Her følger man Shivira projekter og eventyr.

Hvad der er under Shiviras fødder

This message was last edited by the GM at 18:21, Thu 11 Oct 2012.

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARRRRRGHHHHHHHHHHH!!!!!!!

"Shiviras skrig runger underligt hult, og giver hende følelsen af at være helt alene. Bag hende glider båden ud i søen og forsvinder ind i en mærkeligt bølgende grønlig dis der stiger fra søens sorte vand"

Shivira føler den kolde sved løbe ned af ryggen på hende. Hun ved at det er en drøm, men som hendes moder altid sagde "drømme er en del af virkeligheden".

Hun tager forsigtigt et par skridt frem...

"Shivira når skrænten og ser op af den. Nøgen og glat og med enkelte klumper af tørt græs. Under hende kravler maddikerne om hendes støvler og hun træder op på skråningen for at komme væk fra dem, men hendes støvle glider i den våde jord og griber efter en klump græs for at holde sig på benene.

Men græsset skærer i hendes håndflade og hun glider tilbage ..."

Shivira vågner fra sin drøm med et sæt og ser sig omkring. Hun er i sin seng i det mørke borgkammer og det er midt om natten. Hun er badet i sved og følelsen af rædsel sidder i hendes krop. Værelset er svagt oplyst af en enkelt lille lys der står på natbordet.

Så ser hun på sin håndflade. Den som hun i drømmen brugte til at gribe efter græsset. Den er fugtig og klæbrig. Hun bløder fra hvor græsset i drømmen skar hende.

___________________

OOC

Lav WILL save.

Shivira har mistet 1 HP.
This message was last edited by the GM at 08:16, Fri 26 Oct 2012.

You rolled 22 using 1d20+9 ((13))

OOC

Shivira klarer sit save og får derfor kun halv Insanity Damage.

Shivira mister 3 i INT og WIS.
This message was last edited by the GM at 08:16, Fri 26 Oct 2012.

FUCK!!!!

Shivira er glad for at hun har lært lesser restoration...

Efter flygtningene er kommet tilbage til Thorneburg, begynder Shivira at sprede Calistrias glædelige budskab om hævn. Hun prøver at få folkene til at se at det vil være godt at lægge et ekstra stykke arbejde i opbygningen af Thornburg, for det kan være deres mulighed for at få hævn over deres tidligere herre....

OOC

Shivira skal rulle for Perform (Oratory) med -5 pga hun er elver og +3 pga omstændighederne omkring flugten. Så sammenlagt Perform (Oratory) -2.

Succes vil ikke nødvendigvis ses med det samme dog ...
This message was last edited by the GM at 08:15, Fri 26 Oct 2012.

Tror ikke lige jeg har det skill - ikke et class skill for andre end bard, munk og rogue (sjovt at det er det der skal bruges så)

Så det bliver et rent Charisma rul:

You rolled 14 using 1d20 ((14)).

Har +3 charisma så det bliver til 15 ..
This message was last edited by the player at 11:39, Mon 22 Oct 2012.

Har elvere -5 til charisma skills mod mennesker?????? Det er fucked up. Det vil sige at en grim ork er mere tiltalende på et menneske end en gennemsnitlig elver..... Come on Philip - du finder på regler.... der er intet i Pathfinder reglerne om at der er sociale penalties racerne imellem.
Hvis der skulle være en penalty burde du nok kigge til et skill som disguise .... der er -2 penalty for at ligne en anden race. Det vil sige at en muther fåging grim ork kan med et disguise check på -2 ligne et menneske....

.... men en elver der vil snakke med et menneske har -5 til sit charisma check??????
This message was last edited by the player at 11:56, Mon 22 Oct 2012.

Shivira opdager til sin store overraskelse at en af hendes mest trofaste lyttere er en lille grim dreng med en sygelig hudfarve... ;)

Selvom Shivira har levet bland menneskerne i over 20 år er der stadig ting som hun ikke er helt på det rene med. En af de mest graverende ting (en af årsagerne til hun får -5 til sit rul) er hendes mangel på forståelse af tabuer, specielt seksuelle...

Det er nok en af grundene til at Yuri træder sådan ud iblandt dem der lytter til hende - han er det eneste barn.

Men det er ikke fordi Shivira prædiker som sådan. Hun tilbyder råd og vejledning det dem der søger det. Men mange går derfra med uforrettet sag. For Calistria tilbyder ikke at løse ens problemer, om det er ens begær eller ens hævntørst. Derimod tilbyder hun råd til hvordan man kan opnå dette.
Shivira har lagt mærke til et sjovt mønster blandt menneskene: Det er mest kvinder der kommer hende efter råd om deres begær og det er mest mændene der kommer til hende efter råd om hævn - hun mistænker at der ligger nogle flere menneske-tabuer til grund for dette, men er ikke sikker.

Baronessen overlader fem Hus Medevyed tropper i din varetægt. De er holdt fanget under Castle Thornburg, og anklaget for at opfordre til mytteri.

______________________________

OOC

Rul Intimidation. Du kan vælge fra -5 til +5 til dit Intimidate check afhængig af forhørets voldsomhed. Jo større bonus du giver dig selv jo større bliver soldatens DC for at overleve.

Afhængig af resultatet kan du få oplysninger eller tilståelser ud af det. Det kommer an på dit rul.

Shivira prøver at presse de 5 for yderligere informationer. Hun bruger en kombination af forhør og healing spells. Så hun bruger et intimidate uden bonusser eller penalties.

You rolled 27 using 1d20+12 ((15)).

De erkender alle fem at have opfordret til mytteri mod baronessen. Deres tanke var at plyndre Thorneburg og så drage mod syd ind i The River Kingdoms og ernære sig som lejesoldater.

Gozran, 4710 AR

"Lyden af kaldet fra toppen af tårnet gør ondt i Shivira. Der er noget der oppe der kender hende ved navn. Som kender hendes inderste hemmeligheder, og nu kalder det på hende. Helt ned i hendes sjæl.

Hendes krop skriger på at kravle op at trinene og få det hele til at stoppe. Bare stoppe. Vinden suser om hende og det tørre græs blæser i vinden."

__________________________

Rull Will (-2 penalty; +1 bonus pga Årstiden og Planeternes færd. Sammenlagt -1).

Shivira rolled 22 using 1d20+8. will save -1

Shivira vågner skrigende op og ser ud over søen fra sit vindue. Hun ved at tårnet ligger derude. Derude .. og kalder på hende ..

___________________________

Ved hjælp af din Lesser Restoration kommer Shivira sig jo hurtigt. Jeg gider derfor ikke slå for hende, andet end det er tydeligt at hun nu fatter at mareridtene holder ikke op, og at der er noget der kalder på hende.

OCC: Shivira er udemærket klar over at noget kalder. Men hun er ret sikker på at det er alt for stærkt til at hun og hendes frænder kan stå imod det - selv hendes stærkeste forsvar synes ligegyldig over for Ondskaben i tårnets magt

Shivira og Dimitri kommer til hendes gemakker, hvor hun beder en tjener om at bringe noget vin og frugt.

Hun tager noget vin og henslænger sig i nogle bløde puder. Hun inviterer Dimitri til at gøre det samme. Så siger hun:

Dimitri. Du må fortælle mig lidt om denne fare du mener nærmer sig Thorneburg. Hvad har du hørt og mere vigtigt hvor har du hørt om dette henne? Vi må altid være påpasselig med at adlen og kirkerne i Restov vil prøve at influere os på en hvilken som helst mulig måde.
Så derfor skal vi ikke bare tage en advarsel om farer for gode varer, men vi bliver nødt til at undersøge det selv. Derfor er det også vist af dig at komme til mig, på trods af min brors blandede følelser for dig og din kirke.
Men fortæl kære Dimitri

Dimitri har svært ved at ignorere at Shiviras gevanter efterlader yderst lidt til fantasien, som hun ligge på de bløde puder.

