Arodos, 4709 AR

Ypperstepræsten Jhod Kavren sammen med styrker sendt til jer fra Hus Medvyed begier sig til The Staglords fort, og begynder det farlige hverv at rydde området fra udøde zombie-munke.

Det er mere farefuldt end først antaget, og ikke så få af soldaterne bliver overmandet af de hurtige, hjernespisende zombier.

Men Jhod og jeres tropper står til sidst sejrrige og har renset bakken og området for udøde.

Jhod undersøger derefter fortet, og rapporterer til jer at ikonerne viser obskure fortællinger om gudinden Gyonnin, og at de mærkelige skrifttegn som supplerer ikonerne er skrevet i Aklo - et forbandet sprog som siges at være bragt her til fra Hinsides Stjernerne og The Dark Tapestry, og som siges kan ændre virkeligheden.

Som ypperpræst forlanger han at ikonerne dækkes til i forbindelse med genopføringen af stedet. Han vil personligt opsætte segl, der skal forhindre destruktive energier i at krydse ind i vores virkelighed.

Rova, 4709 AR

Bosættere trodser The Kamelands for at skabe sig et nyt liv i baroniet Thornburg. Færden forløber dog gnidningsfrit for langt de fleste grundet at området mellem Thornburg og Oleg's Trading Post er blevet kortlagt og fredeligt.

Der er ingen der rapporterer om varulve.

En teltlejr breder sig hurtigt ved Tuskwaters bredder, og dag og nat kan man høre lyden af håndværk. Man kan se koner der vasker tøj ved søbredden, børn der leger, hunde der løber rundt med børnene, kreaturer der græsser, koner der laver mad mens mændene arbejder. Røgsøjler fra hundredevis af lejrbål kan konstant ses rejse sig mod himmelen.

Arbejdet på genopførelsen af forsvarsværkerne ved det gamle fort skrider frem, og borgen som det nu er begynder at tage form. Jhod Kavren kan ses dag og nat på byggepladsen hvor han overvåget forseglingen af de gamle ikoner.

Men krisen i Brevoy når også Thornburg, og snart er de gamle gnidninger mellem Issia og Rostland med til at få stridigheder til at bluse op. Issianerne forlanger at fejre black Fireday og Rostlændinge forlanger at få lov til at fejre Red Toilday. Stridigheder bliver til håndgemæng og trusler flyver gennem luften.

Situationen afvæbnes af baronesse Isabel Thorne the Fair som holder en brandtale om samarbejde og fordragelighed.

Settlers leaving Brevoy on their way to a new life at Thornburg.

This message was last edited by the GM at 10:19, Wed 10 Oct 2012.

Lamashan, 4709 AR

En meteorsregn kan blive set på nattehimmelen over Thornburg, hvilket gør befolkningen nervøse og bekymrede.

High Priest Jhod Kavren udtaler at det drejer sig Tainted Tears of Curchanus. Den afdøde gud græder forsat for Golarion og sender sine tårer som en regn af stjerner over Golarion, og hans død opildner alle dyr og bæster til at være ekstra aggressive i den nærste tid.

Medvyeds tropper patruljerer derfor ekstra grundigt udkanten af Thornburg, men rapporterer ikke om angreb.

Den store tilflytning gør det nødvendigt at udvide landbrugsarealet og små bosættelser og gårde skyder op nord for Thornburg. Jorde gøres parat inden vinteren snart sætter ind.

Castle Thorne står nu færdigt ved bredden af den store Tuskwater Lake

This message was last edited by the GM at 19:28, Thu 11 Oct 2012.

Neth, 4709 AR

Kort før vinteren kommer Lord Regnor, søn af Lord Danil the Burned af Hus Verdenin, og beder om tilladelse til at blive gift med sin elskede Afrosia på Thornburgs jorde, for på den måde at undgå sin fars vrede. Hans far ønsker nemlig også den samme kvinde, og er kendt for sin vrede.

