"Taler det til dig?"

Hans stemme er næsten sørgmodig.

"Så er det værre end jeg frygtede ..."

Han stirrer længe på Kyonins banner før han begynder at tale. Lavt, næsten hviskende, som om blot det at nævne Candlemere lokker skjulte farer tættere på lejren. Og mens han taler synes Shivira at alt lys dæmpes og flammer ingen varme har.

"Der er portaler spredt over hele Golarion. Vi har selv brugt dem i vores første flugt fra Golarion. Elver-Porte som menneskerne kalder dem. Portaler der forbinder planeterne og planerne. Disse portaler er altid skabte - skabt af urgammel magi og arkane ord. Candlemere er ikke en portal. Candlemere er en rift i virkeligheden der ikke forbinder Golarion til en anden planet eller plan. I stedet forbinder den os med en anden verden. En anden form for eksistens.

Kender du den guddom som menneskerne kalder for Zon-Kuthon? Oprindelig var hans navn Dou-Bral og han var halv-bror til gudinden Shelyn. Han var misundelig på hendes evner, og drog til universets yderste grænse - og krydsede den.

Da han kom tilbage var Dou-Bral død og Zon-Kuthon var født. Et væsen kun opslugt af vrede, had og smerte. Han havde set hvad der var på Den Anden Side, og det havde set ham.

Portaler til Den Anden Side skabes ikke af arkan magi, men er i al sin enkelthed en forbrydelse mod denne verden. Mod vores eksistens. Mod vores virkelighed. De kan ikke findes. De burde ikke findes. Men de findes. Candlemere er sådanne en portal. En portal til Den Anden Side hvor der kun er endeløs mørke og kulde. Et sted hvor Begyndelsen er Enden og Enden er Begyndelsen, og hvor vores skrøbelige sind knækkes og brydes.

Den Anden Side var her før vi kom til denne planet. Den lurede i mørket, i overtroen, i frygten og i periferien af civilisationen. Den lurer her stadig. Dette navnløse kolde kaos."

Han bliver tavs. Shivira fryser.

"Det var derfor Det Ophøjede Råd sendte din fader. Han kendte til Candlemere. Vi var nødt til at se om portalen stadig fandtes. Om dette hul i vores virkelighed og mellem to verdener stadig var åben.

Han forsvandt, og det var der at Det Ophøjede Råd besluttede at grundlægge denne koloni. At Thorneburg pludselig opstod har bare ... ja ... det har ikke gjort det nemmere."

Shivira skælver - som om hun er nøgen på den koldeste vinterdag..

Hun prøver at kontrollere sin krop, men den lystrer bare ikke. Hun fremhvisker:

Min ... min far.... Så det var der han skulle hen.
M.m.men hvad kan vi gø... gøre? Der må da være noget vi kan gøre for at mane dette kolde mørke væk. Hvad gjorde vore forfædre.

"Vores forfædre opdagede for sent søens magt. Mutationer og vanvid blev til sidst så udbredt det ikke kunne skjules mere, og de elvere der boede langs søens bred blev renset med sværd og ild, og deres bebyggelser blev brændt og hevet fra hinanden - sten for sten.

Jeg kender ikke denne vederstyggeligheds form for liv. Jeg ved ikke om portalen pulserer eller om den vokser i styrke eller hvad. Måske den kan stoppes. Måske den ikke kan. Jeg ved din far ville forsøge at undersøge sagen. Han havde en kopi af De Thinianske Skrifter .. ja, det er nogen nær-kætterske skrifter for Abadar .. men jeg frygter at hvad han end vidste forsvandt med ham.

Men for at være ærlig så tror jeg ikke der er andet at gøre end at holde ud og måske - hvis vi er heldige - inddæmme det. At stoppe det helt. At udrydde det - det virker som en umulighed."

Shivira kigger op fra stolen på Elrohir. Han virker som en rolig havn i det oprørte hav der er blevet hendes liv.

Hendes blik bliver mere og mere slørret og hans stemme virker som om den kommer længere og længere væk fra. Hun rækker ud mod ham

Elrohir.....