Neth, 4710 AR

Efteråret bringer ingen ro til Shivira. Hendes natlige mareridt vil ikke stoppe og Tårnet kalder på hende.

Bordellet har vist sig indtil videre ikke at give megen udbytte på det spirituelle plan, for mennesker synes ikke at besidde det samme dybe had som elvere gør, og i hvert fald slet ikke den intelligens der skal til at udtænke planer om hævn der strækker meget over 20 år.

Derfor har hendes brors projekt med de forældreløse gjort hende nysgerrig. De børn som hendesbror nu opfostrer og er mentor for besidder et had som hun ikke har set hos mange mennesker. Et had mod feer, skovens væsener og adelen i Brevoy som hun sagtens ville kunne pleje og få til at vokse og gro.

Gozran, 4711 AR

Et par uger efter elvernes ankomst er Shivira stadig ved siden af sig selv. Derfor er det en kærkommen lejlighed for hende at tage en lille rejse til Restov og eventuelt Ny Stetven.

Hendes mission er at finde ud af flere informationer om den mønt, som Isabel fik for nogle år siden.
This message was last edited by the GM at 09:36, Fri 25 Jan 2013.

Rejsen gennem forårslandskabet forløber roligt. Shivira rejser mod nord af jordveje og passerer små gårde og landsbyer hvor hun mødes med respekt fra de bønder der dyrker jorden. Det er simple jordbundne mennesker der lever her som tror på værdier som en mands ord og ærlig hårdt arbejde.

Tingene forandrer sig så da hun forlader agerbrugsområdet og kommer ind i bakkerne hvor guldminen ligger. Det er jo ikke kun een guldmine, men en serie af små nybygger samfund dedikeret til jagten på guld. Det er et hårdere liv og et hårdere område. Det er muligt at et guldfund kan give hurtig rigdom, men finder man ikke guld så sulter man om vinteren og ens familie dør.

Da mineområdet ligger bag hende bliver det til agerbrug igen. Gårdene ligger vidt spredt på bakkerne mellem små lunde og bække. Men selvom alt ser fredeligt ud så bliver Shivira mindet om ufreden og utrgheden her så tæt på grænsen til Brevoy - hun passerer to gange ligene af mænd. Mænd der hænger fra træer, lynchet med et skilt om halsen hvorpå der står skrevet "JEG ER EN RØVER". Et vidnesbyrd om Regnor og Vejriddernes virke i området.

En tidlig eftermiddag ser Shivira den lille landsby der er skudt op omkring det der engang var Oleg's Trading Post .. det samfund der nu hedder Olegsstadt.

I Olegstadt tager Shivira ind og besøger Svedlana og Oleg. Hun bruger aftenen i deres selskab og fortæller dem om nyt fra Thorneburg.

Derefter drager hun videre mod Restov næste dag.

Shivira spiser middag med Oleg og Svetlana den aften og Svetlanas kogekunst er ikke blevet dårligere. Snakken går lystigt og da Regnor er i byen deltager han også. Det slår Shivira at Regnor har forandret sig. Den unge usikre adelsmand der kom fra Brevoy er nu blevet en mand. Træt, erfaren og tynget af ansvar for grænseegnene. Oleg og ham synes at være blevet gode venner og Regnor synes mere engageret i Olegsstadt og samfundets fremtid end i byen Thorneburg længere mod syd.

Middagen forløber godt og vin og mad bliver indtaget mens der fortælles vittigheder, politik diskuteres og nyheder udveksles.

"...men Shivira - jeg har en bøn. Som du ved så har vi været presset her mod nord gennem vinteren. Vi er isoleret her oppe og vi havde ikke de tropper som jeg havde bedt om at få allerede i sommers. Hvor ulvene måske er væk fra disse egne, så er der stadig banditter og samtidig tiltrækker Brevoy flere og flere landsknægte. Landsknægte som når de ikke bliver betalt går på plyndringstogt.

Jeg ved ikke om I ved hvor stor hjælp at ridder Bertram og hans Knights of the Road har været. Havde han og hans veteraner ej været i området så var der mange der ikke havde overlevet vinteren."

Både Oleg og Svetlana nikker bekræftende til hvad Regnor siger.

"Vi har brug for ham og hans mænd her. De vil være os til gavn nu og de vil være os til gavn senere. De har erfaring fra korstogene og de har mandsmod og viljestyrke. De vil blot have jord og familie som alle andre. Men hvis vi ikke handler nu så risikerer vi at de drager videre mod Andoria og Taldor. Vi må holde på dem og det skal DU, Shivira, fortælle Rådet for de lytter ikke til mig.

Hvis vi giver dem - Ordenen - land som de kan leve på, så tror jeg godt jeg kan overtale Bertram og hans folk at slå sig ned her og stille deres viden, mod og våben-arm til rådighed.

Alt andet vil være idioti!"

Oleg og Svetlana nikker og ser på Shivira.

Shivira sidder lidt og studerer den unge mand. Endnu en gang forundres hun over hvor anderledes mennesker og elvere oplever tid. Hun tænker på hvor gode mennesker er til at tilpasse sig nye forhold. Der er ingen tvivl i hendes sind om at menneskene er dem der skal arve Golarion.

Hun smiler til Regnor. Et behageligt smil, hun er glad for at hun valgte at drage ud for mange år siden og har levet blandt menneske længere end denne unge mand har levet.

Regnor. Det du siger giver god mening. Hvis de virkelig har været så stor en hjælp, så bør de også belønnes for det.
Jeg har dog aldrig mødt denne ridder Bertram. Derfor synes jeg, at du burde introducere mig for denne ridder. Hvor holder han og hans folk til?

"Lad os sende bud efter ham så. Han spiser sikkert med sine mænd i deres lejr nord for Olegsstadt".

Regnor giver en dreng besked om at bringe Bertram til middagen hos Oleg og Svetlana, og mens I venter så flyder snakken igen.

Der går mere end en time - som forløber dejligt i godt selskab - før at drengen vender tilbage og fortæller at ridderen er her.

En mand træder ind i spisestuen. Han er høj og hans Andorianske træk er tydelige at genkende, men hans lyse hår er langt og flettet i en af de underlige barbar-stile som er kendte mod nord. Han er gennemsnitlig af højde for et menneske, men har en udstråling der gør at det føles som om han fylder hele rummet og rager op over alle. Han er endnu i rustning og hans klæder er beskidte, hvilket kunne tyde på at han netop er vendt retur fra patrulje.

"Oleg! Svetlana! Regnor! Vel mødt og fred mellem venner!"

Hans stemme er fast, dyb og med en melodisk klang. Hans klare øjne glider henover Shivira indem han omfavner Regnor som har rejst sig og gået Bertram i møde.

"Vel mødt Bertram, min ven, og fred mellem venner! Jeg håber at Vejen har været dig nådig?"

Uden at vente på svar så svinger Regnor armen i luften og viser mod Shivira.

"Bertram. Mød Lady Shivira af Thorneburg. Hun er på vej mod Restov og er hos os i aften. Jeg følte I burde møde hinanden."

"Min frue. Rygter om Deres skønhed gør dem ikke ære, for de er mere fager end skjaldene fortæller."

Han smiler og bukker let.

Shivira observerer Bertram som han kommer ind og præsenterer sig selv. Hendes primære mål er som oftest når hun møder første gang: Hun bruger Detect Evil (inquisitor ability). Hvis der ikke kommer nogen reaktion i de første seks sekunder, så svarer hun Bertram:

Så De er Bertram. Folkene her i Olegsstadt har fortalt mig hvorledes De og Deres mænd har hjulpet med at holde vejene sikre gennem hårde tider.