Dette fører til store diskussioner i Rigsrådet om hvorledes denne sag skal håndteres. Ingen stoler på den unge Regnors evne til at modstå hans fars vrede, men ingen har kærlighed til overs for den hadske Danil - mindst af alle diplomaten Theon.

Derfor tillader man at det unge par bliver viet i Thornburg. Det unge par og deres beskedne følger ankommer kort efter til Thornburg, bringende gaver og har deres bryllup. Dette medfører dog en del tumult i Thornburg, da alle synes at frygte Hus Verdenins kommende vrede.

Lord Regnor og Fru Afrosia kommer ud af Castle Thorne, mens Hus Medvyeds tropper med nød og næppe holder pøblen på afstand.

Kuthona, 4709 AR

Vinteren begynder langsomt at sætte sig i The Greenbelt og imens forsætter byggeriet i Thornburg. Et sted begynder en smedje at tage form, kulden lammer meget af byen og selv kontakten til gårdene mod nord begynder at blive besværligt. Et sted i Thornburg kan man finde Hus Medevyed tropper der med rungende latter sidder ved et bord i en kro der egentlig kun er et telt - og under bordet sidder en meget grim dreng og lytter. Fra et tet på et gadehjørne prædiker en præst Abadars lære. Frygten for Danils vrede er formindsket og folk begynder at tro at folk er faldet til ro. Snart er brylluppet mellem de to unge elskende blot en god historie og Restov er meget langt borte.

At rejse i det iskolde vinterlandskab kan være besværligt, men folk finder altid råd.

This message was last edited by the GM at 16:51, Sun 14 Oct 2012.

Abadius, 4710 AR

Abadars mest hellige måned og starten på et nyt år. I Thornburg ligger sneen nu højt og gør al rejse uden for byen nærmest umuligt. Snemængderne og kulden (ned til -20 C om natten) kombineret med at endnu ikke alle har huse eller hytter at bo i gør at moralen er lav. Alle synes dog at finde en hvis tryghed i at denne måned - årets første - er opkaldt efter Abadar, civilisationens far, og anser det som et godt varsel for fremtiden.

Men en budbringer kommer til Thornburg fra gårdene mod nord bringende grufuldt nyt.

Frysende, skræmte og forkomne mennesker - ofte uden ejendele - er kommet fra nord. Alle fortællende den samme grumme historie.

Danil den Brændte krævede erstatning fra Afrosias familie og aftvang dem en del af deres jorde. Men i stedet for at beholde gårdene og landsbyerne, så beordrede ham bønderne drevet til Brevoys grænser og sendt mod syd i retning af Thornburg. Rejsen gennem det iskolde vinterlandskab uden nogen form for beskyttelse var dem ikke nådig. Ulvene gjorde det ikke nemmere. Langs ruten mod syd omkom mange - mænd, kvinder, små børn, nyfødte, oldinge. Deres frosne lig vil blive fundet når foråret får sneen til at forsvinde. Nu kommer de overlevende så til gårdene nord for Thornburg, hvor gårdejerne så har sendt bud til Thornburg i håb om hjælp.

Ikke alle lod sig lige let fordrive fra deres gårde da Danil den Brændte jog dem væk

This message was last edited by the GM at 18:55, Wed 24 Oct 2012.

Calista, 4710 AR

Dødsfaldene som Abadius endte med er sværre at ryste af sig. Det lader til at folk ser skævt til de nye tilflyttere fra Restov. Der hviskes i krogene om der mon er andre varulve blandt dem. Der fører ikke til overfald eller lignende, men det er tydeligt at indbyggerne nu er ved at dele sig ikke kun i to men i hele tre grupperinger - Rostlændige, Issianere og så "flygtningene".

En opdagelsesrejsende ved navn Ciatonus fra det fjerne Absalom kommer til Thorneburg og tilbyder sin tjeneste. Hovmodig som han er sendes han mod vest for at kortlægge i The Narlmarches. Han kommer retur uden følge sidst på måneden, forslået, skræmt og forpint. Fortællende om vandnymfer der vil sværge troskab til Thorneburg, om skovhuggere og om træer der bliver levende og sluger folk hele.