Så tager udmattelsen hende og hun falder om

Det er et stykke op af formiddagen at Shivira vågner. Hun kan høre vinden suse i teltet og høre elvernes sprog talt uden for teltet. Hun ser sig omkring og indser hun er i Elrohirs telt men hun kan ikke se ham. En ung elver træder pludselig ind i teltet, smiler og bukker mens hun placerer en skål med frugt og elverbrød på et bord ved Shiviras leje. Elrohir er draget mod nord får hun at vide. Mod nord for at hjælpe med opførelsen at kolonien.

Shivira kan ikke huske at hun nogensinde har sovet så længe. Elvere 'sover' kun fire timer i døgnet, så at have været væk i over ti timer sætter hendes indre ur helt ud af balance.

Hun spiser lidt af frugten og brødet og drikker et glas koldt vand og så ifører hun sig sine klæder.

Hun begiver sig tilbage mod slottet fra elvernes enklave. Det er som om foråret er lidt grønnere i dag, som om farverne er klarere, lydene mere rene og lugtene mere skarpe.

Shivira tager sig selv i at smile til folk hun møder og tænker at det er vel også i orden.

Tilbage på slottet kan Shivira se at der er masser af folk der er i gang med at forberede baronessens straffeekspidition mod varulvene.
Men Shivira har selv en masse gøremål, så hun bekymrer sig ikke om ekspiditionens detaljer.

Hun sætter sig ned og forfatter et brev til Dimitri, Yuri og sin bror. Hun inviterer dem til at komme og evaluere gårsdagens møde sammen med hende i en lille privat spisesal på borgen.

Hvis ridder Bertram ikke ankommer inden for en måned efter følget er vendt tilbage fra straffeekspeditionen mod troldne så drager Shivira til Restov. Hvis de kommer inden da, så drager hun mod Restov efter ting er blevet ordnet med ridderne.

I Desnus måned drager Shivira til elvernes koloni for der at slutte sig til sin broder Aredlon og Elrohir.

I den sidste dag af Desnus ankommer et pudsigt følge til elvernes lejr, omhyggeligt overvåget af usete elverspejdere med pile på buestrengene.

Forrest går mennesket Urs, som er nøgen bortset fra et lændeklæde og en åbentstående let ringbrynge. Hans hud er malet grøn med plantefarve og hans Taldor-stil sorte hat er prydet med fjer i grå, gule og blå farver. Over hans skuldre hænger en lille rygsæk.

Bag ham går et dusin øglemænd med korte kastespyd. Mellem dem bærer de omkring hundrede fine skind fra bævere, ræve og grævlinge.

"Ærede elvere! Jeg er Kloen-der-dræber, høvding over kamæleon-stammen mod vest.

Jeg kommer hertil idag for at besøge mine venner, og for at handle vores skind mod redskaber af jern."

Øglernes ankomst overrasker mange af elverne som ikke er vant til den slags scener der pludselig udspiller sig i deres lille snart-opførte landsby. De synes dog at holde facaden godt og stilmer sammen rundt om de ankomne.

"Shivira?"

Elrohir forlader det telt der indtilvidere er hans hovedkvarter og som i de forgangne uger har været centrum for elvernes planlægning.

"Jeg vil gå og møde Mester Urs, eller kloen-der-Dræber, nu. Men jeg vil være taknemmelig for din tilstedeværelse da du kender dette menneske bedre end jeg gør, og du måske kan fortælle mig hvorfor og hvordan han er blevet øglekonge..."

Elrohir og hans følge bevæger sig mod Urs og øglerne, hvor mængden af elvere giver plads til Elrohir.

Han er i klædt en simpel, men raffineret, hvid klædedragt. Bag ham står hans hird med deres grønne bannere med elvernes Træ broderet i sølvtråd.

Vær Hilset, ... Øglekonge. I er rejst langt og vi byder jeg hertil med fred. Kan vi tilbyde mad og drikke som vi forhandler?"

_______________________

OOC

Øglekongen og hans folk er syd for Thorneburg. Elverne er nord for Thorneburg. Det er rigtigt at stammen måske ligger mere vestligt, men så sandelig også mere mod syd. Minor detail.