Shivira smiler til ham.

Kan De ikke fortælle lidt om Dem selv og deres folk? Alt hvad jeg har hørt er fra anden hånd, men der er intet som at høre og opleve ting selv. Hvor kommer I fra og hvorfor valgte I at slå jer ned her.

"Hvad vil du vide?"

Bertram ser på Shivira og læner sig så tilbage i stolen.

"Vi kommer fra Andoran men det er en menneskealder siden. I 15 år har vi tjent dronningen af Mendev. Kender du til Mendev?

Da Aroden døde brød virkeligheden sammen og rev hul i denne verden - det hul kalder vi for The Worldwound - og opslugte Sarkosis. Forestil dig det? Folk, unge som gamle, på vej i seng. Børn der allerede sover. Og pludselig åbnes porten til en anden verden og dæmoner strømmer ind. En massakre mens landet ændres. Floder koger, skove brænder og bjerge smelter.

Horden blev stoppet ved Mendev. Krigere fra hele Golarion havde samles under Mendevs faner og stoppede horden. Golarion kunne trække vejret igen - og glemte så Mendev.

Men krigen forsætter. Vi var 100 der drog til Mendev men vi er nu kun 30 tilbage. For selv om Horden blev stoppet så åbnes porten dag for dag. Den vokser. Før eller siden vil den opsluge hele Golarion og denne verden vil være tabt.

Vi har nu tjent Mendev i 30 år og korstoget er blevet korrumperet. Folk er mere optaget af personlig vinding end at stoppe Horden. Så vi begravede de sidst døde, sagde en bøn over deres grav og løste os fra vores ed og drog via Lake of Sea and Mist over Brevoy og længere mod syd. Men så nåede vi hertil og ... ja .. jeg ved ikke .. jeg mødte Regnor og så end mand der kæmpede uden en chance men blev ved alligevel. Så mændene og jeg talte sammen og besluttede os for at vi lige så godt kunne blive hængende lidt. For at være ærlig så aner vi ikke hvordan Andoran er disse dage. Så hvis vi skulle dø så ville her være et lige så godt sted som alle andre."

Bertram ser på Shivira.

"Lyder det underligt?"

Shivira ser på Bertram - prøver at anskue hans alder - har han tjent Mendev i 15 eller 30 år?

Nej. Det er bestemt ikke mærkeligt Bertram. Faktisk er det er en yderst fascinerende fortælling. Jeg har naturligvis hørt om Verdenssåret og Mendev. Jeg har dog aldrig selv været der og deltaget i kampen for at holde Golarion. Men du og dine mænd og alle dem der er faldet på Mendevs sletter skal vide, at dem der kender til denne plage er taknemmelige hver eneste dag. Det gælder ikke blot blandt mennesker...

Shivira strækker sig lidt i sine gule og sorte gevanter. Hun kigger Bertram i øjnene og siger:

Hvad angår din og dine mænds indsats her i området skal du vide at det ikke er gået ubemærket hen. Thorneburg har godt vidst, at der har været folk her i området der har haft brug for beskyttelse mod banditter. Men indtil for ganske nyligt har Thorneburgs indflydelse ikke strukket sig så langt som nogle personer mener den burde.

Shivira sukker.

Derfor har det været som om guderne har velsignet Thorneburg, at I kom og hjalp i denne svære tid.

Shivira smiler til Bertram

Man skal aldrig ignorere gudernes velsignelser og det har Thorneburg bestemt heller ikke tænkt sig.
Nu kan jeg naturligvis ikke love noget absolut på egen hånd. Men jeg kan sige, at hvis I ønsker at slutte jeres rejse her. Så skal jeg gøre alt hvad det er mig muligt for at sørge for at Baronessen giver jer jord eller måske hjælper med oprettelsen af et ordenshus til jeres orden.


OCC: Er han EVIL???? Jeg brugte detect evil...

"Vi ville drage videre når sommeren kom, men vi kan vente lidt. Tal med din baronesse og hvis hun ønsker det så kan jeg komme til Thorneburg og tale vores sag - og så jeg kan møde baronessen. Vi sværger ikke troskab til folk der ikke har fortjent.

Vi forlanger ikke alverden, men vi forlanger et hjem vi kan kalde vores.

Men det er sent og jeg har været på farten i over en uge og er lige kommet retur. Jeg trænger til et bad, mad og en uges søvn."

Han rejser sig op og gør mime til at gå, og nikker til Svetlana og de andre.

___________________________

OOC:

Nej, han er ikke Evil
This message was last edited by the player at 19:25, Thu 17 Jan 2013.

Shivira rejser sig og siger til Bertram:

Det har været en ære at møde Dem. Hvis De og Deres mænd ønsker at blive her, så har I min støtte dertil. Jeg er dog i øjeblikket på vej til Restov i et andet ærinde. Når jeg vender tilbage vil det være mig en stor ære, hvis I vil drage med mig til Thorneburg.

Hun holder sin hånd frem mod Bertram - man må jo teste om han er en ægte ridder eller blot en bondeknold i en rustning.
This message was last edited by the player at 09:44, Sat 19 Jan 2013.

Bertram trykker hende hånd med et greb der hende til at skære en grimasse. Det føles som at trykke hånd med en Bulette!

"Jeg vil tage det op med mine mænd og hvis vi er her når De vender tilbage, så er jeg villig til at mødes med baronessen og rådet hvis det er et ønske fra Thorneburgs side."

Han nikker til de andre og siger god nat til dem før han går. Uanset hvad billed Shivira har dannet sig af Bertram, så må hun erkende at han har en hvis udstråling.

OOC:

Jeg vil lade det være op til terningerne om Shivira bliver indhentet af budbringer fra Thorneburg, eller om hun når at drage videre mod Restov. Når vi ikke har sådan specifikke datoer på hvornår hvem gør hvad, så må vi lade det være op til tilfældigheder.

Så derfor: 01-50 (Shivira indhentes af sendebud), 51 - 100 (Shivira når at drage mod Restov).

08:26, Today: The Storyteller rolled 5 using 1d100. Om budbringer når til Shivira. (Shivira indhentes af sendebud).

_________________________________

Morgenen efter middagen har Shivira gjort sig parat til den videre rejse. Det er en strålende forårsmorgen. Stadig en anelse køligt og med en let morgendis der hænger over landskabet, men solens varme stråler får den til at forsvinde langsomt afslørende frodige marker og lunde af birketræer. Hun kan høre fugle kvidre og Olegsstadt er begyndt at vågne op. Lyden af folk der hoster, brænde der hugges, kreaturer der samles for at malkes. Hun har en solid madpakke i sin saddeltaske, og er ved at svinge sig op på sin ganger da en rytter kommer galopperende ind i Olegsstadt og med det samme spotter Shivira. Rytteren må have reddet hele natten og hesten ser ud til at dejse om hvert øjeblik af udmattelse.

Rytteren springer af hesten og bukker let for Shivira, hvorefter at han trækker hætten fra sit ansigt afslørende at rytteren er Ciatonius. Hans kække smil og overdrevne ansigtsmimik er umulig ikke at genkende.

"Ah, godt at jeg har fundet Dem!. Jeg bringer nyt fra Thorneburg. Deres tilstedeværelse er påkrævet og Mester Yuri beder mig fortælle Dem at en Kult til Gyronna er løs i Thorneburg.

Han beder Dem slippe Inkvisitionen løs - Deus Vult!"

Shivira indser at hendes umidelbare gøremål må tilsidesættes for at imødekomme denne trussel.