Ciatonus - den selvglade og kvindeglade eventyrer fra Absalom

Pharast, 4710 AR

Pharast er en besynderlig stille måned. For første gang i flere måneder er der ingen voldsomme begivenheder at forholde sig til. Dette burde måske virke beroligende på mange, men for Rådet giver det årsag til bekymringer og frygt for at have overset noget.

I Thorneburg er befolkningen glade for ikke længere at føle sig besat af Hus Medevyed, men i stedet at se sine egne tropper i byen. Faktisk er byen yderst stolt af sin nye milits som de hurtig døber "Sons of Thorneburg". Et navn som militsens tropper tager til sig med glæde og stolt bærer.

Dog er der lidt uro i Thorneburg. "The Creepy Moaner" er noget som alle taler om. Dette afskyelige lille fe-væsen som lyster efter byens kvinder i alle aldre. Da det dog synes som om nogen ritualer holder bæstet væk så fører det til nogen sjove traditioner springer op. At have hund i familien bliver pludselig meget almindeligt, og man kan altid høre hvornår folk går i seng ved at høre hvornår de slår på deres natpotte.

På Huset Thornes jorde nord for byen begynder bønderne at reparere de skader som vinteren har påført på hegn og lignende. Da sneen smelter afslører den desværre også de flygtninge der ikke overlevede rejsen til Thorneburg. Det er for mange af bønderne et ubehageligt forår hvor rædslerne fra vinteren bliver genoplevet.

Gabriel er stadig afsted i det fjerne nord og man har intet hørt fra ham siden han forlod Restov. Theon vender tilbage fra Restov i denne måned.

Området omkring Thorneburg er overraskende smukt om foråret

This message was last edited by the GM at 08:48, Wed 31 Oct 2012.

Gozran, 4710 AR

Den tidlige sommer bringer varme og glæde til Thorneburg. Vinterens rædsler er nu kun et svagt minde og folk har fornyet håb.

Men pøblen er aldrig tilfreds. Man taler om hvorfor at Jhod Kavken aldrig er i Thorneburg og passe sine pligter men i stedet synes at foretrække det gamle tempel i The Narlmarches. Det er nu over en måned siden at han har sat sin fod i Thorneburg, og det lader til at pøblen føler sig svigtet. Flere og flere synes at samles ved Fader Dimitris Fireday-prædikener i hans talt, og flere og flere er begyndt at bære Abadars Nøgle om deres hals.

Lystne Layla og hendes Kælne Kællinger ankommer fra Restov og snart er bordellet kendt - og berygtet - i hele byen. Samtidig så hærger "The Creepy Moaner" forsat til trods for Marshall Kerstens desperate forsøg på at fange krybet.

Ciatonus er kommet sig oven på sine oplevelser i The Narlmarches, men har ikke forladt Thorneburg. I stedet lytter folk meget til hans fortællinger og pral og han nyder stor anseelse i byen.

Mod nord tages nyt land i besiddelse, og familier begynder at opdyrke jord i håb om at kunne skabe en fremtid for dem selv om dem de har kær. Warden Regnor er meget aktiv i disse nye områder hvor han afgører nabostridigheder og forsøger at holde ro og orden.

Warden Regnor lytter til bønders klager og løser konflikter i landdistrikterne.

This message was last edited by the GM at 06:51, Thu 08 Nov 2012.

Desnus, 4710 AR

På trods af det milde vejr som forsommeren bringer så er Desnus en turbulent måned. Arodens hjemkomst fra the Narlmarches med den stærkt forpinte og martrede Jhod Kavken skaber uro, som bliver til rædsel da Jhod Kavken eksploderer da planter vokser ud af hans krop. Rædsel bliver nærmest til panik da Theon omkommer under en ekspedition til the Narlmarches, og Riget kastes ud i urolige stunder.

