkende ham er minimale så tager han ingen chancer. Så pånær ved spisetid holder han sig indedøre på sit lille kammer hvor han sidder og venter rastløs på at komme videre i sin færd nordpå. Tankerne farer igennem hans hoved og gør det svært for ham at tænke klart. Og han ved han har brug for en plan. En plan der kan redde Inisha fra klosteret uden at hendes redningsmænd bliver opdaget og som ikke afslører Inishas flugtrute.

"Alexander, du skal ikke være bekymret. Jeg har en hel del erfaring udi banditeri og bortførsel.

Om en måned vil vi være tilbage i Thorneburg og vil grine over dette eventyr mens vi drikker Ivans bedste mjød.

Faktisk burde vi sætte pris på at være lidt væk fra det grønne bælte, hvor vi bliver overfaldet af frygtelige monstre i tide og utide!"

Efter tre dage i New Stetven drager Alexander og Rocco ud af byen. De bevæger sig gennem de smalle gader for at nå portene, men det er svært at begive sig igennem mængden af mennesker. Der er hekse som skal brændes på bålet foran Kreml i dag, og den slags skuespil tiltrækker altid folk fra nær og fjern. Allerede i disse tidlige morgentimer bevæger folk sig grinende gennem gaderne og børn leger heksejægere. Fede præster og købmænd lader vagter bane sig vej gennem pøblen som langsomt hidser hinanden op, og da de når byporten er Alexander og Rocco stort set de eneste der forlader byen - resten er på vej ind.

Det er derfor hlet underligt at forlade byen. Der er pludselig en ro og en fred som man næsten kan føle på som de bevæger sig langs den østlige bred af Lake Reykal for at nå East Selen River. Det er en rejse på to dage gennem små fiskerlejer, bondesamfund og igennem små birkelunde og over græsenge.

Vejret begynder at slå om. Støvregn mest og det bliver ikke til mere end det endnu, men mod nord kan de se voldsomme sorte og svovlgule skyer der aldrig synes at slippe sit greb over horisonten. Efter to dages rejse når de East Selen River hvor de finder hvile i en lille landsby beliggende ved floden. En bro er ved at blive bygget over floden men den har indtil videre været to år under vejs, så folk griner af broen og bruger færgemanden i stedet.

Rygterne fortæller ellers om uroligheder. Udpinte bønder i Issia begynder at blive urolige så herremænd er bekymrede for deres liv og sikkerhed. Regn og uvejr truer med at få høsten i Issia til at slå fejl. Og man siger at der er oversvømmelser på Hus Medevyeds jorde mod øst.

Hvis Alexander og Rocco vil forsætte så skal de følge East Selen River ind i den dybe og mystiske Gronzi Forest og til sidst nå foden af Icerime Peaks hvor klosteret ligger. En ganske farlig færd i sig selv som Alexander/Gabriel husker fra sidst ...

Selv om Rocco forstår faren i at følge vejen, så frygter han endnu mere at fare hjælpesløst vild i vildnisset. Han er en lille by-goblin.

Så de to umage eventyrere beslutter sig for at følge floden ind i den dybe og skræmmende skov.

Rocco krammer sin diminutive magiske klinge mens han kysser sin lille sort-gule halskæde og mumler en bøn til Calistria....

"Oh gudinde for alt hvad der er farverigt i denne verden! Hævn, intrige og lyst.

Måtte din forbandelse ramme enhver som stiller sig i vejen for vores færd, måtte deres testikler visne og deres guld blive til kobber!"

Skoven som de rejsende begiver sig igennem synes dyb og gammel. Den smalle vej de rejser af synes næsten at hhave sit eget liv og kæmper en umulig og ulige kamp mod skoven der konstant synes at ville opsluge vejen. Skoven er officielt en del af Hus Medevyeds jorde, men deres tilstedeværelses ses sjældent. Et enkelt mosovergroet vejskilt der, en enkelt rejsende de passerer på første dagen, en enkelt varde rejst her.

På første dagen passerer de en rejsende - en kræmmer der sælger gryder og potter - som fortæller at han har måtte vende om og drage tilbage mod New Stetven. Vejr og forårstøsne fra Icerime Peaks har oversvømmet området og skyllet vejen væk. Men de rejsende begiver sig videre for hvor en hestetrukken kærre ikke kan rejse, så kan Rocco og Alexander det.

Men den rejsende synes at have haft ret. Vejret vender sig imod dem og snart så regner det dag og nat og når det endeligt er tørt vil deres tøj og mad ikke tørre. Snart er vejen væk og umulig at finde og skoven synes at være blevet dybere og mere fjendsk end før.

Grozni Forest er hårdt ramt og intet synes tørt

_________________________

Rul Survival

OOC: Ooooops. Den lille goblin kaster en naturlig etter på sit survival roll.

Det er vist officiel fumble day idag.

In reply to Yuri (msg # 42):

OOC: Den dice roller har måske fået virus???

In reply to The Storyteller (msg # 41):

Gabriel er noget tynget af det våde vejr og hans bekymringer om fremtiden, men han samler sig sammen når nøden er størst i det lille selskab.

20:56, Today: Gabriel rolled 16 using 1d20+10. Survival

"En stor kop frisk mjød og en helstegt pattegris... helst nydt et tørt sted hvor brændet knistret lystigt i pejsen. Og hvis en hvis en bard ville fremføre visen om bjørnen og ungmøen mens jeg nød mit måltid, ja så ville jeg nok være verdens lykkeligste mand."

Siger Gabriel til hans lille følgesvend mens han sukker dybt og stille forbander vejrguderne.