Hun siger til Ciatonius:

Min gode mand. Jeg takker Dem for deres ihærdige forsøg på at finde mig. Jeg vil straks drage tilbage mod Thorneburg. Lad Dem indlogere på kroen, så er jeg sikker på at Svedlana og Oleg nok skal tage sig godt af Dem.

Så ridder hun ud til Bertrams lejr. Selvom hun nu anser ham for lidt af en brovten bondeknold (hvilken ridder trykker en frues hånd??), så har hun lovet ham at han kan rejse med hende mod Thorneburg.

I lejren finder hun Bertram

Min herre. Der er blevet sendt bud efter mig fra Thorneburg. Så min rejse til Restov bliver udskudt. Men jeg lovede Dem at De kunne rejse med mig mod Thorneburg, så derfor kommer jeg nu. Jeg kan naturligvis godt forstå, hvis De ikke kan drage afsted med det samme. Men det er af yderste vigtighed at jeg straks ridder mod Thorneburg.

Årsagen til min pludselige ændring af planerne er at det lader til at en kult til Gyronna har fået fodfæste i Thorneburg. Denne bærme bør udryddes fra Golarions overflade.

Shivira venter ikke længe før hun ridder til mod Thorneburg, om Bertram og hans mænd er med eller ej.

Bertram og hans mænd følger ikke med det samme. Hun ved ikke om de slet ikke følger med hende, eller om de mener deres opgave er et andet steds.

Hun ridder hårdt gennem dag og nat og krydser hastigt de jorde der hører ind under Thorneburg, mens hendes tanker kredser om hendes kommende opgave. Med ild skal ondskab fordrives, og det er nu tid til at træde i karakter. Om hun så må brænde alle i Thorneburg for at redde deres sjæle så er hun villig til det - så stærk er hun i Troen ...

Og så har hun den anden stemme i sit hoved der maner til forsigtighed og som tilråder at man farer med lempe og frygten for at ramme uskyldige.

Og langt langt borte mod syd kalder noget fra ruinerne af Castle Candlemere på hende, og hun ved ikke hvor længe hun kan holde det på afstand.

Shivira ankommer til Thorneburg sent om aftenen, efter at have reddet i to dage med kun et minimum af hvil.
Efter at have overgivet sin hest til staldknægtene begiver hun sig direkte til rådssalen.

----------
OCC: DM bestemmer hvornår hun kommer tilbage i forhold til kronologien. Så hun møder ikke op i rådssalen før DM siger det
This message was last edited by the player at 21:28, Sun 20 Jan 2013.

OOC

Jeg skal lige have Yuri på plads og så skal jeg nok give tegn så at Shivira kan komme marcherende ind i Rådssalen  med samme stil som Erroll Flynn i Robin Hood. Sorry ventetiden men real life skal lige give mig tid til mere leg.
This message was last edited by the GM at 09:16, Tue 22 Jan 2013.

I et lille kammer i borgen har Shivira trængt Dimitri op i en krog.

Min kære Dimitri.
Du har været mærkeligt stille her i aften. Du har flere gange ignoreret mine spørgsmål om trusler mod Thorneburg. Det kan godt være at du kan snørre baronessen og resten af rådet. Men den går ikke med mig.
Hvis der er hemmeligheder, som du ikke vil have andre ved noget om, så kan du stole på mig. Jeg vil aldrig bringe noget videre som du ikke vil have.

Men samtidig må du forstå, at hvis vi skal beskytte os mod hvad der end kommer fra Gyronna og fra Candlemere, så bliver vi nødt til at have så meget viden som overhovedet muligt.

Shivira er MEGET insisterende. Dimitri får ikke lov til at forlade lokalet før han har svarret et eller andet.
This message was last edited by the player at 22:09, Thu 24 Jan 2013.

Han sukker og ser ud imod Thorneburg som ligger badet i aftensolen.

"Kender du det når Sandheden er lige inden for rækkevidde, men at du alligevel ikke kan nå den?"
This message was last edited by the GM at 09:23, Fri 25 Jan 2013.

Han sætter sig tungt ned på en af Shiviras stole. Han ser pludselig ældre ud end han er og Shivira undrer sig over hvorfor hun ikke har lagt mærke til hvor tungsindig han ser ud. Han ryster på hovedet og synes at lede efter ordene.

"Jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte. Faktisk ved jeg ikke rigtig om jeg overhovedet ved noget .. ja, ja .. jeg ved jeg vrøvler. Men det er som om jeg kan se Sandheden. Et flygtigt snert af Sandheden som skræmmer mig. Det er som en drøm - en flygtig ting som hvis man forsøger at sætte ord på forsvinder og går tabt, men alligevel er den til stede. Det er sådan jeg har det.

Der er skrifter. Skrifter som går imod min kirkes doktriner. Skrifter som ikke betegnes som direkte kætterske, men som Kirken alligevel forsøger at stoppe. Skrifter som hvis man bekender sig til dem fører til Inkvisitionen og det der er værre.

Har du nogensinde hørt om De Thinianske Skrifter? Jeg tvivler du har. Få har. Selv blandt egne rækker er de relativt ukendte forstået på den måde at alle ved de eksisterer men ingen har læst dem."

Shivira kigger bekymret på Dimitri.

Selvom jeg har hørt og set mere end de fleste, så har jeg aldrig hørt om De Thinianske Skrifter.
Hvad er det for skrifter. Er det noget inden for Abadars kirke?

"Kirkens anskuelse er den at Civilisation er en ustoppelig kraft. Abadar præsenterer denne kraft og ER essensen af denne kraft. Riger kan komme og forgå, byer kan opstå og blive til støv og konger kan beklæde troner og blive glemte. Men uanset hvor meget modgang at Lov, Orden og Civilisation møder så vil den alt - ALTID - vinde. Den vil altid sejr for den kan ikke stoppes. De fri Racer som beboer denne verden er budbringere for netop denne tankegang - det er os som skaber Civilisation og konstant udvider dets grænser. Kaos, ondskab og entropi kan til tider se ud til at overvinde Lyset og orden, men det er blot en illusion, for i sidste ende så vil Civilisationen sejre.

Kan du følge mig? Med andre ord er det lige som da Earthfall tvang jer elvere til at flygte fra jeres Riger. Ruinerne ligger forsat tilbage, men I blev ikke besejret vel? I bestod som Race, som folk og som ide ... Kyonin er sådan et eksempel.

Thinian af Merab var en præst af Abadar og han rystede Kirken i dets grundvold da han i 4502 AR prædikede for sin menighed at Civilisation netop IKKE er en ustoppelig kraft, men at det blot er en Illusion. Thinian af Merab hævdede at fra Himmelrummets kolde mørke dyb udsprang en Fare der er udover vores opfattelse af godt og ondt. Han talte om rendyrket Entropi. Forstår du? Ren .. ren .. ren Intethed."

Han bliver tavs og stirrer ud i luften.

"Thinian af Merab mente at det var Kirkens opgave at beskytte Civilisationen mod denne Tomhed. Konstant at bekæmpe det hvor end det blev fundet. Kirken var selvfølgelig rystet, for hvis hvad Thinian af Merab sagde var sandt så var Abadar - og Kirken - ikke ustoppelig og i hvert fald heller ikke Almægtig.

Kirken forsøgte derfor at stoppe Thinians prædiken, men kunne ikke lyse ham i band. Han var en berømt teolog og kendt vidt og bredt. En sand autoritet inden for Kirken og var derfor i en hvis grad beskyttet mod Inkvisitionen.

Så i stedet for så isolerede Kirken ham. Knuste hans støtter. Til sidst var han alene med sin overbevisning. En dag brød en folkemængde ind i templet og brændte ham som heks. Byvagten i Merab brød ikke ind før han var død.