Men baronessen forsøger at skabe ro igen ved at udnævne folk til betroede poster, mens at rygterne går om at Thorneburg er forbandet og belejret af Onde Magter. Det er nærmest umuligt at få folk på andre tanker og det er derfor noget af en lettelse da folket får noget nyt at tale om i form af Saboq the Qadiran der ankommer med sit følge til Thorneburg. Denne rigmand har af mystiske grunde valgt at slå sig ned i Thorneburg og donerer en badeanstalt til Thorneburgs indbyggere og en anseelig sum penge til baronessen. Badeanstalten er holdt i Qadiransk stil og et en ufatteligt smukt bygningsværk hvor Saboq ikke sparer på noget overhovedet.

Mod nord udvides Rigets grænser og nyt agerland tages i brug.

Thorneburgs nye og imponerende badeanstalt bliver hurtigt en stor succes.

Sarenith, 4710 AR

Chief Sootscale og ethundrede af hans krigere ankommer til Thorneburg hvor forhandlingerne til det der bliver kendt som The Treaty of Thorneburg starter og fuldføres.

Det nye badehus i Thorneburg skaber ny mode, som interessen for alt der er qadiransk blomstrer op. Snart syr skræddere tøj efter sydlandske snit, og smede bearbejder jern til at danne sirlige arabesker til at pryde porte og butikker.

Dette fører til en opblomstring af økonomien i Thorneburg, og byens mange købmænd nyder godt af den øgede omsætning. Dette fører til dannelsen af et Handelslaug hvis forfatning er blevet til med en hvis støtte fra Fader Dimitri. I et frit samfund som det som Thorneburg er, så virker dannelsen af et handelslaug besynderligt for mange, men købmændene synes tilfredse med denne forfatning der regulerer markedet.

Uden for Thorneburg griber den sydlandske mode dog ikke fat. Brugen af silke og farvestrålende gevandter ligger fjernt fra sinde hos de jordnære bønder, og snart så opstår ordet "Påfugl" som betegnelsen for en indbygger i byen Thorneburg. Jo - de kære bønder har megen morskab over at se på de overpyntede byboere, mens at byboerne ser landmændene som primitive og usofistikerede.

Nyt jord tages ind under Thorneburg for at rumme de mange tilflyttere og The Kamelands byder på god agerjord. Dette betyder at Warden Regnor endnu engang har travlt med at patruljere landområderne, og at han - måske til Rådets overraskelse - formår at udføre sit hverv godt.

På landet bærer bønderne mere groft og praktisk tøj end i byen Thorneburg - men alligevel udarbejdet med megen kærlighed.

This message was last edited by the GM at 21:34, Tue 11 Dec 2012.

Erastus, 4710 AR

Mens veje anlægges på ruten mod Oleg's Trading Post og nyt land indlemmes i baroniet, så begynder handel også at gå mod syd. Ruten går fra Brevoy, over Oleg's Trading Post og videre til Thorneburg. Fra Thorneburg går ruten så videre mod syd ned til The River Kingdoms, nærmere bestemt det lille kongerige Minov. Denne handel fører store mængder penge til Thorneburg som rejsende, karavaner og kræmmere, alle forbruger i Thorneburg.

Men alt kommer til en ende da en gruppe af paladiner der ærer gudinden Iomedae afslører at en del af karavanerne skjuler urten Pesh fra The Icerime Peaks. Disse karavaner synes alle at være knyttet til Saboq the Qadiran. Saboq erklærer straks sin uskyld og hævder at fri handel hæmmes og personlig frihed svækkes grundet "selvtægtsgrupper" og begræder tabet.

For at "mindske byens smerte" som han udtaler donerer han en park til Thorneburg der anlægges ved søens bred, til stor glæde for byens befolkning. Snart er parken et vellidt udflugtsmål for byens børn og unge elskende.