Elrohir kaster endnu et blik på Shivira som drikkevarer og forfriskninger bæres frem til de rejsende.

"Vi er ikke afvisende for handel mellem vores to folk, men De må forstå Mester Urs .. jeg mener ... Klo Der Dræber, at Deres folk er til tider noget ildeset af mit folk. Handel mellem os vil få folk til at blive bekymrede .. bekymrede for vad det næste mon bliver.

Men lad os handle og leve i fredsommelighed - hvis De kan fortælle mig hvorledes De blev Øglekonge?"

Aredlon kommer ind i teltet hvor Urs mødes med Elrohir.

"Hvad er det jeg hører at min gamle ven Urs er kommet hertil. Selvom spejderne snarere berettede om en gal vildmand tror jeg var deres ord."
This message was last edited by the player at 19:02, Tue 26 Mar 2013.

Shivira kigger på Aredlon som han gør sin entre. Så vender hun tilbage til snakken med den nykårne øglekonge. "Ja Urs. Som Elrohir ganske rigtigt siger, så vil det være en fornøjelse at høre hvorledes du blev øglekonge. Det sidste jeg husker om øglekongen var at han var et stort bæst der var blevet fordrejet af søens ondskab."

Shivira ser lidt bekymret ud: "Hvis du er blevet konge for dette folk, skal du vide at ondskaben fra søen ikke er så nem at slippe af med."

"Jeg kan kun give Shivira ret, Mester Urs." siger Elrohir mens han bevæger sig omkring bordet og rækker Urs et smukt udskåret og udsmykket bæger af træ som er fyldt med forfriskende vand. "I mennesker har svært ved at forstå hvad det betyder når Ondskab er evig. Jeres korte liv betyder I ikke kan rumme begreber som Evighed. Hvad der er i Lake Candlemere er ikke af denne verden ..."
This message was last edited by the GM at 20:49, Tue 26 Mar 2013.

"Shivira og Aredlon, det er godt at se jer igen, mine spidsørede frænder!

Jeg kan forstå hvis alt dette virker lidt overraskende på jer. Det hele startede vel da vi besøgte øglemændenes lejr sidste sommer.

Jeg mærkede at øglemændene var utilfredse med deres høvdings Ondskab. Og den måde de behandlede den lille dreng på.... det var bare ikke rigtigt.

I Thorneburg var jeg altid lidt til overs - baronessen var venlig at give mig en stilling som hof-alkymist, men det var klart at jeg ikke var behøvet.

Min lille dreng kom med et foreslag - at jeg kunne overtage pladsen som øglekonge, vende dem væk fra Ondskaben. Han er sådan en kvik lille fyr - mit livs lys.

Så jeg udfordrede øglekongen til duel - han var stor og drabelig, men når jeg bliver rigtigt vred kan jeg faktisk slå ret hårdt. I har sikkert ikke bemærket det.

Så nu har jeg flyttet stammen væk fra Lake Candlemere. Jeg synes allerede at Ondskaben er begyndt at forlade dem langsomt, som vand siver ud af et utæt kar.

Jeg vil meget gerne tage imod råd fra jer - sålænge at I ikke begynder at tale om Evigheder. Så lang tid har jeg ikke til mit Eksperiment."


This message was last edited by the player at 22:06, Tue 26 Mar 2013.

Elrohir ser rædselsslagen ud da han hører Urs fortælle om sit nye liv som Øglekonge.

"Men De kan da ikke tro at blot ved at rejse op af floden så forsvinder søens indflydrlse på disse væseners liv? De er jo allerede besudlet med ondskabens glød!"
This message was last edited by the GM at 19:01, Wed 27 Mar 2013.

"Jeg forstår efterhånden at søen har en Ond indflydelse.

Vil nogen af jer ærværdige elvere indvie mig i nogle af detaljerne?"


This message was last edited by the player at 20:01, Wed 27 Mar 2013.

Elrohir synes ikke at forstå Urs' slet skjulte sarkasme, men har ej heller vant til at stå blandt mennesker.