Og siden da har hans Skrifter dukket op fra tid til anden. Hans optegnelser. Hans tanker. Hans profetier. Hans advarsler. Alt sammen i disse skrifter ...."

Han bliver tavs og stirrer lidt tomt frem for sig. Det ser ud som om at han er ved at rå rynker tænker Shivira og ser pludselig de grå hår der langsomt er ved at blande sig med hans sorte hår.
This message was last edited by the GM at 12:48, Fri 25 Jan 2013.

Shivira ser bekymret på Dimitri. Er manden ved at miste forstanden?

Sig mig Dimitri. Du taler som en der har hørt noget om disse skrifter. Noget der har flyttet din overbevisning fra det som din kirkes overhoveder vil have at Abadar skal stå for. Som om du har opdaget en ubehagelig sandhed.

"Patriarken Egar af Winterbreak er kendt for at holde sig til De Thinianske Skrifter. Han er mere og mere udstødt af Kirken i Brevoy og der er hvisken om at det ikke går længe før Inkvisitionen kommer til Winterbreak. Patriarken Egar taler om trusler fra Lake of Ice and Mist. Om noget under søens mørke kolde vande der bryder overfladen og udfører uhellige ritualer til deres mørke Guder i fjerne fiskerlandsbyer.

Kort efter at jeg kom til Thorneburg modtog jeg en pakke fra Patriark Egar af Winterbreak. Pakken indeholdt et brev og en kopi af De Thinianske Skrifter. Jeg .. jeg begyndte at læse i dem .. jeg .. de .. jeg kunne ikke stoppe mig selv .."

Dimitri rejser sig og går over til vinduet. Ser ud over Thorneburgs hustage.

"Jeg tror Gyronna er det mindste af vores problemer ..."

Hans stemme er lav.

Shivira kigger undrende på Dimitri.

Nu har jeg rejst vidt og bredt siden før du trådte i dine første sko og jeg har aldrig hørt om en Lake of Ice and Mist. Hvor ligger denne sø henne? Mener du lake of Mists and Veils?

Men uanset hvad, så tror jeg heller ikke, at Gyronna er vores største problem. Men, hvis vi ikke kan sove trygt på grund af nogle hags der stjæler børn og forbytter dem med deres eget afkom, så kommer vi aldrig til at leve længe nok til at stå imod truslen fra det ukendte.

Så hjælp mig i denne sag og så kan vi sammen komme til bunds i sagen om truslen fra det hinsides.

OOC

Det er hvad der sker når man ikke har sine bøger ved hånden, og også har en afdelingssygeplejerske hænger på nakken af een. At lege RPOL med jer rødder mens jeg er på arbejde kan være lidt stressende.

Så selvfølgelig mente jeg Lake of Mist and Veils ... sorry

"Hvad? Jeg ... jeg ..."

Han ryster på hovedet som om han er nødt til at kæmpe for at holde fast på virkeligheden.

"Selvfølgelig mente jeg Lake of Mist and Veils .. jeg .. jeg bliver til tider lidt forvirret. Aklo gør den slags ting ved folk ...

Men du har min fulde assistance og støtte i dette. Jeg ved godt at vi ikke ser ens på tingene - Rådet og jeg, baronessen og jeg, du og jeg - men Thorneburg er hvor mit hjerte ligger, og intet skal få lov til at ødelægge den drøm som Thorneburg er."

Jeg er glad for at vi ser Thorneburg på samme måde. Jeg ved godt at vi ikke altid har været på bølgelængde, men som du ganske rigtig siger - Thorneburg er vigtigere end meget andet her i verdenen.

"Patriark Egar skrev at Thorneburg ligger på grænsen mellem mange verdener. Jeg ved ikke hvad han mener med det, men tegnene i kælderen ... dem har jeg set før ... det er et mørkt sprog. Et forkvaklet forsøg på at give et sprog til entiteter der trodser al logik og al sprog."

Han vender sig mod Shivira.

"Hvad gør vi?"

Det lyder ret foruroligende. Jeg har haft mistanken at der er visse steder ved Candlemere søen, hvor grænserne mellem denne verden og andre er meget tynde. Jeg formoder at hvad der end forårsager dette findes ude på øen i søen.

Jeg tror dog ikke endnu at det er det rette tidspunkt at konfrontere denne ondskab, men det er noget der må gøres før eller siden.

Hvad vi gør nu? Nu får du noget hvile. Du ser meget træt og udmattet ud. Jeg vil prøve at få hoved og hale i alt hvad der er blevet berettet her til aften.

Efter at have budt Dimitri farvel, så vasker Shivira sig - ifører sig friske rene klæder - hun havde ikke nået at skifte efter sit ridt fra Olegstadt. Og så begiver hun sig mod elvernes enklave for at mødes med Elrohir.

Dimitri rejser sig som en mand langt ældre end han reelt er og nikker.

"Ja .. hvile .. det vil være rart. Men der er folk der lider - hvis du vil mig noget kan du finde mig i barakkerne. Der er folk der hvis sind er knækket og splintret - de har brug for pleje og omsorg."

Dimitri forlader Shiviras gemakker, og Shivira står tilbage med følelsen af at Dimitri er en mærket mand.

Shivira begiver sig mod elvernes lille enklave her i Thorneburg. En teltlejr lige uden for byens grænser mens de venter på at skabe deres koloni mod nordvest. Flagrene og bannerne blafrer let i aftenbrisen og Shivira kan høre sit tungemål blive talt i lejren. Som hun går ind i teltlejren hilser de elvere som hun passerer ærbødigt på hende, men alligevel føler hun sig fremmed - har hun virkelig tilbragt så lang tid blandt menneskerne at hendes eget folk nu er fremmed for hende, eller opfatter hende som værende anderledes? Hendes tanker kredser om hvem hun er, mens hendes hjerte hamrer i hendes bryst. Hun kan mærke knuden i maven vokse og hendes hænder pludselig begynde at svede.

Hun standser foran det store telt i midten af lejren. Teltdugens flig er slået op og hun kan se ind i teltet - spartansk, men stilfuldt og elegant. Hun er lige ved at vende sig om og forlade lejren og hun kan mærke sit mod begynde at svigte hende.

En skikkelse står pludselig i teltåbningen. Hans ansigt skjult i skyggerne. Hans rober hvide og rene. Hans stemme sender hende tilbage til fjerne minder og hun har svært ved at få vejret da han taler.

"Vær hilset, min Shivira."

Shivira bukker hovedet og kigger ned - bange for at møde hans blik..

Min herre Elrohir...

siger hun med en bævende stemme

jeg kommer til Dem i denne stund for .... for at søge råd og vejledning .

Der skal næsten til at komme et lille og... men det kommer aldrig. En lille tåre former sig i hendes venstre øjenkrog.

"Så vi er Dis?"

Elrohirs stemme lyder i et kort sekund såret, men hans ansigt ligger forsat hen i skyggerne.

"Meget vel. Hvis det er sådan De vil have det så er det sådan De får det. De kommer til mig for at få råd, vejledning, støtte og hjælp, men hvorfor skal jeg hjælpe Dem?

De var der jo ikke da jeg skreg Deres navn og bad om hjælp..."
This message was last edited by the GM at 21:05, Sat 26 Jan 2013.

Det er næsten for hårdt for Shivira at blive stående på benene. Men med tårerne løbende ned af kinderne kigger hun lige på Elrohir

Jeg beder om tilgivelse. Mine handlinger var en ung fortvivlet piges handlingerm jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre da jeg fik at vide du skulle dø... da jeg endelige fandt ud af at du ikke var død ... da var der gået over ti år.

Shivira kigger på ham og kan mærke hendes kræfter er ved at forlade hende - hun har reddet i to dage, har udstået det længste rådsmøde i Thorneburgs historie og nu står hun over for noget hun gjorde for over 30 år siden.