Kersten Garess, Marshall of Thorneburg, er til gengæld lykkelig for at handelen stoppes, da den bragte mange lyssky typer med sig til Thorneburg. Marshall Kersten plager derfor om at der opføres et fængsel eller i det mindste flere galger, da han ikke har mænd nok både at afgive til Warden Regnor, patruljere byen for uromagere og jage The Creepy Moaner, der er begyndt at husere igen.

Den unge spionmester Yuri er forsvundet i Thorneburg ...

Saboq the Qadiran er en meget uskyldig velgører for lokalsamfundet.

This message was last edited by the GM at 20:16, Tue 11 Dec 2012.

Arodos, 4710 AR

En kirkegård anlægges i Thorneburg, således at byens døde kan ligges til hvile i hellig jord. Glæden og lettelsen er stor da søster Galina, en ung Cleric of Pharasma, ankommer til Thorneburg og straks går igang med at sørge for sin flok, og velsigner både døde som levende. Denne Galina synes i stor stil at omfavne sin gudindens rolle som skæbnegudinde og ikke kun dødsgudinde.

Imens forsætter udvidelsen af Thorneburgs jorde. Den nyopførte guldmine bringer rigdom til baroniet, men yderligere bekymringer for Warden Regnor der frygter at "fjender" vil forsøge at røve eller direkte overtage minen. En teltlejr er sprunget op om minen og det er yderst svært at holde ro og orden i området som er præget af desperate mænd med guldfeber.

Mange guldgravere i området lever under kummerlige forhold.

This message was last edited by the GM at 20:26, Tue 11 Dec 2012.

Rova, 4710 AR

Mod nord indlemmes Oleg's Trading Post nu i baroniet Thorneburg og skifter navn til Olegsburg. Oleg udnævnes til Burgomeister af Olegsburg, hvilket han er meget stolt af og hans gamle handelsstation genopføres nu som et lille handelsfort. Murene sættes i stand, katapulterne genopføres og det lille samfund underkaster sig Thorneburgs (meget få) love.

Det lille samfund tiltrækker dog også en gruppe af riddere der netop er vendt hjem fra korstog ved The Worldwound. Oprindelig på vej tilbage mod Andoran beslutter de sig i stedet for at slå sig ned i området ved Olegsburg. Under ledelse af ridder Bertram begynder de at patruljere vejene, jager banditter og uhyrer og håndhæver Loven. Det lader til at Warden Regnor formår at skabe et fornuftigt forhold til ridder Bertram og hans følge, hvor Saboq beklager sig over at hans karavaner unødigt og uden grund stoppes af ridderne og at dette hæmmer det fri marked og ikke skaber den stabilitet som et ungt baroni som Thorneburg behøver.

Gruppen af riddere i Olegsburg tager deres opgave alvorligt og patruljerer i al slags vejr.

This message was last edited by the GM at 20:42, Tue 11 Dec 2012.

Lamashan, 4710 AR

Imens at Thorneburg udvider sine grænser, veje anlægges, kornet står højt og folk nyder sensommeren og det tidlige forår. Mens at bønder høster og deres sange kan blive hørt fra markerne, så vender krigeren, Terian, tilbage til Thorneburg efter mange år med eventyr og rejser til fjerne egne. Med sig tager han fortællinger fra fjerne egne og folk fyldes med stolthed over denne Søn Af Byen. Men det er ikke kun fortællinger fra fjerne egne han bringer med sig, men også guld og skatte fra de samme fjerne egne. Dette fører til mere omsætning og rigdom i Thorneburg.
This message was last edited by the GM at 20:04, Wed 12 Dec 2012.

Neth, 4710 AR

Mod nord udvides baroniets grænser hele tiden. Nybyggere flokkes til disse egne, også selvom livet i grænseområderne er hårdt. Mod syd bekymrer indbyggerne sig om overfald fra ulve eller rædslerne fra The Narlmarches. Mod nord er ulve ikke den store trussel, men Brevoy er tæt på og Rigets grænser presses af The Sword Lords.