"Søens historie går længere tilbage end vores tilstedeværelse på Golarion. Da vi kom her til disse egne vidste vi intet om søens og dets ondskab. Så begyndte vores bosættelser at fortælle om forandringer. Mutationer. vanvid. Galskab.

Det kom dertil hvor bosættelserne blev renset ved ild og stål og opetegnelser blev brændt. Området blev erklæret som Tabt. Da Star Fall hændte og vi flygtede gennem Portene gik de sidste optegnelser tabt. Da vi vendte tilbage og så at laverestående racer havde bosat sig i dette område begyndte vi at diskutere hvad der skulle gøres. Efter blot få hundrede års debat sendte vi en af vores mest Betroede til området. Ja. Set nu burde vi ikke have handlet så hastigt. Den Betroede var Shiviras og Aredlons far. Hans studier i dette område var knap begyndt - kun godt og vel 100 år - før at han forsvandt.

Nu kan du måske forstå vores bekymringer?

Der vil være handel mellem vores folk, men ingen øglemand kommer ind i vores landsby og ingen elver træder ind i jeres landsby. Vi vil bygge en handelsplads med læ til øglefolket i udkanten af vores jorde. Vi beklager - men I kommer fra et ondt sted."
This message was last edited by the GM at 22:12, Wed 27 Mar 2013.

"Jeg deler jeres bekymring omkring Ondskaben. Men øglefolket er nu i min varetægt, og jeg vil ikke rense det med ild og stål.

Lad os handle - begge vores folk vil have gavn af det. Hvis I ønsker det, er I velkomne til at sende lærde til de ruiner, hvor jeg vil sætte mit laboratorie op.

Det er gamle elverruiner, overgroede med træer og vine. En grusom udød elverkvinde boede der, men Isabel, Loki og jeg overvandt hende og hendes frænder."

Urs vender sig mod Shivira og Aredlon.

"Det gør mig ondt at jeres fader er forsvundet. Nu forstår jeg bedre jeres tilstedeværelse blandt disse menneske-nybyggere.

Jeg er sikker på at I vil indvie mig i deltaljerne omkring hans forsvinden i jeres eget tempo. Sig til hvis jeg kan hjælpe med undersøgelserne på nogen mulig måde."

Elrohir ser overrasket og rædselsslagen ud da Urs nævner at øglefolket har bosat sig oven på elver-ruiner. Eller også ser han forurettet ud. Eller hvordan er det egentlig han ser ud? Elvere er notorisk svære at læse og det ved alle jo. Urs kan huske det fra nogle af hans tidlige studier. En forelæsning ved Dr. Helmuth Totzenhammer i Sammenlignende Ældre Racer.

"Vi er taknemlig for Deres tilbud. Men vi vil foretrække ikke at sende elvere helt ind i Deres ...hovedstad. Men ..lad os nu skåle på venskab mellem vores folk. Lad der aldrig komme ufred imellem os.

Skål ..Deres Majestæt."

Var der mon et strejf af hån i måden Elrohir nævnte Urs nyt titel? Nej. Nej det kunne der ikke være. Så ville Urs havde opdaget det.
This message was last edited by the GM at 18:33, Thu 28 Mar 2013.

"De behøver ikke kalde mig Deres Majestæt. Jeg vil foretrække Hr. Høvding.

Det synes at være en perfekt blanding af rustikt og civiliseret, giver De mig ikke ret?"

Urs synes at have givet emnet meget omtanke. Han siger det uden nogen form for ironi eller omsvøb.

"Så sandelig Hr. Høvding - meget ... progressivt."

Elrohir nikker til Aredlon og Shivira som og det lader til at forhandlingerne er overståede.
This message was last updated by the GM at 21:40, Thu 28 Mar 2013.

Urs vender tilbage til landsbyen og fortsætter sit virke der. Der er fisk der skal fanges og mudderhytter der skal bygges!

Først siger den store mand hjerteligt farvel til Shivira og Aredlon. Han giver dem nogle af de bedste pelse, som hans følge har medbragt.

Og han indtegner lokationen af øglelandsbyen på et kort, i tilfælde af at de skulle ønske at opsøge ham.



This message was last edited by the player at 19:29, Thu 28 Mar 2013.