"Jeg skreg dit navn i måneder ...i år ...mens giften rasede og brændte i min krop. Mens min knuste krop smertede. Jeg tiggede om at have dig ved min side men du kom aldrig. Jeg tiggede om en ende på min lidelse. Men min krop var knust og mit blod brænder stadig - og du kom aldrig. Aldrig! Du var væk fordi du ikke kunne udholde lidelse og i stedet kastede du dig ud i tåbelig hedoni hvor du kunne skjule dig og glemme din fortid.

Glemte du mig? Morede du dig? Det er også ligegyldigt ...du tog et valg og det valg var ikke mig. Kærlighed hos dig gælder vel kun når alt er smukt og godt ...

Og nu kommer du og tigger om hjælp, dit tåbelige lille pigebarn. Min hjælp! Mine råd!?

Meget vel. Du skal så få min hjælp når du beder om den. Ved du hvorfor, min egen Shivira? Ved du hvorfor jeg giver dig min hjælp?"
This message was last edited by the GM at 18:49, Sun 27 Jan 2013.

Shivira kigger fortivilet på Elrohir. Hader han hende virkelig? Kan han have ændret sig så meget?
Hun beslutter sig for at han ikke må se hende svag - hun ranker sig og tører øjnene.

Du må ikke tro at det er en dans på roser at forlade sit hjem når man blot er et barn. Specielt ikke når man bliver behandlet som en voksen af de kortlivede racer. Alt hvad var smukt og godt forsvandt fra mit liv den dag jeg hørte at du døde. Jeg bar sorgen over din død i over ti år og da jeg hørte at du var i live, frygtede jeg at du ville dømme mig for ikke at være blevet.
Er det derfor du er kommet hertil for at dømme mig - så tager jeg imod dommen men jeg beder dig at tilgive barnet Shivira og beder dig lære elveren Shivira at kende.

Hun har ikke lagt mærke til det, men mens hun taler løber tårerne frit ned af hendes kinder.

"Du taler uden om, min Shivira. Hvorfor tror du at jeg vil hjælpe dig når du er i nød?"

Elrohir træder frem fra skyggerne og går langsomt hen imod Shivira. Hans ansigt er nu tydeligt. Hans øjne på een gang hårde og sørgmodige. Hans blik aldrig flakkende som han langsomt går hen imod Shivira og kredser om hende.
This message was last edited by the GM at 18:48, Sun 27 Jan 2013.

Jeg har heller ingen illusioner om at du vil hjælpe mig. Jeg forstår udemærket hvis du vil have hævn over hvad jeg har gjort mod dig. Derfor ligger jeg også mit liv i dine hænder. Du kan tage den hævn du ønsker uden jeg vil bebrejde dig det mindste.

Men inden du gør det vil jeg bede dig om en enkelt ting. Hjælp denne by og dens indbyggere. Der er en trussel der kommer fra Candelmere søen, som truer denne bys sjæle. De fleste her i byen famler i blinde som børn uden at vide hvad der er op og ned. Og som børn har de brug for støtte og hjælp til at klare sig gennem denne trussel. Jeg husker med et varmt hjerte Elrohir den lærde der fortalte om hvorledes vort folk levede i disse egne og jeg håber at du kunne hjælpe med at bringe lys over denne sag så Thorneburgs børn atter kan sove trygt.

Shivira kommer mere og mere i tvivl om hvorfor hun tog ud og besøgte Elrohir - det var tydeligvis en fejltagelse. Måske skulle hun løbe igen - men nej. Hun vil gøre ham stolt og møde sin modstand med oprejst pande - om det så skal være det sidste hun gør.

Han standser bag hende. Lytter til hendes ord mens han forsat stirrer på hende.

"Du kan stadig ikke finde ud af at svare på spørgsmålet jeg stiller dig. Da det synes at være så svært for dig så lad mig hjælpe dig. Jeg vælger at hjælpe dig ...."

Han læner sig ind og hvisker i Shiviras ører.

".... fordi jeg ikke er som dig ..."

Så bevæger han sig om hende og uden at vente på hende eller se tilbage går han ind i teltet og hun kan se ham stå derinde og pege på en stol. En lille gestus. Et lille tegn. Selv bliver han stående og ser på Kyonins banner.
This message was last edited by the GM at 18:48, Sun 27 Jan 2013.

Hans ord rammer hende hårdere end noget sværdhug kunne.

Så det er sådan det føles at blive ramt af Claistrias stik.....

Shivira vakler ind i teltet efter Elrohir. Hun tør ikke sætte sig af frygt for at hun skal falde om af ren udmattelse, smerten ved at blive stående holder hende ved bevidsthed.

Så siger hun henvendt til Elrohirs ryg - hun håber han lytter.

Hvis det er således, at du vil fælde dom over mig, så lad det være sådan. Jeg håber blot at du en dag vil forstå at det ikke var dig at barnet Shivira flygtede fra. Jeg prøvede at undslippe en verden hvor du ikke længere var. Det var først da guderne viste mig at der faktisk var brug for mig at kvinden Shivira stoppede med at flygte.

Hendes stemme bliver mere og mere bestemt som hun taler

Jeg vidste, at jeg ikke længere var velkommen i Kyonin. Så selvom jeg havde haft modet til at vende tilbage var jeg ikke sikker på at jeg ville få dig at se igen.
Derfor har jeg levet mig gennem denne blege verden som menneskene besidder, måske for at straffe mig selv eller måske for at vise guderne at jeg kan bruges.

"Du har altid været god til at tale ....

Hvad vil du vide om Candlemere?"
This message was last edited by the GM at 18:47, Sun 27 Jan 2013.

Shivira - stadigt stående af frygt for at kollapse - trækker vejret dybt

Jeg har i nu lang tid følt at der er noget galt ude i søen mod syd. Jeg har mærket det i mine drømme og det har kaldt på mig. Jeg vågner ofte skrigende om natten efter den navneløse rædsel ude i søen har kaldt på mig.
For mange måneder siden rejste jeg sammen med min bror og nogle andre rejsefælder langs søens breder. Det var som at rejse i en drøm, på grænsen mellem denne verden og en anden.

Shivira falder om i den stol hun tidligere er blevet tilbudt

Jeg har indtil nu kunne holde dette på afstand da jeg troede det blot var mig der var mål for dette. Men nu lader det til at Thorneburg begynder at stå for skud for denne fare. Folk i byen begynder at tage deres eget liv på grund af denne unævnelige fare.

Hun begraver sit ansigt i sine hænder

Jeg tror ikke længere at jeg kan klare at stå imod. Det er som om det æder mig op dag for dag. Jeg føler mig tyndslidt som et papir der er blevet slebet af en sandstorm. Og jeg ved ikke hvad det er jeg står over for eller hvad jeg kan gøre ved det.

"Taler det til dig?"

Hans stemme er næsten sørgmodig.

"Så er det værre end jeg frygtede ..."

Han stirrer længe på Kyonins banner før han begynder at tale. Lavt, næsten hviskende, som om blot det at nævne Candlemere lokker skjulte farer tættere på lejren. Og mens han taler synes Shivira at alt lys dæmpes og flammer ingen varme har.

"Der er portaler spredt over hele Golarion. Vi har selv brugt dem i vores første flugt fra Golarion. Elver-Porte som menneskerne kalder dem. Portaler der forbinder planeterne og planerne. Disse portaler er altid skabte - skabt af urgammel magi og arkane ord. Candlemere er ikke en portal. Candlemere er en rift i virkeligheden der ikke forbinder Golarion til en anden planet eller plan. I stedet forbinder den os med en anden verden. En anden form for eksistens.