Warden Regnor tilbringer derfor størstedelen af sin tid ved den nordlige grænse, og nyder godt af støtte fra Ridder Bertram og hans gæve mænd.

Efteråret er begyndt at komme men det er endnu mildt. Bladene på træerne lyser nu op i nuancer af rød og orange. Høsten er i hus og det har været en storslået høst så forrådskamre bugner og folk er ved godt mod.

Høsten er en hård tid, men også en glædens tid, for bønderne.

Kuthona, 4710 AR

Vinteren rammer Thorneburg og igen i år ligger sneen højt. En varm sensommer og efterår havde fået de fleste til (næsten) at tro på at der sneen og kulden aldrig ville komme. Indrømmet så troede de aldrig rigtig på det, men håbet var der nok.

Men nu rammer vinteren baroniet og al rejse mellem Olegsstadt og Thorneburg bliver nærmest umuligt. De store snemængder får folk til at blive indendøre og nu dyrkes de sysler som familier kan foretage sig om vinteren. Håndarbejde, træskærer-arbejde, små-reparationer og historie-fortællinger.

Men til trods for vinteren så udvides Thorneburgs grænser. Warden Regnor trodser vinteren og gør krav på mere jord til Huset Thorne, og i Olegsstadt slår nybyggere sig ned og mange af dem med heste som skal bruges til avl. Det lader til at mange finder The Kamelands godt til hesteopdræt.

Baronesse Isabel kan dog ikke lade være med at føle at folket ser underligt på hende når hun forlader Castle Thorne. Folk udviser hende den dybeste respekt og bukker for hende, men hvor det før udelukkende var grundet glæde og stolthed, så synes der nu at være en portion frygt eller vrede i deres adfærd.

Folkets reaktion forandrer sig ikke, men hvad de så end føler for Isabel træder i baggrunden da der kommer nyt om et mirakel!

Små 20 mil nord for Thorneburg står der en bautasten. Hvem der har sat den der i fordums tid er uvist, og hvad dens formål så end var så er det for længst fået tabt. Den står nu i bakkerne overdækket af mos. Men denne vinter sker der et mirakel, for til trods for vinteren og sneen og kulden, så blomstrer der de smukkeste blomster i en 20 skridts radius af stenen. Vilde bonderoser i de smukkeste farver skyder op af sneen som smelter og trækker sig fra bautastenen. Mange tolker på det - nogen mener det skyldes Erastril, andre taler om at der er et tegn på at Thorneburg vil gå et godt år i møde, andre at baronessen vil få børn - men uanset hvad meningerne end er så øger det moralen hos folket i en ellers hård måned.
This message was last edited by the GM at 21:19, Thu 28 Mar 2013.

Abadius, 4711 AR

Vinteren raser voldsommere end tidligere. Det er som om den har sin egen vilje eller styres af en vilje langt herfra. Den iskulde vind og snemasserne for ellers hårdført langhåret kvæg til at dø af kulde på markerne. Snemasserne får tage til at kollapse og modet falder hos undersåtterne i landet. Al rejse til Brevoy må indstilles og Thorneburg isoleres. Olegsstadt er ligeledes ramt men ikke i samme grad som Thorneburg. Warden Regnor fører sin egen krig - isoleret som han er - mod Danils mænd der trodser vinteren og krydser Thorneburgs grænser med ondt i sinde. Til trods for at han er i undertal så forstår han at føre sin milits vel, og an giver ikke grund.

Calistril, 4711 AR

Nyheden om at man har fundet en ny guldåre i Thorneburgs mine spreder sig til trods for det alvorlige vintervejr. Det er som om at menneskets grådighed kan overvinde elementernes rasen. Desværre får menneskets grådighed også Warden Regnor og Marshal Kersten til at rive dem selv i håret i frustration over de udfordringer de står overfor som de - rigtigt nok - forudser hvordan området vil trække endnu flere lyssky typer.

Pharast, 4711 AR

Vinteren begynder at miste sin kraft tidligere end den plejer og Pharast måned er – efter omstændighederne – overraskende mild. De tidlige forårsblomster ser op af sneen der langsomt trækker sig og smelter. Folk er begyndt at hviske om at The Greenbelt er ved at ændre karakter.

Men det er også en måned med mange begivenheder.

Det generelle anarki man finder ved Thorneburgs guldmine skaber uro. Grådighed, griskhed og afstumpede mennesker flokkes til området i et forsøg på at vinde rigdom. Men ikke alle er erfarne guldgravere – og en dag går det galt. En række af sammenstyrtninger sætter guldminen ud af drift og dusinvis af liv bliver tabt som folk bliver begravet levende i de underjordiske gange.

Fra Olegsstadt sender Warden Regnor nyt om at Danils mænd ikke længere chikanerer rejsende. Til gengæld er der en stigning i antallet af overfald fra banditter og landevejsrøvere. Selvom Warden Regnor ikke har nogen beviser for det så mistænker han sin far for at stå bag landevejsrøvernes aktiviteter.

I Thorneburg skaber The Creepy Moaners forsvinden stor glæde og elveren Aredlon og Marshal Kersten kan ikke gå i fred på gaderne uden at folk kommer hen og giver venskabelige klap på skuldrene og lignende – en skik som elveren Aredlon finder bizar og primitiv. Men ikke er alt fred og ro i Thorneburg. En omrejsende skjald ved navn Grigori kom til Thorneburg i efteråret 4710 AR, og slog sig ned i byen. Han har siden vist sig som en god støtte i det lille samfund, han er generelt vellidt – veltalende, charmerede, ærlig og hårdtarbejdende – og har en lille butik i det nordlige Thorneburg. Men nu giver han udtryk for en utilfredshed med måden som baroniet bliver styret på, og hans tale falder ikke for døve ører. Han undrer sig over hvorfor der ikke er nogen templer i Thorneburg, om Guderne ikke har plads i dette Rige, om det kan passe der ikke er flere Helligdage i Thorneburg, om hvorfor grænserne ved Olegsstadt ikke beskyttes mere …

Der er sågar dem der begynder at hviske om at grunden til at det var så svært at fange The Creepy Moaner og at der ingen templer er i byen, skyldes at Huset Thorne dækkede over The Creepy Moaner at ikke tror på Guderne i det Højeste … disse rygter er svære at finde ud af hvor de kommer fra, men Grigori synes at gøre sit bedste for at mane dem til jorden.
This message was last edited by the GM at 19:46, Sat 29 Dec 2012.

Gozran, 4711 AR

Foråret er kommet til The Greenbelt. Sneen er væk efterladende et sprudlende dyre-og planteliv. Blomster i alle farver er at finde overalt, dyr får unger og rejse gennem baroniet er igen muligt.

I Thorneburg hviskes der i krogene om Grigori der forsvandt. Der er dem der mener ath an blev "gjort tavs" og der er dem der mener at han var "en skidt karl der stak af om natten". Uanset hvad så øger det de spændinger der er i byen, for selvom baronessen for et år siden holdt en brændende tale hvor i hun talte om muligheden for et ny start så er de ældgamle stridigheder mellem issianere og rostlændinge altid noget der kan findes hvis man kradser i overfladen. Opførelsen af et tempel dedikeret til Pharasma giver dog en hvis ro, for nu føler folket sig hørt og ved at Thorneburg ikke har vendt guderne ryggen. Præstinden Galina åbner stolt portene til templet efter en procession gennem Thorneburgs gader, med horn, sortklædte præster og knoglekister.

Redningsarbejdet ved guldminen er færdiggjort nu, men resultatet er dystert. Mange omkom i de sammestyrtede gange, og redningsarbejdet blev besværliggjort af det hårde vejr, men nu er minen genåbnet og guldet begynder at flyde igen. Ikke alle mineskakter genåbnes dog hvilket betyder at ikke alle lig er - eller kan - bjærges fra minernes mørke dyb.