Kender du den guddom som menneskerne kalder for Zon-Kuthon? Oprindelig var hans navn Dou-Bral og han var halv-bror til gudinden Shelyn. Han var misundelig på hendes evner, og drog til universets yderste grænse - og krydsede den.

Da han kom tilbage var Dou-Bral død og Zon-Kuthon var født. Et væsen kun opslugt af vrede, had og smerte. Han havde set hvad der var på Den Anden Side, og det havde set ham.

Portaler til Den Anden Side skabes ikke af arkan magi, men er i al sin enkelthed en forbrydelse mod denne verden. Mod vores eksistens. Mod vores virkelighed. De kan ikke findes. De burde ikke findes. Men de findes. Candlemere er sådanne en portal. En portal til Den Anden Side hvor der kun er endeløs mørke og kulde. Et sted hvor Begyndelsen er Enden og Enden er Begyndelsen, og hvor vores skrøbelige sind knækkes og brydes.

Den Anden Side var her før vi kom til denne planet. Den lurede i mørket, i overtroen, i frygten og i periferien af civilisationen. Den lurer her stadig. Dette navnløse kolde kaos."

Han bliver tavs. Shivira fryser.

"Det var derfor Det Ophøjede Råd sendte din fader. Han kendte til Candlemere. Vi var nødt til at se om portalen stadig fandtes. Om dette hul i vores virkelighed og mellem to verdener stadig var åben.

Han forsvandt, og det var der at Det Ophøjede Råd besluttede at grundlægge denne koloni. At Thorneburg pludselig opstod har bare ... ja ... det har ikke gjort det nemmere."

Shivira skælver - som om hun er nøgen på den koldeste vinterdag..

Hun prøver at kontrollere sin krop, men den lystrer bare ikke. Hun fremhvisker:

Min ... min far.... Så det var der han skulle hen.
M.m.men hvad kan vi gø... gøre? Der må da være noget vi kan gøre for at mane dette kolde mørke væk. Hvad gjorde vore forfædre.

"Vores forfædre opdagede for sent søens magt. Mutationer og vanvid blev til sidst så udbredt det ikke kunne skjules mere, og de elvere der boede langs søens bred blev renset med sværd og ild, og deres bebyggelser blev brændt og hevet fra hinanden - sten for sten.

Jeg kender ikke denne vederstyggeligheds form for liv. Jeg ved ikke om portalen pulserer eller om den vokser i styrke eller hvad. Måske den kan stoppes. Måske den ikke kan. Jeg ved din far ville forsøge at undersøge sagen. Han havde en kopi af De Thinianske Skrifter .. ja, det er nogen nær-kætterske skrifter for Abadar .. men jeg frygter at hvad han end vidste forsvandt med ham.

Men for at være ærlig så tror jeg ikke der er andet at gøre end at holde ud og måske - hvis vi er heldige - inddæmme det. At stoppe det helt. At udrydde det - det virker som en umulighed."

Shivira kigger op fra stolen på Elrohir. Han virker som en rolig havn i det oprørte hav der er blevet hendes liv.

Hendes blik bliver mere og mere slørret og hans stemme virker som om den kommer længere og længere væk fra. Hun rækker ud mod ham

Elrohir.....

Så tager udmattelsen hende og hun falder om

Det er et stykke op af formiddagen at Shivira vågner. Hun kan høre vinden suse i teltet og høre elvernes sprog talt uden for teltet. Hun ser sig omkring og indser hun er i Elrohirs telt men hun kan ikke se ham. En ung elver træder pludselig ind i teltet, smiler og bukker mens hun placerer en skål med frugt og elverbrød på et bord ved Shiviras leje. Elrohir er draget mod nord får hun at vide. Mod nord for at hjælpe med opførelsen at kolonien.

Shivira kan ikke huske at hun nogensinde har sovet så længe. Elvere 'sover' kun fire timer i døgnet, så at have været væk i over ti timer sætter hendes indre ur helt ud af balance.

Hun spiser lidt af frugten og brødet og drikker et glas koldt vand og så ifører hun sig sine klæder.

Hun begiver sig tilbage mod slottet fra elvernes enklave. Det er som om foråret er lidt grønnere i dag, som om farverne er klarere, lydene mere rene og lugtene mere skarpe.

Shivira tager sig selv i at smile til folk hun møder og tænker at det er vel også i orden.

Tilbage på slottet kan Shivira se at der er masser af folk der er i gang med at forberede baronessens straffeekspidition mod varulvene.
Men Shivira har selv en masse gøremål, så hun bekymrer sig ikke om ekspiditionens detaljer.

Hun sætter sig ned og forfatter et brev til Dimitri, Yuri og sin bror. Hun inviterer dem til at komme og evaluere gårsdagens møde sammen med hende i en lille privat spisesal på borgen.

Hvis ridder Bertram ikke ankommer inden for en måned efter følget er vendt tilbage fra straffeekspeditionen mod troldne så drager Shivira til Restov. Hvis de kommer inden da, så drager hun mod Restov efter ting er blevet ordnet med ridderne.

I Desnus måned drager Shivira til elvernes koloni for der at slutte sig til sin broder Aredlon og Elrohir.

I den sidste dag af Desnus ankommer et pudsigt følge til elvernes lejr, omhyggeligt overvåget af usete elverspejdere med pile på buestrengene.

Forrest går mennesket Urs, som er nøgen bortset fra et lændeklæde og en åbentstående let ringbrynge. Hans hud er malet grøn med plantefarve og hans Taldor-stil sorte hat er prydet med fjer i grå, gule og blå farver. Over hans skuldre hænger en lille rygsæk.

Bag ham går et dusin øglemænd med korte kastespyd. Mellem dem bærer de omkring hundrede fine skind fra bævere, ræve og grævlinge.

"Ærede elvere! Jeg er Kloen-der-dræber, høvding over kamæleon-stammen mod vest.

Jeg kommer hertil idag for at besøge mine venner, og for at handle vores skind mod redskaber af jern."

Øglernes ankomst overrasker mange af elverne som ikke er vant til den slags scener der pludselig udspiller sig i deres lille snart-opførte landsby. De synes dog at holde facaden godt og stilmer sammen rundt om de ankomne.

"Shivira?"

Elrohir forlader det telt der indtilvidere er hans hovedkvarter og som i de forgangne uger har været centrum for elvernes planlægning.

"Jeg vil gå og møde Mester Urs, eller kloen-der-Dræber, nu. Men jeg vil være taknemmelig for din tilstedeværelse da du kender dette menneske bedre end jeg gør, og du måske kan fortælle mig hvorfor og hvordan han er blevet øglekonge..."

Elrohir og hans følge bevæger sig mod Urs og øglerne, hvor mængden af elvere giver plads til Elrohir.

Han er i klædt en simpel, men raffineret, hvid klædedragt. Bag ham står hans hird med deres grønne bannere med elvernes Træ broderet i sølvtråd.

Vær Hilset, ... Øglekonge. I er rejst langt og vi byder jeg hertil med fred. Kan vi tilbyde mad og drikke som vi forhandler?"

_______________________

OOC

Øglekongen og hans folk er syd for Thorneburg. Elverne er nord for Thorneburg. Det er rigtigt at stammen måske ligger mere vestligt, men så sandelig også mere mod syd. Minor detail.

Elrohir kaster endnu et blik på Shivira som drikkevarer og forfriskninger bæres frem til de rejsende.

"Vi er ikke afvisende for handel mellem vores to folk, men De må forstå Mester Urs .. jeg mener ... Klo Der Dræber, at Deres folk er til tider noget ildeset af mit folk. Handel mellem os vil få folk til at blive bekymrede .. bekymrede for vad det næste mon bliver.