Forårets kommen bliver budt velkommen i Olegsstadt der nu igen nemt kan kommunikere med Thorneburg. I området omkring Olegsstadt betragtes Warden Regnor som noget af en helt efter at han og Bertrams riddere har kæmpet en hel vinter mod banditter og trusler mod det lille samfund. Men det er tydeligt for alle at indbyggerne ved Olegsstadt føler sig ubeskyttede og usikre her ved grænsen til Brevoy.

Og fra syd kommer der et mystisk syn ikke før set på disse egne ...

Desnus, 4711 AR

Thorneburg ånder ud lettet ud efter en hård måned og indbyggerne er stadig noget rystet over sidste måneds oplevelser. Elvere er nu et forholdsvist almindeligt syn på egnen, små børn spiser nu deres mad op for de har nu set at Gyronnas kult er aktiv i området så forældre bruger det til at skræmme deres uopdragne unger. Folk er enige om at heksen fik som hun havde fortjent, og at Adile ("heksens lærling" som hun nu kaldes) snart får sin straf ("af med hovedet" som folk siger).

Guderne har velsignet Thorneburg og fadeburene bugner. Det er som om at fiskene hopper næsten op i nettene selv, at æblerne falder ned i kurvene selv og at jagtbyttet står så stille som muligt således at selv den mest uduelige jæger kan ramme byttet. Folk er lykkelige og over alt finder opfører folk små husaltre og ligger små ofringer til guderne.

I den vestlige del af baroniet forsætter elverne med at opføre deres koloni. Hastigheden som de opfører deres koloni med overrasker alle, og det forventes at allerede om en måned vil kolonien begynde at kunne levere tømmer til Thorneburg.

Og i Thorneburg kommer ikke alene een men hele to grupper til Thorneburg for at få audiens ...
This message was last edited by the GM at 19:28, Tue 19 Feb 2013.

Sarenith, 4711 AR

I Thorneburg trives befolkningen og riget vokser. Ved guldminen springer en landsby op - et vildt og uroligt sted hvor ingen retfærdig mand sætter sine ben - og både Thorneburg og Olegsstadt vokser ligeledes. Folk er stolte over at bo i det lille baroni, især når nyheden om uroen i Brevoy når Thorneburg.

Oversvømmelser har ramt store del af Issia og den østlige del af Brevoy, men som om det ikke er nok så skaber den næste nyhed direkte panik blandt alle.

Lord Vladimir, Lord-Commander of The Three Towers, har gjort oprør!

Denne mand. Vel nok den mest betroede mand i hele Brevoy. Denne mand har gjort oprør mod The Dragonscale Throne. Denne mand som står for forsvaret af de tre pas der fører gennem The Icerime Peaks og ind i sagnomspundne og frygtede Casmaron har indgået alliance med barbariske stammer i Casmaron som nu strømmer ind i det østlige Brevoy. Der er rygter om at Fortress Cull ikke har opgivet sit hellige hverv og ikke har lystret ordrene fra Lord Vladimir om at åbne portene for barbarerne. Heldigvis har oversvømmelserne vanskeliggjort fremrykningen videre ind i Brevoy, men samtidig så står Hus Medevyed alene i denne tid for forstærkninger kan ikke nå frem til dem.

The Dragonscale Throne har sendt brudbringere ud til alle hjørner af Brevoy for at kalde til kamp men samlingen af tropper og lovning af støtte går kun langsomt.

De vestlige områder af Brevoy lider under en folkevandring hvor en menneske-stamme af barbarer - muligvis med Ulfen blod i deres årer - er på flugt fra Numeria og bevæger sig mod syd, hærgende og plyndrende og har indtil nu knust to hære sendt imod dem. Og nu er de på vej mod Thorneburgs grænser.

Fortress Cull - the only Tower not joining the Rebellion

This message was last edited by the GM at 21:54, Thu 28 Mar 2013.