Men lad os handle og leve i fredsommelighed - hvis De kan fortælle mig hvorledes De blev Øglekonge?"

Aredlon kommer ind i teltet hvor Urs mødes med Elrohir.

"Hvad er det jeg hører at min gamle ven Urs er kommet hertil. Selvom spejderne snarere berettede om en gal vildmand tror jeg var deres ord."
This message was last edited by the player at 19:02, Tue 26 Mar 2013.

Shivira kigger på Aredlon som han gør sin entre. Så vender hun tilbage til snakken med den nykårne øglekonge. "Ja Urs. Som Elrohir ganske rigtigt siger, så vil det være en fornøjelse at høre hvorledes du blev øglekonge. Det sidste jeg husker om øglekongen var at han var et stort bæst der var blevet fordrejet af søens ondskab."

Shivira ser lidt bekymret ud: "Hvis du er blevet konge for dette folk, skal du vide at ondskaben fra søen ikke er så nem at slippe af med."

"Jeg kan kun give Shivira ret, Mester Urs." siger Elrohir mens han bevæger sig omkring bordet og rækker Urs et smukt udskåret og udsmykket bæger af træ som er fyldt med forfriskende vand. "I mennesker har svært ved at forstå hvad det betyder når Ondskab er evig. Jeres korte liv betyder I ikke kan rumme begreber som Evighed. Hvad der er i Lake Candlemere er ikke af denne verden ..."
This message was last edited by the GM at 20:49, Tue 26 Mar 2013.

"Shivira og Aredlon, det er godt at se jer igen, mine spidsørede frænder!

Jeg kan forstå hvis alt dette virker lidt overraskende på jer. Det hele startede vel da vi besøgte øglemændenes lejr sidste sommer.

Jeg mærkede at øglemændene var utilfredse med deres høvdings Ondskab. Og den måde de behandlede den lille dreng på.... det var bare ikke rigtigt.

I Thorneburg var jeg altid lidt til overs - baronessen var venlig at give mig en stilling som hof-alkymist, men det var klart at jeg ikke var behøvet.

Min lille dreng kom med et foreslag - at jeg kunne overtage pladsen som øglekonge, vende dem væk fra Ondskaben. Han er sådan en kvik lille fyr - mit livs lys.

Så jeg udfordrede øglekongen til duel - han var stor og drabelig, men når jeg bliver rigtigt vred kan jeg faktisk slå ret hårdt. I har sikkert ikke bemærket det.

Så nu har jeg flyttet stammen væk fra Lake Candlemere. Jeg synes allerede at Ondskaben er begyndt at forlade dem langsomt, som vand siver ud af et utæt kar.

Jeg vil meget gerne tage imod råd fra jer - sålænge at I ikke begynder at tale om Evigheder. Så lang tid har jeg ikke til mit Eksperiment."


This message was last edited by the player at 22:06, Tue 26 Mar 2013.

Elrohir ser rædselsslagen ud da han hører Urs fortælle om sit nye liv som Øglekonge.

"Men De kan da ikke tro at blot ved at rejse op af floden så forsvinder søens indflydrlse på disse væseners liv? De er jo allerede besudlet med ondskabens glød!"
This message was last edited by the GM at 19:01, Wed 27 Mar 2013.

"Jeg forstår efterhånden at søen har en Ond indflydelse.

Vil nogen af jer ærværdige elvere indvie mig i nogle af detaljerne?"


This message was last edited by the player at 20:01, Wed 27 Mar 2013.

Elrohir synes ikke at forstå Urs' slet skjulte sarkasme, men har ej heller vant til at stå blandt mennesker.

"Søens historie går længere tilbage end vores tilstedeværelse på Golarion. Da vi kom her til disse egne vidste vi intet om søens og dets ondskab. Så begyndte vores bosættelser at fortælle om forandringer. Mutationer. vanvid. Galskab.

Det kom dertil hvor bosættelserne blev renset ved ild og stål og opetegnelser blev brændt. Området blev erklæret som Tabt. Da Star Fall hændte og vi flygtede gennem Portene gik de sidste optegnelser tabt. Da vi vendte tilbage og så at laverestående racer havde bosat sig i dette område begyndte vi at diskutere hvad der skulle gøres. Efter blot få hundrede års debat sendte vi en af vores mest Betroede til området. Ja. Set nu burde vi ikke have handlet så hastigt. Den Betroede var Shiviras og Aredlons far. Hans studier i dette område var knap begyndt - kun godt og vel 100 år - før at han forsvandt.

Nu kan du måske forstå vores bekymringer?

Der vil være handel mellem vores folk, men ingen øglemand kommer ind i vores landsby og ingen elver træder ind i jeres landsby. Vi vil bygge en handelsplads med læ til øglefolket i udkanten af vores jorde. Vi beklager - men I kommer fra et ondt sted."
This message was last edited by the GM at 22:12, Wed 27 Mar 2013.

"Jeg deler jeres bekymring omkring Ondskaben. Men øglefolket er nu i min varetægt, og jeg vil ikke rense det med ild og stål.

Lad os handle - begge vores folk vil have gavn af det. Hvis I ønsker det, er I velkomne til at sende lærde til de ruiner, hvor jeg vil sætte mit laboratorie op.

Det er gamle elverruiner, overgroede med træer og vine. En grusom udød elverkvinde boede der, men Isabel, Loki og jeg overvandt hende og hendes frænder."

Urs vender sig mod Shivira og Aredlon.

"Det gør mig ondt at jeres fader er forsvundet. Nu forstår jeg bedre jeres tilstedeværelse blandt disse menneske-nybyggere.

Jeg er sikker på at I vil indvie mig i deltaljerne omkring hans forsvinden i jeres eget tempo. Sig til hvis jeg kan hjælpe med undersøgelserne på nogen mulig måde."

Elrohir ser overrasket og rædselsslagen ud da Urs nævner at øglefolket har bosat sig oven på elver-ruiner. Eller også ser han forurettet ud. Eller hvordan er det egentlig han ser ud? Elvere er notorisk svære at læse og det ved alle jo. Urs kan huske det fra nogle af hans tidlige studier. En forelæsning ved Dr. Helmuth Totzenhammer i Sammenlignende Ældre Racer.

"Vi er taknemlig for Deres tilbud. Men vi vil foretrække ikke at sende elvere helt ind i Deres ...hovedstad. Men ..lad os nu skåle på venskab mellem vores folk. Lad der aldrig komme ufred imellem os.

Skål ..Deres Majestæt."

Var der mon et strejf af hån i måden Elrohir nævnte Urs nyt titel? Nej. Nej det kunne der ikke være. Så ville Urs havde opdaget det.
This message was last edited by the GM at 18:33, Thu 28 Mar 2013.

"De behøver ikke kalde mig Deres Majestæt. Jeg vil foretrække Hr. Høvding.

Det synes at være en perfekt blanding af rustikt og civiliseret, giver De mig ikke ret?"

Urs synes at have givet emnet meget omtanke. Han siger det uden nogen form for ironi eller omsvøb.

"Så sandelig Hr. Høvding - meget ... progressivt."

Elrohir nikker til Aredlon og Shivira som og det lader til at forhandlingerne er overståede.
This message was last updated by the GM at 21:40, Thu 28 Mar 2013.

Urs vender tilbage til landsbyen og fortsætter sit virke der. Der er fisk der skal fanges og mudderhytter der skal bygges!

Først siger den store mand hjerteligt farvel til Shivira og Aredlon. Han giver dem nogle af de bedste pelse, som hans følge har medbragt.

Og han indtegner lokationen af øglelandsbyen på et kort, i tilfælde af at de skulle ønske at opsøge ham.



This message was last edited by the player at 19:29, Thu 28 Mar 2013.